Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene.
Titel | Title: Beretning og regnskab
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1964-1966 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1963-1966
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene
B E R E T N I N G 1 9 6 4 - 1 9 6 6
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130020905086
BIBLIOTHECA REGIA HAFNIENSIS
Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene
B E R E T N I N G O G R E G N S K A B
i. april 1964-31. marts 1966
Det Berlingske Bogtrykkeri
Bestyrelsen for Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene
Medlemmer Suppleanter
Professor, dr. oecon.
P. NYBOE ANDERSEN (formand), GL Strandvej 19, Humlebæk.
Rektor magnificus, professor, dr. polit.
CARL IVERSEN (næstformand), Toldbodgade 81, K.
Professor, dr. polit.
P. Nørregaard Rasmussen, Københavns Universitets økonomiske Institut, Studiestræde 6, K.
Forstander sv. ERIK BJERRE, Rural Development College, Kongevejen 195, Holte.
Stud. mag. Tue Rohrsted, Lykkesholms Allé 13, V.
Professor, dr. med.
ERIK HUSFELDT,
Frederik V's Vej 3, 0.
Overlæge, dr. med.
B. Friis-Hansen,
Rymarksvej 34, Hellerup.
Direktør, cand. jur. N. KJÆRGAARD, Landbrugsrådet,
Axelborg, V.
Professor AKSEL MILTHERS, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Biilowsvej 13, V.
Sekretariatschef Jørgen Pedersen, De samvirkende danske Husmandsforeninger, Vester Farimagsgade 6, V.
Professor N. O. Rasbech, Den kgl. Veterinær- og Landbohøj skole, Biilowsvej 13, V.
Direktør WIGO THEILGAARD, Indusrirådet,
H. G. Andersens Boulevard 18, V.
Kontorchef, fru G. REFSLUND THOMSEN, Kommunallovskommissionen, Frederiksgade 9, K.
Underdirektør Kjeld Rasmussen, Industrirådet,
H. C. Andersens Boulevard 18, V.
Konsulent, fru Karen Sabroe, Eggersvej II, Hellerup.
Sekretær SVEND BACHE VOGNBJERG, Landsorganisationen
De samvirkende Fagforbund, Rosenørns Allé 14, V.
Sekretær Verner Sørensen, Landsorganisationen De samvirkende Fagforbund, Rosenørns Allé 14, V.
Siden bestyrelsen for Landsindsamlingens fond for udviklingslandene i efteråret 1964 offentliggjorde beretningen om fondens virksomhed i dens første år, er der forløbet 2 år. Selvom det i fondens fundats er foreskre
vet, at bestyrelsen skal aflægge en årlig beretning om fondens virksom
hed, er det af hensyn til sammenhængen i beskrivelsen af fondsprojek- terne i disses opbygningsperiode fundet ønskeligt at samle to årsberet
ninger i én fremstilling.
I forbindelse med beskikkelse af en ny Styrelsen for teknisk samarbejde med udviklingslandene pr. 1. august 1965 efter udløbet af den i bistands
loven fastsatte 3-årige funktionsperiode fandt der en tilsvarende ændring sted i sammensætningen af fondens bestyrelse. Civilingeniør Jørgen Saxild, professor Mogens Pihl og generalsekretær C. Kelm-Hansen havde ønsket at trække sig tilbage, og i deres sted indvalgtes kontorchef, fru Gudrun Refslund Thomsen, professor Erik Husfeldt og forstander Svend Erik Bjerre. En oversigt over fondsbestyrelsens medlemmer pr. 1. august 1966 findes aftrykt på foregående side.
Fondens samlede dispositionsbeløb udgjorde pr. 1. april 1964 kr.
18.150.363,71. Fondens administrationsomkostninger udgjordes i det følgende regnskabsår alene af bankomkostninger og depotgebyr kr.
9.542,09 samt revisionshonorar kr. 7.838,91. Samtidig er indgået til fon
den diverse bidrag samt overskuddet fra salget af U-landsfrimærket kr. 12.948,56, hvilket bidrag er opdoblet af staten. Endvidere har rente
indtægter m. v. udgjort kr. 812.224,06.
I regnskabsåret 1964-65 anvendtes kr. 2.700.588,33 af fondens midler til projekter og anden bistandsvirksomhed i udviklingslandene, således at dispositionsbeløbet pr. 1. april 1965 udgjorde kr. 16.270.515,97. I det følgende regnskabsår havde fonden i administrationsudgifter kr.
5
26.831,97- Bankomkostninger og depotgebyr udgjorde kr. 9.074,48 og revisionsomkostninger kr. 11.581,87. Endvidere konstateredes et netto
kurstab på kr. 42.966,77 ved salg af obligationer. Til fonden indgik i årets løb kr. 11.881,20 (incl. satens opdoblingstilsvar) i form af diverse bidrag og overskud fra salget af U-landsfrimærket og kr. 731.030,92 i form af renteindtægter.
I regnskabsåret 1965-66 udbetaltes kr. 4.391.167,80 til projekter og andet bistandsarbejde. Herefter udgjorde fondens grundkapital pr. 1.
april 1966 kr. 11.613.731,97, idet der på regnskabet for 1965/66 er op
ført en nedskrivning af obligationsbeholdningens kursværdi med kr.
918.072,82.
Fonden står stadig åben for bidrag.
Af fondens grundkapital er der ifølge fundatsen eller ifølge beslutning i fondens bestyrelse reserveret kr. 8.498.727,19.
Som målsætning for »Landsindsamlingen Danmarks U-landshjælp«
opstilledes i fondens fundats følgende 9 projekter:
1. Landbrugsprojekt i Indien 2. Undervisningshospital i Congo 3. Skoleprojekt i Algeriet
4. Gymnasium i Nordnigeria 5. Folkebibliotek i Vestafrika
6. Uddannelsescenter for kvinder i Afrika 7. Støtte til Dansk Ungdoms U-landsarbejde 8. Højskoleprojekt i Shivaragudda, Mysore 9. Folkehøjskoleprojekt i Ghana
Af disse ni angivne opgaver er otte fuldført eller under fuldførelse. Efter langvarige forhandlinger er planen om oprettelse af et folkebibliotek i Vestafrika nu opgivet. Det er tanken i stedet at søge at placere biblio- teke i et østafrikansk land.
Foruden de i fundatsen nævnte projekter har bestyrelsen godkendt, at fondens midler anvendes på en række andre områder i forbindelse med udviklingslandene. Som det væsentligste af disse kan nævnes et beløb på 2,4 mill. kroner, som er reserveret til tilskud til opførelse af en kursus
ejendom i samarbejde med den selvejende institution, Scandinavian Seminar College, på dennes ejendom »Bakkerne« i Holte. Med afholdel
sen af et stadig stigende antal såvel multilaterale som bilaterale kurser 6
for studerende fra udviklingslandene har det vist sig påkrævet, at der kan stilles et permanent kursussted til rådighed. Allerede på et tidligt tidspunkt havde det i Landsindsamlingens Præsidium været nævnt som en mulig opgave for fonden at yde tilskud til en kursusejendom, og da man fik tilbudt et fordelagtigt samarbejde med Scandinavian Seminar College herom, tiltrådte bestyrelsen, at der af fondens midler reserve
redes 2,4 mill. kroner, udgørende 40 % af den kalkulerede byggesum, til deltagelse i opførelse af en kursusejendom.
I det følgende er der givet en kort redegørelse for hvert af de af fon
den i regnskabsperioden støttede projekter:
i. Demonstrationslandbrug med træningscenter i Indien
Det dansk-indiske landbrugsprojekt er udformet efter forslag fra en delegation, der aflagde besøg i Indien i 1962. Efter at have beset en række landbrugsområder tilrådede delegationen, at projektet blev pla
ceret i Hessarghatta nær Bangalore i Mysore. I foråret 1963 blev der undertegnet en rammeaftale mellem den danske og den indiske regering om projektet, og dyrlæge K. C. Schrøder udnævntes til dansk projekt
leder.
Projektets formål er - som et dansk-indisk fællesforetagende at op
rette og drive et kvægavlscenter, der skal tjene forsøgs- og uddannelses
mæssige formål. Nærmere betegnet er hovedformålene med projektet at drive rationelt kvæglandbrug, at uddanne unge indere i kvæglandbrug, og at yde konsulenttjeneste til omegnens landbrugere. Desuden vil der på projektet blive gennemført krydsningsforsøg med dansk kvæg og kvæg af forskellige indiske racer.
Kvægavlscentret i Hessarghatta, nær Bangalore i Mysore.
Den indiske regering stiller jorden til rådighed, opfører de nødvendige bygninger og anlægger veje og installationer m. v., medens man fra dansk side udsender et antal eksperter, leverer kvæg og udstyr og finansierer den landbrugsmæssige drift, undervisningen af elever på centret og kon
sulenttjenesten. For hver af de danske eksperter vil der blive udnævnt en indisk »counterpart«, og efter planen, der strækker sig frem til i. april 1970, skal de indiske »counterparts« gradvist overtage centrets ledelse, ligesom driftsudgifterne i stigende omfang vil komme til at påhvile den indiske regering.
I august 1964 indledtes rydning og dyrkning af projektets område.
Ved udgangen af 1965 efter regntiden var 55 hektar eller næsten en trediedel af projektets areal under plov, og 35 hektar var tilplantet eller sået. Heraf var 22 hektar kunstigt vandet. Der er blevet udført en række forsøg med foderplanter og varierende mængder gødning, og planter er blevet uddelt til interesserede landmænd.
Det danske personale ved projektet består af projektlederen, en dyr
læge, tre agronomer og en fodermester. Der er udnævnt en indisk leder og en indisk medarbejder for den danske dyrlæge, hvorimod agrono
merne endnu ikke har indiske medarbejdere.
I november 1964 ankom 50 drægtige kvier og 5 tyre af rød dansk malkerace. Der udføres krydsningsforsøg med en indisk besætning på 53 stk. kvæg samt insemineringsarbejde på egnen. Det er endnu for tidligt at vurdere resultaterne.
Hovedsagelig på grund af begyndelsesvanskeligheder med at skaffe vaccine har danske køer været angrebet af mund- og klovsyge og kvæg
pest. I maj 1965 opgjordes tabene til 2 køer og 10 kalve, de fleste mistet ved fødslen. Senere er yderligere 2 køer døde af sygdom, men besætnin
gen har nu akklimatiseret sig og viser god modstandskraft med en årlig mælkeydelse på ca. 3.200 liter. Herefter har gården i juli 1966 modtaget endnu en forsendelse af kvæg af rød dansk malkerace.
Byggeriet på projektet blev påbegyndt af Mysores myndigheder i januar 1964 med en dansk arkitekt som rådgiver indtil januar 1965.
Trods prisstigninger og mangel på cement var stalde og boliger færdige i maj 1966 og træningsskolen under opførelse.
Projektet planlægger samarbejde med de indiske myndigheder om konsulentarbejde og undervisning. Tre danske frivillige under Dansk Ungdoms U-landsarbejde stationeres i landsbyer i nærheden af projektet med henblik på konsulentarbejde i samarbejde med de danske agronomer og dyrlægen.
8
. V -
De 2 mill. kroner, som blev bevilget af landsindsamlingens midler, var opbrugt ved udgangen af 1965, og de danske udgifter til projektet af
holdes nu af statsmidler, hvoraf finansudvalget har bevilget 2,5 mill.
kroner.
2. Undervisningshospitalet i Congo
På forslag fra Dansk Røde Kors blev der i sin tid på landsindsamlingens
»projekliste« afsat 3 mill. kroner til oprettelse af et undervisningshospi- tal i Leopoldville (nu Kinshasa) i Congo. Disse midler er sammen med et beløb på 2 mill. kroner fra Dansk Røde Kors anvendt til indkøb af udrustning og drift af hospitalet i den første periode. Fra den 1. juni 1964 er de danske driftsudgifter betalt af statsmidler.
Undervisningshospitales oprettelse og drift i Congo hviler på en rege
ringsaftale, som efter langvarige forhandlinger med de congolesiske myndigheder og FN blev undertegnet den 21. april 1963 mellem Dan
mark og Congo for en periode af 5 år. Den congolesiske regering for
pligtede sig til at stille en eksisterende moderne hospitalsbygning til rå
dighed for projektet samt at afholde alle de for hospitalets normale drift nødvendige udgifter. De danske forpligtelser omfattede bl. a. levering af hospitalsudstyr og undervisningsmateriale samt udsendelse af personale omfattende læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter m. v. til at forestå undervisningen inden for hospitalets forskellige afdelinger. Efter en omfattende restaurering kunne bygningen tages i brug omkring 1.
oktober 1963. Projektets virksomhed var i den første tid præget af be
tydelige etableringsvanskeligheder, således at det ikke var muligt at på
begynde den planlagte undervisning i fuldt omfang. I løbet af 1965 blev det klart, at de samlede udgifter for aftaleperioden indtil 1. juni 1968 ville overstige den oprindelige beløbsramme på 16 mill. kroner ganske betydeligt, såfremt projektet skulle gennemføres med den tilsig
tede effekt. Overskridelsen skyldtes især de siden projektets start sted
fundne betydelige løn- og prisstigninger, og dertil kom, at det måtte forudses, at det ikke ville være muligt inden 1. juni 1968 at påbegynde en reduktion af det danske personale som oprindeligt forudsat. Desuden har det vist sig nødvendigt at styrke projektets administration og at af
holde visse investeringsudgifter, som ikke var forudset ved projektets start. Et revideret budget visende en total udgift for hele projektperioden frem til 1. juni 1968 på 23 mill. kroner blev i foråret 1966 godkendt af de bevilgende myndigheder.
9
Den hjemlige administration af projektet, der oprindelig var delt mellem sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene og Dansk' Røde Kors, er nu af rationaliseringshensyn blevet samlet hos Dansk Røde Kors.
Mens hospitalets patientbehandling nu må siges at være fuldt udbyg
get - det gennemsnitlige patienttal lå i 1965 på 176, og der modtoges ca. 2.000 ambulante patienter pr. måned - er de undervisningsmæssige funktioner stadig under udbygning. Ca. 150 sygemedhjælperelever får i øjeblikket den kliniske side af deres 3-årige uddannelse på hospitalet, der desuden giver et mindre antal færdiguddannede sygeplejere special
kurser.
På grund af mangelen på læger i Congo, har det endnu ikke været muligt at iværksætte en fuld specialistuddannelse. Nogle unge congole
siske læger er dog i øjeblikket knyttet til hospitalet som turnuskandidater.
Der arbejder i øjeblikket 52 danskere på hospitalet, heraf 11 læger, 25 sygeplejersker og 3 jordemødre, mens de resterende er sekretærer og lægesekretærer samt administrativt og teknisk personale. Det samlede congolesiske personale udgør 213 personer.
3. Dansk Flygtningehjælps skoleprojekt i Algeriet
I efteråret 1964 og hele 1965 arbejdedes intenst med byggearbejdet på tre skoler til hver ca. 300 elever (med dobbeltdrift), som har været un-
En af skolebygningerne ved gymnasiet i Hong, Nordnigeria, under opførelse.
Lærerbolig ved gymnasiet i Hong, Nordnigeria.
der opførelse i Sidi-Aich og Akbou. Arbejdet lededes af en udsendt dansk bygningskonstruktør, og i slutningen af oktober 1965 kunne den første af skolerne i Sidi-Aich under navnet »H. C. Andersen-skolen« indvies af den danske ambassadør i Algier.
Da den udsendte bygningskonstruktør er overgået til andet arbejde og også som følge af visse personskifter i den algierske administration, er de andre to skoler, hvoraf den ene også ligger i Sidi-Aich, endnu ikke helt færdige, men det påregnes, at det gennem udbetaling af yderligere kr. 20.000,- (udover det fastsatte rammebeløb på 0,5 mill. kroner), som blev bevilget på bestyrelsens møde den 19. august 1966, vil kunne sikres, at de sidste to skoler tages i brug i løbet af efteråret 1966.
4. Opførelse af gymnasieskole i Hong, Nordnigeria
I arbejdsplanen for landsindsamlingen var der oprindelig afsat et beløb på 0,5 mill. kroner til skolebyggeri i Afrika syd for Sahara. Efter lang
varige undersøgelser lykkedes det i maj 1965 at finde frem til en vel
egnet placering af skolen, idet man fra Dansk Forenet Sudan Mission modtog en anmodning om dækning af udgifterne til opførelse af en gymnasieskole for 180 elever i Hong i Nordnigeria. Baggrunden herfor var, at missionen i tilslutning til sit omfattende arbejde på undervis
ningsområdet i Nordnigeria havde modtaget opfordring fra det der
værende undervisningsministerium til at oprette en sådan gymnasie- 11
skole; da missionens egne midler imidlertid kun ville række til skolens drift, ansøgte man fondsbestyrelsen om midler til opførelsen. Bestyrelsen bevilgede 2 mill. kroner til byggeriet, som nu er så vidt fremskredet, at skolen forventes åbnet i januar 1967.
5. Uddannelsescenter for kvinder i Ibadan, Vestnigeria
I fundatsen var der afsat en halv million kroner til et uddannelsescenter for kvinder i Afrika. Arbejdet med projektets gennemførelse blev fore
stået af et af fondens bestyrelse nedsat særudvalg med repræsentanter for en række danske kvindeorganisationer.
Det besluttedes at stille beløbet til rådighed for de nigerianske myn
digheder til opførelse af skolebygninger m.v. for et kvindecenter for 20 elever i Ibadan, Vestnigeria. Ifølge planerne skal centret senere udvides til den dobbelte kapacitet for nigeriansk regning.
Centret har til formål at gennemføre en ét-årig uddannelse i hus
holdning, ernæring, hygiejne, barnepleje, samfundslære m.v. Efter endt uddannelse skal eleverne arbejde i lokale træningscentre eller i lands
byerne.
Det første hold elever synger ved indvielsen af kvindecentret i Ibadan, Vestnigeria.
12
Til centret, som blev indviet i september 1965, er knyttet en dansk lærerinde, der lønnes af en særlig bevilling fra fonden. Fonden hai des
uden bevilget et tilskud på 75.000 kroner til supplerende byggeri ved centret.
6. Dansk Ungdoms U-landsarbejde
Udsendelsen af unge danske frivillige til udviklingslandene, som er et af de ni projekter, hvis gennemførelse var opstillet som målsætning for Landsindsamlingen Danmarks U-landshjælp i 1962, er fortsat med ud
sendelsen af yderligere 2 hold på tilsammen 49 frivillige i løbet af 1965- Med de i 1963 og 1964 udsendte 2 hold på tilsammen 42 frivillige vil det sige, at der af Landsindsamlingens midler er finansieret udsendelse af 91 unge frivillige til udviklingslandene, fnden for rammerne af DUU's virksomhed var der pr. 1/4 1966 udsendt 51 frivillige, der for-
Den 21-årige tidligere sparekasseassistent i Aalborg, Erik Hansen, arbejder nu i regnskabsafdelingen ved universitetet i Dar Es Salaam. Han er udsendt at Mellemfolkeligt Samvirke for 2 år som frivillig.
13
I et flygtningeområde i det nordvestlige Tanzania arbejder en gruppe på 5 DUU-frivillige. Her ses gartner Uffe Hansen fra Roskilde demonstrere plantning for en afrikaner.
deler sig med 23 til Tanzania, 18 til Kenya, 2 til Uganda, 5 til Nigeria, 1 til Indien, 1 til Thailand og 1 til Zambia. Der er gennemført en regional koncentration af udsendelsen af frivillige til Østafrika for at gøre det muligt at oprette et regionalkontor, som skal forestå den lokale tilrettelæggelse af de frivilliges udsendelse og arbejde. En tilsvarende koncentration vil blive tilstræbt ved senere udsendelser til andre områder, således at der også dér skabes basis for oprettelse af regionalkontorer.
De positive erfaringer, der indhøstedes gennem de første udsendelser, inspirerede til en fortsættelse og udvidelse af DUU's arbejde. Ifølge Mellemfolkeligt Samvirkes planer, som er godkendt af Styrelsen for tek
nisk samarbejde med udviklingslandene, stiles der foreløbig mod ud
sendelse af 200 frivillige pr. år, hver med en tjenestetid på 2 år, således at det til enhver tid udstationerede antal frivillige fra midten af 1968 vil udgøre 400.
Udgifterne ved udsendelse af et så stort antal frivillige vil ikke kunne dækkes af Fonden, der ifølge sin fundats ikke må yde mere end 20 % - d.v.s. ca. 4,8 mill. kroner - af fondsmidlerne til et enkelt projekt. DUU er derfor pr. 1. april 1966 overgået til statsfinansiering. Det skete i kraft af den af Folketinget i marts 1966 vedtagne lov om udsendelse af unge frivillige til udviklingslandene, hvorved der blev stillet 45,8 mill.
kroner til rådighed for projektet Dansk Ungdoms U-landsarbejde i 4
perioden indtil udgangen af i g72. I loven er det forudset, at admini
strationen af udsendelsen af de frivillige skal varetages af Mellemfolke
ligt Samvirke.
Det initiativ, hvis gennemførelse blev muliggjort ved hjælp af mid
lerne fra Landsindsamlingens Fond, er saledes blevet indledningen til et arbejde, som man med rette må kunne knytte betydelige forvent
ninger til.
7. Mellemfolkeligt Samvirkes undervisnings- og landbrugsprojekt i Mysore
Projektet blev startet af Mellemfolkeligt Samvirke i oktober 1959 i sam
arbejde med »The Mysore State Adult Education Council«. Formålet med projektet var at skabe en mønsterinstitution inden for landbiugs- undervisningens område ved Shivaragudda Vidyapeeth i Mandya- distriktet i Staten Mysore.
Ved skabelsen af landsindsamlingsfonden muliggjordes en væsentlig udvidelse af projektet. I 1962/63 anvendtes saledes 611.000 kroner af
Udviklingen af landbruget er en af u-landenes vigtigste opgaver, og der er derfor god brug for frivillige med en praktisk landbrugsuddannelse. Her ses landmand Svend Thanning Hansen fra Slagelse på en regeringsfarm i Kenya.
Højskolen Shivaraghudda i Mysore, hvor Mellemfolkeligt Samvirke driver sit undervisnings- og landbrugsprojekt.
indsamlingsmidlerne til projektets udbygning og drift. I denne periode påbegyndtes opførelse af en ny hovedbygning til den bestående skole samt bygning af hønsehuse, værkstedsbygning, lærerboliger og indret
ning af vandingsanlæg.
Den 15. maj 1963 undertegnedes en dansk-indisk regeringsaftale, hvorefter den danske part forpligter sig til at afholde udgifterne ved gennemførelsen af det ovenfor omtalte byggeprogram og ved udvidelse og drift af det fjerkræcenter, der er knyttet til højskolen.
Projektets virksomhed fortsattes i 1964 og 1965 efter at byggepro
grammet, der i sig selv var et undervisningsprogram, var blevet udført.
Skolen har nu hvert år 60-70 unge landsbyelever, og desuden er der gennemført et stort antal korte kurser hver med mellem 50 og 100 deltagere, hvoraf kan nævnes maskinkursus, fjerkrækursus, mejerikursus og særlige kvindekurser i ernæringslære, vævning o.l.
Sløjdsal og værksteder har startet en produktion af jernplove og let
tere håndredskaber og også af skolemøbler. De danske eksperter har endvidere oprettet en planteskole, hvorfra der sælges planter til om- 16
T IJ t ti
egnen. Der gennemføres desuden plante- og gødningsforsøg og forsøg med foderafgrøder, og der er anlagt demonstrationsparceller med suk
kerrør og bomuld efter lokale ønsker.
Konsulentarbejdet har været ret omfattende inden for såvel fjerkræ
avl som planteavl, herunder har et hanebygningsprogram haft stor til
slutning.
Kvægavlen på projektet har derimod voldt vanskeligheder, idet det ikke på den korte tid er lykkedes at øge mælkeydelsen væsentligt hos det lokale sindhi-kvæg.
I 1965 udvidedes virksomheden med et projekt på »Tunga Vidya- peeth« i den nordlige del af Mysore Staten, efter mønstret fra Shivara- gudda. Pr. 1. marts 1965 stationeredes her en dansk agronom og hans kone, der er lærerinde. Der er nu opført en lærerbolig, og der er ryddet foreløbig 35 acres jungle og anlagt demonstrationsparceller med for
skellige afgrøder, deriblandt foderafgrøder. Konsulentarbejde og under
visning er påbegyndt. Der er afholdt korte kurser med 20-60 deltagere på hvert.
Overenskomsterne mellem den danske og den indiske regering ved-
Sløjdlærer Olaf Liengaard underviser indiske elever. Olaf Liengaard er senere udpeget til regio
nalleder for de af Mellemfolkeligt Samvirke udsendte frivillige.
>7
rørende teknisk samarbejde på de indiske skoler i Shivaragudda og Tunga udløb den 31. marts 1966. Projekterne videreføres af Mellem
folkeligt Samvirke under Dansk Ungdoms U-landsarbejde. Den hid
tidige danske sløjdlærer på Shivaragudda er blevet udsendt til Mysore som regionalleder for foreløbig 6-9 frivillige, der posteres på skoler i Mysore, først og fremmest Shivaragudda og Tunga, i fortsat samarbejde med »Mysore State Adult Education Council« samt i forbindelse med det dansk-indiske landbrugsprojekt, Hessarghatta.
8. Børneernæringsprojekt i Congo
Til oprettelse af et børneernæringsprojekt i Congo er af Landsindsam
lingens Fond afsat kr. 500.000,-, hvortil kommer overskuddet fra Dan
marks Radios Julekalender 1965, ca. kr. 135.000,-.
Baggrunden for dette børneernæringsprojekt, som tænkes påbegyndt umiddelbart efter årsskiftet 1967, er nyere undersøgelsers konstatering af arten og omfanget af den skadelige indflydelse, som mangel- og fejl
ernæring har på såvel den fysiske som den psykiske sundhedstilstand hos befolkningen i udviklingslandene. Disse skadevirkninger gør sig især gældende hos småbørn, hvor det er konstateret, at manglende ernæring foruden at medføre nedsat modstandskraft over for sygdomme samtidig kan virke hæmmende på den intellektuelle udvikling.
Projektets formål er dels at undersøge ernæringsproblemernes udbre
delse og årsager, dels at behandle syge børn (navnlig ambulant), og endelig at undervise befolkningen og det personale, der optrænes på det danske undervisningshospital i Kinshasa, i ernæringslære.
Projektet, der foreløbig skal løbe i en 2-årig periode, vil få hoved
kvarter i Kinshasa. Der tænkes udsendt en læge, som skal lede pro
jektet, en sundhedsplejerske, en husholdningslærerinde, en laborant og en lægesekretær.
En regeringsaftale om projektets realisering ventes afsluttet med den congolesiske regering i den nærmeste fremtid.
9-
Tilskud til børnehave- og uddannelsescenter i Istanbul
Fondsbestyrelsen bevilgede i april 1965 et tilskud på 420.000 kr. til etablering og drift af et børnehave- og uddannelsescenter i Istanbul;
det tænktes oprettet og drevet ved et samarbejde mellem på den ene side Red Barnet-organisationerne i Danmark, Norge, Sverige, Canada og 18
Storbritannien og på den anden side den tyrkiske organisation »The Turkish Society for the Protection of Children«. Børnehaven skal have plads til 60 børn og det tilsluttede kollegium for børnehavelærerinde
studerende til 20 elever. Nogen uddannelsesskole for børnehavelærer
inder havde ikke tidligere eksisteret i Tyrkiet. Ideen til centret blev udkastet fra dansk side i International Union for Child Welfare, og tegningerne til centret udarbejdedes af en dansk arkitekt, ligesom det meste af centrets udstyr vil blive leveret fra Danmark.
Landsindsamlingsfondens tilskud skal dække halvdelen af Dansk Red Barnets andel i udgifterne til centrets etablering og i udgifterne til aflønning af leder og tre børnehavelærerinder i en 5-årig periode. Cen
tret forventes taget i brug i løbet af 1966.
10. Udstyr til »Institute of Food Catering«, Bombay
På fondsbestyrelsens møde i maj 1965 bevilgedes et beløb på ca.
300.000 kr. til levering af udstyr til ovennævnte institut, og samtidig vedtog man at yde op til 3 stipendier på hver ét år til elever fra insti
tuttet.
Ernæringsinstituttet er oprettet af den indiske regering med støtte fra FAO under Frihed for Sult Programmet.
Instituttet har bl. a. til formål at uddanne personale til fødevare
virksomheder, marketenderier, restauranter m.v. Eleverne får under en tre-årig uddannelse eller ved kortere kurser kendskab til ernærings
problemer. Instituttets oprettelse er et led i bestræbelserne på at forbedre tilberedningen og sammensætningen af kosten for den indiske befolk
ning. Udstyret, der omfatter apparatur til større køkkener, indkøbes af FAO.
11. Fonden til Praktisk U-landssamarbejde
Efter forslag fra De Unges Boligaktion har Bestyrelsen i oktober 1964 bevilget kr. 103.080,— til »Fonden til Praktisk U-landssamarbejde«
(PUS), der har til formål at fremme den økonomiske og sociale udvik
ling i U-landene gennem import og salg i Danmark af disse landes egne produkter. Den nye fonds virksomhed drives på kommerciel basis under ledelse af en ansat forretningsfører, og det forventede overskud vil være at indbetale til Landsindsamlingens Fond, ligesom midlerne i tilfælde af fondens ophævelse overgår til Landsindsamlingens Fond.
'9
Siden fondens start har bestræbelserne indtil for nylig været koncen
treret om at skaffe de fornødne forbindelser og oparbejde et passende varelager. Det er efterhånden gennem omfattende korrespondance- arbejde og gennemførelse af prøveindkøb lykkedes at skaffe tilfredsstil
lende forbindelser bl. a. i Peru, Colombia og forskellige lande i Afrika.
Den 9. august 1966 åbnede PUS's butik i Vingårdstræde 19, og for
retningen har i sine første uger haft en tilfredsstillende omsætning, lige
som åbningen blev genstand for en ret omfattende presseomtale.
12. Red Barnets spedalskhedsprojekt i Sydindien
Som et led i arbejdet med bekæmpelsen af spedalskheden, som er iværk
sat af den indiske regering i samarbejde med World Health Organization og International Children's Emergency Fund, påtog den danske orga
nisation »Red Barnet« sig at drive et antispedalskhedscenter i Pogiri i Srikakulam distriktet. Det pågældende distrikt omfatter en befolkning på ca. 600.000 i områder, hvor hyppigheden af spedalskhed skønnes at være særlig høj.
Fra 1. januar 1965 blev Pogiricentrets virksomhed udvidet til at om
fatte også hele Srikakulam og Narasannapeta distrikterne, der har ialt ca. 400.000 indbyggere. Fra samme tidspunkt er de indiske centralmyn
digheder begyndt at yde tilskud til projektet, svarende til det tilskud, der normalt ydes til indiske private institutioner, der arbejder med be
kæmpelse af spedalskhed.
Antallet af behandlede patienter steg fra 14.000 i december 1963 til 21.000 i december 1964, og efter den ovennævnte udvidelse behandledes i marts 1965 23.000 patienter. I marts 1966 lå tallet på 30.000 patienter.
Der er oprettet 70 klinikker i området, hvor patienterne kommer til kontrol. Interessen og samarbejdsviljen i befolkningen er betydelig.
Fil brug ved projektets start indsamlede »Red Barnet« ca. 4 mill.
kroner her i landet, og fondsbestyrelsen ydede et tilskud på 1 mill. kroner til opførelse af bygninger m.m. ved centret. Der er ikke givet yderligere tilskud fra fonden. I 1965 indsamlede »Red Barnet« yderligere 1,6 mill.
kroner til projektet.
Pr. 1. marts 1966 var der til projektet knyttet en dansk sygeplejerske og en dansk fysioterapeut under ledelse af en af WHO ansat læge.
Disse bistås af 125 indiske medarbejdere, der er uddannet på projektet.
20
ij. Stipendier til flygtningestudenter
I sommeren 1964 modtog sekretariatet fra organisationen »International University Exchange Fund of the International Student Conference«, der har sæde i Holland, en anmodning om økonomisk bistand i form af stipendier til flygtninge-studenter fra Afrika, som af politiske eller ideologiske grunde er ude af stand til at få den fornødne uddannelse i deres hjemlande. Institutionen tager ikke sigte på nogen bestemt gruppe af afrikanske flygtningestudenter, men flygtninge fra det sydlige Afrika er den vigtigste gruppe modtagere. Bestyrelsen vedtog at stille 200.000 kr.
af Fondens midler til rådighed for »International University Fund« til imødekommelse af ansøgninger fra flygtningestudenter om økonomisk støtte til deres studier. I sommeren 1965 tiltrådte Bestyrelsen, at der stilledes yderligere 200.000 kr. til rådighed for forlængelse af de tidligere bevilgede stipendier. Samtidig godkendtes anvendelsen af yderligere 50.000 kr. til nye flygtningestipendier.
14. FN's afrikanske institut for økonomisk udvikling og planlægning, Dakar
Fondsbestyrelsen bevilgede i februar 1965 et tilskud på ca. 700.000 kr.
til opførelse af bygninger til Det afrikanske institut for økonomisk udvikling og planlægning, som er oprettet af FN's Specialfond i sam
arbejde med FN's økonomiske kommission for Afrika, og hvis hoved
formål er afholdelse af 9-måneders kurser for embedsmænd fra afri
kanske lande. Det oprindeligt planlagte byggeri for instituttet kunne af forskellige grunde ikke gennemføres, og beløbet er derfor ikke kommet til udbetaling, men vil indtil videre blive holdt i beredskab.
75. Rotaprintanlæg til University College, Dar-es-Salaam
På Bestyrelsens møde i august 1964 bevilgedes et beløb på 61.500 kr.
som gaveydelse til University College i Dar-es-Salaam til dækning af universitetets anskaffelse af et rotaprint-anlæg. Anlægget, som blev an
skaffet i foråret 1965, anvendes navnlig til trykning af undervisnings
materiale.
21
16. Tilskud, til Dansk Forenet Sudanmission, Numan, Nigeria
Bestyrelsen ydede i januar 1965 et tilskud på 60.000 kr. til anskaffelse af røntgenudstyr til en tuberkulosestation ved Dansk Forenet Sudan Missions hospital i Numan, Nordnigeria.
Regnskab 1964-1965
Regnskab over indtægter og udgifter
U D G I F T E R
kr.
Udbetalt til projekter og andet bistandsarbejde
jfr. specifikationer 2.700.588,33
Bankomkostninger og depotgebyr 9.542,09
Revisionshonorar 7.838,91
a-7^-969.33
f
ortiden 1. april igS/j. — 31. marts ig6j
Indkomne indsamlingsbeløb og bidrag:
U-landsfrimærket Bidrag
Statens bidrag i henhold til opdoblingstilsagnet Obligationsrenter
Andre renteindtægter (netto)
Kursgevinst ved udtrækning af obligationer . . Forbrug af fondens formue
I N D T Æ G T E R
kr. kr.
10.000,00
2.948,56 12.948,56 12.948,56 772.344,45 1-391.17 38.488,44 1.879.848,15 2-717-969,33
Status pr.
A K T I V E R
kr.
Indestående i Handelsbanken 610.068,11
Indestående på postgirokonto 5.430,64
Obligationer til anskaffelsesværdi, nom. kr.
11.162.000,00 (kursværdi pr. 31/3 1965 kr.
9-°96-537>5°) 9.826.994,65
Resttilgodehavende hos staten jfr. specifikation 7.347.705,9°
17-790-199.3°
3
1• marts ig6$
P A S S I V E R
kr. kr.
Kassekredit i State Bank of India (791.946,09
rupies å 1,45) 1-148.321,85
Mellemregning med Udenrigsministeriet .... 37'-36'>89 Pondens egenkapital:
Grundkapital pr. 1. april 1964 18.150.363,71 Forbrug af fondens formue i perioden 1. april
1964-31. marts 1965 i-879-84®)I5 270.515,56
'7-790.i99.30
Vi har tal- og bogholderimæssigt revideret foranstående regnskab og fundet det i overensstemmelse med fondens bogholderi. Vi har konstateret tilstedeværelsen af den opførte bank-, giro- og obligationsbeholdning. Med hensyn til det forelagte bilagsma
teriale henviser vi i øvrigt til vor beretning af dags dato.
København, den si. januar ig66.
CENTRALANSTALTEN FOR REVISION E. Sivertsen
statsautoriseret revisor
Fondens bestyrelse Carl Iversen N. Kjærgaard Gudrun Refslund Thomsen
H. Friis Sørensen
P. Nyboe Andersen Aksel Milthers
Erik Husfeldt
Sv. E. Bjerre Wigo Theilgaard S. Bache Vognbjerg
H. E. Kastoft
Oversigt over udbetalinger til projekter og andet bistandsarbejde
kr. kr.
Udbetalt pr. 31/3 1964 6.700.596,68
+ udbetalt i 1964/65 2.700.588,33 9.401.185,01
der specificeres således:
Reservationer ifølge fundats eller godkendt af fondens bestyrelse:
200.000 Folkehøjskoleprojekt i Ghana 166.346,81
2.126.000 Højskoleprojekt i Shivaragudda, Mysore 1.644.595,41 4.230.000 Dansk Ungdoms U-Landsarbejde 1.212.040,55 3.000.000 Undervisningshospital i Congo 3.000.000,00
2.000.000 Landbrugsprojekt i Indien 1.198.407,63
500.000 Skolebyggeri i Algeriet 100.000,00
500.000 Skolebyggeri i Afrika syd for Sahara —
1.000.000 Oprettelse af folkebibliotek i Vestafrika 5.225,67 500.000 Uddannelsescenter for kvinder i Afrika 494.998,72 1.000.000 »Red Barnet«s spedalskhedsprojekt i Indien 1.000.000,00
90.000 Skolebygning i Siloam, Indien 91.633,92
125.000 Tilskud til universitetet i Dacca, Østpakistan. . . . 124.856,30 200.000 Tilskud til University Exchange Fund
(sydafrikanske flygtninge) 200.000,00
60.000 Tilskud til Dansk Forenet Sudan Mission,
Numan Hospitalet, Nigeria 60.000,00
700.000 F.N.'s afrikanske Institut for økonomisk Udvikling
og Planlægning, Dakar 0,00
103.080 Tilskud til Fonden til Praktisk U-Lands Sam
arbejde (P.U.S.) 103.080,00
9.401.185,01
Specijikation a.f resttilgodehavendet hos staten kr.
Resttilgodehavendet hos staten 1/1 1964 8.834.757,34
~t* Yderlig tilsvar i henhold til regnskabet for perioden 1. april
1964-31. marts 1965 12.948,56
8.847.705,90
~ Udbetalt i perioden 1. april 1964-31. marts 1965 1.500.000,00 7-347-7°5>9°
Regnskab ig6$-ig66
U D G I F T E R
Regnskab over indtægter og udgifter
kr. kr.
Udbetalt til projekter og andet bistandsarbejde
jfr. specifikationer 4.391.167
Kurstab på obligationer:
Tab ved salg 89.595,08
-f- Gevinst ved udtrækning 46.628,31 42.966
Bankomkostninger og depotgebyr 9*074
Revisionshonorar 11-581
Lønudgift 16.969
Trykning af beretning 1963/64 8.547
Annoncer I-3I5
4.481.622,89
f
ortiden 1. april ig6j —31. marts 1966
Indkomne indsamlingsbeløb og bidrag:
U-landsfrimærket Bidrag
Statens bidrag i henhold til opdoblingstilsagnet Obligationsrenter
Andre renter (netto) Forbrug af fondens formue
I N D T Æ G T E R
kr. kr.
4.092,80
1.847,80 5-94°>6° 5.940,60 717.178,00 13.852,92 3-738-7io»77
4.481.622,89
A K T I V E R
Indestående i Handelsbanken. . . Indestående på postgirokonto . . . Obligationer til anskaffelsesværdi Kursreguleringsfond
Kursværdi
(nom. kr. 8.349.000,00)
Resttilgodehavende hos staten jfr. specifikation
3
1• marts ig66
P A S S I V E R
kr. kr.
Kassekredit i State Bank of India
(635.212,97 rupies å 1,45) 920.463,86
Mellemregning med Udenrigsministeriet .... 372. 198,16
Skyldige omkostninger 3.50°,°°
Fondens egenkapital:
Grundkapital pr. 1. april 1965 16.270.515,56 Forbrug af fondens formue i perioden
1. april 1965-31. marts 1966 3.738.710,77 12.531.804,79
Henlagt til kursreguleringsfond 918.072,82 11.613.731,97 12.909.893,99
Vi har tal- og bogholderimæssigt revideret foranstående regnskab og fundet det i overensstemmelse med fondens bogholderi. Vi har konstateret tilstedeværelsen af den opførte bank-, giro- og obligationsbeholdning.
København, 22. august ig66
GENTRALANSTALTEN FOR REVISION E. Siversen
Statsautoriseret revisor
Fondens bestyrelse Carl Iversen N. Kjærgaard Gudrun Refslund Thomsen
H. Friis Sørensen
P. Nyboe Andersen Aksel Milthers
Erik Husfeldt
Sv. E. Bjerre Wigo Theilgaard S. Bache Vognbjerg
H. E. Kastoft
Oversigt over udbetalinger til projekter og andet bistandsarbejde
kr. kr.
Udbetalt pr. 31 /3 1965 9-4° 1.185,01
+ Udbetalt i 1965/66 4.391.167,80 13.792.352,81
der specificeres således:
Reservationer ifølge fundats eller godkendt af fondens bestyrelse:
200.000 Folkehøjskoleprojekt i Ghana 166.346,81
2.376.000 Højskoleprojekt i Shivaragudda, Mysore 1.950.095,41 4.449.000 Dansk Ungdoms U-Landsarbejde 2.696.133,72 3.000.000 Undervisningshospital i Congo 3.000.000,00
2.000.000 Landbrugsprojekt i Indien 2.000.000,00
500.000 Skolebyggeri i Algeriet 350.000,00
1.000.000 Oprettelse af folkebibliotek i Vestafrika 5.225,67 575.000 Uddannelsescenter for kvinder i Afrika 542.861,20 1.000.000 »Red Barnet«s spedalskhedsprojekt i Indien. . . . 1.000.000,00 90.000 Skolebygning i Siloam, Indien 91.633,92 125.000 Tilskud til universitetet i Dacca, Øst-Pakistan. . 124.856,30 450.000 Tilskud til University Exchange Fund
(sydafrikanske flygtninge) 450.000,00
60.000 Tilskud til Dansk Forenet Sudan Mission,
Numan Hospitalet, Nigeria 60.000,00
700.000 F.N.'s afrikanske Institut for økonomisk
Udvikling og Planlægning, Dakar 0,00
103.080 Tilskud til Fonden til Praktisk U-Lands
Samarbejde (P.U.S.) 103.080,00
300.000 Ernæringsinstitut i Bombay 300.000,00
420.000 Børnehavecenter i Istanbul 190.000,00
1.833.000 Gymnasium i Nord-Nigeria 702.145,00
2.400.000 Scandinavian Seminar College 0,00
60.000 Rotaprintanlæg, University College,
Dar-es-Salaam 59-974>78
650.000 Ernæringsprojekt i Congo 0,00
22.291.080 J3-792.352.81
Specifikation af resttilgodehavende hos staten
kr.
Resttilgodehavende hos staten 1/1 1965 7-347-7°5>9°
+ Yderligere tilsvar i henhold til regnskabet for perioden
i - april 1965-31. marts 1966 5-94°>6°
7-353-646,5°
~ Udbetalt i perioden 1. april 1965—31. marts 1966 1.500.000,00 5.853.646,5°
Fundats for
»Landsindsamlingens Fonds for Udviklingslandene«
i.
Fondens navn, hjemsted og formål.
Fondens navn er »Landsindsamlingens Fond for Udviklingslandene«.
Fondens hjemsted er København.
§ 2
Fondens formål er at yde hjælp til udviklingslandene i overensstem
melse med reglerne i denne fundats.
II.
Fondens bestyrelse.
§ 3
Fondens bestyrelse udgøres af den til enhver tid værende Styrelse for teknisk samarbejde med udviklingslandene. Styrelsens formand og næst
formand er tillige formand og næstformand for bestyrelsen.
§ 4
Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed. Til be
slutning om fondens ophør kræves en stemmeflerhed på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.
III.
Fondens midler.
§ 5
S t k . i . Fondens grundkapital består af samtlige de ved landsindsam
lingen »Danmarks U-landshjælp« indkomne midler, herunder statens bidrag til indsamlingen.
S t k . 2 . Ud over de i stk. i omtalte midler kan fonden modtage bidrag fra private organisationer og personer såvel som fra offentlige myndig
heder. Sådanne bidrag indgår i fondens almindelige formue, medmindre det af giveren er fastsat, at beløbene skal reserveres til særligt brug.
S t k . 3. Fondens midler skal, bortset fra statens bidrag, anbringes efter reglerne om anbringelse under overformynderiets bestyrelse af myndiges 36
båndlagte midler, idet det bør tilstræbes, at anbringelsen så vidt muligt sker i let realisable aktiver. Fondens aktiver skal deponeres i ovei formyn
deriet eller et andet af udenrigsministeriet godkendt pengeinstitut.
IV.
Fondens virksomhed.
§ 6
S t k . /. Fondens midler skal forbruges over en årrække.
S t k . 2 . Inden for to-års perioden fra i. april 1963 til 31. marts 1965 må de samlede udgifter for fonden ikke overstige 40 procent, og inden for hvert følgende finansår må de ikke overstige 20 procent af den i § 5, stk. 1, nævne grundkapital.
S t k . 3 . Medmindre særlige forhold foreligger, bør de samlede udgifter for fonden inden for et finansår ikke være mindre end 1 o procent af den i § 5, stk. 1, nævnte grundkapital.
S t k . 4 . Fondens samlede udgifter til et enkelt projekt ma i intet til
fælde overstige 20 procent af den i § 5, stk. 1, nævnte grundkapital.
S t k . 1 . Den hjælp, der ydes af fonden, skal have karakter af teknisk bi
stand med præg af dansk indsats til fremme af den økonomiske udvikling i vedkommende lande. I ganske særlige tilfælde kan der dog af fondens midler i forbindelse med udgifter til teknisk bistand ydes en hjælp, som alene er begrundet i humanitære formål.
§ 8
S t k . 1 . Ved anvendelsen af fondens midler skal bestyrelsen være for
pligtet til at virkeliggøre - eller, for så vidt angår projekterne nr. 1 og 2 i nedenstående liste, medvirke til virkeliggørelse af - de ni særlige projek
ter, som landsindsamlingen »Danmarks U-landshjælp« over for offentlig
heden har givet tilsagn om at realisere.
1. Demonstrationslandbrug med træningscenter i Indien (beløbsramme 2,0 mill. kr.).
2. Undervisningshospital i Congo (beløbsramme 3,0 mill. kr.).
3. Skoleprojekt i Marokko (beløbsramme. 0,5 mill. kr.).
4. Skolebyggeri i Afrika syd for Sahara (beløbsramme 0,5 mill. kr.).
5. Oprettelse af folkebibliotek i Vestafrika (beløbsramme 1,0 mill. kr.).
6. Uddannelsescenter for kvinder i Afrika (beløbsramme 0,5 mill. kr.).
7. Støtte til udsendelse af unge danske til hjælpearbejde i udviklings
landene (beløbsramme 0,5 mill. kr.).
37
8. Udvideise af Mellemfolkeligt Samvirke's undervisnings- og landbrugs
projekt i Mysore (beløbsramme 1,5 mill. kr.).
9. Fuldførelse af Mellemfolkeligt Samvirke's folkehøjskoleprojekt i Ghana (beløbsramme 0,2 mill. kr.).
S t k . 2. Bestyrelsen kan forhøje eller nedsætte de i stk. 1 anførte beløbs
rammer, hvis forholdene taler for det. I tilfælde, hvor det måtte blive nødvendigt at opgive et af de på listen optagne projekter, skal bestyrelsen gennemføre et projekt, som ikke væsentligt afviger fra det projekt, der måtte opgives.
S t k . 3 . Bestyrelsen skal ved anvendelsen af fondens midler i videst mu
ligt omfang udnytte private organisationers erfaringer og interesse. Be
styrelsen skal overdrage administrationen af de af fonden finansierede projekter til private organisationer i tilfælde, hvor den anser det for for
svarligt og rimeligt.
S t k . 4. Medtagelse af et projekt på den i stk. 1 givne liste skal i intet tilfælde kunne fortolkes som et forpligtende løfte over for offentlige myn
digheder, private organisationer eller personer i vedkommende lande.
§ 9
Fondens regnskabsår går fra 1. april - 31. marts. Den tal- og bog
holderimæssige revision foretages af en af fondens bestyrelse udpeget statsautoriseret revisor, medens den kritiske revision udføres af en af 1. revisionsdepartement udpeget revisor.
§ 10
S t k . 1 . Bestyrelsen aflægger hvert år beretning over for rådet for tek
nisk samarbejde med udviklingslandene om fondens virksomhed i det foregående år og om de væsentligste planer for det kommende år.
S t k . 2. Besyrelsen offentliggør hvert år beretning om fondens virksom
hed.
§ 11
Når fondens kapital er opbrugt, kan bestyrelsen med udenrigsmini
sterens tiltræden træffe bestemmelse om fondens ophævelse.
(Sign.) J. O. Krag (Sign.) Jens Christensen
Formand for landsindsamlingens Formand for landsindsamlingens
præsidium arbejdsudvalg
Konfirmeret ved kgl. resolution af 14. marts 1963.
L a n d s i n d s a m l i n g e n s F o n d f o r U d v i k l i n g s l a n d e n e , S e k r e t a r i a t e t f o r T e k n i s k S a m a r b e j d e
m e d U d v i k l i n g s l a n d e n e ,
S t o r m g a d e 2 , K b h v n , K . T l f . : 1 2 2 8 2 5
