Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Strandberg, Jul.; samlede af Jul. Strandberg.
Titel | Title: Gaadebogen : Samling af Kjeldermænd,
Gaader, Rebus, Karader, morsomme Regneopgaver o.s.v. : til behagelig
Underholdning for Selskaber i ledige Timer i Hjemmet
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jul. Strandberg, 1873 Fysiske størrelse | Physical extent: 36 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
Gaiwelwgen.
S a m l i n g af
Kjaeldermcrnd, G aader, Rebus, Ka- rader, morsomme Regneopgaver osv.
T i l behagelig Underholdning fo r Selskaber i ledige T im e r i Hjemmet.
Samlede af J u l . S tra n d b e rg .
P r i s : L « S k illin g . K jsb cn h a vn .
J u l. S tr a n d b e r g s F o r la g og T ry k .
FaaS i Bog- og Papirhandelen, HolmenSgade is .
1. I hvilket Keisernavn forekommer 2 Gange 2 og 2 Gange det H alve af 6, lcest fra begge Ender.
2. Hvorledes kan en T^nde K o rn fylde 2 Sakke, hver paa en Tpndes Størrelse?
3. D et Fprste Adelen af Bonden faar, D et Andet Bonden at bruge forstaar, D e t Hele S m aa b^rn saa gjerne a ttra a r.
4. Hvad ligne r mest den halve D e l af et overskaaret Halmstraa?
1 . 7 ? /" - l i 111 , 77 -
6. Hvorledes kan 100 Mennesker faa P la d s
i en Drosche? , ,
7. N a a r staa Damerne paa Hovedet?
8. Hvorledes kan man sirive T a lle t 89 med 4 T a l?
9. S k a l du det Fyrste, maa det ske ved det Andet, D e t Hele har mangen F a m ilie bandet.
10. Jeg er et Menneske, har Forceldre, men er dog intet Menneskes S p n .
12. M in Fader og jeg er tilsammen 78 A a r og min Fader og Bedstefader tilsammen 148 A ar, jeg og Bedstefader ere tilsammen 108 A a r, hvor gammel er jeg da?
13. I mine S ^ e r er intet V and, i mine B ye r er ingen Huse, paa mine M arker intet K orn, i mine Skove intet V ild t, i mine B jerg e intet M e ta l, jeg kan boeres i en Haand og rummer dog den hele Verden.
14. D en B lin d e saae Haren, den H alte in d hentede den, og den Npgne puttede den i Lommen.
15. Je g har enHpne, som spiser en Skjoeppe 11
5
K orn om Dagen og g jv r ZEg i 2 A ar fp r den er et A a r gammel.
16. S o m mangen Taabe det mig gaar.
A t hvor man ser jeg ene staar, M a n er en S k illin g fo r mig giver;
Ved Andres Hjeelp t i l S to r t jeg bliver.
18. Ncrvn mig et hjerteløst, dog følsomt N rev, S om In g e n lcrser, In g e n healer skrev — S om er af Hoved a lt sor fuld t,
Men bliver dog de Skjpnne huldt.
19. I f a ld jeg var engang saa gammel, som jeg nu er, vilde jeg vcere saa meget over 100 A a r som jeg nu mangler i at vcere 100 A a r. H vo r gammel er jeg nu?
20. T i l Kjsbstaden med det Hele gik En dejlig elskvcerdig Pige.
En Kne«s hende snart i S ig te fik, S i t Anske han v il fremsige —
F rim odig han om det Fprste bad — M en knibsk hun gav det Andet t i l S v a r.
17
6 21
.
at m smaa
22. H vo r sanges kun store Fiske?
23. Hvad findes paa Husene af M e ta l og paa Fruentimmerne af T p j?
24. Hvad faaer man hos Hattemageren og under Trceerne?
25. N a a r er M anden uden Hoved i sit Hus ? 26. Hvad er det, som Herrerne bcere paa
Skuldrene og Fruentimmerne paa Hovedet?
27.
Ltzl
28. D et Hele gjp r mine sidste Led, J a ofte gjpr du og jeg det med;
Og toenk dig kun, min sidste Led, De eede og trcede m it Fprste ned, A lt medens de gjpre det sidste Led.
29. M i t fprste Led i Gaaden det er du, M en du er ogsaa Gaadens tvende Dele,
s
Og R åven oste har, hel grum og snu, S in skarpe T a nd og K lo sat i det Hele.
30.
1 t
31. En Bonde lod sin Hest beslaa hoS en Smed, men efter fuldendt Arbejde kunde de ikke enes om Prisen. I hver Hestesko va r der 8 S pm og den listige Smed foreslog tilsidst Bonden, at han skulde give ham 1 S k illin g fo r det f-rste S pm , 2 S k illin g fo r det andet, 4 S k illin g fo r det tredie og saaledes dobbelt og Bonden gik ind paa F o rfla g e t og kom t i l at be«
tale hvormeget?
32. Hvilke B ^g e r kan In g e n lcese?
33. Hvad er de t, som er ru n d t som en B o ld t, gjennemsigtig som G la s , let som en F je r, smuk som en Regnbue og som fpdes og drcebes ved et Pust?
34. Jeg findes i de fleste Huse saavel inden som ude paa Huset, og jeg er ens paa begge S id e r?
35.
S
36. S crt fo r m it Forste blot de O rd : „det e r !"
D a troer jeg vist, Enhver d t respekterer, M it Andet og det Hele hver iscer,
.... - - E r Steder hvorhen gjerne man spadserer.
° 57. Lcrst fo rfra som en grum Forrcrder Jeg tid t udgyder Kvindens B lo d , M en tid t ustraffet man mig troeder, D og derfor er jeg lige god.
Lcrst omvendt lindred tid t jeg N yd , Og skaffede de S u lin e B ryd ,
T i l Lon man da mig adopterer Og npdigen mig afleverer.
M en ffaffed jeg, som ncrvnet, B rpd, F orvandles jeg dog let t i l K jo d : N a a r bort m it fdrste Bogstav skjceres, A f Lcekkermund jeg glad fortceres.
38. I hvilken Skov er der intet V ild t?
39. Hvilken Ko giver ingen Mcrlk.
40. Hvilke Kager spiser man ikke gjerne?
41. H vilken S ten er ikke haard.
42. P aa hvilke Ven findes a ld rig K jo d ? 43. Hvem b live r Mester den forste D ag, han
kommer i Loere?
44.
8o 1
45. M it Forste naaer du a ld rig det er vist, Om end du strceber baade forst og sidst.
M i t Andet ender med et fa r lig t K nald , Og drager tid t et Menneske t i l Fald.
N a a r du dig efter gammel Orden lemper.
S e r du det Hele i August-September.
46. T a g op hvad der stadig lever i mig, S a a mangler du omvendt O rdet ej.
47. M i t Fprste bruger du ej let Undtagen med det Andet,
D e t Hele, brug det hver D a g ret, N a a r begge vel er blandet.
48. Menneskets Begyndelse — T re i Eet vg dog ikke Gud.
49. Jeg M o d e r er med mange S onner smaa, E t Tegn fo ra n , som S k ilt man fo r mig
saae,
50.
Og et bagved, jeg skrev om S kjo ld og Frode, Kong Knud og Erik Ejegode.
51. Nogle Gices v ire slupne ind paa Naboens M a rk. Denne kom t i l og raabte: „ I T yve G jc rs !" — „ N e j." svarede Gasen,
„ v i er ikke tyve fprend vi blive 1 Gang saamange, V2 Gang saamange, en G aas, r/ 2 G aas og 1 Gase. Hvormange var der da?
52. H vilket T p j scelges ikke i alenvis?
53. Hvad er der mellem Kjpbenhavn og Amager?
54. H vilken Last straffer Vorherre ikke?
55. Hvad findes i Mpntergade og dog ikke i hele Landet?
56. Hvilket Fund er det kostbareste?
57. H vilken Tjeneste attraaes af A lle?
58. Hvilken V ittighe d er den bedste.
59. Hvilken V ogn kan man ikke faa at kjdbe?
60. Hvilken Fare frygtes af In g e n ? 61. Hvem skyder ikke H arer paa Jagten.
62. I hvilken Aa kan man baade vaske og tprre T d j?
63. V e l kan af m it Fdrste man B o ld te lave, M en dem v il Handskemageren ei have.
V e l scelger han tid t med P r o fit m it Andet, M en va r det det Hele, blev Handelen
vandet.
64. T id t slaar jeg, men det gjFr fle t ikke ondt, I S nevejr gad i m it Felrste du vccre, M i t Andet er hverken usundt eller sundt, M a n kan om vor T id dig meget beloere.
Jeg veed, at m it Hele man dristigt hoenger, Og det fljp n d t man jcevnlig t i l mig
trcrnger.
65. M it Fyrste er samlet du og jeg, D e t Andet kalder man G odtfolk ej.
M it Hele dufter med Skyer lette — Vcers'artig, nu kan det Fyrste gjcrtte?
66.
22 6
12
67. Jeg er a ltid i B p lg e n — a ld rig i Havet, Jeg begynder nu og ender Tiden.
68. N a a r F u g l i B u re t sidder indelukt, Og synger h?jt og lyd e lig t og smukt, D a er m it Fprste dog dens Leengsels A lt, D e t v il den, — og det er slet ikke galt.
H v is du m it Andet e r , da veed jeg vel, A t du har elsket, — elsket En med Held, M en faaer du det, da er du let fortabt, O g Fuglen med — tid t Sm erter har
det skabt.
M it Hele kan du faa i T iv o li,
I Skoven, kort, hvert S ted du gaar forbi.
69. Kvinden har det ikke, hun kan ikke faa det og ønsker ej! heller at faa det; men M anden lcenges derefter, og skiller sig dog ofte ved det, naar han har det.
70. T re Personer sadde i Vejrm ølle Kro og spillede en hel N a t; da de holdt op, havde de A lle vundet og In g e n havde tabt, hvorledes gik det t il?
72. D e t Fyrste passer sig fo r K vinder, ej fo r Mcrnd, T iln ø d fo r Børnene, naar de faa r Lkjcrnd.
D in Fvakke bpr du ikke tage paa, Førend du vel kan den det Andet faa.
D et Hele blier man let, naar Had og Ncenker, Og Nj-d og S o rg v o rt H jerte grusomt
krcenker.
73. M a n skjamdte paa en Dame, fo rd i hun kyssede en Herre, men hun svarede: „ K a r jeg ikke Lov t i l at kysse den M a n d , hvis M o der va r min M oders S v ig e r
moder." Hvem va r det da, hun kyssede?
2 L v, L L v i
75. Hvad er det fo r en Gjenstand, som E i Fisk'ren kan U n d v E -
S o m omvendt hpr' t i l Christendom ' Og holdes hp jt i W re?
D o b b e lt (^aade.
(bestaar af 2 O rd).
I.
Laser og V en, du modtog det tid t, Fulgte det ofte saa grumme lid t,
B yd det t i l Andre, det kunde jo vare, A t d e r det blev holdt i en hpjere M re .
I I .
Jeg er bestemt t i l at sammenføje, Gaaer ind og ganer ud, I S o l som i S lu d ,
Og fpres af ham „med det ene A je ", Jeg har P ra d ika te t a f „g o d " — dog, pst!
E lle rs fo r let blev dig Gaaden vist.
Im 5
78. H v is du er pr. m it A ndet, da har du m it Forste, Og du behpver ikke at sulte og tprste.
15
H v is du v il ha'e m it Hele og t i l det trcenger, D a veed jeg, du er ingen S todder lcenger.
79. I m it Hele var T h o ra , og saae S in Ven, ak da blev den Sm aa D e t Hele omvendt, naa, naa, D u kan jo blo t gjcette derpaa.
80. Voer a ltid m it Fyrste, ej b lo t i m it Andet, Men stadig saa tid t og saa oste du
kan det, Hvergang du har afrystet S pvnens Sele, Jeg pnsker dig glad og gjerne det Hele.
81. S o m A n g lin g som i Alderdom , M in M oder pleied mig saa Ymt, I n d t i l min Freds Forstyrrer kom:
M in L ivskra ft snart man fik udtpm t;
D og nu begyndte forst min K v a l, M a n hugged, sondersled min Krop, B la n d t andre P in s le r norvnes skal:
M ed S p in man naglede mig op;
Tilsidst jeg flakked Verden om Og maatte mangen Kyst betroede, J a , hente Kaffe, Sukker, Nom F o r Andres S in d at kunne gloede.
82. Hvad kan man sige om en M a n d , der er staldet.
83. Hvad kan man sige om to Meend, der hver kun have tre H aar paa Hovedet.
84. Hvad kan man sige om en M a nd, der lu n har 6 Haar paa Hovedet.
k r l i n t v u n d e t v u n d e t k i i ^
86. H v o ri ligne r et K ys og et Nygte h in anden?
67. Kan dine sAjne skyde, det m it Fyrste bli'er, Forresten drcober det tid t, som man sier.
Kan man m it Andet ikke stadig skaffe, S a a vanker der min Sandten ingen Kaffe.
D e t Hele ses og har en Følgesvend, D e r buldrer lys mod Fjende og mod Ven.
m
lutauttzriots
89. Hvorledes undgaacr man at blive bid t af Lopper i Sengen?
90. Kan man flane en G la s k a ra ff-l haardt mod en Kakkelovn uden at den ganer istyller. J a , ganske vist, men hvorledes?
91. S n a rt hcrnges jeg op, snart flaner man mig fast Jeg maa beflytte mod Overlast.
L^rst omv-ndt jeg b live r tra a d t under Fod A f O ldinge som af det unge B lo d . 92. F o rfra lcrst, jeg er hvad En alene er;
B a g fra last, jeg er en D y d , fo r Armod kjcer 93. Jeg er kun grumme lille , to Stavelser sior,
M it Sidste og m it Hele i m it Fyrste bor.' 94. M it Fyrste Tiden os angiver,
M it Andet Drikkea, der saa tid t opliver, M it Tredie i hvert H us er velbekjendt, F o r Renlighed et v ig tig In strum e nt.
M it Hele Noget, som kun Som ren yder, Hvormed det smukke K jy n sig ofte pryder.
95. Delsom havde 10 N d lr. mere og 6 . 10 Rd. mindre, faa havde de tilsammen 10 Rd. Hvormange Penge har saa 96. P a a en L a ndtur gik 21 S tud ente r paa
Hjemvejen ind i en Aro, hvor de gjorde
18
fig tilgode med M a d og D rikke, uagtet de havde udgivet alle deres Penge. D a de nu skulde betale, kom de i en flem Knibe, men fo r at flippe godt derfra, gjorde En af dem Vcerten fygende F o r
fla g : En skulde betale hele G ild e t, og denne Ene fluide vcelges paa den Maade, at de alle 21 tilligem ed Vcerten skulde stille sig i en K re d s; derefter fluide V å rtin d e n tcelle dem og esterhaanden lade hver Syvende troede u d ; den, der sidst blev tilbage, efterat aue S y v ta lle r vare udgaaede, fluide betale fo r de pvrige.
De stillede sig altsaa op paa fplgende M aade,
Vcerten. i 20
19 18 17
16 15
14 8
og efterat Vcertinden havde ta lt, og ladet hver Syvende trcede ud, blev Vcerten alene tilbage og maatte saaledes selv bcere Skaden. Ved hvilket T a l maatte
IS
Voertinden begynde sin T a klin g , naar det stulde gaae Studenterne saa heldigt?
97.
8 8 8 8
98. Her faaer du nu et Pigenavn, Jeg tro r nok, det er let at gjoette, D et fFres tid t i K øbenhavn, P aa Landet li'saa tid t som M ette.
Lcrst fo r og bag ens dog det lyder, Lad se om Gaaden ret du tyder.
99. M i t Fyrste M ster A lle saa mange af som m ulig, D e t Andet kan fortroedige et Menneske
saa g ru lig . N a a r Nogen os v il takke v i svare dem
saa tid t, , A t ingen af det Hele de har — gjcet
nu kun fr it.
100. Hvilken B ro er den loengste i K øbenhavn?
101. Hvilken Fist kan ikke svM m e?
102. H vilket T oug er det langste i K ø b e n h a v n ?'
103. H v o rfo r kjpbe v i Ost af Holstenerne?
104. Hvilke M o der holde sig lccngst?
105. E fter hvilke Noder kan man ikke synge?
106. H vilket Skud saarer ikke?
107. h v ilk e t V rp d kan Bageren ikke salge fo r 2 M k.?
108. Hvilke Torne gro ikke paa Trccerne?
109. H vilket Lig begraver man ikke?
110. Hvilke Ben gnave Hundene ikke?
111. Hvilke Brydere optråde ikke offentlig?
112. T i l hvilken Fod passer ingen S tp v le ? 113. Hvilke T a le r forncerme In g e n ?
114. Hvilken D rik kan ikke serveres i G la s ? 115. I hvilken D am kan man tage Fistene
med Haanden?
116. Hvilke T ro n e r beklcrdes ikke af Fyrster?
117. Hvilke M y n te r bytte Vexellererne ikke?
116. Hvilke Brikker anvendes ikke i noaet S p il?
119. Hvilke S v in slagter man ikke?
120. Hvilke F ru e r have a ld rig vcrret Frpkener?
121. Hvilke K y llin g e r flyve ikke over Havesta
kitterne?
122. Hvilke T id e r staffer bedst B rp d t i l den Fattige?
123. Hvilken Kam bruges ikke t i l H aaret?
124. T i l hvilken T a le bruger man ingen O rd ^ 125. A f hvilke R etter b live r man ikke fed?
126. Hvilke G ale behpver ingen K u r?
127. Hvilke Kpier haves ikke i Skibene?
128. H vilket T a l findes ikke i Talrcekken?
129. Hvilken Bpsse skyder man ikke med?
130. Hvilke Kopper kunne ikke klinkes?
131.
8 X X U X 6
132. A f S ø fo lk spises jeg tid t ombord, Jeg spiger med dem i S y d og Nord, M en omvendt stat de mig tro lig fplge, I hvert Land, det v il jeg ikke dplge.
133. D u boer i m it Fprste, ser daglig m it Andet, H v is ej du er b lind , snart paa S p , snart
paa Landet, M it Hele du stuer snart hist og snart her, D u ser det, som sagt, men kan ej komme na:r.
Jscrr ser du mig med beundrende B litke Og drpmmende Tanker i Esteraarskvceld, H v o rfra jeg mig skriver, det kjender du ikte, Gjcet nu, tjeere Lceser, jeg haaber med Held.
134. Jeg giver Lee t i l Mennesker og D y r, E r a ld rig i de teer besatte B yer,
Jeg smytker mig med E rp n t i hver en V a a r,
Hos mig den F a ttige tid t Brcrndsel saar.
V endt om jeg tjener t i l O plysn ings Fremme, Og hos hver Syerske jeg da er hjemme.
22
80 s n i le r 1
s i
135.
83
136. Jeg ile r afsted uden Rist eller Ro,
Og forer paa Raklen hver B yrd e saa fro . Last fo rfra og bagfra, det er mig jo Et, S o m Udraab jeg ogsaa kan bruges —
nu gjoet.
137.
Firdobbelt Charade.
Fem Bogstaver danne Gaaden, D et g ja lo e r nu bare M aaden
A t tage paa Losningen fa t.
1.
D e fprste to er en S kat
F o r hver en Landmand paa Jorden . 2.
De Irende fyrste i Orden,
2 id t dannes dets af Instrum enter Og dels man af Stemm er det henter.
3.
De fire forste v i finde
E r Ravnet smukt paa en Kvinde, S om v i paa Lheatrene saae.
4
D e t Hele kan ler du forstaa;
D et dannes omtrent som saa:
A f samme som de forste tre, D u kan det hore, men ikke se.
S4
S om oftest bruger man det i Kirken T i l gudelig og andcegtig Indvirken.
Forresten kan det ogsaa vcrre En T in g , som Damer holde i ZEre.
138. Med S jeg sindes paa Havets Bund, S a a velsom udi Charlottenlund,
Med L og med V to modsatte T in g , S om slynger sig trin d t om Jordens Ring,g M ed R jeg siger dig det fo r sandt,
A t du mig kan sinde paa hver en Kantn A f S peile, Borde, Komoder og Bpger, , N aa r du mig kun flittig eftersøger.
Med T er jeg en S la g s Møllesten,
Som
maler Agurker og Kramsfuglebenn Hvad jeg er med M jeg haaber du veeds D e t er mig ej let at give BeskedOm denne M elange af G odt og Ondt, , A f Skjemt og A lv o r af S y g t og Sundttc A f S jc rl og Legem af K lo g t og Dumtt§
139. T re Herrer stode ved Toldboden ifcerd mells at tage Afsked. En Fjerde kom t i l ogc, spurgte hvor de vilde hen, og de opgav « A lle eet og samme Bestemmelssted. Dens Ene af de T re gik derefter ombord i ens Damper og seiler b o rt; den Anden begarn sig t i l Jernbanen, og den tredie steg <
en Droske. De naaede A lle samme Asters det opgivne Sted, og dog vare de mangg
M i l fra hverandre. Ncevn nu Bestemm melsesstedet.
25
140. Husmand Jeppe i Karlebo saaede ifjo r ikke detNingeste, og hpstede dog 22 T d r.
Rug, hvorledes gik det til?
141. L o g o g r y p h . P aa Fpdder n i fremstiller jeg mig, Forslidt og af mange A a rs M id e . Jeg tjener baade F a ttig og R ig, Men i Danmark haver jeg Vcelde.
I mig kan du finde af O rd hel mange Gjoet et ad Gangen, vcer ikke bange!
1. 2. 3. 4. 5. 6.
Se fprst og fornemmelig svge v i den.
S om er vor Hjerte- og Sjceleven.
3. 4. 5. 6.
F - r stegte man paa mig hel kløgtig og snild, N u er jeg forvist fra Skorstenens I l d .
5. 6. 7.
Jeg er saa sncever og trang en Vei, T i l Himmerige jeg fprer dog ei.
1. 2. 8. 9.
S a a N avn paa en persisk Embedsmand, H v is T ite l i mig du finde kan.
3. 8. 9.
En H andling, som Tyvene bedst forstaa.
2. 8. 6.
A f mig du helst paa Ho'det maa faa.
26 5. 7. 9. 8. 4.
S a a Bjerget, som rysted i Lyn og Torden Og bragte saa Orden og Lov paa Jorden.
9. 8. 3.
P a a Noget man a ltid kjender mig let.
9. 8. 6.
S kjp n d t gammel jeg ald rig har D aglyset set.
6. 3. 7. 9.
D u gjp r mig hver D ag og ved hvert et Fjed, M en vogt dig, der ei kommer F e il derved.
6. 3. 8. 9.
M a n ncevnede Vagteren ester mig slemt, N u er jeg, som han fast ganske forglemt.
9. 7. 1. 2. 6.
B la n d t lydske O rd spg i kke hos mig.
2. 4. 5. 6.
D e t Sted hvor v i samles evindelig.
S a a tag nu fa t og g ja t om du kan, S a a skarper og yver du din Forstand.
142. I hvilket Hus er der ingen V m duer?
143. Hvilket B a g e r kan man ikke fylde med V i n ? 144. Hvilken P ro p passer t i l ingen Flaske?
-7
145. Hvilke S ta v e r kan. man ikke anvende t i l Tander.
146. L o g o g r y p h .
Sex Fadder har m it H ele, men hvor proegtig Udtrykke de Begrebet fo r en mcrgtig
Og stor Regent, og af de Sex tillig e Jeg kan udtrcrkke fylten O rd saa rige.
Gjcet nu saa godt du kan, — fa a r du b lo t Et, S a a har omtrent du Gaadens Losning set.
1— 2— 3.
Foruden mig, du fik din Bouefsteg ej, Og smagte i det Hele a ld rig S teg?
1— 2 — 3— 4.
Og det var saare ilde, toenk iscer H v is denne D e l dig en Ledsager er?
1— 5— 3 — 4.
Jeg melder mig her selv lid t ubehcendig.
M en fo r de fprste T o er jeg nødvendig.
1— 3— 2—4. H vis ei det Foregaaende va r til,
S a a var det mig, det du indramme v il.
5 — 3 — 4.
M en har du mig, der allerhøjest skattes, Veed jeg bestemt, at dig kan I n t e t fattes.
1— 6— 2— 4., -
S o m D aggenavn kan hver en lille P ige Nok lide, at man hende det stal sige.
1— 2 - 4 .
M en er hun meget lille , sikkert tid t hun faa r Hvad A lle forhen fik i fyrste A ar.
1— 5— 4.
B lie r hun nu tredive A ar, b lie r hun vist dette.
A f denne A lder ventes det medrette.
6 — 5— 4.
P aa 16 A a r i M aanestin hun svcermer I mig saa lid t, og Elskeren sig ncermer.
3 - 5 — 1— 4.
D a let det ster, hvad fvrst var Elstovs Gloede, Tilsidst b lie r mig, saa Pigen hun maa groede.
3— 5— 1.
Maaste den F rie r hedder grant som jeg, P a a h e n d e s K jole bFr man se det ej.
6— 2.
Og spørger han, naar hun v il giftes, ja , B li'e r jeg vist S v a re t, han erholder da.
5— 6.
E r han S o ld a t, han som Kommando-Oxd V e l tzender mig, det sikkert nok ieg tro r.
28
29 5— 2.
M en svigter han, hun sikkert da v il sige M it O rd, tilligem ed: jeg stakkels Pige.
6 — 2 — 3.
« Og Kjcerligheden b live r t i l mig let,
1— 5— 3.
M en giftes de, de bor i mig saa net.
6— 2 — 3.
Hvad du i Logogryphen troeffer lid t E r jeg, — og hermed bliver du mig kvit.
147. Hvilket Sukker er uspiseligt?
148. Hvilken Rod voxer ikke?
149. Hvilke Pcele bruges ikke t i l B ygnings- tpmmer?
150.
151. T a g ikke a ltfo r fast paa mig, T h i meget let det skader dig,
B e tra g t m it O rd som Gaaden lcest F ra omvendt V ei, — fplg det som bedst.
Oplosninger.
1. O tto.
2. Trcek den tomme
Scrk
udenover den fyldte.3. Rangle.
4. Den anden H a lvd e l af samme S tra a . 5. M anden paastaar, at Retterne ere over
mande fortræffelige.
6. N a a r den Ene efterhaanden giver P la d s fo r den Anden.
7. Naar de staa paa et Spm i Gulvet.
8. 88 »/g.
9. F lyttedag.
10. En D a tte r.
11. T o ta l Undergang under Linien.
12. 19 A a r.
13. E t Landkort.
14. D et er L -g n .
1 5. Hpnen spiser om Dagen, ikke om Natten,
31
og den lagde LEg kort f - r og kort efter N yta a r.
16. T a lle t 0. ^ ^ c ' .5, . 1
17. Kunsten (kun sten). ) LA
18. E t B rev Knappenaale.
19. 66 A a r og 8 Maaneder. > -' A 20. Haandkurv.
21. S m aa Bagateller. .VL.
22. H vo r der ingen smaa findes.
23. En Klokke.
24. Skygge.
25. N aa r han stikker Hovedet ud ad! Vinduet.
26. En Kappe.
27. Helene.
28. G råshopper.
29. T u e r.
30. E t F o rt.
31. 44,739,242 Rd. 63 Sk.
32. Naalebpger.
33. En Scebeboble. -- .5: .6 c
34. Vinduesruder.
35. 4 Nomflasker. . i s
36. Kongenshave. ^c."src.<' .-'9
37. N a a l— Laan— A a l. . ' ^ .L 9
38. Nakskov.
39. Mexiko.
33 4 9 , Rævekager.
41. En Diesten.
42. Stoleben.
43. Glarmesterdrengen.
44. Hovedet.
45. Stjerneskud.
46. D a m — M a d . 47. Scebevand.
48. Bogstavet M . 49. A x — S a x — Saxo.
50. En K v a rte t af 4 Bagere.
51. 7.
52. S y lte tø j.
53. O rdet „o g ".
54. Ballast.
55. Bogstavet p.
56. Sam fundet.
57. Fortjeneste.
58. En god S am vittighed.
59. Karlsvognen.
60. Fanfare.
61. Skipperen paa sin J a g t.
62. Grenaa.
63. S neb oldt.
64. S tue -U hr.
65. Virak.
66. T a lg . ^
67. p— n. / '
68. U d g ift. ^
69. Skjceg.
70. De spillede t i l B a l. - '
71. Benlpse Fugle. '
72. Grcedefoerdig.
73. HendeS Fader. '
74. Kom, M a th ild e , mellem 12 og 1.
75. B a a d - D a a b .
76. G odt Naad — god T ra a d . 77. Lucifer.
78.
Pengekasse.
79. D p r — rpd. " i
80. God M orgen.
81. Egetrcret.
82. A t han er en u r e d e l i g Person.
83. A t den Ene ikke er et H aa r bedre end den Anden.
84. A t hans Hovedhaar ere talte.
85. D e t halve F rankrig er overvundet, det andet Halve undertvunget.
86. De gaa begge fra M u n d t i l M u n d .
87. L y n ild . i l
88. In fa n te rie ts Undermundering. i 89. Ved at loegge sig i S ofaen. i
90. Kakkelovnen holder nok.
91. LaaS— S a a l.
92. E v ig — give.
93. H u-m and.
94. Urtekost.
95. S le t ingen.
96. Ved 6.
97. F ire Esser paa Haanden.
98. Anna.
99. Aarsag.
100. Stenbroen.
101. Klipfisken.
102. Fortouget.
103. F o r Penge.
104. Kommoder.
105. Unoder.
106. M uldvarpestud.
107. E t Levebrpd (Embede).
106. Ligtorne.
109. F o rlig . 110. Tusindben.
111. Forbryder.
112. Rentefoden.
113. K apita ler.
114. Andrik.
115. Amsterdam.
116. C itroner.
117. Pebermynter.
118. Fabrikker.
119. De, som a lt ere slagtede iforvejen.
120. H avfruer.
121. Faarekyllinger.
122. M a a ltid e r.
123. Noglekam.
124. S altom orta le.
125. Cigarretter.
126. Nattergale.
127. Levkpier.
128. H o sp ita l.
129. Bombebpssen.
130. Blodkopper.
131. S entim ental.
132. Kiks— Skik.
133. N o rd lys.
134. S kov— Voks.
135. Ovenpaa T o get staar Ole noget kroget (80 er en O l).
136. Aa.
137. K o —K o r— K o ra — K o ra l.
138. Ordet er A n d (derefter S and, Land, Vand, Nand, Tand, M a n d .
139. Hjem.
140. Han hpstede paa sin Naboes M ark.
36 141. Christian.
142. Blcrkhus.
143. Blomsterboeger.
144. Blodprop.
145. Bogstaver.
146. S u lta n . 147. Vlysukker.
148. Kvadratroden.
149. Lygtepcele.
159. S p lid mellem tv P a rtie r.
151. K niv.
