December 1977 -^r 35- årgang
Skolehjemmet set fra øst
Julens evangelium
Lukas 2, 1—20
M
en det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na#zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare .der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.
Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.
Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.
Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*
hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jorden! i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La=
der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*
ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.
Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
NOGET OM SKOLEN
I forbindelse med et årsskifte er det naturligt at gøre sta
tus. Når man i skrivende stund har været "meddelagtig" i le
delsen af Skolehjemmet gennem to år, finder jeg det natur
ligt at lade dette tilbageblik række netop to år tilbage.
Nogle vil revolution - andre stagnation! Begge dele må an
ses for at være lige dårlige.
Sloganet: At forandre for at bevare - betragter vi som et sundt udgangspunkt. Efter det
te princip bør skolereformen gennemføres - i hvert fald på Struer Skolehjem!
-Efter sommerferien 1976 gik vi i gang med en række forandrin
ger inden for skolens rammer.
De to undervisningslokaler samt
birum i den røde skolebygning blev overdraget pædagogerne til fritidsformål, mod at de små lokaler i det gamle "hobbyhus"
inclusive kælder og loftsetage blev indrettet til undervisning Det blev mødt med stor tilfreds hed, at vi nu havde al under
visning samlet under ét tag.
I skoleåret 1976/77 prøvede vi noget nyt, idet de ældste elev
er blev tilbudt et "udslusnings år". Skemamæssigt blev det ar
rangeret på den måde, at de dag lig fik tre timers undervis
ning - for derefter at gøre da
gen færdig i en arbejdspraktik.
Der er ingen tvivl om, at der blev opnået gode resultater. 0-vergangen blev for disse elever lettet betydeligt; (nogle af
disse elever havde iøvrigt væ
ret på Skolehjemmet en del år).
- Midt i skoleåret 76/77 fik vi bevilget en lærer mere til sko
len. Hermed blev en del af et længe næret ønske opfyldt. Om
trent samtidig blev en ledig lærerstilling besat, og det var betryggende, at begge stillin
ger kunne besættes med dygti
ge og kvalificerede medarbej
dere - nemlig Inger Kattenhøj og Bent Kvorning. Efter at væ
re blevet en lærer mere fik vi mulighed for at efterkomme øn
sket om flere undervisningsti
mer.
- Umiddelbart før sommerferien 1977 afviklede vi lejrskole.
Af praktiske(skemamæssige)grun-de foregik praktiske(skemamæssige)grun-det inpraktiske(skemamæssige)grun-den for praktiske(skemamæssige)grun-den samme uge - omend vi var pla
ceret forskellige steder i lan
det. Lis og Jørgen Nørsøller henlagde lejrskoleopholdet med
"afgangseleverne" til hoved
staden. Københavns seværdighe
der, bl. a. Folketinget, blev studeret grundigt. - Fire hold tog sammen til Limfjordens per
le, Mors. Det var Inger og Mo
gens Kattenhøj samt Henning
Koch og Bent Kvorning, der sam
men med Michael Poulsen og Sø
ren Christensen havde arrange
ret en lejrskole, hvor studier til lands og tilvands blev for
enet på den måde, at eleverne skiftevis arbejdede med udgangs
punkt i en lejrhytte og ombord på et par motorbåde, der var lejet til formålet. Endelig havde undertegnede et hold med ved Ringkjøbing fjord. Vi bo
ede i et sommerhus ved Skaven strand, som familien Brandt Johannesen i Herning velvilligt havde stillet til rådighed.
Herfra udgik en række ekskur
sioner til bl.a. hav og strand.
Det er klart, at disse lejrsko
leophold har været ganske for
skellige. Men ét havde de til
fælles: Eleverne var personligt engagerede i en række prakti
ske opgaver - så som tilrette
læggelse, indkøb og den dag
lige madlavning, og det har u-tvivlsomt en større pædagogisk værdi, end de fleste umiddel
bart vil tillægge det.
Sommerferien er forlængst over
stået, og vi er næsten halv
vejs inde i skoleåret 1977/78.
Omkring midten af september af
holdt vi skoleidrætsdag. For at gøre betingelserne bedst mu
lige henlagde vi arrangemen
tet til Struer Idrætspark.
Godt støttet af venligtsinde
de vejrguder forløb det hele planmæssigt - med god kampånd og fornemme resultater.
Nu nærmer julen sig. Det kan også mærkes i skolen. - Hel
digvis! På fredagene her i de
cember måned skal "julen" stå som overskrift over alle de aktiviteter, der foregår i skolen. Ked et moderne pæda
gogisk udtryk kalder man det
"Feature-dage". Det skal nok blive spændende!
.... Ja, spændende!!.... Det har de netop været - de to før
ste år på Struer Skolehjem.
Jens Gaardsted.
ELEVlSgDER - ELEVFEST
En gang om måneden samles alle eleverne i det store klassevæ
relse til elevmøde. Elevrådet består af Allan Christoffersen Hanne Larsen og Allan Johanne
sen. Elevrådet har efterhånden selv overtaget ledelsen af dis
se møder, da jeg har gjort den erfaring, at elevernes forskel
lige spørgsmål kommer bedre frem, når de selv har ansvaret.
Af praktiske grunde skal der væ
re et forbindelsesled mellem e-leverne og pædagogerne, og den
ne opgave har jeg fået betroet, og derfor er jeg ganske natur
ligt med til disse møder. -Det er min opfattelse, at der kommer mange positive ting frem ved vore møder, hvilket bl.a.også ses af de fællesar
rangementer, vi har mellem af
delingerne.
-For nogle år siden var der for
slag fremme om, at vi skulle have en spørgsmålskasse, men det gav anledning til en del modvilje og blev derfor skrin
lagt. - I dette efterår har nogle af vore nye elever bragt forslaget frem igen, hvilket kunne sige lidt om, at ikke alt gammelt behøver at være dår
ligt. - Baggrunden for forsla
get er nok, at man kan føle sig lidt "flov" ved at frem
komme med sine spørgsmål mund t-ligt, det er lettere at få for
muleret spørgsmålene, når man kan nøjes med at skrive en sed
del, og det er mange forskel
lige problemer, som har været berørt.
-o-I slutningen af november har vi afholdt elevfest i hobbyhuset.
Der blev nedsat en festkomite, som skulle planlægge aftenens forløb. - Vi startede med æble
skiver og sodavand, der blev indtaget ved festligt pyntede borde i hyggestuen. I lokalet ved siden af var der dans, og Allan og John havde sørget for musikken - helt i top. Deref
ter serverede Hanne og Karin varme pølser m/ tilbehør.
Hans Henrik og Jørgen besty
rede "slikboden", og forret
ningen gik så godt, at åb
ningstiden måtte forlænges.
Der blev sluttet af med en kop kaffe, og alle var enige om, at det havde været "alle ti
ders aften".
Dette vår et kort rids af e-levgruppens aktiviteter. Det er en fornøjelse at være med til disse elevmøder 1b - 2 ti
mer en gang om mineden.
Kontaktmanden Michael Poulsen
ÅRETS SENSATION SRS contra ABP
o
-Efter flere engagementer i fod
bold mellem elever, lærere og de mandlige pædagoger, blev vi på spindesiden enige om, at vi ikke ville stå tilbage, og nu skulle der ske noget ud over det sædvanlige. Denne beslut
ning førte til årets sensation på Skolehjemmet, nemlig en fodboldkamp af format mellem to uundværlige led i hjemmets dagligdag: SRS (de damer, der sørger for, at hjemmet er tip
top) contra ABP (de damer, der forsøger at passe vore elever).
Med forsigtighed prøvede man at vejre stemningen; ideen blev modtaget med jubel, ikke mindst blandt SRS. Der blev en hvisken og tisken i krogene, og vi fra ABP blev hurtigt klar
over, at der var "øretæver" i luften. Derfor var det med bange anelser, vi torsdag d.
9/6 kl. 19 stillede op på det aftalte mødested.
Vores frygt var ikke ubegrun
det; synet af SRS's udrustning gav os gele i knæene. Der stod de, med alt hvad faget tilhø
rer, lige fra vaskebrædt til tæppebanker. Men heldigvis havde vi i dagens anledning allieret os med "den barmhjer
tige samarit" Ernst Bach, der var udrustet med en kæmpevand
spand, så man var i tvivl om, hvorvidt det var loo % vand el
ler loo % mand, der mødte op.
Dysten kunne begynde, vi tog alle en dyb indånding og var klar til at gå i krig .mod beg
ge målmænd, der til forveks
ling lignede robotter, godt ud
stoppede med puder og iført motorhandsker og styrthjælme.
Om spillernes "yndigheder" er der delte meninger - men spil
lernes alder var man enige om var bemærkelsesværdig, den hav
de en spændvædde fra 27-65 år.
I samråd med dommeren blev man enige om en spilletid på 2 x 15 minutter.
Kampen blev ikke kedelig, alle kneb kom i brug, der blev en regn af mål, både scoret som straffespark (lo kr.) selvmål (5 kr.) og perlemål (2 kr.)
-det gule kort kom ikke frem.
Efter en god indsats både fra publikum og spillere samledes man i hjemmets stuer til en velfortjent kop kaffe. Ander
sen uddelte præmier. 1. præ
mien bestod af en guldbarre og en slikkepind til det vindende hold - trøstepræmie en sut og en slikkepind til taberne. En flot vandrepokal (som ikke skal
pudses) var specielt fremstil
let i dagens anledning.
Kampens resultat blev bekendt
gjort - lo-9 - og indtægten for målene samt entreen indbragte ca. 35o kr., som ubeskåret gik til Biancha's livsledsager.
Man endte en morsom aften med enighed om at gentage succes 'en
i 1978.
Poulsen,Thomsen og Gregersen.
UDFLUGTER OM UDFLUGTEN 24. AUGUST 1977
Medarbejdermøde i august. Stil
le og fredeligt; hyggeligt, ro
ligt. Ikke opsigtsvækkende nyt.
En piller næse, en anden slub
rer i kaffen, en tredie hung
rer efter nikotin. Som sagt et møde som alle andre møder i Det europæiske Fællesskab ved middagstid i august 1977 -troede vi da.
For hva'Søren var det forstan
deren sagde: "Vi skal på ud
flugt på onsdag!"
Han, der pillede næse, glemte helt at få fingeren ud. Alle andre spidsede øren, og det si
ger noget - for nogle af os.
"Vi skal på udflugt på onsdag"
"Hvor hen?" næsten hylede en.
"No comments", sagde skolele
deren; han havde set TV om lør
dagen, "Mc Cloud" ham politi
inspektøren, you know.
Na, mandag gik - og tirsdag med; onsdag oprandt. Ved mor
genkaffen gjorde jeg min kone opmærksom på, hvor forsikrings
policerne lå, fortalte også noget om pensionskasse og lign.
Tog hjertelig afsked med hende.
Vi har trods alt delt godt og ondt i manne, manne år.
Da jeg om aftenen dukkede op af disen, udbrød hun forbavset:
"Men Herregud, er det dig."
"Frygt ikke, konelil, det er
såmænd kun mig." - Der var in
gen grund til udflugter; hun kunne se, det havde været en god udflugt. - Jeg sagde også tak for'turen til herr Ander
sen. Det skulle jeg aldrig ha
ve gjort. For næste dag sagde the boss: "Skriv om udflugten;
nu ingen udflugter!" - Altså må vi lade onsdag oprinde igen
Alle troppede op om onsdagen i søndagstøj. Struer Turist- og Rejsetrafik var repræsenteret med firmaets flotteste bus.
Skolehjemmet mødte op med "den gule". Størst opmærksomhed vak
te næsten en smuk, blå, nyva
sket Peugeou 5o4. - Afgang S,3o.
Hvorhen vidste ingen -r 2. Frr start fik alle de søndagsklædte udleveret en seddel, hvorpå man skulle notere det formodede be
stemmelsessted samt antal km.
Det svirrede med navne, Århus,
Ålborg, Billund og Esbjerg.
Jeg var næsten sikker på, at det var Døllefjelde-Musse, så jeg skrev Brønderslev og 623 km.
Men vi kørte over Holstebro og sydpå ad A 11. Og i bussens højttaler drønede Gasolines:
"Det er en ond tid", de må væ
re gået helt agurk, for kornet stod gult og havren ikke grøn men gylden. Storken tror vi ik
ke på, så den så vi ikke. Der
imod "Nøglen til Vestjylland":
Skjern. Videre sydpå. Varde, var det Varde? Ja, det var det.
Kl. 11. Esbjerg. Fiskerimuseet, Sælariet. Sælerne skulle fod
res. S'ældent har jeg, der el
lers er gammel orlogsgast, hørt så mange vandede vittigheder.
"Sikken et sælskab" "Det kan du sæl være""Nej, det skal være en sæloplevelse".
Oven på alt dette skulle det gøre godt med en bid brød og -en sodavand. Og bevar mig vel.
Sikken frokostpakke. Jeg formo
der, at frk. Nørby og hendes dygtige stab kunne fornemme al
le de venlige tanker, der kom sydvest fra ved 11.3o-tiden.
Så en tur ned til havnen for at hilse på Winston Churchill.
For he's a jolly good fellow.
Og så turens højdepunkt. Det løber en koldt ned ad ryggen at tænke på det. GROTTE-IS.
Is i tusindvis, is, is, is.
Tre fik vi hver. Og der kom mange små spioner ind fra kul
den (h-25°) i isgrotten.
Mætte og veltilfredse forlod vi Esbjerg bound for Struer via Hee Dyrepark. ver nok nedsat et udvalg.
Men det umiddelbare indtryk, i hvert fald for en talepædagog var
1. ingen fik hæse stemmer 2. helbredstilstanden (fys. +
psyk.) upåklagelig
3. humøret fint. Hos alle!
Bent Kvorning
$
HESTE,GRISE,KØER OG FÅR HØRER TIL MIN BONDEGÅRD
= = = = = = = = — — — = — — =
Et gammelt ønske, en heste
stald med heste i, er gået i opfyldelse. Både børn og med
arbejdere havde længe gået med et sådant ønske, og i 1976
blev der givet grønt lys for projektet. Vi startede med at få tegnet stalden og få teg
ningerne godkendt hos Amtet;i november måned købte vi også den første hest, Biancha, en sort hoppe, 4 år gammel.
I foråret 1977 startede vi med udgravning af soklen; noget af et slid, idet der her på ste
det er ler under mulden, men op kom leret og ned kom beton
en og soklen var snart færdig.
Vand og strøm skulle vi også • have ind, her fik vi hjælp af en traktor med graveskovl, idet stikledningerne er ca. loo m.
lange. Nu skulle vi igang med murerarbejdet, hvilket gavnog-le betænkeligheder, men her fik vi en mægtig hjælp af Brandt Johannesen, far til en af vore store drenge.
Johannesen kom tidligt en tirs
dag med værktøj og godt humør, jeg fik en opsang, fordi jeg kom for sent, men i gang kom vi og den dag skete der noget, vi fik en masse instrukser og skæld-ud, og sidst på dagen var murene halvt oppe, resten skul
le vi selv klare; du skal have mange tak for hjælpen, Johanne
sen; det sidste af murerarbej
det blev klaret inden sommerfe
rien og spærene blev rejst.
Efter skoleferien tog vi igen fat med at lave loftet, sømme gavlene op og lægte til tag
pladerne. Tagpladerne fik vi fra en anden far, Aage Bertel
sen, hvilket vi er meget tak
nemmelige for, det er rart at opleve, at forældrene er inter
esserede i, hvad vi laver med børnene, og at de heller ikke er bange for at give en hånd med. Sidst i september kunne vi flytte ind, og vi har nu udvi
det bestanden med endnu 1 hest, Cheri, der er meget børneven
lig.
Vi har mange planer med stal
den og hestene, og jeg håber, at vi i det nye år kan komme i gang med rideundervisning.
Det har været et stort arbejde at lave sådan en stald, og surt var det ind imellem, men vi er nogle drenge og voksne, der er glade for, at vi fik lov, og at det gav resultat.
Arne Bach
-TUR
.ou»m n??
M/Y BELLE
Skipper: Henning Koch
Besætning: Marianne, Tinna, Flemming, Keld
-o-Base: Gambøt, Thurø.
M/Y SISSE
Skipper: Mogens Kattenhøj Besætning: Lisbeth,
Trold(Ka-rin) Jørgen, Kim.
o
-Tid: 18. - 25. juni 1977.
Efter den lange transport i vor VW påmønstrer vi kl. 13,15. In
struktion af Deep-Water-Captain Martin Hansen, som var skipper på det Maersk-skib, der i 1975 optog en del vietnamesiske
flygt-ninge som skibbrudne.En vældig fyr. Vi foreviste ham vort om
fattende sikkerhedsudstyr, for hvilket vi høstede megen aner
kendelse.
Efter de specielt store og end
nu mere specielt lækre madpak
ker stak vi i overskyet og di
set vejr kursen ud mod småøer
ne vest af Svendborg.
Efter at have drøftet situatio
nen over vore tfalkie-Talkie's gik vi til Ærøskøbing, der vi
ste sig at være helt eneståen
de idyllisk og venlig.
I den gamle havn var der kl.
19,3o allerede fyldt med sej
lere, især tyske, til en halv mill. eller derover (pr. stk.), så vi blevhenvist til den nye lystbådehavn, som desværre lig
ger lidt langt fra baderumme
ne. Vor medbragte og nyerhver
vede jolle kom for første gang rigtig i sving (og ikke siden i ro) da børnene fandt ud af, hvor lækker den er.
Frikadeller m.m. tilberedtes denne aften af pigerne. Tur i byen, der stort set står uæn
dret siden 17oo-tallet, og i-øvrigt dannede rammen om Tum-melumsen, Knagsted og Mor Ka
ren i TV-filmen "Livsens Ond
skab" .
Søndag smutter vi til Marstal
fulgt af skonnerten "Aron" af Svendborg.
sv7£>4j5&o «£,' O«T ftr HKtcrtL
Forinden havde vi ligget for svaj for at bade, hvilket gen toges ved middagstid i farvan
det ud for Marstal. Det viste sig, at vandet var af samme fugtighedsgrad og konsistens, hvorfor skipperne undlod at ned
sænke de mere luxusbetonede le
gemer .
Havnen i Marstal blev en stor skuffelse. Den bærer ikke læn
ger præg af det fordums særeg
ne liv som førende søfartsby.
Lejligheden benyttes til besøg på søfartsmuseet og om aftenen for Kim, Tinna og Mariannesved-kommende en tur i biografen.
For de øvrige - aftensmad. Den obligatoriske aftentur afslut
tes ved midnatstid, hvorefter vi, så vidt vides, sov trygt til ved 8-tiden næste morgen.
Efter den selvfølgelig yderst kultiverede morgenspisning ryd
des der op og gøres klart skib.
Forude har vi en dags sejlads i magsvejr og med høj tempera
tur. Hvor høj vides ikke, da
temperaturen jo måles i skyg
gen, som ikke fandtes ombord.
Skal vi ansætte en værdi - som må tages med forbehold, da den er målt efter næsefarverne -vil den blive 28-3o grader.
Næste havneanløb er Rudkøbing,
Næste havneanløb er Rudkøbing,