• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Skolehjemmet i Struer.Titel | Title:JulehilsenBindbetegnelse | Volume Statement:1970-1981Udgivet år og sted | Publication time and place:1966-1981

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Skolehjemmet i Struer.Titel | Title:JulehilsenBindbetegnelse | Volume Statement:1970-1981Udgivet år og sted | Publication time and place:1966-1981"

Copied!
109
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Skolehjemmet i Struer.

Titel | Title: Julehilsen

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1970-1981 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1966-1981

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

J U L E H I L S E N

f r a S k o l e h j e m m e t i S t r u e r

.. 818773?

13.FEB ? I K

December 1970

*

28. årgang

Julegåsen må desværre lade livet

(3)

Julens evangelium

Lukas 2, 1—20

iVlen

det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na=

zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.

Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.

Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*

hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jorden! i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*

der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*

ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(4)

Provst Mejdahl har i en del år skrevet

„stykket" til vor julehilsen. Provsten vil også være kendt af de mange af vore børn,

der har gået til konfirmationsundervisning hos ham.

Velkommen igen

Undertiden giver hvert ord i en sætning mening. Således her. Ordet igen kan have flere nuancer. Det afhænger af den for­

bindelse, hvori det står. En bebrejdelse kan gentages, det volder dårlig samvittig­

hed. Et tilbud kan atter rettes til en, det stiller en i afgørelsen. Et godt budskab lyder påny, det skaber glæde.

I julesalmen, hvorfra disse to ord er taget, betyder ordet igen: Vi bliver endnu en gang stillet overfor et opfyldt løfte:

Eder er en frelser født, det er jer, det an­

går. Julebudskabet, englebudskabet gæl­

der endnu. Der bliver undertiden sagt om budskabets sendebud: I ligner nogle, der står på strandbredden eller nogle, som går ud i soppedybde og kalder på den, der er ved at drukne eller som kæmper på liv og død og det er vel altfor sandt. En frelser, en redningsmand bliver ikke stå­

ende på strandbredden, men kaster sig i bølgerne og kommer helt hen til den, som er ved at gå ned. Helt hen til den, der ikke magter situationen, hvad enten det er overmodets, tvivlens, ligegyldighe­

dens eller håbløshedens situation, et men­

neske er stedt i. Helt derhen, for at være sagtmodig mod den overmodige, for at

give tillid til den tvivlende, for at vække den ligegyldige til at vælge, for at tænde håb i håbløsheden. Det er godt med et godt budskab, men hvis ingen hører det, bliver ingen glade. Det er festligt med et dækket bord, men hvis ingen sætter sig til det, bliver ingen mætte.

Igen kan betyde: Vi er her endnu. Vi lever. Vi må høre det sagt igen. Vi må opleve julen igen. Høre julebudskabet.

Leve i evangeliets glæde. Igen, igen, hvil­

ken forjættelse.

Velkommen igen. Dette velkommen lægger julesalmen os i munden, dette vel­

kommen vil Guds Ånd lægge os i hjertet.

Så er det kommet helt hen til os.

Kom Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest.

Da skal med Davidsharpens klang dig takke højt vor nytårssang.

E. Mejdahl.

3

(5)

Idrætslivet

Med bange anelser gik vi 1970 i møde, fordi de fleste af vore store drenge skulle rejse, men som det ofte går, viste de til­

bageværende sig at være i besiddelse af store kraftreserver og en god portion vilje til at holde vort banner højt.

Det hele startede den 26/5 med en fod­

boldkamp mellem drengene og persona­

let, som rigtigt havde lagt i ovnen til sko­

leholdet; men vi fik det første varsel om et stort år, da skoleholdet udspillede per­

sonaleholdet med 12-8.

To dage senere fik vi Søndbjerg børne­

hjem på besøg. Vi — som de — var opsatte på at vinde, da kampen året før var endt 2-2. Vi gik af med sejren 5-3.

Den 5/6 var der havefest og derfor kamp med FDF. Rygtet om vore drenges gode spil var nået ned i byen, og FDF stillede vel et af de stærkeste hold nogen­

sinde, men det animerede blot vore egne til en meget stor indsats, som resulterede i en populær sejr på 5—1.

Foråret startede godt, hvordan ville ef­

teråret gå? Personaleholdet stillede igen op mod drengene. Vi var godt tirrede over de evindelige nederlag, men allige­

vel måtte vi trække os tilbage med et ne­

derlag på 14-5.

Den 7/9 kom vel så årets største fod­

boldbegivenhed. Kampen mod Østre skole. Her måtte vi da få klø, men på grund af et strålende kammeratskab og sammenhold samt eminent målmandsspil af Michael og en veloplagt Tommy, kun­

ne vi trække os tilbage med en sejr på 4-3, 3 mål af Henrik og 1 af Svenne.

Et menneskes værd viser sig tydeligere i sorg end i glæde, ligesom lampelys skinner mere om natten end om dagen.

(Christian Kjellerup)

Mon ikke vi får besøg af Østre skole igen?

Den årlige atletikmatch foregik på Pal­

lisbjerg, som ubeskedent nok selv tog sig af 1. pladsen. Dog først efter en hård kamp med vore drenge. Søndbjerg blev nr. 3. Individuelt fik vi både 1., 2. og 3.

pladsen ved Tommy, Henrik og Johnny.

Michael blev nr. 6. De tre førstnævnte sprang alle over 5 m i længdespring, men den største præstation stod Gilbert dog for, da han i et perfekt væltespring sprang 1,30 m - næsten sin egen højde. Svenne, Tom og Peter satte alle flere personlige rekorder.

Af idrætsmærker blev der taget 19, hvoraf 5 bronze, 6 sølv, 4 guld og for første gang sølv med emalje - endda hele 4. Denne rekordhøst af medaljer kan re­

sultatmæssigt ses på Skolehjemmets re­

kordtavle :

, ,,

Friske drenge klar til kamp —

4

(6)

gi. rekord ny rekord navn

Højde: 1,40 m 1,40 m K. Nielsen 64. Kaj Ove og

Leif 68. Henrik 70.

Længde: 4,80 m 5,11 m Henrik.

60 m: 8,4 s. 7,8 s. Henrik.

80 m: 10,8 s. 10,1 s. Tommy - Michael.

Bold: 76 m Kaj Nielsen 64.

Kugle 3,6 kg: 13,40 m Kaj Nielsen 64.

Kugle 4,6 kg: 10,55 m Henrik.

Slyngbold: 37,01 m N. O. Rasmussen 65.

Hermed ønskes en god jul og et godt nytår. f. Enggaard.

Den selvoptagne skal ingenlunde døm­

mes, før man ved, hvad han er optaget aj.

(Frithiof Brandt)

Barndommen er en lykkelig tid - bag­

efter. ( Anonym )

Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.

(Salomons ordsprog)

I kan tro, det er svært at være barn - vi ska' slæve rundt på fremtiden.

(Kjeld Abell)

Gud, lad min sjæl nå at modnes, inden den skal høstes. (Selma Lagerløf)

Man bør bære over med sine forældre, fordi de har en generations erfaringer mindre at bygge på, end man selv har.

( Nis Petersen)

Han har ingen fejl udover, at han er fejl­

fri. (Plinius den yngre)

to I

Julefeéten

hvor vi gerne vil se så mange store børn med familie som muligt, af­

holdes i år mandag den 28. decem­

ber kl. 15,00.

Vi plejer jo at være mange, og vi har altid haft nogle fornøjelige og indholdsrige fester. Vi håber det samme i år. Vi vil gerne, om vi må få meddelelse om eventuel del­

tagelse i festen senest dagen før.

Vel mødt!

(7)

Årets lejrskole

At et vikingeskib kunne være så stort, var der vist ikke mange af os, der havde fore­

stillet sig; vi var meget imponerede, da vi i sommer under lejrskoleophold af­

lagde besøg i vikingeskibshallen i Ros­

kilde. - De store drenge og tre lærere flyttede en ugestid i slutningen af august undervisningen fra Struer til lejrskole­

centret Borrevejlevig ca. 10 km uden for

Roskilde, og det var vældig spændende og afvekslende. Hver dag var vi på eks­

kursion, en dag som nævnt til Roskilde, da vi sejlede i en dejlig moderne motor­

båd, det var en fin tur; en dag var vi med bus til København, og vi var på flere in­

teressante cykelture, jo, muligheder var der nok af. På københavnerturen aflagde vi bl. a. besøg i Danmarksakvariet; hvor

6

(8)

var det spændende, vi kom rigtig i stødet, da vi studerede den elektriske ål; vi var også til rundvisning på Tuborg, og vi sluttede af i bryggeriets „restauration", hvor vi måtte drikke lige så meget, som vi ville, men det kunne vi desværre ikke, maksimum var syv sodavand til Tommy og tre øl til Clausen, trist, at man ikke kunne præstere mere. - På en af vore cykelture aflagde vi besøg på en ret mo­

derne gård; gårdejeren havde et stort

„svineri", han leverede ca. 2000 svin til slagteriet pr. år.

Om aftenen havde vi skolestuearbejde, hvor vi udarbejdede fine lejrskolemapper, og vi afsluttede hver dag med mindst en times aftenhygge: guitarspil, sang, små sketches og lejravis. - Vi synes, at vi havde en meget vellykket lejrskole; vi boede godt, fik god mad, havde nogle interessante ture, vejret var fint hver dag, og der var højt humør overalt, så det må vist siges at have været succes.

-n

Nogle nødder

at knække i juledagene

Først et par gåder for de mindste:

1. Jeg satte et net, jeg fangede ikke en eneste fisk i det, og dog er jeg godt tilfreds.

Hvem satte nettet?

2. Hvilken fugl har ikke noget næb?

3. Hvem er det, der går fra by til by, men kommer dog aldrig i ly ?

4. Hvor mange skiver kan der skæres af et helt rugbrød ?

5. Hvilket tøj kan ikke vendes?

6. Tag et bogstav væk fra en østjysk by, så får du en meget gammel mand ?

7. Hvad er det, der går på hovedet, når det bliver sat på fødderne?

8. Hvor mange søm skal der til en velskoet hest ?

Dernæst for de lidt større:

9- I 1956 udkom to 30-øres frimærker. De havde begge en vis forbindelse med flyv­

ning. Hvad var det for to mærker?

10. Hvor ligger Tipperary?

11. Hvad kaldes indianernes fodtøj ?

12. Hvor i Danmark har man i DSB brugt to-etages personvogne ?

13. Hvor har Danmark høstet sine største olym­

piske triumfer?

14. Hvad kan man både hedde, være og have?

Endelig for alle:

15. Hvilken dansk speaker bragte fra B.B.C.

frihedsbudskabet til Danmark?

16. Hvor højt nåede Sputnik nr. 2 op?

17. Hvornår skete den første kunstige atom­

kerneomdannelse ?

18. Hvem var det, der konstaterede lysets ha­

stighed ?

19- Hvad hedder den græske filosof Sokrates' betydeligste værk ?

20. Hvad er !/2 divideret med y2 ?

God julefornøjelse!

Ord af Anton Berntsen

At smile til den, der har stødt mig på ærmet, det får jeg vel efterhånden lært;

men at tilgive den, jeg selv har fornærmet, det falder mig stundom mere svært.

Når hverdagens kævl dig berøver dit mod, og humøret til nulpunktet dratter,

da er ingen patentmedicin så god som en sund og befriende latter.

At smile tappert trods trange kår, den kunst kan i livet læres;

lykken er ikke den skæbne, vi får, men sindet, hvormed den bæres.

Fattig og goldt er den mands liv, som til ingen sin lid tør fæste;

bedre at være en smule naiv og at tro om alle det bedste.

7

(9)

Aret, der

svandt

Så er der snart gået et år, og inden længe tager vi hul på et nyt år. 1970 blev på så mange måder skelsættende for menneskeheden, det kan der skrives meget om.

Her i hjemmet er livet dog gået sin jævne gang, og vi kan da vist tilføje: sin lykkelige gang uden særlige uheld og uden de større

udsving.

Der er blevet arbejdet godt i skolen og på idrætsbanen, og uden for skolen er livet gået sin vante gang, nogle er gået til de små pligter med energi og glæde, andre ville vel hel­

lere trutte i „øvhornet" (det skal dog i sand­

hedens interesse siges, at det har været de få - og kun nu og da), og det skal de da have lov til. Vi voksne er jo heller ikke altid lige oplagte.

Konfirmationsfesten

den 26. april fik også i år et meget festligt forløb. Det bliver nu mere og mere alminde­

ligt, at forældrene efter gudstjenesten og fest­

middagen her, hvor alle hjemmets beboere deltager, tager deres børn med hjem på nogle dages ferie. Det er også ved at være sådan, at flere og flere af børnene går til konfirmations- undervisning her, men konfirmeres hjemme i forældrenes kirke.

V i har alle styrke nok til at bære andres ulyk­

ker. (La Rochefoucauld)

Bryllupper

har der været mange af i det forløbne år. Vi nævner dem i rækkefølge:

Ingrid og Flemming i februar, Susanne og Jens i marts,

Birgit og Bruno ligeledes i marts, Judith og Svend Erik i juli, og Stinne og Ove i oktober.

Vi vil endnu en gang ønske de unge hjer­

telig til lykke og alt godt i fremtiden.

Så har der været

et par 60 års fødselsdage i det forløbne år, bl. a. min egen. Det er ingen præstation at blive 60, det er der så mange, der er blevet, men det er en præstation at have i snesevis af børn, børnebørn og oldebørn. Sigrid og jeg behøver ikke at bekymre os og lede med lygte efter arbejde, når vi engang pensioneres. Vi håber, der bliver megen tid og mange kræfter tilovers til besøg og skrivevirksomhed, så vi fortsat kan holde forbindelsen vedlige med de mange af vore gamle børn, vi har kontakt med.

Når man vil handle efter eget tykke, man fristes til at gøre det i smug;

man altfor tit sig lader undertrykke af den tyran, der hedder skik og brug.

(Anton Berntsen)

8

(10)

Alle her

i hjemmet - ikke mindst børnene i småbørns­

afdelingen - ønsker Inna Kristoffersen hjerte­

lig til lykke i anledning af 60 års fødselsda­

gen. Fru Kristoffersen har gennem mange år ydet en stor indsats som leder af småbørns­

afdelingen.

Ærespræmie

I '0Z

•His jåipjijjjs jajur j^q samlog -gx

•(oui-WI) jauiø-g 3JO UIOUOJJSB 3>[SUBp U3Q "81

•pjojjsq^n-^ u9j -apuæjgua p ;jøjui3uu3g }3§ØSJO,J '6T6I I ' L I

•mi 0051 VJ 91 'U3SU3JØg -0 'Sqof "51

•J3IIØW -pi ' 8 p 6 l u o p u o q I ' i l

•pyiJJS -p3jpunqj| åuujjuro u3}njgjoqu3duxej;vj ej 'i\

•J3UIS-B3fJ[0]AI 'II

•røsuj 3JJSJT uap i oi

•J3UEAS apuaAAjJ UJ3J 3p §0 - SUTU

- a å j j sjauiuxeqajjg para auj3>[j3ep\[ -g

•(3J3BA JBI>[S J3p 'UJØS 3p o( .13 jap) U3§UJ "8

•uiøso^ss^saq }g ' l

•Suipiox '9

•fø^qis

•(pøjqgnj qaq }a p 3:>p[i }3p 13 '3}sæu uap J3.iæ>[s uvuj jeu) U33 un^; -p

•uafeA ' i

•uajgnpaoiujos 'Z dojjjappa ug -i

:3NH3aaøN yd ^HONINSØl 9

(11)

Den 28. juni 1970

fejrede overlærer Vald. Andersen sin 50 års fødselsdag. Alle her ønsker vi Andersen til lykke og siger hjertelig tak for det gode sam­

arbejde i de forløbne år, og vi håber, det må fortsætte mange år fremover.

Skolebyggeriet

er desværre ikke kommet stort videre, så vi må stadig væbne os med tålmodighed. Der er dog håb om en lysning inden længe. Arbejdsmæs­

sigt har 1970 været et godt skoleår.

Juleudstillingen

den 15. december havde som sædvanlig sam­

let fuldt hus af venner og bekendte, der beså børnenes hobbyarbejder. Det blev en over­

ordentlig hyggelig aften, der sluttede med kaf­

fedrikning og luciaoptog.

Skuffelser kommer fra mangen kant, man skuffes ved vinter og sommer;

til skuffelser bliver man snart så vant, at man skuffes, hvis ingen der kommer.

(Anton Berntsen)

B & O's harmoniorkester

glædede atter i år - 16. december - hjemmets beboere med en fin, fin koncert, som var un­

derholdende og berigende for de mange, der fyldte gymnastiksalen. Hjemmets eget, lille orkester, under ledelse af Erik Stefansen, for­

søgte sig på de „skrå brædder" og fik, lige­

som B & O's orkester, et velfortjent bifald.

Efter koncerten fortsatte det hyggelige sam­

vær i hjemmets stuer.

Endelig

lykkedes det at få vor tilkørselsvej asfalteret — og det skete alene i kraft af velvilje fra kom­

munalbestyrelsen og socialstyrelsen. Denne istandsættelse er til glæde for de mange, der daglig benytter vejen.

Dyremenageriet

oppe i haven er stadigvæk et godt aktiv for børnene, og de benytter vist lige så mange timer hos dyrene som på fodboldbanerne, og det siger ikke så lidt.

Også i år vankede der ærespræmier til en del af de børn, der her fra hjemmet deltog i Gågadeforeningens børnedyrskue.

10

(12)

Verden bliver mindre

- og mindre. To af vore medarbejdere, Lan- gergård og Ertbjerg, har været på feriebesøg i Amerika, henholdsvis forår og sommer 1970.

Andre har været sydpå, og vi har planlagt en flyvetur med børnene i løbet af maj 1971.

Nogle til Tyskland og andre vistnok til Norge.

Børnene må selv spare op - og kvitte på ciga­

retterne; som „belønning" spæder hjemmet til, så det skulle blive overkommeligt for de æld­

ste klasser at komme med.

Mange besøg

af foreninger og enkeltpersoner har fundet sted i det forløbne år. Det fører dog for vidt at gå i enkeltheder; men eet er sikkert, disse mange besøg med friske pust og kontakter udefra har betydet meget for beboerne og for klimaet her.

Så nåede vi månen,

en bedrift, der vil komme til at betyde uende­

lig meget for menneskeheden. Yi aner næppe i dag, hvilke fremskridt f. eks. lægevidenska­

ben vil gøre, når månens bestanddele bliver nærmere analyseret. Vi må beundre tekniker­

nes snilde og vovemod. Ja, vi er i sandhed nået højt op de sidste par år - og langt ned, når det gælder vor moralske habitus. Den skade­

lige pornolov og samvittighedsløse menneskers spekulation i svage mennesker, har skabt så mange vrag bl. a. af stofmisbrugere, at vort land nok vil lide under det i flere generatio­

ner. Vi er på vej til at blive et ulykkeligt folk - et folk uden håb, uden Gud. Det er ikke rart at høre det, og heller ikke populært at sige det, men Danmark er på vej i bund - og dog! Midt i den mørke vinter støder vi på ordet advent, og det betyder jo, at noget nyt er på vej. Advent peger mod lysere tider, hen

Ikke godt at vide

Dommeren: Plejer Deres mand at gå og snakke med sig selv, når han er alene?

Vidnet: Det ved jeg ikke, hr. dommer, jeg har aldrig været sammen med ham, når han er alene.

mod julen, hen mod Jesus Kristus. Altså er der alligevel håb, for „os er en evig frelser født", menneskehedens håb, Danmarks håb, vort håb. Ja, Gud ske lov!

Alle bladets læsere ønskes en rigtig glæde­

lig jul samt et godt og lykkeligt nytår - med tak for året, der svandt.

Sigrid og Knud Grønne.

STRUER

ÅRETS BY

19 . 7Q !

At Struer blev årets by 1970 kom nok som en meget stor overraskelse for de fleste. Alle by­

ens borgere måtte straks - efter at nyheden var kendt - til at vurdere egen indsats, og mon ikke de fleste af os kom til den erkendelse, at det da nok måtte være min nabo, og ikke mig, der har gjort noget særligt for vor by. Jeg må altså se at få gjort noget positivt ved det, og ikke blot sole mig i noget, jeg altså slet ikke fik gjort.

Sandheden er vel nok den, at B & O's store udvidelse og det gode initiativ derfra har skabt respekt ud over alle grænser. Ja, hatten af for B & O og andre gode initiativer i vor by.

11

(13)

B O G T R Y K K E R G Å R D E N A S S T R U E R 2 2 9 7 3

(14)

m ! c w

J

- M , y

J U L E H I L S E N

jm Skolehjemmet i Struer

December 1971 29. årgang

Skolehjemmet set fra øst

1911

GLÆDELIG JUL

(15)

Julens evangelium

Lukas 2, 1—20

I W e n det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*

zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.

Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.

Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig#

hed, som lovede Gud og sagde : »Ære være Gud i det højeste! og fred paa jordenl i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*

der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her=

ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(16)

Kære alle!

At skrive nogle pæne ord ind under jul er måske ikke så svært, hvor man ligesom bæres frem af hele stemningen — helt anderledes svært er det at leve op til det, man skriver, derfor fristes man så let til at pille ud, hvad andre har tænkt og skrevet - og drage sammenlig­

ning.

Vi mennesker kommer så let til kort, bli­

ver mere og mere bange for overhovedet at skrive noget, for sæt nu der ikke er dæk­

ning?

Ét sted er der altid dækning for hvert ord, der blev talt, for hver gerning, der blev øvet, det er hos julens begynder og fuld­

ender, Jesus Kristus. Han alene var årsag til, at der blev jul på jord første gang, og at vi stadig fejrer jul.

Der er kædet så meget på ordet jul, som faktisk har mere med hjul og vat og flitter­

stads at gøre, at man fristes til at vende det hele ryggen - og begynde helt forfra, næsten som min barndoms jul; men det lader sig næppe gøre, og nissen ville uden tvivl flytte med - og så var vi jo lige vidt. Nej, kun­

sten at leve er vel at søge at få noget ud af i dag, være med til - omend i skrøbelighed - at tænde lys i en mørk og kold verden, sige til mennesker, at der er lys forude, at der er håb midt i håbløsheden, sige, at »var året for mange en kæde af lønlige savn og brist, det slutter dog nu med glæde, Gud gemte det bedste til sidst. Fra himlen vel­

signelser dryppe til sal og til fattigste skjul.

Men har du i hjertet en krybbe, så får du det bedste til jul.«

Hermed ønskes alle bladets læsere en rig­

tig glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår med tak for året 1971.

Sigrid og Knud Grønne.

M

Vi skal nu i gang med 29. årgang af vort lille juleblad, og denne gang er der sket en ændring i den ellers så traditionelle stil, bla­

det hidtil har været holdt i. Efter aftale med bogtrykker Christensen trykker firmaet i fremtiden omslaget, og vi forsøger at ind­

sætte nogle sider udfærdiget på vor sprit­

duplikator. Det bliver ikke det gamle jule­

blad i udstyr, men nyordningen skulle bl. a.

have den fordel, at flere kan være med om bladet - altså lidt mere demokrati på ar­

bejdspladsen.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at tak­

ke firmaet Christensen for det gode sam­

arbejde gennem de mange år. Bladets udstyr har hidtil ligget helt i toppen. Hvordan det bliver, når vi nu træder til, er ikke godt at vide.

(17)

B O G T R Y K K E R G Å R D E N A S S T R U E R 2 4 0 2 6

(18)

J U L E H I L S E N

f r a S k o l e h j e m m e t i S t r u e r

December 1972 30. årgang

Den ældste del af skolehjemmet

(19)

Julens evangelium

Lukas 2, 1—20

M

en det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*

zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.

Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.

Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*

hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jorden! i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*

der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*

ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(20)

Kære alle!

jord, og Grundtvig siger det sådan i en lille julesalme:

Kaj Munk siger et sted i en af sine præ­

dikener: »Jeg er en gnier. Jeg samler på jul. Og har ikke råd til at nogen af dem slår fejl. Barn Jesus, vil du så lade denne lykkes? Ak, vi kan være hjer­

tens inderlig glade med hinanden, og over hinanden, men først og fremmest, at der over dens dage må ligge en tone af højtid, fordi vi føler det hver især og allesammen, at julen er en gave, kommen ovenfra.«

Ja, julen er en gave, den største af alle, sendt af Gud. Denne gave kan drive ensomheden, tomheden og ang­

sten bort af fortvivlede menneskesind, og den er i stand til at fylde hjertet med en julefred, som kan holde - også i modgangens dage.

Denne gave er Jesus Kristus, om hvem der vel er skrevet mest på denne

Jule­

festen

bliver i år 3. juledag, onsdag d. 27. decem­

ber kl. 15,00.

Denne dag vil vi gerne se så mange, som kan komme af vore store børn med familie.

Vi plejer jo at være mange, og vi har altid haft nogle fornøjelige og indholdsrige fe­

ster. Vi håber, det samme må ske i år.

Vi vil gerne, om vi må få meddelelse om eventuel deltagelse i festen senest dagen før.

VEL MØDT!

Sorg er til glæde vendt, klagen endt;

vor glæde skal hver tunge udsjunge.

Syng med Guds engleskare på Jesu fødselsdag

om fred, trods nød og fare, Gud Faders velbehag, som vil al sorgen vende til glæde uden ende, bær os på børnevis ind i Paradis.

Enten vi nu har mange jul igen, eller det begynder at tynde ud i rækken, så er hver jul en dejlig oplevelse, en dej­

lig gave, hvor vi i familie- og vennelag kan fejre jul ved sammen at læse jule­

evangeliet og synge nogle af julens dej­

lige salmer.

Jesu fødselsdag fejres af millioner ud over jorden - fejres formentlig af langt flere, end der helt åbenlyst vil være ved det.

En rigtig glædelig jul samt et godt og lykkeligt nytår ønskes alle bladets læsere - med tak for året, der svandt.

Sigrid og Knud Grønne.

Ja, så er 30. årgang af vort lille juleblad sendt ud til venner og bekendte. Det er vort ind­

tryk, at mange af vore tidligere elever holder fast på, at vi skal fortsætte udgivelsen, og det gør vi så - og vi gør det med glæde.

Bladet har jo aldrig været for »nuværende elever«, da de jo er midt i det hele, men for de tidligere elever og medarbejdere, der har forladt os, men gerne vil høre lidt nyt fra det gamle hjem.

Bogtrykkergården her i Struer, der har væ­

ret med helt fra starten, har trykt bladets fine omslag, hvorimod indlægget er skrevet på skolehjemmets skrivemaskine af fru Andersen.

Vi siger tak for det gode arbejde. Red.

(21)

B O G T R Y K K E R G Å R D E N A S S T R U E R 2 5 0 8 2

(22)

J U L E H I L S

f r a S k o l e h j e m m e t i S t r u e r

IBli

HAVN' FDEUNi

December 1973

*

31. årgang

Skolehjemmet set fra øst

1Q73

GLÆDELIG JUL

(23)

Julens evangelium

Lukas 2, 1—20

M

en det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*

zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.

Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.

Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*

hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jordenl i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*

der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*

ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(24)

Julefesten

bliver i år onsdag d. 2. januar kl. 15,00.

Denne dag vil vi gerne se så mange, som kan komme af vore store børn med familie.

Vi har jo altid haft nogle for­

nøjelige og indholdsrige fester, og vi håber det samme i år.

Vi vil gerne, om vi må få meddelelse om eventuel delta­

gelse i festen senest dagen før.

Vel mødt d. 2. januar kl. 15.

Året, der gik

Det forløbne år har for hjemmet været præ­

get af sædvanlig livlig aktivitet. Andet sted i bladet berettes om de forskellige arrange­

menter og aktiviteter i årets løb.

Dyrehaven har for drengene en særlig til­

trækning, og mange gode timer er for børnene gået sammen med deres kæledyr.

Sportspladserne har ikke været i ro mange dage i året, ligeledes »hønsehuset« og hobby­

værkstederne, alt naturligvis afhængig af års­

tid og vejrlig.

Omgivelserne ved den nye skolepavillon søges nu færdiggjort inden for rammerne af givne bevillinger, men det er svært at nå vi­

dere, da så at sige al anlægsvirksomhed er standset af det barberede budget.

Der foretages stadig i beskedent omfang en bedring af kystsikringen, så om få år skulle sikringen gerne så nogenlunde være tilende­

bragt. Skolehjemmets overordentlig smukke placering så nær Limfjorden er et af hjem­

mets allerbedste aktiver.

Vi arbejder stadig på småforbedringer hist og her; men tiderne er jo ikke til de helt store fremstød.

Vi har i årets løb haft besøg af mange for­

eninger og enkeltpersoner, og der har været en meget god kontakt mellem børnene og deres pårørende, idet så at sige alle børn har et hjem at rejse til i de ordinære ferier og un­

der weekend-besøg. En hel del er hjemme

hver 14. dag, og enkelte hver uge. Her gør folkevognsbussen stor gavn.

En hel del af børnene har været engageret i sport og idræt ude omkring. Det var for drengene en meget stor begivenhed, at de vandt over »Pallisbjerg« i fri idræt ved den årlige dyst; men herom berettes andet sted i bladet.

Sidste år skrev vi en del om Vrald Odde og kommunens nye rensningsanlæg, hvoraf en meget stor ledning er ført ind over hjemmets jorder. Skaderne efter det store grøftearbejde er nu så nogenlunde udbedret, men det vil vare nogen tid, inden alt igen er i orden.

Samarbejdet med kolonihavefolkene, hjem­

mets mange nye naboer, har været meget fint, og vi håber, at denne gode stemning vil fort­

sætte.

Ja, nu er der snart gået et år, og julen nær­

mer sig. Meget er sket i det forløbne år, et år, som på mange måder vil gå over i historien som et »forvirringens år«, hvor der er vendt op og ned på næsten alt, og mange menne­

sker er på vej til at miste livsglæden midt i mylderet af tilsyneladende ubekymrede med­

mennesker. Vi kommer ikke rigtig hinanden ved, vi snakker ofte forbi hinanden, og det bliver efterhånden mere sjældent at møde et livsglad, smittende menneske, der spreder glæde og giver medmennesker nyt håb. Det kommer nok af, at vi mere og mere sætter mennesket i centrum, og glemmer f. eks. hvad Grundtvig siger i en julesalme:

Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud

for miskundhed og nådebud!

Ja, rigtig glædelig jul og et godt og lykke­

ligt nytår ønskes alle bladets læsere - med tak for året, der nu snart rinder ud.

Sigrid og Knud Grønne.

Bogtrykkergården her i Struer, der har trykt vort juleblad i alle de 31 år siden starten, har lavet de fire omslagssider, hvorimod V. og V. Andersen har stået for indlægget. — Vi vil gerne takke både firmaet Christensen og An­

dersens for veludført arbejde. red.

(25)

B O G T R Y K K E R G Å R D E N A S S T R U E R 2 6 0 7 1

(26)

J U L E H I L S E N

•fra S k o l e h j e m m e t i S t r u e r

V' '-y

December 1974

*

32-årgang

Skolehjemmet set fra øst

GLÆDELIG J U L

(27)

Julens evangelium

Lukas 2, 1—20

M

en det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na=

zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.

Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.

Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*

hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og fred paa jorden 1 i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*

der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*

ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(28)

Skærgårdsturen

Det er egentlig meget svært at finde ud af, hvad man skal skrive, når man skal fortælle om en skolerejse. Skal det væ­

re forberedelser, opsparing, alle de mange forventninger, eller skal man fortælle om nog­

le af de mange oplevelser på rejsen. Vi vil gøre det sidste.

Forberedelserne er jo nogen­

lunde de samme, enten man rej­

ser nordpå eller sydpå, når af­

standen ikke er større end for vort vedkommende.

I år gik rejsen nordpå - til Sverige. Udrejse en mandag i juni, hjemkomst lørdag. - Bus­

sen afgik med en lille forsin­

kelse, men vi nåede dog skibet i Frederikshavn, hvorfra vi stævnede mod Goteborg, der var første station på rejsen.-

Vandrerhjemmet var indrettet i en skole; ca. 4 måneder af året brugte man nogle af sko­

lens lokaliteter som vandrer­

hjem. - Vi boede iøvrigt kun to steder i år: Goteborg og Trollhattan, og så tog vi på

"stjerneture" ud derfra.- De to vandrerhjem var meget for­

skellige; GSteborgs var nær­

mest primitivt, men der var et lederpar, som var ualmindeligt søde og hjælpsomme, vi har vist aldrig mødt noget tilsva­

rende .

En del af rejseselskabet for­

an vandrerhjemmet i GOteborg.

Der var ikke mulighed for at spise på vandrerhjemmet, men de sørgede for spisning på et idrætsstadions restaurant, de arrangerede ture for os, skaffede billige billetter på

"Liseberg", altsammen uden be­

regning. - Vandrerhjemmet i Trollhattan var derimod meget flot: Små værelser, toilet og bad på værelserne og stue med farvefjernsyn; vi var lige ved at få fornemmelsen af, at vi var luksusturister. -

En af de største oplevelser på turen var besøget i en stor dyrepark ( på størrelse med en dansk proprietærgård) i Borås;

mange forskellige dyrearter var repræsenteret, og lokali­

teterne var meget spændende og interessante.

(29)

Et lille udsnit af dyreparken i Borås.

I TrollhSttan havde vi også flere spændende oplevelser, bl.a. besøg på et stort kraftværk og ved sluserne.

Det var virkelig interessant at se, hvordan man "sluser"

selv ret store skibe op og ned ad kanalerne.

Ved et af slusekamrene i TrollhSttan.

Vi havde selvfølgelig også en dag, hvor vi gik i forret­

ninger, og Anna Jensen var specialist i indkøb af læk­

kerier. -

I G5teborg besøgte vi en dag et stort og flot svømmestadion, og Preben foretog udspring,

som var en verdensmester værdig.

Heldigvis var "kanon"fotograf Kattenhøj klar med kameraet.

Jo, der var stil over det.

I vor dagsplan stod der til en af dagene: Kører over maleri­

ske og særdeles idylliske skær­

gårdsøer, over store broer med nogle af verdens flotteste ud­

sigter.

Indkørsel til tunnel under Gotaelven.

Og det var ikke blot noget, der stod i brochurerne, men vi oplevede det virkelig, så nærværende, så alle i bus­

sen blev stille af betagelse.

- Vi havde også skrevet i vort program, at der forhå­

bentlig var hjemkomst lørdag ved 19-tiden; vi kørte ned i gården præcis kl. 19°°. J°»

vi kan godt ! p .

(30)

Ekskursioner og udflugter Tirsdag den 2o. august star­

tede hele skolehjemmet på ud­

flugt. Ruten var ukendt med undtagelse af tilrettelæggerne, og alle fik derfor til opgave at gætte, hvor mange km turen ville blive på. Skriftlige be­

svarelser blev afleveret og vi startede i strålende solskin.

Første stop viste sig at være Thorsminde, hvor vi fik et kik ud over havnen og slusekana­

len og fortsatte videre med kystvejen til Søndervig.

Efter en halv times ophold ved diverse slikkiosker kørte vi ind i landet og havnede i Giv­

skud - Safariland. Efter et godt, medbragt måltid kørte vi parken rundt, og det er altid morsomt at se dyrenes leg i

"naturlige" omgivelser. Særlig æslerne var temmelig nærgående - var ved at vælte bilerne - hvorimod løverne var noget dvaske på grund af varmen.

Næste stop blev Legoland. Her fik de sidste skillinger ben at gå på. På hjemturen gjorde vi holdt i nærheden af Brande, hvor alle fik Sodavand og kage.

Vi var hjemme ved 7-tiden, og alle var enige om, at det havde været en dejlig d^g. Gættekon­

kurrencen blev vundet af Rudi.

Gevinsten var et par rulle­

skøjter.

I foråret var hold 5 og 6 på myretur i Klosterhedens skov­

distrikt for at lære om disse flittige dyrs sociale adfærd - om deres børnehaver, alder­

domshjem og kvæghold samt brug af "spiritus" i hjemmebarer.

a r b e j d e r

Vi arbejdede også med myrernes bygning af landeveje og bygnin­

ger - befolkningseksplosion og udvandring.

- o -

Sidst på efteråret var hold 5 på besøg i Gudumhus-distriktet i Klosterheden, hvor skovfoged Jensen var vært.

Vi blev vist rundt i skoven og fik fortalt, hvad skovbrug er, hvordan man planter, passer, fælder og udnytter en skov.

Eleverne havde endvidere lej­

lighed til selv at prøve red­

skaberne - et meget succes­

fuldt indslag.

MOT-OR& ^ v

Mange foretrak en knallert; da

(31)

de hørte, at en motorsav kostede det samme.

Vi fulgte skovfoged Jensen til en myretue, der siges at være en af nordens største.

På Fousing savværk fik vi set, hvad der laves af et træ - og prøvet at afbarke rafter på maskine og i hånden.

En tak til disse to steder for en givende tur.

-o-

Tirsdag d. 19. november.

Gruppe 1, 2 og 3 var på eks­

kursion til Vesterhavet, hvor de havde til opgave at ind­

samle materiale på stranden.

Turen var vellykket og udbyt­

tet godt.

På ekskursion til Vesterhavet.

- o -

Tirsdag d. 3. december.

Programmet var bondegårdsbesøg for gruppe 1 og 2. Formålet med turen var at møde en "rig­

tig bondemand" og alle hans husdyr. Hanne og Kaj Noe, Gim­

sing, var værter. Det blev en

vellykket formiddag med mange dejlige oplevelser for børnene.

Værtsparret afsluttede besøget med at traktere på sodavand og franskbrødsmadder, hvilket gjorde stor lykke efter for­

middagens strabadser.

På besøg hos en rigtig bonde­

mand .

- o -

En skikkelig kone står ved billethullet og beder om en billet til Astacia.

Billetmanden roder et kvar­

ters tid og spørger til sidst opgivende: "Hvor i al­

verden er Astacia ?"

- "Hun sidder derhenne på bænken."

- o -

(32)

Sporten.

~ r = ~ ~

Året 1974 har ikke været det store konkurrenceår, hvilket naturligvis ikke er ensbety­

dende med, at vi ikke har be­

stilt noget.-

I foråret og sommeren har vi overvejende arbejdet med bold­

spil og atletik.-

Vi havde jo glædet os til den årlige dyst med Pallisbjerg og Søndbjerg og var startet med vores interne atletiktræ­

ning; desværre blev stævnet aflyst; vi går naturligvis og tror, at aflysningen fra Søndbjerg skyldes, at de har haft spioner til vor træning og der set den forrygende form, vore superatleter var i og indset det håbløse i at konkurrere med os. Naturlig­

vis forstår vi dem udmærket, samtidig kan vi glæde os over at beholde den flotte pokal endnu et år.

Et var dog helt sikkert, efter atletikstævnets aflysning var vore stjerneatleter jo i top­

form og derfor tilmeldte vi dem amtsstævnet i orienterings løb, der afholdtes i "Kloster- heden Plantage".

>: : • i:-.

Pigerne havde aldrig prøvet at løbe orienteringsløb, så de fik lov at komme med -

som drengene sagde: "De kan jo nok ikke finde ud af det, men de må da gerne komme med derud Løbet var udmærket tilrette­

lagt og vejret var godt, vore atleter var i træningsdragter og lynhurtige sko - der var lagt op til sejr. -

Løbet startede, drengene først

(33)

to og to - efter dem starte­

de pigerne.

Der gik en time, der gik to timer o.s.v. og der var kun kommet to af vore stjerner til­

bage af de ialt tolv. Efter godt 3 timers forløb, hvor vi voksne havde fået dobbelt gå­

sehud af at vente, dukkede de trætte stjerner op. - De sag­

de ikke ret meget, specielt ikke drengene - jeg forstår dem, for pigerne var blevet bedst placeret.

Da jeg er gymnastiklærer for drengene, skifter vi emne.- Her i efteråret har vi i gym­

nastiktimerne arbejdet noget med dagsøvelser, trænet spring o.s.v., og inden næste sæsons orienteringsløb tager vi nok i træningslejr; men vi vil ikke have pigerne med, så vi risi­

kerer, at de bliver for dyg­

tige.

L.R.

- o -

- Hvorfor styrter du dog af sted i den fart ?

- For at hindre to drenge i at komme op at slås.

- Hvad er det for to dren­

ge ?

- Det er Rasmus og så mig.

Lidt hovedbrud.

1. Karl er tre gang så gam­

mel som Hans. Hans er 8 år yngre end Karl.

Hvor gammel er Hans ?

2. I Jes Hansens stald er der både heste og - fluer. Der er 3oo ben og 51 hoveder.

Hvor mange heste har Jes Hansen ?

3. Hvor mange søm skal der til en velskoet hest ? 4. Hvorfor trykker nogle men­

nesker på elevatorknappen med tommelen og andre med pegefingeren ?

5. Hvad gør man, når man ta­

ger fat med hænderne om­

kring armene, løfter be­

nene fra jorden og går ? 6. Hvad er det for et dyr,

der ser lige godt med beg­

ge ender ?

7. Hvad er en pelefon ? Løsning andet sted

i bladet.

(34)

Ved hjemmets hovedindgang hænger denne klokke, skæn­

ket af tidligere medarbej­

dere .

- o -

Fattig er den, der har mistet en ven, det sker, at et hjerte af sorg må briste;

men fattigst af alle er dog den der ikke har nogen at miste.

-o-

Hvad andre har tænkt og sagt og gjort, det kommer mig lidet ved;

det er egne fejltrin i småt og stort, der røver mit hjertes fred ! (Anton Berntsen)

- o -

Misund aldrig nogen hans tilsyneladende lykke!

Du kender ikke hans hem­

melige sorger.

(Indisk ordsprog) -o-

Han havde så mange rynker i panden, at han kunne skrue sin hat på.

Inden du farer op over en andens fejl, så tæl først ti af dine egne.

- o -

•-[Cej^Ajq. ua as q.ea 'L

•q.saL[ puxxq. ug *g

• aøqeilTaq. jøjø}{

•usuoq.

-ba9"[8 t q.bj bj q.b j o j ' fj

• ( e a s e A i b ^ s j ø p

4t n ø s a p o C a e J a p ) u a S u i * £

•øq.ssq £ 'z

+7 aø subh *1

•pnaqpaAoq §d Sutusøt

(35)

Snart "forhenværende".

For nogen tid siden skrev vi et brev til skolehjemmets til­

synsråd med anmodning om at fratræde stillingen her med udgangen af marts 1975.

Vi nævnte i vort brev bl.a.

"at vi begge havde været lyk­

kelige ved vor gerning her, den har bragt os mange glæder, men selvfølgelig også skuffel­

ser. Vi følte, at vi - i ar­

bejdet gennem de snart 38 år - havde været bakket op af vor bestyrelse og tilsynsråd, af socialstyrelsen, af de forskel­

lige børneværn og forældre,der gennem årene havde betroet os deres børn - og endelig har vor by og egn altid været os venlig stemt. Alt dette tilsam­

men har bevirket, at det for os har været en lykkelig ger­

ning, som det slet ikke er så let at sige farvel til; men vi synes ikke, at vore kræfter fortsat slår til."

Den 1. april 1975 er vor nye adresse: Anlægsvej 3, 76oo Struer. Hvordan det føles at være forhenværende ved vi jo ikke noget om; men andre har skrevet om det, og vi har na­

turligvis bidt særlig mærke i, hvad vi hører og læser om de

"forhenværende", hvordan de nu er kommet om ved det og hvor­

ledes de har fået sig indret­

tet.

Jeg læste for nogen tid siden nogle ord af en pensionist.Han skrev bl.a.: "Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har sagt dette: at være pensionist og alligevel have fuldt op at gø­

re er en herlig tilværelse.

Da jeg blev pensioneret, sendte en god ven mig et avisudklip, hvor der stod: "Hvad vil du gøre, når du bliver pensione­

ret ?" - "Jo, den første måned vil jeg sidde i min gyngestol !"

- "Og siden ?" - "Siden vil jeg begynde at gynge lidt !"

Ja, vist er det skønt at sidde i gyngestolen og læse, men hvor er det forfærdeligt, hvis man ellers har lidt arbejdskraft tilbage, så at være tvunge/t til at sidde i gyngestolen."

Sigrid og jeg har ofte i den senere tid af pensionister og andre fået at vide, at det slet ikke er så slemt at blive pensioneret, for så får man først for alvor travlt. Tiden slår slet ikke til, for der er så meget, der skal ordnes.

Ja, vi håber, vi må have det sådan, når vi om kort tid si­

ger farvel her, hvor vi begge sammen med så mange har levet et lykkeligt liv i det meste af en menneskealder.

Sigrid og Knud Grønne.

(36)

Kære alle !

Så er året ved at rinde ud; et på mange måder unormalt år, et år, vi nok længe vil huske både med hensyn til det politiske og det økonomiske (herunder oliekrisen), og hvor den åndelige fattigdom rammer os alle.

Om alt dette kan man jo læse i avi­

serne, så det er nok ikke værd at komme ind på det i vort lille julebrev. Vi må kun håbe og bede om, at vi alle finder vore egne ben, og at vi ikke lader os rive med af alt, hvad vi hører og ser, og ikke sma­

ger på alt, hvad der serveres for os.

Hvor er det ofte svært for de unge - ja, også de helt unge, at tage stilling, klar stilling, til alle de mange ting, vi ældre lægger foran dem. Er ungdommen afspo­

ret, så har vi voksne i første omgang an­

svaret, da vi ofte kritikløst og uden skrup­

ler udnytter situationen til egen fordel på bekostning af næste generation.

Vi håber, at mange tusinde »tavse«, som både kan udtrykke sig i tale og på papir, må få mod og styrke til at gøre sig gældende også i det nye år, da der stadig - også i Danmark - findes mange gode

og positive kræfter i skjulte reserver.

Jule­

festen

bliver i år 3. juledag, fredag den 27. decem­

ber kl. 15,00.

Denne dag vil vi gerne se så mange, som kan komme af vore store børn med familie.

Vi plejer jo at være mange, og vi har altid haft nogle fornøjelige og indholdsrige fe­

ster. Vi håber, det samme må ske i år.

Vi vil gerne, om vi må få meddelelse om eventuel deltagelse i festen senest dagen før.

Vel mødt den 27. december kl. 15,00.

Dette her skulle egentlig have været et par ord om julen og dens indhold; men mon ikke den bedste måde at gøre det på er at henvise til side 2 her i bladet, hvor vi hører alt, hvad vi behøver at høre, for i julens glade budskab er alt det, vi har brug for. Vi må intet lægge til og intet trække fra. Ja, hvor er vi dog rige, at vi har julens evangelium at øse af i lyse så­

vel som i mørke tider.

Vi har også vore gode julesalmer, hvor­

af vi vil nævne et vers af Grundtvig:

Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange,

Jul med Gudsbarnet i svøb, under englenes sange, Kommer fra Gud,

Bringer os glædskabens bud.

Æren er Guds i det høje!

Ja, så er det sidste år, hvor jeg fungerer som bladets »ansvarshavende« redaktør.

Det har været mig en stor glæde at have været med i alle de 32 år, bladet har eksi­

steret.

Min kone og jeg føler trang til at sige tak til alle, der gennem de mange år har været med til at levere stof til bladet. Det har jo altid været et juleblad, og ved jule­

tid bliver vi nok alle lidt mere højtidelige end ellers, derfor har vi ikke ønsket, at bladet skulle være alt for sprælsk. Det har jo altid været et blad beregnet for tid­

ligere (lidt ældre) elever, der har ønsket fortsat forbindelse med hjemmet her, og også beregnet for tidligere medarbejdere og venner af hjemmet, derfor tror vi, I har kunnet »snuppe« stilen.

Vi vil også takke bogtrykkerfirmaet Christensen for de mange års fine sam­

arbejde.

Og endelig siger vi tak til alle bladets læsere - også for økonomisk støtte til hjælp ved udgivelsen - og tak for inter­

esse og venlighed mod hjemmet gennem de mange år.

Hermed ønsket om en glædelig jul samt et godt og lykkeligt nytår!

Jeres Sigrid og Knud Grønne

(37)

b o g t r y k k e r g a r d f n a s s t r u e r 2 7 0 4 0

(38)

J U L E H I L S E N

•fra S k o te l) jemmet i S t r u e r

December 1975 33. årgang

Skolehjemmet set fra øst

GLÆDELIG JUL

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Foreningens udgifter til betaling af børn og unges ophold i private plejehjem,. til oplæring, uddannelse m.v

Blanketten bedes tilsendt Kassereren.. Andersen, Hvidovrevej 154. Axel Hansen,Vigersl.alle 7 Valby 1197x Glarm.Waldbj.Henriksen, Egealle 5 Hv.430 Jæger, Strandby

Hvidovrevej 107, Hv. Brostykkevej 66 — der bli'r alle tilfreds Ingen indlevering i fremm. førende Herremagasin.. Hvidovrevej 107, Hv. Brostykkevej 66 — der bli'r

Alternativ titel | Alternative title: Botanik for Fruentimmere i Breve til Frue de Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : paa S.. Du kan kopiere,

Axel Hansen, Vigersl.alle 7 Valby 1197x Glarm.Waldbj.Henriksen, Egealle 5 Hv.430 Jæger, Strandby

Det er sådan, at vi har en udtagelseskomite, der prøver at sætte hold efter, hvor meget folk træner - men uenighed om denne linie, samt det at vi også helst skal have nogle

Der blev fra mange deltagere givet udtryk for den store værdi, det var at møde og være sammen med andre plejeforældre for der igennem at få belyst nogle af de ting, som man selv

periode efter en drukperiode. På dette tidspunkt er barnet.. fortsat utrygt, skuffet, forvirret, ved ikke rigtig, hvor hun hører til. Hjemgivelsen udskydes endnu 5 måneder. I