December 1978 36. årgang
Skolehjemmet set fra øst
;•t&r »ae
Julens evangelium
Lukas 2, 1—20
j W e n det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na#
zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi ha i var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare .der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.
Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.
Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.
Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*
hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jordenl i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La#
der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her#
ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.
Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
JULEHILSEN
Piejehjemsforeningen for Ring-kjøbing amt stod i 19o6 bag oprettelsen af det nuværende Struer Skolehjem, og i fore
ningen har man gennem mange år på forskellige måder gerne villet støtte det arbejde, der gøres forbørn og unge på hjem
met, og når nu julen står for døren vil vi i Piejehjemsfore-ningen sende en venlig hilsen til alle elever på Struer Sko
lehjem og samtidig fremføre vor bedste tak til alle medar
bejdere for året, der snart er forbi.
Desuden skal der sendes en hjertelig hilsen til de mange tidligere elever, som får den
ne julehilsen i hænde; nogle havde et langt ophold på hjem
met i Struer, mens det for an
dre blev af kortere varighed.
Mange ansigter har vi i Pleje-li jemsf oreningen stadig i erin
dring, men hvor er de henne, de mange tidligere elever ? For få dage siden sad jeg og
bladede i et gammelt fotoal
bum fra 195o. Jeg var på det tidspunkt kredsfører i Struer FDF, og sammen med nogle fø
rerkammerater og en dejlig flok store drenge var vi på vandretur i Telemarken i Norge.
Vi gik mange kilometer hver dag, og en tung kærre med oppakning
skulle trækkes op ad stejle og besværlige veje.
Et af fotografierne viser nog
le drenge, der trak - med smil på kind - og de to forreste var drenge fra Struer Skolehjem, jeg husker dem som et par her
lige gutter, der sled i flok
ken på bedste måde sammen med kammeraterne.
Ved at se på dette fotografi fik jeg en klar fornemmelse af, at her var en flok, som trods
besvær og modgang ikke ville give op, for man skulle frem
ad !
Vi kommer alle ud for besvær og modgang i livet, men vi får også glade og festlige stunder, når man lukker sindet op.
Nu står julen for døren igen, og vi, der er med i Plejehjems-foreningens arbejde, vil ønske, at julens gode og glade budskab må nå enhver elev på Struer Sko
lehjem, og at mange gamle ele
ver også må høre budskabet fra Betlehems mark: Der er født en frelser, Jesus Kristus, som vil være ethvert menneskes hjælper og gode ven.
De bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.
"TTPTTT,
Orm = HAVOvERfuAOcKJ (GB ©
Be r s k a k iAl e m
15 børn, 5 voksne og et ukendt antal sovedyr har i år været på sejlende ferie på Gota-kanalen i Sverige. Nogle var bedre kendt end andre med den
ne type ferie. Alle havde dog det til fælles: De havde længe glædet sig til turen.
Det har sådan set også været umuligt at undgå at tænke på den, for siden januar har de fleste været fuldt engageret på forskellig vis. Enten med selve planlægningen og alle dens skriverier, læsen og læg
gen budgetter, eller også med at finde arbejde, holde styr
på alle vore gode forbindelser, der velvilligt har hjulpet os, eller også med at være beskæf
tiget med forskellige jobs, der kunne give penge til ferie
turen og feriefonden. Mange gaver har vi også modtaget.
Altså - disse hektiske 5 måne
der fik sig endelig sneglet til ende og det blev den 18. juni To "rugbrød", to robåde, snese
vis af pakker rugbrød, i tons
vis af brugeligt og ubrugeligt udstyr, 15 jublende og højt skrigende matrosaspiranter og 5 kaptajner på randen af et
mindre sammenbrud - drog så af mod Sverige.
Allerede 12 timer efter afrej
sen stod vi skrubsultne og må
bende ved de 4 både, som vi si
den 1. februar havde anset som værende vore. Det blev de nu -for en uge i hvert fald. Pro-vianteringsholdet går på indkøb og fører de enkelte økonomer til fallittens rand, idet kilovis af sukker, havregryn, marmelade, kaffe og alverdens andre livs
nødvendige ting som f. eks. ost og saftevand behændigt forsvin
der i de mange stuverum.
Næsten kureret for vore ophobe
de tvangsforestillinger•om sko
lebøger, rene bukser, feje går
den o.s.v. lykkedes det os at passere de 3 første sluser ved Sjotorp. Hyggeligt at ligge her ved værftskajen og dase, sejle
i robåde, vælte i de samme tin
gester og dermed nødtvungent nyde at bade med tøj på. Måske skulle der stå .. med tøjet på, for ingen skal være i tvivl om, at alle bar i hvert fald redningsvest - også.
Tirsdag morgen kan vi med glæ
de se et stort arbejde i strå
lende solskin imøde. Det bli
ver måske den hårdeste dag o-verhovedet for mangeaf os.
Det er vist kun et par stykker af os, der har prøvet at slu
se tidligere. Et skib kan un
dertiden være-utrolig svært at holde i en tovende. En slu
seport - håndbetjent - hører heller ikke til de sovende for
nøjelser. Slet ikke, når man som vi skal igennem ialt 42, inden vi er tilbage.
GSta-kanalen er et godt sted, hvis man kan lide at færdes i store skove med spættetrommen, fuglekvidder, hugorm og andre vilde kreaturer. Det specielle ved disse skove heromkring er, at man sejler i dem. Med en fart af looo alen i minuttet, hvilket direkte oversat svarer til den besynderlige hastighed af 8.88 km i timen.
Når vi nu ligger på fordækket og daser, mens en mere arbejds-ivrig proselyt sidder til rors, glider tankerne tilbage til ti
den omkring 1822, hvor kanalen blev bygget. Af 58.ooo soldater,
der tilsammen har arbejdet 7 mio. arbejdsdage - hver på 12 timer. Med trillebør og træ
spade .
hqh her +
Hvor er det godt, det er over
stået, ellers havde vore 5 må
neders forarbejde været spildt.
- Forøvrigt er det en underlig rar fornemmelse selv at skulle hjælpe med at fylde og tømme, åbne og lukke sluserne med de
res finurlige, århundredgamle ingeniørmekanismer. Har man no
gensinde hørt om, at bilerne skal hjælpe med bommene ved en jernbaneoverskæring? Du milde, nej. Det tager jo tid og tærer på kræfterne! Næh, her er man selv med, og i den tid, det ta
ger ved hver sluse, er der oce
aner af tid til at snakke med folk. Hvadenten de også venter eller de af uforklarlige årsa
ger har fået lov til at bosætte sig og leve af at hjælpe folk med at slappe af ved et stykke nostalgisk opfindsomhed - i dag
lig tale på disse kanter kaldet sluse.
Og så er der alle de mange bro
er, der svinger vejbanen væk for næsen af de fartglade, bi
lende turister og andet godt
folk. Alle må de ud og foto
grafere den flok flodaber, der har "forkørselsret". Disse sne
sevis af broer har den egen
skab, at de selv lukker op, når man viser sig. Det hænger sammen med telefonens opfindel
se, idet vagterne ringer til hinanden og fortæller, at vi kommer.
Mens vi nu er nået helt til tops i kanalen og her sejler 91,5 m over havets overflade, pines vi af ikke at kunne fin
de ud af, hvordan der bliver ved med at være vand heroppe, når man skal nedad igen på
"den anden side". Men der sy
nes at være taget højde for det også, så da det begynder at
lugte af både skov og frikadel
ler, ophører det filosofiske.
Det lykkedes os lige akkurat at smutte gennem den sidste sluse, inden kanalen lukkede. Nu er vi i en stor sø, der i daglig, svensk tale kaldes Viken. Hjem
mefra havde vi fået en ide om, at der her skulle findes fiske
ørne. Det havde de åbenbart og
så læst, for sålænge vi var i denne store sø med alle de man
ge vige, så vi fiskeørne
-næsten hver dag på hele turen.
F1SK60KM - -DA-C. 1.
Det var også heromkring, vi i den ildrøde solnedgang fik en vidunderlig koncert af par-ringsvillige sortstrubetlom 'er.
Fiskehejre og skalleslugere svirpede rundt om os, vel vi
dende, at vi ikke måtte/ville gøre dem noget.
"// »m<?4
&ka \.yjsa
Er der mon nogen af camping
folkets tilhængere, der er ble
vet vækket kl. 4 om morgenen og været nødsaget til at flytte, fordi undergrunden gynger tem
melig voldsomt. Jeg ved det ik
ke, men vi blev i hvert fald nødt til det. De små ombord sov videre og de store endnu
vid ere.
Vi er nu nået dertil i vor fe
rie, at enten gider man ingen
ting og gør så ingenting -eller også har man lyst til alt muligt - og gør det så.Men
<at holde styr på alle oplevel
serne, at skulle foretrække nogle få fremfor andre, er o-verordentlig svært.
I stedet vil jeg forsøge at gø
re de pædagogiske aspekter i turen op med nogle betragtnin
ger, der danner hovedindtryk
kene fra denne sejlende "soci
alinstitution" .
Det er anerkendt viden - ja hø
rer vel næsten med til det, der kaldes almen dannelse - at mil
jøet har en afgørende indfly
delse på, hvorledes et menneske udvikler sig. Det er en af grun
dene til, at jeg synes, resulta
terne melder sig så hurtigt på bådturene.
For at et fællesskab skal kunne fungere på de ganske få kvadrat
meter, der er på skibet, kræves der både orden, hensynsfuldhed, overbærenhed, pligtfølelse, dis
ciplin - ikke mindst med sig selv. Hvad ordenen angår, så er det gældende både for personli
ge ting og for ting, som henhø
rer under skibet.
Det er klart, at det ikke forlø
ber uden konflikter. Her har vi bare kernen: Problemerne løses.
Der er ingen, der har mulighed for at flygte fra situationen.
Der er ingen frikvarterer, læ
rerskift eller vagtskifte iøv-rigt, som kan gribe forstyrrende ind i konsekvensen af handlinger
ne. Der er heller ikke noget sted for den voksne at flygte til.
Ingen administrative opgaver, ik
ke noget kontor eller lærervæ
relse. Ingen "fyraften". Konsek
vensen er den samme som for bør
nene .
Det er det, der er så godt. Løs
ningen skal findes, hvis fælles
skabet skal bestå. Blandt andet
fordi skibet har en hel ræk
ke automatiske konsekvenser, hvis ikke sikkerheden skal blive tilfældighedernes lot
terispil.
Mogens Kattenhøj.
-00O00-ÅRETS GANG I SKOLEN
Ved sidste skoleårs afslutning udskrev vi igen en del elever.
Vi er nu ved at kunne mærke virkningerne af lov om social bistand samt den nye folkesko
lelov. Eleverne er ældre ved indskrivningen, og anbringel-sestiden er dermed blevet væ
sentlig kortere.
Der er utvivlsomt noget meget positivt ved den relativ korte anbringelsesperiode - men det kan også indebære nogle pro
blemer - og det kan være en di
rekte hindring for at opnå de bedste resultater, at eleverne er så gamle ved indskrivningen som tilfældet er. Hovedparten
er jo i en alder, hvor mange børn traditionelt er skoletræt
te. - Men på trods heraf blev dog alle, med undtagelse af en enkelt, udskrevet til fortsat skolegang. Vi udskrev ialt 9 elever. Alle 15-16 år gamle.
Der har altid været nogle ele
ver på skolehjemmet, der har væ
ret så godt skolemæssigt funge
rende, at de har kunnet klare skolegangen i almindelig folke
skole .
Selv om eleverne generelt er an
derledes fungerende i dag, kan udeskoleplacering stadig prak
tiseres - endda med meget til
fredsstillende resultater. Fol
keskolens hjælpeforanstaltnin
ger er så godt udbygget, at selv meget krævende opgaver kan lø
ses her. Vi oplever udeskolepla
cering som et godt middel til at skabe en blid overgang mel
lem institutionsopholdet og hjemgivelsen.
Den daglige undervisning her i skolen varetages af den faste lærerstab på 4 fuldtids-ansatte lærere samt en vikar, der efter
hånden har omtrent fuldt time
tal - bl.a. begrundet i, at et par elever stadig får nogle få timers eneundervisning.
Umiddelbart efter sommerferien (sidste uge i august) tog alle lærere og elever på lejrskole.
I lighed med tidligere afvikle
de vi lejrskolen i samme uge
-men rejste forskellige ste
der hen.
Parti fra Fur havn.
To af vore lærere afholdt sej
lende lejrskole i de hjemlige farvande - d.v.s.den vestlige Limfjord - "Søkort at forstå og sKib at føre" blev afprøvet i praksis, kombineret med geo
grafiske iagttagelser fra sø
siden og undersøgelser af Lim
fjordens bundforhold. Det nær
meste ekspeditionen Kom de hjemlige kyster var ved turens ophør, hvor "mandskabet" blev landsat ved hjælp af slæbejol
lerne, der lagde til ved "Bed
stemor-huset" .
Tre hold var sammen med deres lærere taget på bondegårdslejr-skole i Ljørring ved Aulum.
Her var mulighed for at prøve kræfter med store, tunge halm
baller, der meget gerne skulle bjærges mellem bygerne. Ja, i det hele taget var der mulig
hed for at deltage i forefal
dende arbejde. Der var hver dag arrangeret ekskursioner,
dels med naturmæssigt og hi
storisk indhold - dels med landbrugsfagligt indhold (eks.
pillefabrik, slagteri og land-brugsauktion) .
Et enkelt hold havde sammen med dets lærer valgt områderne i det nordvestjydske. Med ud
gangspunkt i en lejet ferie
nytte i Vigsø kom børnene ud at se en række typiske egns-forhold: Hanstholm havn, bun
kers-anlæg, fiskeriauktion, Skarreklit ved Bulbjerg o.m.m.
Det var mens Skarreklit endnu var et stykke særpræget dansk natur.
B u l b j e r g m e d S k a r r e k l i t
Udbyttet af sådanne lejrskole
ophold kan vanskeligt måles.
Men de har utvivlsomt både en faglig og en socialpædagogisk berettigelse. Samværet i mindre enheder uden for det sædvanli
ge miljø virker attraktivt på børnene. På de to lejrskoler (Limfjorden og Vigsø) var ele
verne engageret i alle daglig-dagspligterne - såsom planlæg-ning, indkøb, madlavning og ren
gøring.
I indeværende efterår har vi fået sløjdsalen givet en stør-.re "ansigtsløftning". Henning Koch har som projektleder sam
men med børnene og håndværker
ne fået lokalet til at frem
træde i helt ny skikkelse.
Ved samme lejlighed har vi få
et nye høvlebænke; de gamle var efter ca.2o års forløb bå
de udtjente og nedslidte.
Nu står julen for døren, og vi har netop i skrivende stund sammen med eleverne fundet ud
af, at vi i lighed med i fjor vil lave forskellige julepræ
gede aktiviteter i skolen hver fredag i adventstiden.
Sidste år blev der støbt mange lys, fremstillet julekort og dekorationer, og der blev bagt pebernødder og brune kager, så en rigtig julestemning næsten var en selvfølge, inden elever
ne tog hjem på ferie.
Vi håber, at børnene også i år må få nogle gode juleforbere-delseso jlevelser.
Jens Gaardsted.
SIDEN SIDST
Den første af vore ad
ventsaftener er afvik
let - i år er der jo kun tre, da 4. søndag i advent er selve juleaf
ten - og dermed er vi gået ind i den sidste travle fase før jul.
Ved juletid foretager vi ger
ne et tilbageblik og forsøger at få et lille overblik over året, der er ved' at være til ende. - Vi har i det foregå
ende gennem et par indlæg få
et indblik i nogle af de spe
cielle ting, vi har været en
gageret i. - Det er dejligt og spændende at træde uden for rammerne og opleve utra
ditionelle ting, det trænger vi vist alle til engang imel
lem, men hverdagene er dog trods alt i overtal.
Ved et hurtigt tilbageblik
vil man vel sige: Nå, ja, 1978 lignede jo de foregående år;
men det er jo slet ikke til
fældet. Når man blader sin
"dagbog" og sit fotoalbum.i-gennem, genoplever man mange hyggelige, spændende, morsom
me, men måske også knap så rare oplevelser.
Det lyder vist efterhånden traditionelt, men vi har byg
get om og moderniseret også i år. Den gamle veranda har gen
nemgået en foryngelseskur, idet der er blevet isat fine termovinduer; dette harmone
rer godt med nybyggeriet sidste år. Inden døre har vi fået gode, gedigne møbler;
både børn og voksne glæder sig over forbedringerne.
Den 26. oktober begyndte vi på en ombygning af køkkenflø
jen. Tagkonstruktionen bliver ændret, der udvides med en stor kvist på sydsiden, og der lægges nyt tegltag på hele fløjen. - Værelsesafsnittet ændres, så der bliver mulig
hed for at indrette en lille afdeling til 6-7 elever.
Vi glæder os meget til, at vi i begyndelsen af det nye år kan begynde den påtænkte om
strukturering.
0O0O0
Vi taler så tit om traditioner og mener, at det er rart at ha ve gode traditioner. Vi havde i en årrække idrætsdag fælles med Søndbjerg og Pallisbjerg.
Det har desværre ikke været mu ligt at gennemføre disse stæv
ner de senere år; det savnede vi. Derfor "indskibede" vi os den 19. september i en stor bus og kørte sydpå med Ring-kjøbing som mål, mere præcis Schuberts Minde børnehjem.
Der afvikledes flere sports
lige aktiviteter, bl. a. en drabelig fodboldkamp. Vi var så ubeskedne at vinde denne
kamp, hvortil vi havde udsat en vandrepokal. Vi håber, at stævnet næste år kan afvikles her hos os. Det var vort ind
tryk, at der var glæde og be
gejstring for arrangementet.
Vi takker værtsfolkene anno 1978, de gav os en meget fin behandling.
Det vindende hold.
0O0 0O0
Vort "dyremenageri" er stadig et vældig godt aktiv. Inden for de tobenede dyrs rækker er der efterhånden mange sjæld
ne arter, så man skal næsten være zoolog for at kunne begå sig. Vi, der ikke er så viden
skabeligt funderede, må nøjes
med at glæde os over de mange festlige farver og særprægede lyde. Og så kan vi endvidere
også glæde os over den opfind
somhed, både børn og voksne udfolder i forbindelse med byggeri af huse og volierer.
I efteråret fik vi en 5 års vallak fra Schuberts Minde i
"familiepleje". Så nu råder vi over 3 heste: Biancha, Cheri og Snip. Børnene er væl
"familiepleje". Så nu råder vi over 3 heste: Biancha, Cheri og Snip. Børnene er væl