Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Skolehjemmet i Struer.
Titel | Title: Julehilsen
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1966-1969 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1966-1981
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
J U L E H I L S E N
•fra 6 koLeb-jemmet i Struer
December 1966 24.årgang
Sidste års juleudsmykning i gymnastiksalen
Glædelig jul
1966
Så lukker vi op vore døre og nejer os hver især, og glæden bliver des større, jo mindre vi alle er.
Kun dér, hvor barnligheds-luen sig spejler i alles blik,
kun der er en sangbund i stuen for englenes julemusik.
Var året for mange en kæde af lønlige savn og brist, det slutter dog nu med glæde, Gud gemte det bedste til sidst.
Fra himlen velsignelser dryppe til sal og til fattigste skjul.
Men har du i hjertet en krybbe, så får du det bedste til jul.
(Zakarias Nielsen)
r ^
Julens evangelium
Lukas 2, 1 — 20
IVien
det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*
zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.
Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.
Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.
Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*
hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og fred paa jorden! i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*
der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*
ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.
Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
2
ir*"""
K V I " .
Sagen selv kom med Kristus
Af provst E. Mejdahl, Struer.
Under en forhandling kan der blive sagt:
Lad os nu komme til sagen! Det, der er gået forud, har været forberedelse til at komme til sagens kerne. En overlæge kan sige til en patient: På tirsdag går vi til sagen, det vil sige den operation, som kan medføre helbredelse. Der kan gå no
get forud for sagen, nemlig forberedel
sen.
Vi står foran julen, og selv om nogle vil hævde, at Jesu fødsel traf mennesker uforberedte, kommer vi ikke udenom, at Jesu disciple og den første kristne menig
hed fik øje for, at alt det, der forkyndes i det gamle testamente er en forberedelse for Guds frelsergerning i Jesus Kristus.
Der er i Kolossenserbrevet tale om ting, som er en skygge af det, der skulle kom
me, og så siges: - Sagen selv kom med Kristus. Det er den 7. december, julen har kastet sin skygge foran sig. Der er mange ting, som bebuder julen. Jeg skal ikke trætte nogen med at remse alt dette op, men ønsker blot, at denne sætning:
Sagen selv kom med Kristus, må blive mejslet ind i vore sind, så vi ikke for
veksler skygge og sag, men så det bliver sagen, der optager os og fylder os.
Sagen selv kom med Kristus. Jeg synes, at der er perspektiv i denne sætning. Læ
ser vi videre i Kolossenserbrevet, så er sagen den, at Kristus er vort liv. Det be
tyder et nyt udgangspunkt for livet. Det, som Kristus er, er vort. Et nyt følgeskab:
Følg mig, var hans stadige kald og ind
bydelse. Et nyt mål:„Når Kristus, vort liv åbenbares, skal vi åbenbares med ham i herlighed." Det betyder ikke overånde
lighed eller flugt fra livet her, men det betyder at se sagen selv. Tilsidst: Hvem har lov til at sige det efter? Det har du!
Sagen selv kom med Kristus. - Derfor:
Glædelig jul.
Misund aldrig nogen hans tilsyneladende lykke!
Du kender ikke hans hemmelige sorger.
Indisk ordsprog.
3
Frk. Ertbjerg i glideflugt
På skitur i Norge
De olympiske vinterlege nærmer sig med hastige skridt, og dels som et led i træ
ningen til denne gigantiske styrkeprøve, dels for at føle konkurrenterne fra Norge og Sverige „på tænderne", sendte Dan
mark sin eneste sikre olympiske kandi
dat, frøken Marie Ertbjerg fra skole
hjemmet i Struer til Norge, nærmere be
tegnet „Oset højfjeldshotel" pr. Gol, midt
vejs mellem Bergen og Oslo. Som obser
vatør og massøse deltog frøken Anna Jensen, også fra skolehjemmet i Struer, på turen, der varede fra den 22. til den 30. januar i år.
— Gennem presse, radio og TV blev alle landets læsere, lyttere og seere dag
ligt holdt underrettet om frk. Ertbjergs strålende præstationer i skikonkurrence med nordiske medsøstre. En enkelt norsk avis var så imponeret over den danske børneforsorgspædagogs skikunnen, at den i en leder den 27. januar rent ud erklæ
rede, at Norge lige så godt kunne lade sine jenter blive hjemme fra vinterolym
piaden, idet de intet - absolut intet - kunne stille op mod det danske skifæno
men. Ja, til allersidst i samme leder fast
slog redaktøren, at den eneste disciplin, hvor Norge måske havde en chance for at gøre sig gældende, var i stafetløb over 4X5 km, idet den danske pige (Marie Ertbjerg) jo ifølge reglerne skulle have 3 holdkammerater i løbet.
Vi er taget over til Struer i dag den 30. januar for ved frk. Ertbjergs og frk.
Jensens hjemkomst at høre lidt om deres
personlige indtryk fra turen. (Det rent sportslige er det, som det fremgår af ovenstående vel næsten overflødigt at dvæle ret meget ved).
Hvordan var vejret i Norge?
Ertbjerg og Jensen i munden på hin
anden: „Strålende, aldeles strålende!!"
Frk. Jensen - Som observatør og mas
søse var der vel nok at tage fat på?
„Både - og - jo - jeg observerede jo hurtigt (gennem aviserne), at Marie var de øvrige langt overlegen i såvel skitek
nik som hurtighed. (Marie rødmer klæ
deligt ved disse bemærkninger), så det gjorde mig opgaven lettere end ventet.
Men så observerede jeg til gengæld, at højfjeldshotellet havde en ganske udmær
ket bar og en glimrende køkkenchef - og det var jo en yderst behagelig ting at observere."
Frk. Ertbjerg - oplevede De noget sær
ligt på turen, som vi ikke allerede har læst - set - eller hørt om?
Ih, ja! På vor vej op gennem Norge stod en mand af toget i Honefoss for at købe pølser til sig og sin kone. Han reg
nede med et længere ophold, men uhel
digvis startede toget igen, straks han var kommet ud. - Uden penge på lommen, uden overtøj, i 17° kulde måtte han vente i 4 timer på at komme med et uopvarmet godstog.
Frk. Jensen: „Det var faktisk den ene
ste gang, jeg virkelig fik anvendelse for mine evner som massøse."
„Frk. Ertbjerg," spørger vi, „hvad er
det for et stykke papir, vi kan skimte der øverst i tasken?"
„Det er ikke noget papir - det er et diplom, som jeg selv har vundet i skiløb deroppe i Norge."
Frk. Jensen: „Ja, Marie deltog i en langrendskonkurrence for hotellets gæ
ster. Jeg observerede, at der var ca. 14 deltagere, og at Marie kom ind som nr.
13, og det fik hun altså sit diplom for."
Vi skynder os at tage afsked med de to søde damer, idet vi nok gør klogest i at fortrække hurtigst muligt. - Frk. Jen
sens sidste (ironiske) bemærkninger har nemlig fremkaldt ildevarslende rynker i vor heltindes pande, og vi har ikke spor lyst til at fungere som observatører til en eventuel batalje med påfølgende massør
virksomhed fra vor side.
Sportsjournalisten.
Sholeudf lugten
Hvornår skal vi på udflugt? - Sådan spurgte vi i hvert fald mindst 50 gange, før det lykkedes at få Ertbjerg og læ
rerne med. Den 23. august om morgenen startede vi i fire privatbiler med Ålborg som mål. Det regnede næsten hele vejen derop, men lige før vi nåede Ålborg, be
gyndte solen at skinne; det hjalp lidt på humøret. - Vi kørte lige til Zoologisk have, hvor vi først spiste vor mad, og bagefter var vi rundt for at kigge på alle de mange dyr. Der var mange flotte dyr, hvor var den lille Siporex sød, når den stod inde under maven på sin mor. Giraf
ferne var sjove, og jeg kunne godt se, hvem aberne lignede.
Da vi var færdige med at se dyrene, kørte vi til Tivoli Karolinelund. Ih, hvor vi morede os, jeg tror nok, at Yvonne kørte i spøgelsestoget 25 gange. Der blev spist en masse is og pop-corn, (og der var vist nok også nogen, der købte cigaret
ter).
Efter at vi havde brugt vore penge, vendte vi næsen mod syd og kørte til Rebild bakker, der fik vi wienerbrød og sodavand. Vi var en lille tur oppe i bak
kerne, men det regnede desværre hele tiden; det var en skam, for der var kønt i bakkerne. - Efter dette ophold kørte vi mod Struer, men på vejen hjem blev
„Renolten" væk for os. Den kunne dog heldigvis selv finde hjem, og vi var alle hjemme kl. godt 6. Vi havde haft det vældig sjovt, selv om det regnede det meste af tiden. En deltager.
6
Julej-edien
afholdes i år tirsdag den 27. december kl. 15,00. Vi vil gerne se så mange store børn med familie som muligt.
Det plejer jo at være en god fest, og vi håber det samme i år.
Vi vil gerne, om vi må få meddelelse om evt. deltagelse i festen senest dagen før.
Vel mødt!
5
Friske drenge
Sports-
#
Vinteren 1965-66 var lige noget, der pas
sede børnene her på hjemmet. Kælke og skøjter måtte holde for i adskillige må
neder, og det var en fornøjelse at se, hvordan gutterne med blussende kinder og strålende øjne boltrede sig i sneen og lavede „herresving" og „ottetaller" på den tilfrosne fjord.
Tøndeslagningen ved fastelavnsfesten havde Kaj Vilhelm som kattekonge. Vi morede os alle over den åbenlyse over
raskelse, han lagde for dagen, da den sid
ste pind faldt for hans velrettede kølle
slag. Også i år var pigerne og drengene, og ikke mindst dem fra småbørnsafdelin
gen, i morsomme og festlige dragter.
Fodboldkampen mod FDF ved have
festen var i år imødeset med særlig stor spænding fra vort holds side - kunne de vinde, var den udsatte pokal hjemmets ejendom, idet vi så havde sejret 3 år i træk. Og om ikke det lykkedes!! Dren
gene kæmpede på livet løs, og jubelen var stor, da resultatet blev 3-0 til vore.
Især Kaj Ove havde en heldig dag - han scorede alle målene og var ikke så lidt stolt. Men hele holdet fortjente ros både for flittig træning op til kampen og for
en virkelig holdindsats på selve kamp
dagen.
I forsommeren arrangerede lærer Dyb
dahl sammen med Niels Bliksted og lær
lingene en vellykket terrænøvelse i den nærmeste omegn. Efter en meget spæn
dende kamp blev det et hold bestående af Ragnhild - Jonna - Axel - Kaj Vil
helm og Ole, der løb af med sejren, hårdt presset lige til målstregen.
En stor cupturnering i damspil er vun
det af Per Vestergaard.
Atletikken har i år ført en meget til
bagetrukken tilværelse, idet jorden fra udgravningen til den nye forstanderbolig har hobet sig op på vore springbaner. - Men næste år ta'r vi fat igen og vil med vanlig ildhu sætte nye rekorder i løb,
spring og kast. H. C.
En mand forulykkede i en flyvemaskine og sprang ud med faldskærm.
På vejen ned mødte ban en kone, der var på vej opad.
»Pas på«, råbte manden, »der er en flyve
maskine på vej ned«.
»De skal selv passe på«, brølede konen,
»der er et gaskomfur på vej opad«.
6
Vi styrer frem mod år to tusinde med alle de tekniske fremskridt, der nødven
digvis må komme, når der verden over ofres så mange milliarder på videnska
bens alter.
En lille kreds af små „videnskabsmænd"
har i dette efterår i stor hemmelighed
„gjort" denne robot. De ville også være med i det store kaplob om at komme først med fremstilling af en „tjener", der
var i stand til at udføre alt skolearbejde for én, feje gård, rydde op og den slags og ordne alle de mange små „slåskampe"
og naturligvis bagefter selv reparere tøjet, sy knapper og lynlåse i; men da det imidler
tid konstateredes, at den også gerne ville lege for én, spise, se fjernsyn og høre pop, så var det stop - den endte i skralde
møddingen.
Når året det hælder, og dagen er kort, når blomster og blade er længst visnet bort, når sneen den falder så skær og så hvid, da rinder af mørket en strålende tid,
da kommer jul, da kommer jul,
med klokkernes milde, velsignede klang, med barnlige minder og jublende sang.
Som børn lad os holde den dejlige fest, sojm børn lad os byde barn Jesus til gæst, som børn lad os takke for frelsen, vi fik, som børn lad os lege med strålende blik.
Dejlige jul!
signede jul!
Om kærterne slukkes, dit lys går ej ud,
men en gang det tændes for evigt hos Gud. (Vilh. Gregersen).
7
Ved hjemmets hovedindgang hænger denne klokke, skænket af tidligere
medarbejdere.
»Kommer! kommer! klokken kalder, spiser, hvad der forefalder,
glemmer ikke Fadervor«.
Således står der indgraveret på den store klokke, der er ophængt ved hjemmets hovedindgang, og som siden 1927 daglig har annonceret dagens forskellige gøre
mål.
Den ringer „første gang", og den rin
ger „anden gang" (de bekendte tre liflige slag, når maden er på bordet). Den rin
ger ét slag, når skolens og dagens arbejde begynder. Den har trofast - og ret præ
cist - gennem årene markeret dagens gang.
Ikke så få medarbejdere er blevet spurgt, når vi har siddet over en kop kaffe i stuen indenfor, hvad der egentlig står på den store klokke, og en del måtte ud at læse og lære . . .
Selve klokkens historie er et kapitel
To gamle venner mødtes på et gadehjørne.
— Sikke melankolsk du ser ud, sagde den ene. Er der noget i vejen ?
— Nåh, sagde den anden og trak på skul
deren. Jeg har lige læst en bog med en meget sørgelig slutning.
— Hvad var det for en? spurgte den første.
— Det var min bankbog.
for sig. Det er en gammel skibsklokke, skænket af tidligere medarbejdere i for
bindelse med et større medarbejderstævne.
Tekstens indhold maner til eftertanke, minder om det absolut nødvendige med mad og drikke; men også om, at det ikke er nok at lade sig mætte med de kulinariske goder. Dagens gerning med undervisning, oplæring, leg og hobby må også med, og det føles derfor ganske na
turligt at synge: Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet".
Når hverdagens kævl dig berøver dit mod, og humøret til nulpunktet dratter,
da er ingen patentmedicin så god som en sund og befriende latter.
•
Om nattesøvnen flygter fra dit øje, og du er ængstelig, forpint og mat, da glem ej, at din Fader i det høje har træffetid ved både dag og nat.
At nogle er kloge, og andre er dumme, derom man aldrig i strid kan komme;
men hvem der er klog, og hvem der er dum, det er der delte meninger om.
Anton Berntsen.
8
Peber
nødder
1. To hunde stod og kiggede ind i hver sin ende af et cementrør. Hvorfor kunne de ikke se hinanden?
2. Hvad bruger man kaninskind til i Australien?
3. Hvilken nation er den mest oplyste?
4. Med hvilke kopper kan man om som
meren bedst fange fluer?
5. Hvad er det, som selv et nyfødt barn kan trække?
6. Mit første ofte til svar du far.
Mit andet betegner et øjeblik.
Mit tredie er følgen af et sår.
Mit hele kommer igen hvert år.
7. Hvordan skriver man med tal ellevetusindellevehundredeogelleve?
8. Jørgen kommer en sen aften til sin ensomme skihytte.
Der er lagt til rette på pejsen, der er petroleum på lampen, og der står et enligt stearinlys.
Men han har kun én tændstik.
Hvad skal han tænde først?
9. Hvis en mand kan slå en græsplæne på 20X20 meter på 4 timer, hvor længe er han så om at slå en græsplæne på 5X5 meter, hvis vi forudsætter, at han arbej
der i samme hastighed.
10. Jørgen er ældre end Peter; Jens er yngre end Claus, der er ældre end Peter, men yngre end Jørgen. Hvem er ældst af de fire brødre?
(Løsning andet steds i bladet).
— Hvor skal De hen, Pedersen ?
— Hen og klippes!
— Midt i arbejdstiden ?
— Ja, det er jo vokset ud i arbejdstiden.
— Da ikke alts ammen ?
— Næh, men jeg skal jo heller ikke have det altsammen af!
FDF »Seniorbladet«.
Året
der svandt
Dette års „julehilsen" er den fireogtyvende i rækken, og meget er sket i disse år. - Mange børn og unge er vandret ind og ud gennem hjemmets døre. En stor del har vi endnu forbindelse med, og det er glædeligt at erfare, at så mange har det godt og sidder i gode stillinger.
I det forløbne år er Svend Erik udlært i tømrerfaget, og Lilli har afsluttet sin læreruddannelse på Herning seminarium.
Den 24. april blev Yvonne, Kjeld, Sø
ren Bent og Svend Erik H. konfirmeret.
Vi havde en meget god festdag.
Den 15. oktober holdt Inger og Gun
nar bryllup. De er uden tvivl lykkeligt gift. Vi gentager vore ønsker for alle ovennævnte, at de må få en lykkelig og velsignet fremtid.
Med hensyn til kursusvirksomhed har det forløbne år budt på stor aktivitet.
Det virker altid forfriskende, når en og anden vender hjem med fornyelse og gode idéer til gavn for hele fællesskabet.
Selvom hjemmet fra april sidste år i henhold til den nye lov er overgået til skolehjem, er hjemmet stort set det sam
me, som det altid har været. Dog er der mange gode ting i den nye lov, som for
håbentlig vil sætte positive spor i børne- og ungdomsforsorgen i tiden fremover.
En følge af nyordningen er også, at hjemmet, ligesom øvrige hjem af samme kategori landet over, har fået beskikket et tilsynsråd. Dette tilsynsråd, der fak
9
Hvis du hører noget ondt, så gen
tag det ikke, thi det skader dig ikke
at tie. Syrak.
•
At forsvare en fejl er at fejle
igen. Ordsprog.
•
Et godt eksempel er bedre end tusind argumenter.
W. E. Gladstone.
tisk går i stedet for den tidligere besty
relse, består af følgende: - fru Rangel Nielsen, Ringkøbing, borgmester Aage Hauskov, Struer, bogholder H. Støvring, Ringkøbing, skoleinspektør E. Munks
gaard, Gudum, og skolekonsulent Verner Sørensen, Struer. Tilsynsrådet har kon
stitueret sig med Aage Hauskov som for
mand.
Vi vil gerne her i bladet byde vort nye tilsynsråd velkommen, og det er vort håb, at rådet må få glæde af arbejdet - og samarbejdet. Vi for vort vedkom
mende er enige om, at det er et dygtigt og alsidigt tilsynsråd, hjemmet har fået, og det er vi taknemmelige for, ligesom det også er en glæde, at vi stadig er så nært tilknyttet plejehjemsforeningen og dens bestyrelse.
Vi bygger forstanderbolig for tiden, og der er håb om, at vi i løbet af januar 1967 kan flytte ind i en ualmindelig dej
lig bolig med den skønnest tænkelige ud
sigt. Det har givet rod og ikke så lidt ekstra besvær, da der på flere måder gri
bes ind i bestående bygninger.
Ligeledes har den nødvendige omlæg
ning af forhaven givet meget ekstrabe
svær. De gamle træer, der måtte falde for byggeriet, var meget vanskelige at få op af den stive lerjord, så Falck måtte slide længe i det og sprænge en del ståltrosser, inden arbejdet kunne afsluttes. De for
skellige opgravninger til rørledninger i forbindelse med det våde efterår gjorde området omkring forhaven næsten ufrem
kommeligt, pløre og ælte spærrede en tid lang totalt adgang til haven. Nu lysner det lidt, og man kan forestille sig, at det hele nok skal blive pænt allerede til næ
ste sommer.
Vi har haft det kedelige - og meget bekostelige - uheld, at hjemmets central
fyringsanlæg brød sammen i juni måned, således at hjemmets varme- og varmt
vandsforsyning på det nærmeste har væ
ret ude af drift fra juni til hen i oktober.
Også dette arbejde nærmer sig nu sin af
slutning.
Rent personligt har Sigrid og jeg haft en del besværligheder at „trækkes med", idet jeg i juni måned faldt ned af en
Vi to »gamle«
IO
— og vort nye dejlige hus
stige og fik højre skulder beskadiget. Al
lerede da blev jeg af lægerne gjort be
kendt med, at det ville blive en længere sag; men der ville ikke rigtig komme den bedring, vi havde håbet, og da jeg tillige havde nogle generende kirtler på halsen, blev det den direkte årsag til, at jeg i nogen tid har været indlagt på Central
sygehuset i Holstebro og fik kirtlerne fjernet. Der var heldigvis ikke noget al
vorligt; jeg er dog stadig hveranden dag til behandling på sygehuset. Vi har alli
gevel så meget at være taknemmelige over, idet selve uheldet og sygdommens forløb kunne have tegnet sig helt ander
ledes alvorligt for os.
Der har da også været meget glædeligt i året, der er gået. De sædvanlige udflug
ter er forløbet på bedste - og fornøjelig
ste måde. Børnenes weekend-ture og fe
rier tager hvert år til i omfang, og megen dejlig tid går med tilrettelæggelse.
Vi vil gerne takke alle, der på den ene eller anden måde tænker på vore børn, takke for venlighed mod hjemmet - også
for støtte til bladet, så det har været mu
ligt at udsende det.
Vi vil ønske alle bladets læsere - vore store børn, tidligere og nuværende med
arbejdere, vort tilsynsråd, bestyrelse og øvrige foresatte samt hjemmets mange venner - en rigtig glædelig jul og et godt og lykkeligt nyt år.
Sigrid og Knud Grønne.
Svar på spørgsmål:
1. Den ene kiggede om formiddagen, den anden om eftermiddagen.
2. Til at have kaniner i.
3. Illuminationen.
4. Med edder-kopper.
5. Vejret.
6. Januar.
7. Sådan: 12111.
8. Mon ikke tændstikken?!
9. Et kvarter.
10. Det er Jørgen.
I I
C H R I S T E N S E N S B O G T R Y K K E R I S T R U E R 1 8 1 2 7
December 1967 & 25. årgang
J U L E H I L S E N
•fra Skolehjemmet i Struer
Fot. Struer Dagblad
V
Julens evangelium
Lukas 2, 1—20
IVLen
det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*
zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.
Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.
Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.
Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*
hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og fred paa jordenl i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La*
der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*
ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.
Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og
hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad
de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
5)
Glædelig jul
Påny ønsker vi glædelig jul. Vi får lov at fejre jul en gang mere. Vilkårene er for
skellige, lige så forskellige som menne
sker er forskellige, lige så uensartede som baggrund og oplevelser undervejs er uens
artede. Vore livsvilkår virker ind på vort sind og bestemmer vort mod, men påny ønsker vi hinanden: Glædelig jul.
Hvordan, spørger én. Jo, af en eneste grund: Vi har Betlehem i ryggen. Sådan kan det også siges. Vi har Betlehem i ryg
gen, det vil sige, vi har Betlehems bud
skab i ryggen: Eder er en Frelser født.
Denne frelse skal forkyndes, så det kan fylde mit sind og være med mig, ikke blot i juledagene, men i dagene, der kom
mer. Denne frelse skal forkyndes, så du kan vide, at den gælder dig. ,,Hvad hjalp det mig, at Kristus var født 1000 gange, om jeg ikke kunne høre, at det gjaldt mig, og at han skulle være min ejendom", siger Luther.
„Nu kender jeg frelsen fra synd og død, det kom til os, da Guds Ord blev kød".
Betlehems begivenhed i ryggen.
Betlehems budskab i hjertet.
Dér kan det ikke standse. Betlehems budskab er til hele folket. Hvordan når det ud ? På samme måde som dengang vor Frelser gik blandt mennesker: ved ordet og ved tjenesten. Vi er fortrolige med, at det sker ved ordet, men vi studser måske lidt ved Luthers ord: Den, der ikke i sit hjerte er beredt til at hjælpe sin næste, han har endnu ikke forstået, at Guds Søn er blevet menneske.
Betlehems begivenhed i ryggen. Betle
hems budskab i hjertet. Betlehems bud
skab til hele folket.
Han, som jorden gør sjæleglad, er født til verden i Davids stad.
E. Mejdahl.
3
75
Plejehjemsforeningens Optagelsesbjem opført 1906
Plejehjemsforeningen for Ringkøbing amt blev stiftet den 24. oktober 1892, og året 1967 er således et mærkeår for foreningen og dens 3 hjem i Herning, Ringkøbing og Struer.
Jubilæet blev markeret ved en festlig
hed på selve jubilæumsdagen, og som det ældste af foreningens hjem blev det os, der lagde hjem til foreningens årsmøde, der afholdtes om eftermiddagen. Senere på dagen var der middag i anlægspavil- lonen for en større kreds af kvinder og mænd, hovedsagelig fra Ringkøbing amt, der gennem årene har haft særlig kontakt med plejehjemsforeningen. Sidste del af festen foregik atter her i skolehjemmet, hvor der fortsat var rig lejlighed til at hygge sig.
Mange havde ordet dagen igennem, og den 75-årige forening, formanden H.
Støvring og den øvrige bestyrelse blev stærkt hyldet. Der blev udtalt mange aner
kendende ord om foreningen og dens vir
ke i de 75 år, ligesom der var sendt en mængde blomsterhilsener og pengegaver til foreningen.
En særlig opmuntring for hjemmet her var en gave på 1000 kr. fra „Idagård- fonden" til brug for børn og unge her i skolehjemmet. Ligeledes overrakte kon
torchef Krøncke fra direktoratet en gave
check til indkøb af bøger til hjemmets bibliotek.
Vi vil gerne gentage vor hyldest til vor forening og ønske, at plejehjemsforenin
gen må få lykke til at fortsætte arbejdet i
det samme gode spor i dagene fremover.
Vi vil ønske, at der må findes mange gode plejehjem, hvor det barn, der har brug for foreningens hjælp, må vokse op og dermed få en tryg og rolig tilværelse.
Og endelig vil vi ønske, at plejehjemsfor
eningen fortsat må følge med tiden, som det hidtil har været tilfældet, til gavn for den opvoksende ungdom.
Der har i plejehjemsforeningens besty
relse gennem årene siddet en lang række af kvinder og mænd, stærke personlighe
der, der med varme hjerter brændte for den gerning, de viede tid og kræfter.
Plejehjemsforeningens bestyrelse og til
synsråd har formået at give deres hjems ledere og medarbejdere frie forhold at arbejde under, og denne frihed - under ansvar — vil vi gerne udtrykke vor tak
nemmelighed over.
Min kone og jeg vil også i taknemme
lighed mindes den bestyrelse, der i sin tid antog mine forældre. Min mor og far fik en skøn og rig livsgerning her i pleje
hjemsforeningens optagelseshjem, en ger
ning vi - med dygtige og gode medarbej
deres hjælp - vil bygge videre på i tillid til, at Gud fortsat vil velsigne arbejdet.
S. og K. Grønne.
Den mand er ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne — det er jo kun den skrumpne nød, som rasler med sin kerne.
H. V. Kaalund.
4
50 år
Den 1. april i år fejrede Struer købstad sit 50 års jubilæum.
Struer er en af landets yngste købstæ
der og skulle således have gode mulighe
der for at kunne udvikle sig til en smuk by, da der jo ikke er ret mange sanerings
modne ældre byområder at tage hensyn til. Det var ellers for mange meget fri
stende at nedrive de gamle huse, der ofte ligger i vejen for planlægning og moder
nisering. Man kunne også gå en anden og naturligere vej: Istandsættelse af nogle af de ældste huse, der har særlig byhistorisk interesse og derved gøre dem attraktive at bo i. Desværre er en del, hvad det arki
tektoniske angår, allerede temmelig skam
ferede. Vi kan f. eks. tænke på Brygger- gade. Hvis slagtermester Lunds hjørne og samtlige huse helt op til Buchholtz's min
dehus for år tilbage havde fået den for
nødne istandsættelse og var pyntet med skodder, altankasser m. v., sikke dejligt gadebillede vi dér havde haft fra Struers første tid.
Der er iøvrigt meget kønt i og omkring Struer, meget at glæde sig over. Struer er i god fremgang. Der bygges meget pænt og godt, og den dejlige Limfjord og hele den smukke omegn er ikke til at stå for.
Selve købstadsjubilæet den 1. april 1967 fejredes på den smukkest tænkelige måde. Det var en fest, byen kunne være bekendt at lægge navn til.
Vi, der bor herude i østerbyen, vil gerne udtrykke vor store taknemmelighed over for en velvillig befolkning, der altid tager vel imod vore mange børn og unge, når de færdes ude. Det gælder også de børn, vi har i byens skoler.
Da vi ikke er ude af jubilæumsåret, kan det nok lige nåes endnu engang at ønske vor by til lykke med de 50 år, og vi ønsker det allerbedste for Struers gode trivsel i tiden fremover, ledsaget af den sang, en tusindtallig forsamling af Struerboere sang efter fakkeltoget og borgmesterens tale den 1. april 1967:
Altid frejdig, nar du går, veje, Gud tør kende, selv om du til målet når
først ved verdens ende!
Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse!
Med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse!
Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder!
Da er livet ej så svært, døden ikke heller.
K. Grønne.
En lærerinde havde siddet og forklaret børnene, hvad ordet »ansvar« betød. Hun ville nu prøve, om de havde forstået det, og bad dem give et eksempel. Da ingen meldte sig, spurgte hun en af drengene: »Peter, kan du nævne mig et eksempel på ansvar ?«
Efter at have tænkt sig lidt om, udbrød Peter: »Jo, da jeg gik hjemmefra, havde jeg fem knapper i mine bukser, siden har jeg væ
ret oppe at slås og har tabt de fire, så nu bærer den femte hele ansvaret«.
5
25 år
Hermed udsendes fem og tyvende årgang af hjemmets julehilsen, idet første num
mer udkom 1943 midt i den mørke krigstid.
Formålet med bladet er allerede nævnt, idet det er tænkt som en julehilsen til tid
ligere elever og medarbejdere, samt til en kreds af mennesker, der gennem årene har haft særlig kontakt med hjemmet.
Bladet skal altså ikke opfattes som elev
blad, men som en hilsen - særlig til vore gamle børn - i anledning af julen. Der indledes side 2 traditionelt og ganske na
turligt hvert år med julens evangelium.
Herefter følger et varierende indhold, og der sluttes af med en billedmontage fra dagliglivet her.
Vi vil gerne benytte anledningen til at takke alle, der gennem årene har ydet bi
drag, enten i form af stof til bladet eller ved økonomisk støtte, så det har været
muligt at holde bladet kørende i så mange år. Her vil vi gerne rette en særlig tak til bogtrykkerfirmaet Christensen for den gode hjælp og støtte, det har vist, så vi har kunnet udsende bladet i så smukt et udstyr, som vi synes har været tilfældet.
Ligeledes hjertelig tak til alle bladets læ
sere. Vi har mange beviser på, at denne lille tryksag ikke har været udsendt for
gæves. S. og K. Grønne.
Et vældigt håndslag
Det blev ved et medarbejdermøde forle
den spontant foreslået, at man skulle ar
rangere en festaften med bortlodning og forskellige slags spil, således at det ind
komne beløb ubeskåret skulle gå til fordel for hjemmets juleblad.
Den 29. november løb festen af sta
belen, og samtlige medarbejdere med fa
milie var med.
Der indledtes med en filmsforevisning i gymnastiksalen, hvorefter der ved kaf
febordene blev foretaget en rask lille bort
lodning, der særlig var lagt an for bør
nene.
Senere fortsatte vi voksne i „privaten"
til langt ud på aftenen med „fordeling"
af de gevinster, medarbejderne selv havde sat sig i udgift for at skaffe, og den gode aften sluttede med, at overlærer Vald. An
dersen på medarbejdernes vegne overrakte 502,41 kr. til hjælp til julebladets fort
satte udsendelse.
Det var en usædvanlig hyggelig og for
nøjelig aften - et håndslag, vi vil mindes med glæde.
Jitl i Hjemmet
(rn JULEHILSEN
fra ( i
6
En skoleudflugt
Tirsdag den 19. september var skolens tre store klasser - ialt 21 børn - og 5 voksne på den årlige udflugt. Turen gik til Him
melbjerget. Radioen lovede godt vejr, og der var reserveret plads i toget, så alt teg
nede godt.
Lidt uden for Struer lagde tågen imid
lertid sin klamme hånd over det hele, så der var ikke meget at se på. Heldigvis havde de fleste forsynet sig med blade og aviser på banegården, foruden naturligvis alt tænkeligt spiseligt.
På den anden side af Herning brød so
len igennem tågen, så man kunne nyde synet af Midtjyllands smukke bakker og dale - en lille forsmag.
Endelig nåedes Silkeborg, og så gik det i - næsten — skarpt trav fra banegården til bådehavnen — naturligvis med det resul
tat, at vi nåede derned en halv time før vi skulle sejle. Det var man åbenbart forbe
redt på i Silkeborg, for ved havnen var der både pølsevogn og iskiosk, og de må have nået noget nær rekordomsætning.
Jo - man bliver sulten af rejselivet!
Så, nu kom kaptajnen! Ombord i en fart, og så af sted op ad Gudenåen. Jo, nu sejler vi! Orv, sikken masse både — motorbåde, sejlbåde, kanoer, kajakker og så en hel masse, der ikke rigtig ligner no
gen af delene.
Hov, hvad er det? Har de også søslan
ger her? Er det bare en snog? Den kan da ikke svømme! Det kan du vel se den kan, din . . .
Se, en båd - helt herude i søen, en firer med styrmand. Styrmanden i pænt
Man skal ikke bedømme mennesker efter deres nok så store egenskaber, men efter den brug, de gør af dem.
La Rochefoucauld.
mørkt tøj - og med slips! Vores kølvand ødelagde vist hans pressefolder.
Er det Himmelbjerget? Den lille bakke derude med tårn på toppen ? Den er da ikke ret stor!
Hvad har du i din madpakke? Har du allerede spist den. Man bliver nu meget sulten af at sejle!
Et skib ligesom vores, der sejler den anden vej; og der et, der er ild i - nej, det er bare en damper - „Hjejlen".
Så, nu lægger vi til. Himmelbjerget er blevet meget højt. Heldigvis kan man da købe en is og en stok, så man kommer vel derop. Hvem kommer først? Opad, opad, opad - endelig, og så op i tårnet!
Hej dernede, hvorfor kommer I først nu?
Vi har da været her længe!
To timer på Himmelbjerget. Nogle bliver borte - kommer igen, andre bliver borte og kommer igen - og så går det nedad. Der er skibet. Kan vi nå at købe en is? Ombord - og så sejler vi igen.
En masse mennesker står og vinker på en bro. Vi lægger til. Skal de med alle
sammen? Hvordan er det de snakker? Er det amerikanere? Så langt er vi da heller ikke hjemmefra.
Silkeborg! En time til at se på byen og så ind i toget og hjemad. Det går fint til Herning, men så er det bumletog resten af vejen. Det tager lang, lang tid.
Skal vi ha' en sang? Nu går det bedre . . . Allerede i Holstebro? Og så Struer. Mon der er aftensmad til os? Man bliver nu sulten af sådan en tur!
/i nør dttl
7
Noter og navne
Den 14. oktober 1967 holdt Anne Marie og Erik bryllup. Det var en meget, meget festlig dag. Vi ønsker de nygifte hjertelig til lykke. Vi ser jer forhåbentlig til jule
festen.
•
Konfirmationsfesten her den 9. april 1967 forløb, som det lykkeligvis altid har været tilfældet, meget festligt. Der er en egen højtid og stemning over en sådan festdag. Også i år var gymnastiksalen fyldt til bristepunktet med pårørende og venner, og festen drejede sig denne gang om følgende tolv: Yvonne, Hans Peder, Søren, Anna Marie, Verny, Kaj Vilhelm, Holly Jimmy, Jan Viktor, Per, Jens Jør
gen, Arne og Lene.
Vi ønsker det allerbedste for jer i ti
den, der kommer.
•
Efterårets skakturnering blev vundet af Per Westergaard.
Vi ønsker til lykke både med resultatet og med den allerede modtagne præmie, et dejligt skakspil. Hvem vinder mon for- årsturneringen og dermed det næste skak
spil ?
•
Orkanen den 17. oktober 1967 anrettede også her hos os en hel del ødelæggelse.
Da regnen og stormen var på sit høj
este, havde vi brug for alt, hvad der var disponibelt af spande, krukker og plastic for at holde den værste regn ude.
Ligeledes væltede flere af hjemmets højeste og kraftigste træer, ligesom høf
derne ved fjorden næsten tømtes for sten forårsaget af de meterhøje bølger. Hel
digvis holdt selve bolværket.
Det var jo også det værste uvejr i
mands minde, det vil sige en vindstyrke over 12 og en vindhastighed på over 104 km pr. time.
•
Overhoved Teglværk er nu næsten nedre
vet, og der er ikke meget mere end den store skorsten tilbage. Struer Andels-Svi
neslagteri har som bekendt købt hele Vralden med tilhørende ejendomme. Vi håber, at samarbejdet med vor nye nabo må blive lige så godt, som det har været tilfældet med den tidligere ejer.
•
Struer FDF har i år fejret 50 års jubi
læum. Selve dagen for jubilæet var den 29. juni 1967, men på grund af sommer
ferietravlhed for de fleste mennesker blev jubilæumsfestlighederne henlagt til okto
ber, hvor der til gengæld festedes i en hel uge. Vi ønsker FDF til lykke med det runde tal og alt muligt godt i fremtiden.
Onsdag den 27. december (3. juledag) afholdes den årlige julefest for vore gam
le børn med familie. Det plejer jo at være en af hjemmets store dage, når I alle, venner fra nær og fjern, stævner sammen her. Godt humør og sangglæde plejer at være særlig fremtrædende den dag.
Vi håber at se mange af jer den 27.
december kl. 15,00.
Vi vil meget gerne have besked om eventuel deltagelse senest dagen før fe
sten.
8
Klip fra de 24 årgange
Tolv af de tretten
1943: I bladets første årgang skrives: Bladet er først og fremmest tænkt for hjemmets
„egne" ude omkring i landets forskellige egne; men vi tillader os alligevel at sende det ud til enkelte venner af hjem
met i håb om god modtagelse.
1944: I anden årgang: Idet vi udsender andet nummer af vor „Julehilsen", føler vi trang til at sige tak for den gode mod
tagelse, bladets læsere gav første num
mer. Vi har fået så mange hilsener og tilskyndelser til at fortsætte, at vi med lidt større frimodighed vover os i gang med andet nummer.
1945: Krigen standser 5. maj ved Danmarks grænse, og vi bliver sparet for mange tunge lidelser, som andre nationer må igennem. Vi har dog alligevel haft man
ge smertelige tab herhjemme; vi tænker især på de mange danske patrioter, som måtte ofre livet for deres overbevisning og for fædrelandets skyld.
Andre begivenheder i året berørte også hjemmet nært, idet to af plejehjemsfor- eningens og hjemmets tidligere formænd, købmand A. Stengaard og lærer O. Søren
sen, er døde. Ligeledes et af hjemmets store børn Johanne Marie Nielsen og vor medarbejder Elisabeth Poulsen.
Moster Hounisen fratræder efter lang og tro tjeneste.
1946: Hjemmets 40 års jubilæum fejres 21.
september under meget festlige former, og festen strækker sig over hele to dage.
Om lørdagen (2l/9) foregik den offi
cielle del af festen, hvorimod søndagen var af mere privat karakter, hvor de store børn og tidligere medarbejdere samledes i stort tal.
1947: Børnetallet ligger konstant på ca. 70, og det vil sige, at den daglige husstand er oppe i nærheden af 90. Ved årets høst
fest deltog ca. 150 mennesker, og der afholdtes en rask lille bortlodning for at skaffe midler til bladets fortsættelse.
1951: Hjemmet skifter huslæge, idet læge Mei
nertz er flyttet til København, og i hans sted har bestyrelsen antaget læge Th.
Westergren.
1952: Ringkøbing Amts Plejehjemsforening fejrer 60 års jubilæum i oktober. Dagen markeres med en festlighed i Tarm.
Stormfloden i februar anretter voldsom
me ødelæggelser ved stranden, bl. a. rev storm og bølger vort badehus i fjorden, og vi har siden aldrig set det.
En del af børneflokken
9
Fodboldbanen endelig i orden
Venøbugt-projektet fik nok dødsstødet ved denne voldsomme flodbølge.
1953: Hjemmet anskaffer sig en motorradren
ser og mekanisk plæneklipper, virkelig en begivenhed. Toget på småbørnsafde
lingens legeplads bygges af affaldsbræd- der, og sportspladsen ved fjorden ud
bygges stadig.
1955: Sommeren 1955 vil vejrmæssigt set huskes meget længe. Hvor har børnene dog nydt godt af det gode vejr. Bade
livet har floreret som aldrig før. Vi er atter enige om, at der valgtes ret, da man i sin tid fandt ud af, at hjemmet skulle placeres på Østerbys jorder i Struer Kommune.
1956: Hjemmet fejrer 21. september 50 års jubilæum. Den direkte årsag til, at fe
sten ikke afholdtes i de helt store di
mensioner, var min langvarige sygdom.
1957: Den 5. december påbegyndes det nye skolebyggeri. A-influenzaen var også på spil hos os, ca. 35 var syge og senge
liggende, men heldigvis forløb sygdom
men ret mildt, selv om mange lå med høj feber og havde svært ved at komme på benene igen.
1958: Den gamle staldbygning falder til fordel for den nye skolebygning, som på det nærmeste er færdigbygget.
1959: 79 glade deltagere sætter 1000 stykker smørrebrød til livs under en meget vel
lykket vesterhavstur d. 9- september.
1961: Ved forårskonfirmationen den 9/4 hav
de vi 13 konfirmander. 10 store børn blev i årets løb optaget på ungdoms- og idrætsskoler. 1 er begyndt på seminariet og 1 ved sygeplejen.
1962: 9/l2 fejrer Sigrid og Knud Grønne sølv
bryllup og har samme dag 25 års jubi
læum som ledere af hjemmet.
1963• Glædelig nyhed. Foreningen erhverver en bolig i Torvegade til overlærer Vald.
Andersen.
Hjemmets børn „tilkæmper" sig særlig mange idrætsmærker, heraf 4 guld og 2 sølv med emalje.
1964: Glædelig nyhed. Der bygges ny med
arbejderbolig til indflytning 1. decem
ber.
1965: 1. april 1965 får hjemmet i henhold til loven af 4/6-64 navneforandring til
„Struer Skolehjem", og der vælges til
synsråd, som består af følgende: Borg
mester Aage Hauskov, Struer, formand, fru Rangel Nielsen, Ringkøbing, bog
holder H. Støvring, Ringkøbing, skole
inspektør E. Munksgaard, Gudum, samt skolekonsulent Verner Sørensen, Struer.
1966: I årets fodbolddyst mellem FDF og hjemmet vinder vore drenge den udsatte vandrepokal til ejendom. En ny pokal er udsat.
Glædelig nyhed. Opførelsen af ny for
standerbolig påbegyndes.
Den gamle skole
IO
Året,
der svandt
Årets store højtid, julen, nærmer sig, og når denne lille hilsen når ud, er vi nok i færd med at fejre julen - og har allerede ønsket hinanden en glædelig jul.
Af begivenheder her i årets løb omta
ler vi andet steds i bladet de største, så vi vil her gøre det hele meget kort.
Der har været fuldt hus her, og med
arbejderkredsen er stort set den samme dygtige og trofaste. Mange gamle børn, forældre og andre pårørende, børneværn m. v. har været på besøg, så der har lyk
keligvis været nok at se til.
Sundhedstilstanden har været særdeles god, og her kommer hjemmets sunde be
liggenhed os nok ofte til gode.
Megen tid er i sommerens løb gået med at tilrettelægge ferier og week-end- ture, ligesom en stor del af børneflokken er hjemme i forældrehjemmet i de fleste skoleferier.
Vi glæder os særlig meget til julefesten den 27. december, hvor vi håber at se mange af vore gamle børn med deres fa
milie. En hel del har allerede meldt deres ankomst.
Som julen særlig giver anledning til samvær med de „gamle" børn, således forholder det sig med sommerhuset i Søndbjerg om sommeren. Her har vi også haft utallige rige timer med mange af vore børn og unge.
Der er en egen stemning op under jul, mere end en stemning, en reel glæde og forventning, der har sin rod helt tilbage, da Bethlehemsstjernen første gang viste vej til den lille krybbe, hvorom vi synger:
Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne, og nar vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist.
(Grundtvig 1810) Ledestjernen er der stadig, den skaber den tryghed i tilværelsen, som sociale, tekniske og videnskabelige fremskridt ikke alene formår at give. Ledestjernen tænder lys og viser vej, så vi små svage mennesker ikke behøver at fortvivle.
Hjertelig hilsen med ønsket om en glædelig og velsignet jul.
Sigrid og Knud Grønne.
Friske drenge
I 1
C H R I S T E N S E N S B O G T R Y K K E R I S T R U E R 1 9 5 2 4
J U L E H I L S E N
fra Skolehjemmet i Struer
December 1968 26. årgang
GLÆDELIG JUL
Julens evangelium
Lukas 2, 1—20
M
en det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Na*
zareth, til Judæa, til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke rum for dem i herberget.
Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre.
Og engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skulle I have til tegn: I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe«.
Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mangfoldig*
hed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højestel og fred paa jorden! i mennesker velbehag!« Og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »La#
der os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Her*
ren har kundgjort os«. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.
Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og
hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad
de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
Jeg glæder
Sådan føler mange børn det. De min
dre børn. De, der går i skole. Konfir
manderne. De glæder sig til ferie fra skolen og konfirmandundervisningen.
De glæder sig til juletræ, julemad, julegaver og julefester. Det er godt det samme. Der er gået noget i styk
ker den dag, man ikke kan glæde sig til noget godt.
Jeg glæder mig sådan til jul i år, sagde en mand på 84, da kommer pi
gerne hjem. Det var børnebørn, der for tiden er i udlandet. Om julen sø
ger de sammen, som hører sammen.
Julen er hjemmets fest. Der er noget i luften, som varmer sindet. Mange er gode imod os, og vi vil gerne være gode mod hinanden.
Vi skal ikke nøjes med at glæde hinanden. Gud vil glæde os. Det er det, vi hører i evangeliet. Det er det, vi synger om i vore julesalmer. Den juleglæde, som Gud giver os, er knyt-
Der har i de sidste 20 år været tradition for, at sognepræsten i Struer skriver stykket til side 3. - Indtil 1960 skrevet af
provst K. Steffensen, og herefter af provst E. Mejdahl. - Vi vil gerne sige tak til provsten for denne gode traditions videreførelse.
mig til jul
tet til Guds julegave. Det er en lille fattig dreng i en krybbe i Betlehem.
Han voksede op og lærte os at kende Gud som vor himmelske Fader, der vil være os nær i lyse dage, så vi „siger Ham tak for stort og småt, for livets rige gåde." Vor himmelske Fader, som er os nær i modgangens dage. Han er os nær for at bære med. „Julebudet til dem, der græde, det er vældet til evig glæde."
Vi skal igen høre budskabet om Ham, der voksede op og blev vor og al verdens frelser fra djævelen, syn
den, døden og dommen, og troen sva
rer:
Nu ville vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn.
Guds Søn er født i Betlehems stad os alle til glæde og gavn.
Derfor må vi glæde os til jul.
E. Mejdahl.
Barry
Barry d. 3.
er født 1. maj 1962 og fylder således 50 år Skt. Hans 1969.
- ioner
Som eneste medlem af hundefamilien her på skolehjemmet er det mig en glæde på denne måde at kunne få lov til at udtrykke min mening om hunde
tilværelsen i almindelighed og min egen i særdeleshed.
Jeg er født i foråret 1962 og er så
ledes snart 50 år gammel (regnet efter menneskeår). Jeg har tilbragt næsten hele min tilværelse her på hjemmet, så man kan jo ikke påstå, at det just er for tidligt, man giver mig lejlighed til at komme offentligt til orde.
I det store og hele har jeg været glad for min tid her; men der er dog forekommet ting (især i det sidste års tid), som jeg gerne vil anke over, idet der er visse personer, der har „vovet"
sig for langt ud - eller rettere ind på områder, jeg altid har betragtet som mine enemærker.
Den runde plæne ved skolelege- pladsen har Grønne selv sagt er min, og kun min. Der er det kun mig, der har ret til at lægge mine trætte ben, og dem jeg (desværre alt for sjældent)
Lov ikke noget stort - gør noget stort.
Snak ikke om visdom - vær vis.
Mathias Claudius.
får foræret af slagterbudet. Hvis ikke I drenge og piger holder jer væk - skal jeg „knurere" jer, kan I tro.
Jeg finder mig altså heller ikke i, at bare fordi der kommer 3 små, dumme kattekillinger rendende så kæler I allesammen for dem i alle ender og kanter; det så rigtig ækelt ud. Er jeg måske en tilløber eller omstrejfer men mig er der ingen, der ta'r sig rig
tigt af - bare for sådan nogle småkravl.
Jeg ku' jo have maset dem med min ene pote, hvis det passede mig; - men det passede mig altså ikke - man er vel ikke sadist. Og så den stank, de dumme kryb lavede i kælderen - puha - det er da godt, man er renlig ja, Holly, jeg ved godt, at du af og til må gøre rent efter mig nede på den lange gang men så kan I jo bare lade være med at lukke alle vegne, så jeg stakkels hund ikke kan komme ud og forrette et nødvendigt ærinde.
Nogle gange gjorde jeg det nu med vilje - det er vist det, man på menne
skesprog kalder psykologisk krigsfø
relse, - men se om det har virket!!
men jeg bliver altså bare ved med at provokere.
Nu vi er inde på en snak om natte
4
livet, så irriterer det mig altså frygte
ligt, at nattevagterne skifter så ofte — når man lige har vænnet sig til én, så kommer der pludselig en helt ny - og så laver han en larm og ballade og lyser mig lige i øjnene med sin dumme lygte. En gang blev jeg altså også rig
tig godt gal; da mødte der pludselig 2 mand på én gang - ham den tykke, som jeg godt kan lide - og så en lang tynd stabejs - der, det kunne jeg jo lugte, var smaddernervøs. Selvfølgelig stak jeg i at gø med min allerbredeste stemme, så ham den tynde fo'r om bag den anden han var hurtigt kureret.
Clausen kom farende ned og skældte ud og sa'e, at jeg vækkede hele huset med min glammen, men jeg ku' da ikke vide, at ham splejsen kom i lov
ligt ærinde, vel, og hvad tror I, Grøn
ne ville sige, hvis alle og enhver bare sådan ku' gå lige ind om natten og evt.
ta', hvad de havde lyst til nej - ikke hos mig - man er vel vagthund med dertil hørende rettigheder og plig
ter.
Og Kaj Kronborg - dig er jeg også godt fornærmet på. Tidligere - det er snart mange år siden - kom du altid og slog en sludder af med mig, når du kom hjem om aftenen, men i den se
nere tid er du bare lusket forbi mig, som om jeg slet ikke eksisterede. Du skal da ikke tro, at du, fordi du er ud
lært maler til august 1969, kan tillade dig alting. Jeg har været udlært vagt
hund i mange år, at du ved det, så lad bare være med at blære dig, min fine ven! Jeg synes også, det er noget pjat, at jeg ikke kan få lov at være med mere, når de voksne drikker aften
kaffe, det var ellers så skægt at høre
på jeres snak - og at få en lille god
bid; men nu jager I mig ud på gangen og siger, at jeg skal „holde mig på måtten". Jeg har hørt, at I snakker om, at jeg ikke lugter godt, men så skulle I bare være i mit sted - jeg må finde mig i jeres skrappe menneske
lugt - men hva', man kan jo vænne sig til meget med årene. Ham Kristen
sen, Ingrids ven, ku' jo også bare fri
sere mig noget oftere, i stedet for de få gange om året. I andre render på damesalon og til herrefrisør i tide og utide (særlig Ertbjerg) og får håret sat op til narrestreger. Men hvad med mig? Kristensen rusker og hiver i mine krøller, så det næsten ikke er til at holde ud (jeg tror også nok, jeg bider fra mig en dag). Selv om man er en ældre herre, har man vel krav på en ordentlig behandling. Ja, og så det pjat med (det er især Clausen, det gælder), at man skal sætte sig pænt og give pote - højre pote endda - som om den venstre ikke var god nok til ham - bare for at få en sølle fløde
karamel eller en af hans lommeuld- fyldte sukkerknalder.
Ja, I mennesker tror, at det bare er jer, der har problemer, men nu har I altså hørt nogle af mine hjertesuk - der er mange flere, men pladsen til
lader det desværre ikke - og så kan I vel forstå, at det er et værre hundeliv,
jeg må leve her.
Vov, vov!
Barry den tredie-
Man bør bære over med sine forældre, fordi de har en generations erfaringer mindre at bygge på, end man selv har.
Nis Pedersen.
5
