Forfatter(e) | Author(s): samlede af Kristian Køster.
Titel | Title: Et Hundrede danske Sange
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : G. S. Wibes Bogtrykkeri, 1866 Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 240, [4] s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
1 1 5Z 0 8 0 1 6 8 0 4
^ __. . . ^
Et Hundrede
D a n s k e S a n g e ,
samlede
af
Kristian Koster.
Andet Oplag.
K jsbenhavn.
k a r l S c h s n b e r g s F o r l a g .
(A, S . Wibes Bogtrykkeri.
1866.
B o i s e n s „Nye og gamle Viser", som det ogsaa vil sees, at de ingen S ange har tilscrlles; men om man ellers finder, at de har dog D a n s k h e d e n og dermed det bedste tilfcelles, da haaber jeg, at denne ny S a n g bog fremdeles vil finde et godt S te d , hvor Boisens Visebog bruges og yndes.
E t lille Hefte med M e l o d i e r , saa godt som alle nye og hidtil utrykte, vil udkomme med det fsrste.
J a n u a r 1866.
K. Kofter.
Nr. > Side
1. End lever den Gamle af Dage. (Grundtvig.
Danskeren 1 8 4 8 ) ... 1 2. Det danste Folk. (Grundtvig. Dannebrog
1853)... 3 3. Heltesavnet. (Grundtvig. Danskeren 1849) 7 4. Der kommer Dag ester denne. (Grundtvig.
Fcrdrelandet 1 8 6 4 )... 9 5. Danmark i Havsnod. (Grundtvig. 22de Octb.
1 848)... 11 6. D ana i Dodsfare. (Grundtvig Danskeren
1 8 4 8 )... l3 7. De danste Guldbjerter. (Grundtvig. D a n
skeren 1849) ... 14 8. Kjoerlighed til Fcrdrelandet. (Grundtvig. D a n
nebrog 1853)... 17 9. Gammel Kjoerlighed ruster ikke. (Grundtvig.
Nord. Kirketid. 1 8 3 4 )... 20 10. For Danmark. (Ploug. 13de J a n . 1863) 22 11. T il Danmark. (Grundtvig. Fred. Vlls I h u
kommelse)... 23 1
12. D a n m a rk s E nketrsst. (F r. P a lu d a n - M lllle r . Jllustr. Tid. 1863)... 25 13. M odersmaalet. (Ploug. 15de Novb. 1862) 27 14. Tydfl og D anfl. (G rundtvig. Dannebrog
1853)... 29 15. D e t danske L iv ssporgsm aal. (G ru n d tv ig . D a n
skeren 1 8 4 8 ) ... 32 16. Aften rod gjsr Morgen ssd. (G rundtvig.
Danskeren 1848)... 34 17. D a n m a rk s S tje rn e . (G ru n d tv ig . D anskeren
1 850)... 37 18. F re m tid sm a a le t. (F red . P a lu d a n - M ttlle r .
Jllustr. T id . 1 8 6 4 )... 40 19. Den danske Skole. (Grundtvig. Berlingske
1 848)... 42 20. D et ny Bjarkemaal (Grundtvig. Fadre-
landet 1 8 6 4 )... 45 21. D et Folkelige. (Grundtvig. Danskeren 1848) 48 22. Dansker-Vise. (Grundtvig 1 8 6 4 )... 51 23. O vertal og Overmagt. (Grundtvig. 1864) 52 24. D anfl Losen. (Ingem ann. Digte I X ) ... 54 25. Saalcrnqe der er Liv, er der Haab. (P loua.
Septbr. 1864)... 55 26. Frem tids-H aab. (Richardt. O ctbr. 1864) . 57 27. D anm arks Nod. (Lembcke. 7de Decbr. 1864) 58 28. F r it Mod. (Ploug. Septbr. 1 8 6 4 )... 60 29. Den danske S a g . (Grundtvig. Danskeren
1818)... 61 30. Danskheden. (Grundtvig. D anfl S am fund
28de M ai 1839)... 65 31. D anm arks P riis . ( S t. Blicher. Himmel
bjerget 3die Aug. 1841)... 66
Nr. Side 32. Danmarks frugtbare Herlighed. (Grundtvig.
Danskeren 1849)... 68 33. D en sonderjydsie B onde. (E n S sn d e rjy d e
1864)... 70 34. D ansierne og R o m e r-T ro ld e n . (G ru n d tv ig .
Danskeren 1850)... 72 35. Frihed, Lighed og Broderskab. (Grundtvig.
Danskeren 1 8 5 0 )... 75 36. s Fuglevise. (Grundtvig. Dansk Sam fund
1840)... 77 37. Bonde-Friheden. (Grundtvig. J u n i 1838) 79 38. G rundlovs-S ang. (Hostrup. 5te J u n i 1864) 81 39. Danmarks Kampegrave. (Plong Digte) . . . 84 49. Danm arks Hoitidsdage. (Grundtvig. Dansk
S am fund 28de M ai 1812)... 86
Holger Danskes S an ge.
41. Holgers Bortsendelse. (Ingem ann. Holger D a n sk e )... 88 42. Sangens Fugl. (Ingem ann Holger Danske) 89 43. D et gamle Skjold. (Ingem ann. Digte IX) 90 44. T il de Unge. (Ingem ann. Digte IX) . . . . 91 45. E t godt Raad. (Ingem ann. Digte I X ) . .. 91 46. Livet vaagner. (Ingem ann. Digte I X) . . . . 92 47. Holger Danskes ny Vise. (Grundtvig. D a n
skeren 18-18) ... 93 48. D a n m a rk s Engel. (G ru n d tv ig . D anskeren
1849) ... 96
Sagakvad og Kcempeviser.
49. F o rsp il. (G ru n d tv ig . H e im d a ll)..... 98 50. Kong Skjold. (Grundtvig. Danskeren 1848) 98
51. Skjold kommer til D anm ark. (Grundtvig.
Rim kroniken)... 100 52. Kong Hading. (Ingemann) ... 102 53. Frode Fredegod. (Grundtvig. Danskeren
1 8 4 8 ) ... 105 54 Stærkodders S a n g ved Jngels Bord.
»Grundtvig. S a x e ) ... 109 55. S ig rid og Odder Ebbeson. (G rundtvig.
Danskeren 1 8 5 ! ) ... I l l 56. V aldem ars-Tidcn. (Grundtvig. D anst S a m
fund 28de M ai 1 8 4 2 ) ... 116 57. Saxe Runemester. (Grundtvig Saxe 2den
U d g .) ...118 58. Gotfred ns Ghemen og Rimkroniken
(G rundtvig. 24de J u n i 18-10)... 120 59. Christen Pedersen. (G rundtvig. Danskeren.
... 12Z 60. Anders Vedel. (Grundtvig. Danskeren. 1849) 125 61. Danm ark under Frederik III. (G rundtvig.
R im kroniken)... 127 62. Enevoelden. (G rundtvig. Rimkroniken). . . 130 6 3 a. Peder Syv. (G rundtvig. Danskeren 1849). 132 63 b. Jorgen S orterup. (Grundtvig Jd u n n a ) . 134 64. Ludvig Holberg. (G ru n d tv ig )'... 136 65- K ronprinds Frederik. (Grundtvig. Nordisk
Kirketidende 1834) ... 139 66. Thom as Thaarup. (Grundtvig. Danskeren
1 8 4 9 ) ... 141 67. Den ny Tid. (Grundtvig. Nordisk Kirke
tidende 1 8 3 1 ) ... 112 68. 2den April 1801. (G rundtvig. 28de J a n .
1 8 3 9 )... 144
Nr. Side
69. Henrik Steffens. (Grundtvig. Berlingfle
1845) ...147
70. Ohlenstcrger. (Hostrup Viser og V e r s ) . . . 149
71. Adam Ohlenstceger. (G ru n d tv ig )... 151
72. Bertel Thorvaldsen. lJugem anu. 1838) . . 153
73. R asm us Kristian Rask. (Grundtvig. 1823) 155 74. Bernhard Sev. Ingem ann. (Grundtvig. Danskeren 1 8 4 9 ) ... 157
75. N. F. S . Grundtvig (Ingem ann. 8de Septbr. 1 8 5 3 )... ' ...160
76. Frederik den Syvendes Dod. (Ploug. 15de Novbr. 1 8 6 4 ) ... 161
77. De tre nordiske Riger. (G rundtvig. K rs- n ik erim )... ) ...164
78. Asamaalet og Kæmpevisen. (Grundtvig. Danskeren 1 8 4 9 ) ... 169
79. Thorshammeren. (Kcempeviser til Skole brug) ... 173
80. Havfruen og D anedronningen... 178
81. Hertugen og D annekvinden... 182
82. Holger Danske og B urm and. (Danskeren 1 8 4 9 )... ,85
83. Holger Danske og Stcrrk D id e rik ... 189
84. Svend Feldings P ilg r im s f a r t) ...193
85. S ivard Snarensvend ... : ...199
86. O rm Ungersvend... 204
87. Hellig-Olav og T roldene...210
88. T avlebordet... ...214
89. S v a r som Tiltale ...218
90. Den omstindede B ru d g o m ... 220
Smaasange.
91. Morgensang. ( I n g e m a n n ) ... . . . 224 92. Aftensang. ( In g e m a n n ) ... 225
99. Efteraaret. (Grundtvig. Danskeren 1849). 226 94. Giv T id ! (Ingem ann. Huldregaverne) .. 228 95. Svalen. (Grundtvig. Danskeren 1849) . . 229 96. Fuglekvidder. (Richardt D ig te ) ... 231 97. S angen i Danm ark ...232 98. Nattergalen og Fonixfuglen. (Grundtvig.
Danste S am funds V isebog)... 234 99. Farvel og Velkommen. (Ingem ann.
Digte IX )... 235 100. Med den danste Visebog. (Grundtvig.
Skolen for L ivet)...236
Egen Tone af Nutzhorn.
^ c e d e r n e l a n d !
Ved den bolgende S t r a n d , I den m aigrsnne Lund, Ved det deilige S u n d ,
Af de syngende V ov er omfkyllet, S i d d e r bleg du i S o r g e n indhyllet, D o g for dig er det Bedste tilbage, T h i end lever den G a m l e af D a g e !
S o r t seer det ud, M e n almcegtig er G u d ,
D in e Fjender tillands E r og Fjenderne h an s,
D e er Fjender ad S a n d h e d og Retten, D e er Fjender ad Kjcerligheds-ZEtten, D e har alle det Vcerste tilbage,
T h i end lever den G a m l e af D a g e !
M a a r i e og S o l S i d d e lose p a a S t o l ,
S o m et Lagen det gaaer Under alt hvad bestaaer,
D o g din V e n sidder fast i det H oie, O v e r dig v aa ge r Forsynets O i e ! Lad kun Lovsang aflose din Klage, T h i end lever den G a m l e as D a g e !
H o i t over S o l P a a sin K o n n i n g e - S t o l ,
O m end S kyerne brast, S i d d e r kjoerlig og fast
H a n som vogtede D a n m a r k saalcenge, E n d h a n s B u e har klangfulde Strcenge, O g h a n s B u e slaaer aldrig tilbage, T r o som G u l d er den G a m l e af D a g e .
M u l d j o r d i B ry st S e e r den Hoie med Lyst,
D e r kan S o l s t r a a l e n boe, D e r kan Himmelbyg groe,
H a n , som horer, n a a r M u l d j o r d e n sukker, D e n med perlende T a a r e r bedugger, M e v den T ro st kommer T r o e n tilbage, A t end lever den G a m l e af D a g e !
Fuglenes Rost
S p a a e r om Dannemcends Host, Under M u n d h a r p e - K l a n g O g S m a a p i g e r n e s S a n g ,
Lykken vendes som Skibet p aa Voven, Lykken vendes som B la d e t i Skoven, T i l den Lykke m an aldrig saae M a g e , S a a end lever den G a m l e af D a g e !
Foederneland!
S o m p aa Asgrundens R a n d , M i d t i Bolgerne blaa, S k a l du blomstrende staae,
M e d din M a i og med dine Kjoerminder, S o m en M o med letrodmende K in der;
D u endnu har det Bedste tilbage,
D e t laae gjemt hos den G a m l e a f D a g e !
2. Det danske Folk.
Svensk Folketene iN aar Morgenroden luer).
D e r v a r et Folk paa J o r d e n , B e r o m t fra A rildstid,
S k j o n F r e i a s Folk i Norden, F r e d - D i s e n s , mild og blid,
Heltindens dog tillige, S o m vcerged F r e d e n s R ig e M e d Kjcerlighedens M a g t . E n d g ro n n es D a n e v a n g e n H v e r t A a r ved B o l g e n blaa, O g liflig Fuglesangen
E r end at lyde paa, S i n Deilighed berovet E r end ei B ogelovet O g D an nekv in dens Blik.
M e n F o l k e t paa det Joevne, H v i s B a r m slog hoit derved, N a a r O r d paa Kongestoevne D e r faldt om Liv og F r e d , D e r faldt om J e r n at boere, G l o h e d t for D a n m a r k s 8 E r e , D e t F o l k , seer end det S o l ? H v a d heller faldt Landvoetten I S o v n ved L E g e r s D e r * ) , S a a ind slap K o l d b r a n d - J e t t e n S a a let som aldrig f o r ?
*) S E g e r s D s r v a r C iderens oprindelige N av n .
H a r han lagt M a r k e n ode, S a a F r e i a s Folk uddode T i l sidste D a n n e m a n d ? T i l S c e lla n d s f a r og J y d e n D e t ru m le r n u n n d B r a g , A t D o d e n er i G ryd en , F o r t a b t den danske S a g , F o r d o m t det bedste Rige, S o m Folk veed af at sige, T i l F a ld og Undergang!
H v i spaaer I dog saa ilde, Ulykkes-Fugle end!
D r a k I af M i m e r s Kilde, S o m D a n m a r k s gamle V e n ? Floi I med O d i n s R a v n e Om kap til alle H av ne
O g bragte S v a r ig jen ? Aartusinder henrunde,
M e n s D a n m a r k s R ig e stod, Kun hadet af de O n d e , S t o d fast, for G u d er god, S k a l staae, saa sandt H a n lever, T r o d s alle tydste G r e v e r ,
Saalcenge H a n det vil.
H a n D a n e v a n g den lille H a r lukt med B o l g e n blaa, H a n er t i l g a v n s den M i l d e O g elsker meest de S m a a , H a n skaber Heltearme
T i l Vcergemaal med V a r m e , N a a r Folk gjor dem Fortroed.
D e t toner over Voven, J a over T i d e n s H a v : D u lille Flok i S k o v e n ! D i n M a r k dig A l m a g t gav, D u to r ei ved at frygte F o r T ru se l og for R ygte, D i n S t j e r n e slukkes ei.
S a a ofte S o l oprinder, D e n sees i M o r g e n g r y ,
O g h ve rgang S o l forsvinder, D e n lindrer mildt p aa ny , O g hjemme har herinde E t yndigt Aftenminde, E t deiligt M o r g e n - H a a b . Frisk op da, M o d i B r i n g e , S k j o n F r e i a s Folk i N o r d ! G i v S o r g e n Fuglevinge, Kast F ry g t en overbord!
Vist T a a r e n af dit B i e , Vent Hjcelpen fra det Hoie!
G u d s Lyst er Liv og F re d!
3. Helte-Savnet.
S o m : Danmark, deiligst Vang og Vange
D a n m a r k ! est du nuet af D ag e, Troet af V erdens Larm,
Eller bloestes ud saa fage M a r v e n af din A r m ! D i n e Hcender lod du synke, Helst du horer dem, der klynke, Kalde selv i Bsterstranden
Tydsten O v e r m a n d e n !
D a n n e m c e n d p aa N o r d e n s S l e tt e , Lukt med B o lg e n b la a !
S e e r ei meer I D a n m a r k s Voette, Hist paa Klinten graa,
Lege snildt med O d d og Egge, Vinke ad vor O r lo g s - S n e k k e , Fcerdig till som F u g l paa Vinge,
S i g ombord at svinge!
D a n n e k v i n d e r ! H a v f r u - S y s t r e I den gronne Lund!
V i l ei lcrnger A aren lystre S a n g fra E d e r s M u n d ! F o d e r aldrig meer I S o n n e r , S o m kan lyne, hvo r det donner, T c e l l e r ikke D a n m a r k s Fjender,
M e n dem o v e r v i n d e r ! B e l g e r b laa og yndelige,
S o m fra A r i l d s - T i d
H a r ombceltet D a n m a r k s R ig e, B r a g t os B o r e n blid!
S k a l I nu, fra J y l l a n d s H a v n e Kyste b ort af t y d s k e R a v n e , Sukke, brusende i S u n d e t :
D a n m a r k er forsvundet!
K an da gamle D a n m a r k s F a r e E i , ved S u n d og B e lt, I den bolde Koempefkare
Vcekke os en Helt!
V a a g n e r dog ei snart v or Love!
H v o r kan H o l g e r D a n s k e tove!
H a n ei faaer til V erdens E nde B e d r e Fslgesvende.
D u , som med A l f a d e r - N a v n e t Hjerte h a r dertil!
R a a d D u B o d p aa H e l t e - S a v n e t ! G j o r det, som du vil!
Kun lad D a n m a r k , heel og holden, B h de T r o d s til U d g å a r d s - T r o l d e n ! D a n m a r k s T unge, fodt til Glcede,
Lydt din Lovsang kvoede!
D a n m a r k ! ja, i gamle D a g e I m m e r faldt fra S k y ,
N a a r der knap v a r H a a b tilbage, L y k k e din p aa n y ;
V ov at haabe, S t o r t at vente,
G l a n d s fra H a m , som Gnisten tcendte, D a n e - B o d for D a n e - S o r g e n ,
A t t e r d a g i m o r g e n !
4. Der kommer Dag efter denne!
D a n s k e r - F o l k ! hvor er du henne?
S p o r g e r Uven, sporger V e n ;
„ D a g d e r k o m m e r e f t e r d e n n e « , S v a r e r H j e r t e - S u k igjen;
2
U nd er H jertet, h v o r der sukkes, H v o r der groedes, saa der klukkes, Liv h a r end det danste Folk.
M e n det S u k kan I n g e n hore, S o m ei i sin B a r m det fandt, O g det S u k kan I n g e n rore, S a a der r a a b e s : scert, men sandt!
Uden han, h o s hvem p a a T u n g e n Ligger S a n g af S u k udsprungen, S o m den d a n s k e F o l k e s a n g .
„ D a g der kommer efter denne!"
D e t er D ansker-Folkets H a a b ;
„ D a g der kommer efter d en ne !"
D e t er D a n e - S k j a l d e n s R a a b , D a g e n , der af N a t udspringer, S o m af S u k en S a n g p aa V inger, M e d det danste M o d e r s m a a l .
Dansker-Folket i sin M o d e r G ik igjen, som O r d e t lo d ; D a n e - S k j a l d e n , Folkets B r o d e r , H o r e r N y n fra M o de rstjo d G je n n em Sukket, som udftodes, N y n n e t om hvad der stal fodes P a a en Folke-Fodselsdag.
H el t hun foder, som er cegte, Elskelig og fredegod,
V i l sin M o d e r ei fornoegte, Kalder hende D a n e b o d , H j e r t e t alt sit M o d tilregner, H j e r t e t al sin D a a d tilegner, Finder i dets F ry d sin Lon.
D a n n e k v i n d e ! n a a r du sukker, S a a det bryder i din Loend, Hjertet sig til S a n g oplukker O m den D a g , som gryer end:
D ag en , n aa r du Helten foder, D ag en , n a a r du Helten moder, S e iersalig , hjerteglad!
5. Danmark i Havsnod.
A l f a d e r ! D u , hvis N a v n i N o r d Kan aldrig gaae af M i n d e !
S o m S k ib et med din S e n ombord, E n B o l d for Hvirvelvinde,
O m t u m l e t under B o lg e b r a g O g ligt et synkefærdigt V r a g , E r gamle D a n m a r k s R ige!
2-i-
D e t S t y r m c e n d Nok h ar havt ombord, S o m gjerne frelse vilde,
M e n trcette slap de S k i b e t s R o e r , N u staaer Forstanden stille,
D e , som h ar ploiet B o l g e n blaa, D e blege r a a b e : v i f o r g å a e , S k e e r ei der Underværker!
O G u d ! D u er endnu saa stor, S a a stcerk just i de S v a g e , S o m da du fried ind dit O r d M e d D a a d i gamle D a g e ,
S o m da din S o n til H a v og V ei r U draabte med din R o s t : tie kvoer!
S a a V i n d og V ov e daaned!
O g D a n m a r k under trange K aa r, I m e l l e m Fjender stoerke,
S i g trosted i sex hundred A a r Ved C h r i s t i K o r s e s Mcerke, O g fulgte svagt, men cerlig dog, H a n s K jolvand under D a n e b r o g , Gik end det stridt mod S t r o m m e n . O , vcek da op hos os ombord
D e n Koempeaand, som sover!
G i v h am at tale K r a f te n s O r d , S o m kuer V i n d og V o v e r !
J a frels os D u , som ene kan,
S a a lydt fra D a n s k e n s F æ dreland M a a tone Takkesange!
6. D ana i Dodsfare.
Egen Tone af Nntzhorn.
Ak D a n a ! dn Kjoere! ak stor er din N o d ! D i n G u l d r i n g er stjaalet, din F r o d e er dod, O m b a a r e t vel lcenge, i G r a v e n dog gjemt, I H u vel indprentet, omsider dog glemt, M e d Kvadet af Hjarne, som steg, og som faldt, S o m for smelted G u l d , men som nu syder S a l t ! Ak D a n a , du Kjoere! ak, stor er v or N o d ,
D i g truer en haanlig, forfærdelig D o d , O g doer du, dig boere vel Kvinder omkring T i l Kirke, som Moend bare Frode til T h i n g , M e n jorde dig dog uden S o r g eller S a v n , M e d Hjarne de doe i din iskolde F a v n ! M e n , G u d ! kan du ucenne, at D a n a stal doe, At Hjertet stal isne paa K j o e r l i g h e d s O ! N e i ! fe r vil du noenne med A s k e n i N o r d At soette i B r a n d baade Himmel og J o r d ;
T h i M a n d h j e m med alle dets R i g e r og Lier, D e t er kun et H e l v e d , n a a r Kj c e r l i g h e d
d o e r ! 7. De danske Guldhjerter.
S o m : Kommer hid, I Piger smaa.
D a n m a r k s gyldne H j e r t e r n i I de dybe D a l e !
B ris te r eller sover I , M e n s ei meer I tale,
M e n s ei lcenger B o l g e n blaa S y n g e r o m , hvad I formaae O v e r Lover alle?
E d e r s G l a n d s og R o d e n g u ld E r ei meer i M o d e :
Kjoerligheden længselsfuld T i l det Fredegode,
T i l h vad Hjertet kalder r art , H je rt et kalder kjont og klart, R o r t deri sig speiler.
M e n t r o d s al Hoitydskens S p o t M e d det Hjertelige,
D e t er smukt og sodt og godt, L a v l a n d s Himmerige,
Af de gyldne Hjerter smaa S k a b t e s , lukt med B o lg e n blaa, Deiligst V a n g og Voenge!
D e r f o r , gyldne Hjerter smaa, E r I end ilive,
Skjcelver ei for S k y e r graa, O v e r de skal drive,
S o l e n op af H a v e t s S k jo d S t i g e mild og morgenrod B r a t , saasnart I v aagn er!
Skjcelver ei for S k y e r graa, E i for Tordenbraget,
Allermindst for Nisser smaa, S o m har Eder vraget,
Kun for T ro lde n S o v n i g h e d , M e d han s falske D r o m m e - F r e d , Kun for ham I bceve!
V aa g n er, vaagner derfor nu, Hjerter med Guldsmykke!
Kommer alt med F l id ihu H v a d I kaldte Lykke,
A lt hvad baade forst og sidst Skjaldene med Lyst og List S a n g for E d e r s V u g g e !
V a a g n e r op og seer mod A s t H v o r f r a S o l oprinder!
Liver op med egen Rost E d e r s gamle M i n d e r ! S o g e r med en M o r g e n b o n Hjcelp i Lys og Hjcelp i Lou, Hjcelp af Lover alle!
Elsket h a r I Liv og Fred, Lys og G l a n d s og Glcede, S o m den S t o r s t e frydes ved P a a sit hoie S c e d e ;
D e r f o r H je rt ets G u d ilon B i e r kun p a a E d e r s B o n , B r a t den at opfylde.
Lover alle da p aa S t a n d Ryste deres M a n k e r , Kcempe for det lille Land M e d de lave B a n k e r ;
A r n e n mister Nceb og Kloer, Hjerteligheds L o v e - A e r B a d e sig i S o l e n .
N o r d e n s L o v e r slutte P a g t , B l a n d e B l o d med G a m m e n , S k ifteviis de holde V a g t, V in de allesammen
Mellem B r e s u n d og S l i H o s de gyldne Hjerter ni G u l d og gronne Skove.
D s t e n s L o v e magelos, B a a d e Lam og Love,
Lige kjcek til Lands og S o e s , D e m kun gram, som rove, T i l Guldhjerterne i N o r d
A lt hvad de har tabt p aa J o r d , H a n tilbagevinder.
8. Kjwrlighed til Fædrelandet.
T i t den tydfke T o rde nta le Vakte op i D a n e v a n g
S o m af S o v n e og as D v a l e Heltemod og Folkesang,
Kcempe-Aanden, F o l k e - M a g t e n , B a v n e - B l u s s e t , Grcendse-Vagten.
G i d den stolte T o rdentale, S o m en Tydsker barst og vred, Voekke nu af S o v n og D v a l e D an s t e n s gamle Kjcerlighed,
Af h vis Moderfkjvd udspringer R e t og M a g t p aa Englevinger.
K j c e r l i g h e d til Fæ drelan det E r den sande O d e l s - R e t , K j c e r l i g h e d og intet andet Elsker op en H e l t e - A § t ;
K j c e r l i g h e d i P a g t med Aanden, D e n faaer altid O v e r h a a n d en.
Kjcerlighedens H z i m m e r i g e E r endnu at vente paa, Kjcerlighedens J o r d e r i g e Lnkkes dog med B v l g e n blaa, E r endnu og v a r alt lcenge
D a n m a r k , deiligst V a n g og Vcenge!
D e r f o r D a n m a r k , frygt kun ikke!
F r y g t er ei af Kjcerlighed,
M o r g e n - D u g g , som M j v d at drikke, F a l d t til dig fra H im len ned,
D e n dig midt i Ragnemorke Skjcenker Lys og Liv og S t y r k e ! * )
*) D e t er et gam m elt S a g n i N o rd en , a t den store D d elag g elle, R ag n aro k e, skal S m a a fo lk leve af M orgendu gg.
under nogle
F r y g t ei for hvad V e r d e u kalder S i n Nodvendighed af S t a a l ! Anderledes deilig falder O r d paa H im len s T u n g e m a a l,
D e n s „Nodvendighed" herneden.
D e t er netop K f a r l i g h e d e n ! D e r f o r hvad end Verden siger, O g hvad V e r d e n s - M a g t e n vil, S t a a e r og salder J o r d e n s R ig er D o g med Kjcerlighedens I l d ,
H v o r den blusser, boer Livsgroden, H v o r den slukkes, hersker D ed en . B l u s da op i Lys og Lue, D a n m a r k s gamle Kjcerlighed!
Atter til din B lo m s te r - T u e D a L y s - A l f e r svceve ned, B r i n g e med fra hoie Seede
D a n m a r k s L i v s l y s : Hjertens-Glcede!
9. Gammel Kærlighed ruster ikke.
N u stal det a ab en bares, A t gammel Kjcerlighed I hver en Skjcersild klares O g er for Rust i F r e d ; F o r Levende og D v d e K a n D a n e r s H jerter blode, M e n isne kan de ei.
E n d lever Kjoerligheden, S o m aldrig stal forgaae, M e n klare sig herneden T i l Livet at forstaae, T i l klart H a m at begribe, D e r evig er i Live,
S o m Kjcerligheden selv.
S a a er da ikke brustet
„Fuldkom m enhedens B a a n d " , V o r Kjcede er ei rustet, D e n bryder ingen H a a n d , M e n af hvert Led udspringer E n B l o m s t med F u g l e - V i n g e r T i l G y l d e n a a r e t s K r a n d s .
J a , Kjceden af Kjcrrminder M a n sagtens prise t s r : J o stcerkere den binder, D e s friere den gjor, J o lcenger den mon vare, D e s mindre staaer den Fare, D e s gyldnere den bli'er.
M a n lcenge nok m aa sige, At Kjcerlighed er blind, D e t bli'er dog Lysets Rige, H v o r ret den strommer ind, O g han har aldrig levet,
S o m klog paa det er blevet, H a n fvrst ei havde kjoer.
F r a A r i l d s - T i d herinde V i elsked „Liv og F r e d " , O g hos vor Dannekvinde V i elfked Kjcerlighed,
S a a er den Livets G a a d e , D e n sikkert bedst vil raade Fuldvopne Dannemcend.
10. For Danmark.
S o m : Nanctclom, moct og m orska mim.
Lsvsal i det blanke H a v ! R u g m a r k over K cem pegrav!
T u e lav h v o rf r a der steg Tankeflugt og S t r e n g e l e g !
Lille Krog, H v o r f r a dog
R y g t e t vidt i Verden drog!
Kjcer er du den danste M a n d , T h i du er h a n s Fcedreland.
Stakket M a g t og ringe Vcegt H a r du b landt E u r o p a s S l c e g t ;
D u m a a hore fremmed B u d , S o m du v ar et Skumpelskud;
O g D i n R e t T a ' e r m a n let,
Af din Klage led og trcet;
R u saa hold for T u n g e T a n d ! Klag ei meer m it Fcedreland!
D u er ei til Skcendsel fvd, O g D u gjemmer i dit S k j s d M e d din gamle AZres A rv D i n e Fcedres K raft og M a r v ,
M i l d og svag Helst i M a g
Fo er din S o n p aa G o d t v e i r s - D a g , M e n i N o d og Trcengsel han S v i g t e r ei sit Fcedreland.
B a nk ei meer p aa H o v m o d s P o r t ! Fa a e din egen G jerning gjort!
Torst ei efter fremmed K r u s , M e n voer Herre i dit H u n s !
F r a din V a n g E n d engang
S k a l der tone S e i e r s a n g !
O g din S o l f ra H im len s R a n d Atter stige, Fcedreland!
11. T il Danmark.
D a n m a r k s Rige i Hoinorden,
Mindst i Agt, men celdst paa J o r d e n , B l o d t i M u n d e n ,
Bedst i G r u n d e n ,
H o r engang et A l v o r s - O r d !
A ldrig meer dig gaae af M i n d e : Ncelde broender V en og Fjende,
S k y dog I l d e n , Broende-Kilden!
H o l s t e e n er dit Nceldeblad.
Hjertelighed er din Styrk e, T r o st i S o r g og Lys i M o rke ,
D e n kun noeres, D e n kun boeres
Af dit danske M o d e r s m a a l . P a a din R i g s d a g , i din .Skole, A ldrig meer med Tydsk du bole!
F o r din Lunge, F o r din T u n g e
Tydsk er E d d e r og F o r g i f t ! M e n s sig selv forguder V r im le n , Voer dig selv og stol p a a H im len
Fred og Gloede S i t Hoiscede
Reiser da p a a Leiregaard.
E i for lidt og ei for meget Voere G u d s dig og dit E g e t !
D a er rigest, D a er ligest
D a n e v a n g et P a r a d i s .
T id en strider, Verden celdes, Kilder to rres, S t a m m e r fceldes,
M o d Afgrunden Bøgelunden
Bedst er lukt med B s l g e n blaa.
12. Danmarks Enke-Trost.
M l d g a m l e Land, hvis Hcedersminde stiger Ned fra en O l d t i d , tusindaarig, g r a a ; D u forstefodte blandt E u r o p a s Riger, O g som vi haabe vil, stal sidst forgaae;
S a g n r i g e D a n m a r k ! hvem ei Lykken sviger, N a a r L E rens blanke T e gn du agter p aa : Voer trvstig! E r i R u m m e t end du liden, D u er en S t o r m a g t dog i K raft af T i d e n ! J a , gamle D a n m a r k ! D u der lig en Enke H a r hyllet dig i S o r g e n s sorte F l o r , O g i dit T a b din Tanke helst gad scenke, Helst see tilbage mod de svundne S p o r ,
3
D i n S t i l l i n g og din Fre m tid du betoenke, D u selv skal svare n u for H u n s og J o r d , D u selv stal hoste AZren eller S k a m m e n ; T h i tag som m yndig Kvinde nu dig sammen!
S e n d ei til alle S i d e r dine Blikke, S o m sogte r u n d t du V en ner i din N o d ; H v i s du h ar V en ner, og de Hjcelp dig stikke, T a g den med T a k og bliv ei derfor r o d ; M e n selv to r ikke du gaae om og tigge, T o r ikke lcegge Hoender nu i S k j o d , T o r ikke plage Verden n u med B o n n e r , T h i glem ei, D a n m a r k ! du har voxne S o u n e r . H a r for din D o r endog sig Fjenden leiret, J a brod i Huset selv med V old han ind, D u mangen G a n g h ar over Voldsmcrnd seiret, O g S e i r forjcettet er det faste S i n d ;
D a du v a r ung, som Avner du bortveired M e d tydste H j e rn e r T y d s t l a n d s Hjernespind, O g skulde da som gammel du forsage?
Nei, n u dit F o r s v a r dine S o n n e r tage!
H v e r griber til sit V a a b e n for at fremme S o m Dannem cend det oegte Danevcerk, O g F a r e n modende vi ei vil glemme V o r t gamle V a l g s p r o g : Enighed gjor stcerk!
Trost dig, o M o d e r ! S o m du ceres hjemme, S a a af din Fjendes H yl din Hceder moerk!
J a , trost dig! E r i R u m m e t end D u liden, D u er en S t o r m a g t dog — en M a g t i T i d e n !
13. Modersmaalet.
S o m : V cerm elands-V isen.
D e sige, at mit S p r o g er en ussel Tiggerkvind, S o m m a a sin S k a m med laante P j a l t e r doekke;
H u n h a r dog I l d i S i e t og Roser paa sin Kind, O g frels og rig er hendes Fcedres Rcekke;
O g n a a r hun bort vil kaste med H a a n hver fremmed Klud, O g boere kun sin S t a m m e s hjemmevoevede
S k r u d , Forvist hun nyde skal en D r o n n i n g s Hceder.
D e sige, at mit S p r o g er en brystsyg gammet M a n d , H v i s trcette Hoved sig mod G r a v e n scenker;
I tusind A a r han har dog mod O v e r m a g t holdt S t a n d O g b ru dt paalistet Trce idoms rustne Loenker.
3*
T e Kroefter han forliste, den T i d han dosed hen, D e m flal han tifold fange af Friheden igjen;
S i n anden Ungdom h a r han end tilbage.
D e sige, a t m it S p r o g er en S p u r v i T r a n e - dands, E n Ugle mellem S y d e n s N a t te r g a le ;
M e n ingen anden T o n e dog fcrngsle kan min S a n d s , O g ingen kan som det til Hjertet tale;
O g ingen andre Lyd h ar en saadan himmelsk Klang, S o m dem, min M o d e r s S t e m m e alt ved min
V ug ge sang, S o m dem, min Elskte hvisker i m it O r e . D e sige, at mit S p r o g er for vegt for N o r
dens Mcend, E t M a a l for Kjcellinger i S p in d e s tu e ;
M e n mangen G a n g det rulled fra hoien Dcrk dog hen J g j e n n e m S t o r m e n s D r o n og K am pens Lue, O g hver G a n g det os kalder paa ny i F a r e n s
S t u n d , V i drage ud i D o d e n med dets T o n e r p aa
vor M u n d , O g det mod H im len flyver med v or LEre.
M e n lad vort S p r o g kun vcere, for Andre hvad det vil, V i fik ei bedre S k a t end det at gjemme;
D e t er vor Tankes V i n g e , vort Hjertes S t r e n g e s p i l O g S jcelen s S p e i l og Folelsernes S t e m m e ; K un det v or S o r g kan r u m m e , kun det kan
bringe Trvst, Kun det vor D r s m kan male og juble ud vor
Lyst, Kun det kan vort og Folkets Liv forplante.
14. Tydfk og Dansk.
Egen T o n e af N utzhorn.
T y d sken er nu ovenpaa D a n s k e n underneden, Ikke blot i A a b e n r a a ,
S o m engang forleden,
M e n , som sagt, fra Fastelavn Lige ind til Kjvbenhavn, M i d t i Hovedstaden!
Tydsken m aa da komme forst, D an sten folge efter,
Alt som J y d e n , der fik Borst, F o r h an kom til Kroefter,
O g som t y d s k M i n i s t e r i , I m m e r til det er forbi, G a a e r foran det D an ste.
Tydsten p a a sin hoie Heft Alting vil fortydste,
Forst det V e n d i s k e , derncrst Flux det S v n d e r j y d s k e ,
S a a det D a n s k e , hvert et G r a n , O g lilsidst med E ngeland
B a a d e S o l og M a a n e . D ansten paa sin lave B a a d S t a g e r gjennem S i v e t , Leder om de bedste R a a d T i l at bjerge Livet,
E r saa lidt opsat p aa Krig, A t sit Hjemmetydsteri Knap den to r fordanste.
D e r f o r aldrig Dansk og T y dfl Komme kan tilrette,
Fo ren d Tydsk er meer ei brydsk, D an s ten ei kan sproette,
D e t vil sige: n a a r i R o I n g e n t i n g er begge T o , S o m paa Kirkegaarden.
D erfo r, Folk ved B o l g e n blaa!
T a g dig vel ivare!
Freden, som der moegles paa, E r din storste Fare,
L y k k e n trods de trange K aa r H ja lp dig et P a r T u sind aa r, Skjoermer end de Kjcekke.
Ung endnu er din Forstand, G a m m e l er din Lykke,
Helst af den p aa Svcelgets R a n d B e nt et Mesterstykke!
F r e l s dit Liv, imens du kan, Allermindst i Tydfkens Land G r o e r en Urt mod D od en . I n g e n Tydster er saa klog, H a n det kan udgrunde,
H v a d der staaer i Skjcebnens B o g O m de gronne Lunde;
Bien der staaer dog ligefuldt, At mens Tydsken doer af S n l t , D a g js r Dansken G i l d e !
I n g e n Dansker er saa dum, H a n jo m a a det vide,
K na pt er Danskens R a a d e r u m , K n a p t p aa hver en S i d e , M e n det mindste H im m e rig M a a det storste Helved sig M e g e t dog frabede!
15. D et Danske Livs-Sporgsm aal.
Egen T o n e af B arnekow
N o r d e n s A a n d ! du J e t t e r overvandt M e e r med T u n g e n end med S t a a l e t ; Ak! dit store T i m e g l a s u dran dt , Aanden veeg fra M o d e r s m a a l e t ! Hjerteguld i N o r d e n s Folkevang S m e l t e d e med Hjertesukkets Klang I v ort N o r d e n gjennem Folkesangen.
Folkesang fra H jertedybets Vceld!
O g s a a du i Lund forstummer, O g gjeulyder kun endnu i Fjeld
S o r g e l i g som B j o r n e n b r u m m e r ; Falste T o n e r , som fra Luften kom, S o m med V e i r og Vinde stifter om, Lofte sig i S k y med T r ill e r tomme.
O g fra S y d e n , hvor sit B a n e s a a r Aanden fik med sine Helte,
S t i g e r derfra ikke sort iaar S k ye n over S u n d og B e l t e !
T r u e r ikke meer end J e r n og S t a a l , M i s t e l t e n e n D a n m a r k s T u n g e m a a l
T i l en G r a a d , som den ved B a l d e r s b a a l e t ! F o l k e f r i h e d er det danske G u l d ,
V o r e s G u l d og grvnne Skove,
D e n v ar Tydsken aldrig tro og huld, H v a d saa eud han vilde love;
Folkefrihed paa et fremmed S p r o g ! Folkefrihed under fremmed A a g ! M a a det danste B l o d ei derved koge!
Under Kamp med Tydsten gamle D a n S t i f t e d D a n m a r k s Kongerige,
Hcevdet h ar sig vore Fcedres Land Kun mod Tydst i haarde Krige, S l e s v i g , som idag og som igaar, V a r igjennem tvende T u s i n d a a r Tvistens ZEble, rvdt af blodig T a are . S a n k vi n u med det i T y d s tla n d s F a v n , Blodelig i Bcerscerks Arme,
E r opgav vi kun v ort danske N a v n M e d den gamle S t r i d og H a r m e , M e d v o r t N a v n i M i n d e t s Hovedbog V i opgav v or Frihed og v o r t S p r o g , F o r a t fange Fisk som T y d s t l a n d s M a a g e . S e r g e - F l o r e t ! ak, hvo r det er toet, S o m en Tordensky det ruger,
S k a l det klares, skal det flagre let, Ester Kvidens stille U g e r ?
D e t er Knuden, som kun hid og did D r e i e r , ikke leser M a n d e v i d ,
D e t er T a l e m e r k om N y t a a r s t i d e n .
16. Aften rod gjor Morgen sod.
S a m m e T o n e.
D a l e r S o l e n klar og rosenred Under Fugle-Aftensangen,
Alle spaae sig deraf M o r g e n sed, N a a r de kjende H im melgangen, T i d e n s S o l i hver en Him melegn S t i g e r deilig under samme T e gn , H v o r i H a v den yndig saaes at segne.
O g hvor saaes dog under Himmeltag E n saa yndig Aftenrode,
S o m i D a n m a r k s gamle Vennelag, Under D r o t t e r senest dode!
S k j a l d e - S a n g e n ved den gronne S t r a n d O v e r F r e d e r i k og C h r i s t i a n ,
H o rte M a g e vel m an trindt om Lande!
S a n g sig saa vel noget Folk i G r a v ! Svceved saa med Jubelroster
D a g s - H e r o l d e r over noget H a v , H v o r ei klart det blev i O s ter,
H v o r der ei stod M o r g e n - G u l d i S t o b , Laae en M o r g e n r o d e klar i S v o b , T i l at straale over V e r d e n s - L o b e t ! Nei, gik J o r d og H im m el ikke feil M e d hvert S t j e r n e l y s p aa B u e , O g er i det F o rbi ga ng ne s S p e i l F rem tidsv arsel end at skue,
D a er F r e d e r i k s og C h r i s t j a n s B a a r Vintergække, som bebude V a a r ,
S o r g e t i d e n D o r til G yldenaaret.
T i t vi fik den vcerste Vinterdag M e d den varme S t e e n i Vandet,
T i t og N a t et O ie blik fe r D a g R u g e d morkest over Landet, I m m e r dog i tvende T u s i n d a a r
D a n n e m a r k fik atter D a g og V a a r ,
I m m e r dog til G u l d blev F r e i a s T a a r e . E r da nu end S e r g e f l o r e t teet,
S k j u l e r alt for H v e r d a g s - O i e t , T id e n snart dog kreeve vil sin R et, D a forsvinder S e r g e t o i e t ,
D a vi see, at N o r d h ar gode K a a r , S o r g e n smelter da som J i s i V a a r , Klokken kimer da for G y l d e n a are t.
D a n m a r k ! Kom da. med dig selv, ihu K un din gamle L y k k e - S t j e r n e ! H a v kun ei for B elg e g a n g en G r u I din S e og i din Hjerne!
O m end Tydsken teer sig nok saa spansk, B l i v e r du kun ved a t tale D a n s k ,
T y d s k l a n d ei med dig sig stal „forganste".
17. Danmarks Stjerne.
A f t e n - S t j e r n e n , som vil folge S o l e n til sit Hvilested,
M o r g e n - S t j e r n e n over Bolge, S o l - H e r o l d paa L y s h a v s B r e d ,
D e t er D a n m a r k s L y k k e - S t j e r n e , T h i som den i Kveld og G r y
D a n e - F o l k e t tindrer gjerne Kun i Noede og i Ny.
S a a , dengang i O l d t i d s - N c e d e G u l d e t kaldtes F r o d e s M e e l , D a n m a r k paa sit D r o n n i n g - S o e d e T in dred som en S k y - J u v e e l , Kvadet over hele N ord en
Kaldte D a n m a r k Glcedens H a v n , F r o d e s N a v n gik vidt p a a J o r d e n O v e r H a v i Gyldenstavn.
Atter tindred D a n m a r k s S t j e r n e K lart i M e l l e m t i d e n s N y , I det Noere, i det Fjerne,
Gik af K n u d d e n S t o r e R y ;
H a m forguded I s l a n d s Skjalde, S a a og L ondons Oldermcend, O g G u l d - R e g n e n saae m an falde N ed fra ham ved T i b e r e n . Si ds t i M e l l e m t i d e n s N o e d e T i n d r e d A f t e n - S t j e r n e n m at O v e r D a n m a r k s Kongesoede, S a n k i S o l b j e r g s - H a v e t brat, D e t v a r V a l d e m a r e r s D a g e , R i d d e r - T i d p aa B o lg e n blaa, S a g a til Hostgildet M a g e Aldrig under S t j e r n e r saae.
D a n m a r k s S t j e r n e ! kan du tindre E n d i N y t a a r s t i d e n s N y ! S k a l din G l a n d s nu vcere mindre I det store M o r g e n g r y !
S i d s t du tindred over J o r d e n , S a n k i Aftenrodens F a v n ,
K al dte s „ D a g m a r " du i Norden, M o r g e n s t j e r n e blev dit N a v n . S v a r e t D a n m a r k h a r til N a v n e t Loenge i L y s a l s e - S a n g ,
L y s -J d ro e t endnu er S a v n e t V i d t og bredt i „deiligst V a n g " ,
S a a e t er dog ved S u n d og Belte Lyset i den gode J o r d ,
Voxer op i unge Helte, T i n d r e r vist paany i N ord . Frosten n u vel binder J o r d e n , H e l t e - B o r n h a r bange K aar, S a a det s o r t seer ud i N ord en T i l en V inter uden V a a r ;
Lyset efter gammel Vane
Sprcenger dog vist M o r k e ts B a a n d , T a g e r paa sin Heltebane
Kæmpeskridt med Liv og Aand.
F r i h e d er den Himmel-Kjerte, S o m nu ventes trindt p aa J o r d , F r i h e d forst for A a n d og H j e r t e , S o m har O d e l s r e t i N o r d ,
F r i h e d og for F o d og Hcender, S o m ei haster til Udaad,
Frelse fra de grumme V e n d e r O g fr a T y d s k e r n e s Uraad.
F o r den F r i h e d s - S o l i N ord en Bcer da B l u s i M o r g e n g r y ,
O g bliv vidt beromt p aa J o r d e n , D a n m a r k s S t j e r n e , fodt p a a n y !
M v r k e t kan ei du adsprede, K an det kun i Kveld undfly,
O g , som n u , p a a M a r k og Hede, M e l d e D a g i M o r g e n g r y !
18. Frem tids-M aalet.
Egen T o n e, eller so m : S n a r t er N a tte n svunden B r a t af S l a g e t ram m et ,
Kastet h a a r d t til J o r d , Ligger brudt og lammet D u , v or gamle M o ' e r : H a r du anden Tanke N u end „lid og t a a l , "
S a a forkynd, o D a n m a r k , M i g dit F r e m t i d s - M a a l . S o n ! elendig, ussel.
Hjertet fuldt af N a g , Toenker jeg med Blusel P a a m it N e d e r l a g ;
M e n tro d s Vee og V aa nd e, T r o d s hver bitter S k a a l , H o l d e r fast i H aabet J e g mit F r e m t i d s - M a a l .
F a a e r ved Fredens F r u g t e r Forst mit S a a r jeg loegt, S n a r t jeg mig optugter D a en Heltesloegt:
Nnglinger i P l a d e , D renge, kloedt i S t a a l , Mcend med faste Hjerter, D e t er D a n m a r k s M a a l . Derncest jeg opdrager M i g en Pigeflok,
S o m ei Hjemmet vrager, S o m i Lidt har nok;
I n g e n D o g n e t s Flaner, R e n d t fra B o g og N a a l , From m e, stcerke Kvinder, D e t er D a n m a r k s M a a l . S a a min H u mon stande T i l en Ven, en kjcek, S o m med mig vil blande B l o d og ikke Blcek;
S o m ei trolos svigter, H o r e s Fiendefkraal:
T ro fast B ro de rfvrbund, D e t er D a n m a r k s M a a l .
4
K ron er Lykken E nden, H a r jeg forst de T r e , D r e n g e n , P i g e n , Vennen, S v i n d e r al min Vee.
D a til Lu ren s T o n e r B l u s s e r B a v n og B a a l : S l e s v i g s Land gjenvunvet!
D e t er K a m p e n s M a a l ! 19. Den danske Skole.
S o m : D a n m a rk , deiligst V an g og V an g e.
D a n m a r k ! gamle S k j o l d u n g - R i g e , H v o r fra A rildstid
S u n d e , Belte, Fjorde, Vige Vinked Snekker hid!
H i l s dem fra de gronne S k o v e M i l d t p a a Ø r e s u n d e t s Vove, N a a r igjen de liljehvide
V r i m l e under Lide.
B l i d t som dine V o v e r blaane Under S o m m e r s t y ,
H i l s dem under S o l og M a a u e F r a din S k o l e ny,
H v o r dit M o d e r s m a a l skal raade, T u n g e n lose H jertets G a a d e ,
Lyset, som dertil er givet, Kaste G l a n d s paa Livet.
S y n g saa hoit, som dybt du sukked Under bange K a a r !
T h i som S o l af H a v opdukked N u dit G y l d e n a a r .
D e t ftal til din Ungdom svare, D e t ftal vinde, det ftal vare,
M e d v ort M o d e r s m a a l det sode, S o m stod op af Dode.
D in e F r o d e r , dine S k j o l d e S k a l nu b ra t opstaae,
D i n e Bondemcend de bolde, D e ftal ligesaa;
D in e H j a r n e r , dine S i g n e r , S o m dig lover, som dig ligner, D a g e s ftal med Rosenkinder,
S i n e som Kjoerminder.
R y g t e s ftal det vidt p aa J o r d e n Atter over S o ,
A t de D o d e i v ort Norden Leve under S ,
4 '
A t de ny og gamle Helte S s d t i M i n d e t sammensmelte, S a a det kommer i det Klare,
H v a d de G a m l e vare.
D a det sees, at H a v f r u - L E t t e n I det danske N o r d ,
Fostret op af Hjerte-Voetten, G ik med F r e i ombord
P a a S k i b b l a d n e r , som kan boere A lt hvad der gjor N o r d e n M r e , Boere op i S t o r m og S t i l l e
B a a d e S t o r og Lille.
H i l dig, gamle S k j o l d u n g - R i g e , M e d din S kole ny,
D a n m a r k s R o e s skal atter stige M e d v or S a n g i S k y ; Klare skal sig Folke-Livet, B o l g e n b laa og A lfe-S ki be t, V a a b e n - S k j o l d e t , L o ve -M od e t,
D a n e - H j e r t e b l o d e t !
2 0 . D e t n y B j a r k e m a a l . Egen T o n e af N utztiorn.
H o r t har jeg en lille F u g l S y n g e n d e p aa Kviste:
S o l e n vendte sig ved J u l , F o r det Kragen vidste,
N u med G l a n d s til Gloede stor O p og ned den gaaer i N o r d , S o m en Helt lyshaaret,
Hele Gyldenaaret.
V a a g n e r da nu b r a t I T o , S o m skal andre voekke:
V o g t e r goev ved G yngebro O v e r Speileboekke,
G u l d k a m bold i G l a d h j e m s G a a r d , D u som kjoekt med Vinger slaaer, M e l d e r klart itide
Morgenstyer hvide!
S o m m e r d a g er loengst i N o r d Mellem klare Noetter,
V a a g n e r op ved Livets O r d Alle Lysets Voetter!
V a a g n e r baade M o d og M c e g n Under M j o l n e r s H i m m e l t e g n ! V a a g n i V a a r , G u l d a l d e r ,
S t r a a l e n d e med B a l d e r !
V aa g n er, L i v og L e v e l y s t ! V i d t p aa G a v l med G l u g g e n ! M i d t imellem N o r d og O s t Drikker M o r g e n - D u g g e n ! M o r g e n s a n g e n da I naaer, M e d e n s N a t t e r g a l e n slaaer, D e t er K vad i Kjoede, D e t er dobbelt Glcede.
V a a g n e r ei i G r a v og H oi, I de kolde S e n g e ,
M e n i S v e b og B o r n e to i, O v e r V u g g e n s Goenge, Under M o d e r l i g h e d s T a g , Under M o d e r h j e r te ts S l a g , Under B r u d e - K r o n e r , K c e m pe vis e -T on er!
V a a g n e r og staaer tidlig o p ! G a n g e r seent til H v i l e ! Teender B a v n p aa B jergetop, Hvoesser S p y d og P i l e !
Skjcerper Sv oe rd og blanker S k j o l d ! G j o r e r Voern mod Fjendevold!
E n e s om at hegne Alle vide Vegne!
V a a g n e r dog til meer end S t r i d , Kcemper kun for Freden!
B o e r Storvcerk alt med Flid B edre end f o r l e d e n !
T i d e n s Lob og T i d e n s T egn, A a n d e n s Voerk og Livets Hegn, Ude eller hjemme,
Aldrig gaae ad G le m m e!
M o d e r s m a a l i Folkemund, Liflig S a n g og T a l e Lyde i den gconne Lund O g i R i d d e r s a l e ;
S a a det klart for O i e staaer, S a a det lukt til Hjerte gaaer, Alt hvad for et O r e
Vcerdt det er at hore!
V a a g n da til V id un de r soert Under V u g g e - S a n g e
Alt hvad N o r d e n s Aand h ar kjoert H er i Folkevange!
V a a g n med G a m m e n til Jdroet, Helte-Kuld af Afkurs 8 E t,
B a a d e Mcend og Kvinder, Helte og H eltinder!
21. Det Folkelige.
S o m : K ongehaand og Folkestemme.
F o l k e l i g t stal alt nu vcere
T r i n d t om Land fra T o p til T a a , N o g et N y t der er i Gjcere,
D e t selv T o s s e r kan forstaae.
M e n kan alt hvad brister, bedes M e d det N y , som ferst stal s e d e s ? Veed m an ogsaa hvad m an vil M e e r end „ B r e d og S k u e s p i l ? "
F o l k ! hvad er vel Folk ig run de n?
H v a d betyder f o l k e l i g t ? E r det Ncesen eller M u n d e n , H v o r p a a m a n opdager s lig t?
F i n d e s , skjult for hver M a n d s O i e , F o l k e t kun i Kcempeheie,
E ller bag hver B u s t og P l o v I hver Kjedklump fer og g r o v ? F o l k der v a r i gamle D a g e , B a a d e store Folk og smaa, O m der end er F o l k tilbage, G j e r e s nu der P r e v e r p a a : F o l k e - A a n d e r alle vaagne, S o m de voevre, saa de dovne,
H v a d de a l l e kan og vil, E r at scette A l t p a a S p i l . T i l et F o l k de alle hore, S o m sig regne selv dertil, H a r for M o d e r s m a a l e t B r e , H a r for Fcedrelandet I l d ; Resten selv som Dragedukker S i g fra Folket udelukker, Lyse s e l v sig ud af M t , Noegte s e l v sig J n d f o d s r e t . R iv e l e s sig R i g e t s Stceuder F r a den s c e l l e s Folkeaand,
D a gaaer Hoved, F o dd e r, Hoender Latterlig p aa egen H a a n d ,
D a er R iget sonderrevet, Fortid sald ere n udlevet, F o l k e t modig sover hen, V a a g n e r vanskelig igjen.
H a r dog F o l k e t havt til V c e t t e M e e r af A a n d end V eir og Vind, Trostig det sig tor forjcette
Liv igjen, som aandes ind:
G y l d e n - A a r e t, som det falder, E fterglands af sin G ul da lde r,
S o m g j s r alting aabenbart, Livet lyst og O r d e t klart.
S a a paa os i N o r r e l e d e n A a n d e r n u v or Vcette prud,
M e d v o r Pest han bryder Freden, D r i v e r Tydsk af N o rd en ud, Voekker trindt i D a n m a r k s Rige A lt det D a n s k e , F o l k e l i g e , I v o r Hjerne, i v ort Bryst, I v or S k r i f t og i vor Rost.
F a a e r vi cegte Danske Love, Danske S k o l e r splinterny, Danske Tanker, Danske P l o v e , R i n d e r op v ort gamle R y :
„Dansken, lykkelig begavet,
B o e r med Fred og F r y d p aa H a v e t ; "
D a er Folkets D a a d og D i g t , D a er alting f o l k e l i g t !
Proest og Adel, B o r g e r , B o n d e, Konstner, S kipper, S k o l e m a n d , Kalde alt U v a n s k det O n d e , Vcerge D a n s k e n s Foedreland, O g m ens hver har S y s l e r sine, Alle dog hinanden ligne,
H a r tilfoelles B y r d o g B l o d , M o d e r s m a a l og L o v e in od.
F o l k e l i g t er her i Vangen E n d n u eet af Hjertensgrund, Folkelig er E l s k o v s s a n g e n , M g t e dansk i allen S t u n d , E i paa V a l og ei p aa T hinge Agtes B o r n og Kvinder ringe, H v a d der end gaaer op og ned,
D a n s k er immer K j s e r l i g h e d ! 22. Danffer-Vise.
Egen T o n e af R u n g . H v o r f o r skal vi slaaes,
D a Freden dog bedst huer o s ? J a , Freden er sod,
Fred i Liv og i D o d ,
Fred og R o i v ort Hjem allevegne.
D e r f o r m aa vi slaaes
O g T y d s k e n tilgavns byde T r o d s , F o r Troette og Kiv,
D e t er Tydskerens Liv,
O g vor N a b o det er han desvcerre.
D e r f o r m a a vi slaaes
O g Tydsken til ga vn s byde T r o d s , M e d F y n d og med Klem I v ort H u s og vort Hjem,
S o m ved C i d e r og ved D a n n e v i r k e . D e r f o r m a a vi slaaes
O g Tydsken t i l g a v n s byde T r o d s , T i l F r e d , som for Spansk, F a a e r for Tydsken alt D a n s k , Forst og sidst da for Hjemtydskeriet.
D e r f o r m a a vi slaaes,
D o g F re d og ei Krig huer vs, T i l Fred vi kan faae,
O g til Freden at naae
F r e d e n s G u d vil os S e i e r e n skjcenke!
23. Overtallet og Overmagten.
S o m : H v o r B olgen la rm e r hoit fra S o . At O v e r t a l er O v e r m a g t ,
D e t m a a vi daglig hore,
S i g Tydsten det saa tit h ar sagt O g tudet os i O r e ,
S a a hardtad vi har glemt iaar, At det, saavist som D a n m a r k staaer, E r Logn i Tydster-Halsen. '
V i lcerte ellers godt ifjor Af T y dstla nd s M y r e t u e r , At ingenting mod A g e - T h o r V a r hundredtusind Fluer, O g at den storfte Joette-Hcer S o m F l u e r faldt saa noget noer F o r Helten og h an s H am m er.
V i veed jo og, den S a g er reen, T r o d s alle Tydstens Finter,
At A lm ag ts G u d H a n er kun e e n , I S o m m e r og i Vinter,
Al Verdens V rim m e l er kun S t r a a F o r Lynets G u d at bloese paa, S a a gaaer det op i R ogen.
S o m D ansten i to T u s in d aa r H a r trodset O vertallet,
Saaloenge D a n m a r k s R ige staaer, V i trodse T y ds te r-B rall et,
O g tog han S l e s v i g , vandt han A l s , H a n ligefuldt er om en H a l s ,
N a a r „ G u d med o s" vi sjunge.
O g „ G u d med o s" i Liv og D o d , M e d Frihed og med Freden,
D e n S a n g - i D anskens M u n d er sod, S a a sod som Kjcrrllgheden;
T h i bloese vi ad O v e r t a l ,
H v o rm e d det kun er Knald og F a ld , M e d os er O v e r m a g t e n !
24. D an fl Lssen.
M e d G u d ! M e d G u d ! det O r d har M a g t O g Liv og Aand,
D e n H o v e d s m a n d med evig K raft H a r S e i r i H a a u d !
M e d G u d ! og v is er evig S e i r T r o d s S a a r og D o d !
H v e r Heltesjeel i S a n d h e d s Leir T i l S e i r blev fod!
M e d G u d ! og Kam pens M a a l er vist S o m D o m m e n s B u d !
M e d G u d er Liv og S e i r tilsidst!
H old u d! hold ud!
? M e d G u d ! hold S t a n d , du danske M a n d ! H old ud! hold u d!
W o r Frihed og for Fcedreland!
M e d G u d ! med G u d !
52. Saalcenge der er Liv, er der Haab.
Egen Tone af B arnekow , eller som : V i S o m c rn d gjor ei m ange O r d . '
din O x e n er ved R o d e n lagt Af D a n m a r k s Folkestamme,
O g domt h a r Fjenders O v e r m a g t , H v o r forst dens Egg skal r a m m e ; D e n jydske Green, der skyggebred H a r rakt til S l i og T rene ned.
M a n kaste vil som splintret Ved I tydske Kakkelovne.
M e n har end Frost og R e g n og S t o r m D e n s gronne Liv forpjudsket,
H a r giftig S v a m p og graadig O r m S i g ind i Barken lusket,
S a a steg dens S a f t fra fcelles R o d , O g end dens M a r v er sund og god, O g om vi bort den hugge lod, S a a maatte S t a m m e n visne.
M e n G u d fkee Lov! det Folkeliv, S o m tit i Ladhed blunded,
S o m sygned tit i smaalig Kiv, S o m tit v a r rent forsvundet, D e t v aa g n er op i F a r e n s S t u n d , D e t reiser sig fra H je rt ets B u n d , D e t knytter H a a n d , det a abner M u n d O g a ander H a a b og S t y r k e .
J a , S o r g og Lidelse og N o d S k a l nye Krcefter teende, O g sone Alt, hvad vi forbrod, O g T a b til S e i e r vende;
D e n gjceve sonderjydfke M a n d V i l ikke slippe Folk og Land, O g vi vil holde fast som han P a a gammel A rv og A§re.
O g vi vil stole trygt p a a H a m , S o m styrer R i g e r s Skcebne, S o m sendte Nederlagets S k a m F o r bedre os at vcebne,
S o m truer os med Folkedsd, At Folkeviljen slov og blod, Lig J e r n e t gjennem E s s e n s G l o d , T i l skarpen S t a a l skal h c r r d e s !
26. Fremtids-Haab.
S o m : Kong Christian stod ved hsien Mast.
S k a l atter vi til F o r a a r naae, T i l r u g g r o n t Land,
D a tor vi ikke gaas p aa T a a , M e n vore Troesto troedes maae, O g vi maae ploie, vi maae saae,
S a a frist vi kan!
J a , ploie lo s med dristig H a a n d I D y b e t af v or Folkeaand, O g trylle frem som G e f i o n
E t L a n d !
E t Land som vore Foedres Land, O g dog et nyt,
H v o r hoie S y n e r s Fjelderand S i g lofter over hviden S a n d , S a a M o d e r s m a a l e t s Fossevand
Kan larme lydt!
E t Land, hvor ingen T v e d r a g s - T r o l d T o r isne med sin Aande kold,
E t Land, fom trodser Fjendevold, E t nvt!
F a ld ned for alle Sjceles G u d , F a l d ned for H a m !
5
S a a kaste vi p a a H e r r e n s B u d V o r sidste R u g i M u l m e t ud, O g glemme S t o r m og Vinterslud
O g S k a a r og S k a m .
D a stal f r a D a n m a r k s lyse V a n g F o r onde D a g e s T u g t og T v a n g H v i t svinge sig en Takkesang
T i l H a m !
27. Danmarks Nsd.
S o m : F re d m . E p. 77. (k la n g , m in a Mcknn!)
B le v n u til S p o t dine tusindaars M i n d e r ? E r dit Svoerd nu brustent og plettet dit S k j o l d ? B le v dine Mcend nu til klagende K v i n d er?
T r a m p e dine Fjender den sloifede V o l d ? E r n u p a a S a n g e din B o g e l u n d t o m ? M a a vi n u blues med Blikket mod J o r d e n , Ved hver en T o ne , der minder os om, A t du v a r D r o n n i n g i N o r d e n ? —
S v i g t e t af V en ne r og svigtet af Frcender, — H v e r en S t j e r n e skjult i den bcelmorke N a t , — B a n n e r e t baaret af famlende Hcender; — H av d e baade H im m e l og J o r d dig f o r l a d t ?
