• Ingen resultater fundet

F ORSTÅELSE AF BEGREBET ØKOLOGI

1 INDLEDNING

2.5 F ORSTÅELSE AF BEGREBET ØKOLOGI

På flere virksomheder bliver økologi20 primært forbundet med land-brugsprodukter dyrket uden sprøjtemidler, kunstgødning mv., og i denne

19 FAO vurderer, at verdens fiskeri er en underskudsforretning på 54 mia. Dollars (Vedsmand, 1998)

20 Økologibegrebet betragtes i litteraturen på to måder - som et natursyn med fokus på helhedsbetragtninger (biologisk disciplin) - og/eller som synonym med miljøven-lige produktionsformer, bæredygtighed osv. Ifølge den første anskuelse fokuserer økologi på biologiske systemer over organisme niveau. Det omhandler en flerhed af arter (dyr og planter), deres indbyrdes samspil, samspillet med stoffer (f.eks. i jord, luft og vand) og energi - og samspillet med mennesker/samfundet. Det er særligt samspillet, helhedsbetragtningerne og inddragelsen af mennesket/samfundet i natur-synet, der adskiller økologi fra andre biologiske discipliner (Riisgård, 1986). I den sidstnævnte betydning omhandler det også helhedsbetragtninger, men refererer mere til ordets grundbetydning "husholdning med naturen". Her omhandler økologi pro-duktion i harmoni med og respekt for naturgrundlaget (Wier og Calverley, 1999).

Økologi som landbrug -uden sprøjtemidler

forstand indebærer økologi "fjernelse" af en eller anden form for forure-ning.21

De fleste af virksomhederne har svært ved at forestille sig økologiske fisk eller fiskeprodukter. Argumenterne er bl.a., at fiskene kan være forurenet, og at det ikke kan kontrolleres, hvor de kommer fra. På virksomhed 4 udtalte direktøren:

"Vi ville jo gerne have, at vore kunder kunne føre sig frem på, at de ting der kommer herfra er tilvirket under skyldig hensyntagen til miljøet. Et regulært Ø-mærke… jeg ved ikke rigtigt... man ved jo bare aldrig rigtigt, hvor fiskene har været henne, hvilke der har været i Østersøen med kvik-sølv, og hvilke der har været i nærheden af et kloakudløb" (Virksomhed 4).

På virksomhed 7 udtalte miljø- og kvalitetschefen:

Miljø- og kvalitetschef: "Ordet miljø, ja hvordan definerer man det, det er jo alt omkring os…"

(Spørger: "Hvad hvis man siger økologi, er det noget andet, eller hvordan ser du det?")

Miljø- og kvalitetschef: "Ja økologi er noget ganske andet, det vil jo sige, at man undgår fremmedstoffer i produkterne… " (Virksomhed 7)

Senere i interviewet viser det sig at miljø- og kvalitetschefen er negativ overfor udtrykket økologisk fisk, idet alle fisk er økologiske og forbliver dette medmindre, der er tale om tilsætningsstoffer. Produkternes renhed er central. Andre virksomheder benytter en lignende argumentation.

Nogle steder fremhæves også, at det kan være problematisk at udnævne nogle til at være mere økologiske end andre. At alle fisk nærmest pr. de-finition er økologiske bruges, som vi skal se senere både som et argument for og imod økologiske fisk.

I interviewene bevægede diskussionen sig typisk ind på problemerne vedrørende manglende mulighed for at udøve kontrol med om fiskene rent faktisk er økologiske. I denne forbindelse udtalte direktøren på virk-somhed 3:

"…hvis du skal bruge ordet økologi, som det folk i dag forstår ved økolo-gi, så har det ingen mening, og så kan du begynde at diskutere, Marine Stewardship Council22 … hvordan vil du kontrollere sådan noget på hvidfisk og blokfisk. Det udgør en meget stor del af verdens fiskeforbrug og det ville være umuligt at kontrollere, hvordan fisken er fanget og hvor

" (Virksomhed 3)

Det store fokus på kontroldimension viser indirekte, at virksomhederne lægger vægt på, at der er tale om kontrollerede produktionsprocesser, og

21 Økologibegrebet er blevet institutionaliseret i Danmark på initiativ af Landsfor-eningen Økologisk Jordbrug (LØJ). Landbruget har mere eller mindre fået patent på ordet, hvilket bl.a. skyldes vedtagelsen af Økologiloven fra 1987 og det røde stats-kontrollerede Ø-mærke, som kom frem i 1990 (jf. delrapport 2).

22 Marine Stewardship Council er en selvejende organisation, oprettet på initiativ af WWF og Unilever. MSC har udarbejdet kriterier for bæredygtigt fiskeri med dertil-hørende certificeringsprocedure og mærkning. Dette er nærmere beskrevet i delrap-port 4.

Økologi som kontrol

at forbrugerne kan have tillid til produkterne, når det handler om økologi.

Dermed ikke sagt, at virksomhederne ikke lægger vægt på naturlighed, men snarere at naturligheden kan dokumenteres. En undersøgelse fra MAPP centret viser i øvrigt, at danske og tildels tyske forbrugere i højere grad ligger vægt på kontrol dimensionen i forhold økologi, mens de span-ske forbrugere fokuserer mere på naturlighed (Søndergaard, 1998).

I virksomhed 9 havde kvalitetschefen en pointe vedrørende økologiske fisk fra henholdsvis akvakultur og fiskeriet. Han udtalte følgende:

"… fisk ude i havet, de må jo på en eller anden måde være økologiske…

fordi du har jo ikke rigtigt haft nogen indflydelse på det. Det eneste man kunne gøre, det var at kigge på noget med fangstredskaber og fangstme-toder, sker det på en skånsom måde? Pløjer man hele havbunden op, så alt livet er gået ud på de fiskebanker de næste mange år, så kan man må-ske diskutere om man har forbrugt naturen eller gjort så stor indgreb i det økologiske system, at man måske ikke kan kalde det økologisk" (Virk-somhed 9).

Her ses fisk godt nok som økologiske, men det erkendes samtidig, at fi-skenes økologiske kvalitet kan tages fra dem ved den måde, hvorpå der fiskes. Hermed vendes argumentationen på hovedet, idet fiskenes ind-byggede økologi opfattes som et potentiale i stedet for en barriere for mærkning.

Virksomhed 6 var positiv overfor økologimærkning og havde selv på eget initiativ eksperimenteret med fremstilling af økologisk fiskekonser-ves. Projektet blev imidlertid stoppet, da det gik op for den interesserede aftager i form af Dansk Supermarked, at selve fiskeproduktet ikke kunne opnå en mærkning (se kapitel 7).

I interviewet fremgik det, at direktøren var frustreret over, at økologiske dambrugsfisk var tættere på at opnå en mærkning23 fordi der er tale om en større miljøbelastning - her lød kommentaren.

"… jeg synes det er noget af det værste sludder, jeg nogensinde har hørt, at opdrætsfisk på nogen som helst måde kan opfattes som mere økologi-ske end vildtfangede fisk. Er zoologisk haves løver økologiøkologi-ske når de får økologiske gulerødder… Nej, sikke noget sludder (Virksomhed 6)"

Her forbindes naturlighed tilsyneladende tæt med økologi. I parentes kan det nævnes, at et af problemerne med økologiske dambrugsfisk bl.a. er, at der i øjeblikket ikke findes økologisk fiskemel/-olie.

Produktionschefen på virksomhed 10 så mere økologi som noget, der omhandlede dyrevelfærd:

Produktionschef: "Jeg vil ikke sige at økologi siger mig så meget. Økolo-gisk knytter jeg mere til nogle arter eller nogle dyr, der skal have det bedre - nogle bedre omstændigheder at leve i"

(Spørger: "Kunne du forestille dig det ord brugt i forhold til fiskesekto-ren?")

Produktionschef: "Sagtens, jeg tror bare det er et spørgsmål om tid, så kommer det frem hvordan laks bliver opdrættet … du presser en masse mængder af fisk ned i et bur, og så holder du dem der" (Virksomhed 10).

23 jf. delrapport 3

Økologi som fiskemetode (proces)

Økologi som naturlighed

Økologi som dyrevelfærd

I virksomhed 1, der både opdrætter og slagter dambrugsfisk lød svaret, at økologi var noget fup, ligesom bæredygtighed og miljø generelt. Hold-ningen var, at ordene blev misbrugt til at skabe et positivt image omkring dette eller hint - og at tingene var mere komplekse i virkelighedens ver-den. Direktøren udtalte:

"… jo mere du ved om det, jo mere syntes man, det er bluff, fordi det er så komplekst, netop den der mellem økologi, miljø og kvalitet… Det er umuligt at sige, hvad der er den bedste løsning. Jeg har hele tiden be-tragtet økologi som en overgangssituation. Vores landbrug var blevet så kemikaliseret, at der måtte komme en modvægt til det " (Virksomhed 1).

Den nuværende romantiske holdning, er ifølge direktøren ikke nødven-digvis mere miljørigtig - tværtimod. Det blev flere gange fremhævet, at det ville være mere økologisk at lave nogle store svinefarme, og herved producere så meget gylle, at det kan betale sig at have et lokalt bio-gasanlæg.

Som det er fremgået opfattes økologibegrebet meget forskelligt. Alle refererer dog til, at det grundlæggende har noget med naturlighed at gøre.

Kontrolelementet er dog et dilemma fordi produktionen baseret på frit-fangede fisk (den mest naturlige proces sammenlignet med akvakultur) er svær at kontrollere.