• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
69
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): samlet af D. Pontoppidan.

Titel | Title: Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt

Udgivet år og sted | Publication time and place: Randers : N. Schmidt, 1863 Fysiske størrelse | Physical extent: 58 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

M ?

L O I.. L I S I . I O 'I L ic

(3)

^

v k l K0I^I6^l_I6k M 6I_ I0 Ik X

1.-2.8 4 8°

(4)
(5)
(6)

T i l l a g

til

A u u s - A M g !

samlet af

T . P o n to p p id ^r.

N a n d c r s.

N. Sc b mi d t s Lerlag Tr y k t hos M. P. Fr'gb.

(7)
(8)

M cl ed i.) -A ? /. h y g g e lig , ro lig , G u d l er D in B o lig , In d e rlig sifon!

O , hvor m it Hjerte LamgeS med Smerte, SnkkcT i Lon

M e r at gjceste D in Helligdom prud, E fter at boe hoS den levende Gud ! Tusinde Dogne,

Verdslige, sogne, Guldne for K jsd , K an de vel ligne Een D ag af D in e ,

S om vi dem nod,

N aar under S ang, med D it vingede O rd , Sjallen asby over Stjernerne soer?

L M e s og trives, S tyrkes, oplives, S kal dine Sm aa, V o re i Krcefter,

S tig e derefter, H o ic lv ft n-aae,

H im le, hvor O iet, som grader ei meer, Glidernes Gud i sin Herlighed seer!

(9)

4

(Mel. Af Berggrccn.)

6 7 2 . ^

8

aer velkommen Herrens Aar og velkommen h e rh id ! Sandheds G n d ! lad D it hellige O rd O plive, oplyse det hoie N o r d !

Belkommen N ytaar og velkommen her!

Bcrr velkommen Herrens Aar og velkommen h e rh id !

Naadcns G n d ! lad D it Solskin i V aar OS skjamke paa Marken et gyldent A a r ! Belkommen N yta a r og velkommen h e r!

Boer velkommen Herrens Aar og velkommen h e rh id ! Fredens G n d ! den livsalige Fred

D u skjamke vort Land t il at blvmstres ved ! Belkommen N ytaar og velkommen h e r!

Bevr velkommen Herrens Aar og velkommen herhid!

Fader-G nd! os til Gloede og Gavn Nytaaret henskride i J e s u N a v n ! Belkommen N ytaar og velkommen h e r!

(Mol. Guds Menighed syng for ver Skaber ilon.)

6 7 .Z . (d u d s Engle i F lo k : synger liflig i Chor, S om den kor,le J u n l,

Om B a rn e t, GndSbarnct, som fodtes paa J o rd , Om J e s u s , vor Helt og vor Herre!

(10)

5

Guds-Folket paa Jord tager Daruet i Favn, Som den forste J u n i,

Med Fred kom vor Frelser i Faderens N a v n : V o r J e s u s , vor Helt og vor H e rre ! A l W ren er Guds over hoieste S ky, For den glade J n n l,

I Billede sit har Han skabt os paanv Med J e s u s , vor Helt og vor Herre!

(Mel. Clmst stod op af Dodc.) 67"-/. h im le n s Morgenrode

S ig lod paa Jorden fode Ved M id n a tstid i Bethlehcm,

D en dunkle Vraa blev Lysets H jem ! M re vcere G ild i det H o ie !

Himlens Morgenrode F o r Levende og Dode

O prandt, da Guds eenbaarne S on T il Moder fik en Jom fru skjon.

M re rnrre Gud i det H o ie ! Himlens Morgenrode

Hilscrl med Toner sode!

G jenlyd, Guds NigeS Dlomstervang, A f Paradisets Fuglesang!

A§re vcere Gud i det H oie!

(M cl. Af Nnng.)

67".7. ^ a d det klinge sodt i S k y : Lcrngc leve Kongen ny,

(11)

6

ZionS Konge, b a rn cb ly!

N u er skeer til Jordens Held, Hvad oS meldte G a b rie l!

E ia , E ia !

Fodt er Herren af en M o ! V i ei fodes t il at doe!

Gnd med vs, Im m a n u e l!

Synger med os, alle S m a a ! B orn i V u g g e ! stainmer paa.

Hvad felv Engle knap forftaae!

?cn er skeel t il Jordens Held, Hvad os meldte G a b rie l!

E ia , E i a !

Fodt er Herren af en M o ! V i ei fodes t il at doe!

Gnd med os, Im m a n u e l!

Lad det sporges trindt om Land:

Fodt er os en Frelsermand, J e s u S E b r i s t n s hedder H a n !

N u er skeet til Jordens Held Hvad os meldte G a b rie l!

E ia, E i a !

Fodt er Herren af en M o ! V i ei fodcs til at doe!

Gnd med os Im m a n u e l!

(M el. Kirken den er et gammelt Hun?,)

- 3 c su s er Navnet magelost, Baaret af Herren med M re ,

D e ri al Naaden er udost.

S o m kan i Sandheden vane.

(12)

7

F r e l s e r for A ll, bo od frelses kon.

B or og ol Verdens F r e l s e r in o n d . Det er vor J e s n s , den C b r i s t n s . J e s u s er Novnet poo Guds S o n , S ondheden, Ordet og Livet,

Som sig vort Kjod pootog i Lou, Og hor for os sig hengivet.

Tomte sig for sin Guddom ud, B ondt den igjen til os of G ud, B i , som os J e s u S tilegne!

J e s u s er Novnet under S o l, Ene til Lrrgedom blevet,

Over bons KorS som Noodestol

Stooer med hons B lod det indskrevet, Kun i det N ovn vor Bon er hort, K un i det Novn Guds O rd er fort, T oler GudS-Aonden og trostcr.

J e s u s er Novnet over S ky, H vo ri, poo evige Hoie,

B liv e end olle Himle ny.

Kurrerne olle sig boie,

MenS olle Tunger sodt i Cbor Jstemmer: J e s u s , det Guds O rd, F r e l s e r t il Foderens M r e !

(Mel. Nu velan verr frisk tilmode.) O

'7 ? ? . > H e s u s ! F r e l s e r og Befrier E r D it dyrcbore Novn,

For Enbver, som poo D ig bier.

E r og Frelser D u of G ovn,

(13)

8

S aa D it Frelser-Navn paa Jord E r det store NaadcnS O rd,

I D it N avn gjensodes S ja 'le , I D it N avn Guds Engle knccle!

I D it F r e l s e r - N a v n hernede E r et F r i s t e d nndersnldt

Fra al S vnd og fra Gnds Vrede, Fra al Sjoelens Torst og S u lt, Fra al Verdens S org og Nod, Fra Forknrnkelse og D od, I D it Fresseruavn er Freden, Troen, Haabct, Kærligheden.

D erfor J e s u S - F r e l s e r n a v n e t, GndS eenbaarne S o n s, min Tro H ar med Hjertets Arme favnet, Evig det bos mig stal boe, Her det tom et Moderstjod S kju le r mig for S vnd og Dod, Hist det som et Wrescrde

Ekjenker mig min Herres Glcede!

(Egen Mclodi.)

.5 7 8 . V e rre n , Han har besogt sit Folk, Natten, hun blev til Morgen,

Menneskens S o n , Gud-Faders Tolk, Slukket nn har al S orgen!

F r e l s e r e n laae i sorten Jord Ncetter saavelsom Dage,

Men det opstandne Livsens O rd Doden ei meer kan smage.

(14)

9

Kirken, hun sad i Enkestand, Sorged for den Eenbaarne,

Glentte, at han i Gravens Land Stormede Dodens Taarne.

D eraf udsprang den bittre S o rg Ligstvrd med Graad og Klage, Hulken for Sang paa ZionS B org, N a tte r saavelsom Dage.

Herren, Han er dog S ine tro, Ogsaa naar de m istvivle,

Roser han lob paa Torne groe, Larte os saa at smile.

Blegt som et Liig var Livets O rd , D odt det os laae paa Tunge,

Aand dog fra Herren i del soer, Engle derom v il sjunge.

Synger da med i hoien S k y : Ordet stod op as Dode,

Lyder i Aandens Krast paany, Tander, saa Tunger globe!

Lever nu op, I Christne smaa!

N n er her godt at vare,

Alle Guds Engle med os staae, V il jer paa Hander bare.

Frelseren laae i sorten Jo rd, S idder paa MrenS Throne,

Aand og Liv er for oS hanS O rd, Gladen vor Psalmetone!

(15)

10

(Egen M elodi.)

§ 7 9 . C h ris t sted ep as Dode I Paaske M orgenrode!

T h i synger lydt eg sjæleglad Hans Menighed i allen S ta d : M re vare Gnd i det H oie!

Christ stod op af Dode, Assonet er vor B ro d e ! T h i synger lydt og sjæleglad Hans Menighed i allen S t a d ! M re vare Gnd i det H o ie ! Christ stod op af Dode, I Himlen v i ham mode!

T h i synger lydt og sjaleglad Hans Menighed i allen S ta d :

M re vare Gud i det H oie!

(M cl. Christ stod op as Lodc.)

<7^

§ 8 0 . -^esuS, himmelsaren, H o it over Engle-Skaren

N u sidder ved Guds lloire Haand Og sender os sin Faders A a u d ! B oier Alle K n a for vor Frelser!

Jesus himmelfaren, Udsender Engleskaren

A l Jorden rundt t il stue Sm aa, A t vinke dem til Himlens D la a ! B oier Alle K u a for vor Frelser!

Jesus hiiumelsaren, D og midt i Folkeskaren

(16)

Uddeler Himlens V iin og B rod, E r med sit Folk i L iv og Dod.

B o i er Alle Kino for vor Frelser!

(Mel. Fra Himlen hoit kom vi nu her.)

A K / , ^ u , som den store Pintsedag Opflammed Guds Apostel-Lag,

Og gav dem Bod for alle S a v n , O , kom til os i Jesu N a v n ! G ud H e llig-A a nd! fa kom t i l os, B o r Ufvrstaudighcd t il Trods,

Saamauge, som dog troc paa bam, D er bar for Alle Korsets S ka m ! Ak, faderlos er uden D ig

Den lille Flok paa Jorderig, O g, som bvcrt Legem uden Aand, E t D ytte kun i Dodens H aand:

D u os gjensoder i vor D a ab T il Borncret og Baruehaab,

Og voxe maae ved D ig de Sm aa, S kal Herren de til Hoved naae.

D u giver Ma?lk i Modersijod, D u mcettcr os med LivelS Brod Og som en Fosterfader fiiu,

D u sijeenkcr os med Gleedens B iin . D u skaber Ordet i vor M u n d , S om uden D ig er Bogstav kun, D u ene loser Dodens Baand, T h i evig E t er Liv og A a n d !

(17)

D u er hanS Nost, som raabcr: kom T il Fristed mit for Dod og D o m ! D u sammcnfoier som Guds Haand Hans Menighed med H je rte b å n d . D u river ned hver Mcllemvceg, S om gjor splidagtig Lerrd og Leeg', D u stisler sand og evig Fred

I T ro og Haab og Kjeerlighed!

Kom Fredens, Kærlighedens Aand, Almeegtig, som Guds Hoirehaand, Og gjor til Eet os sjern og necr, Som have Liv og Sandhed kjerr!

Bevr altid ho§ oS steerk og mild Med Livets LyS oz Himlens I l d ,

Med Sandheds O rd og Naadens Rost, Med stadigt Haab og evig Trost!

Medvider i Guds skjulte R a a d ! D n har begyndt den store Daad, Fnldsor D u den med Velbehag Med Krast i os til Christi D ag.

(Mel. As Barnckow.)

6 S 2 . -Eom , o H e l l i g - A a n d , kom b r a t ! Gjennembryd den morke N a t

Med Guds Morgenrode!

I vort Hjerte Lcerkeslag Hilse Herrens klare D a g ! Vore Tunger glode!

(18)

13

Sjælesorger allerbedst!

Hjertekamrets cedle Gja?st!

Berr hos os tilstede

Med Guds Fred i S to rm og S tr id , E vig Trost i Treengsels T i d !

S lu k vor S o rg med Gleede!

Saligheden. T v iv l til T rods, G jo r indlysende for oS, Som ved Aand os troste.

Fole dybt, at uden D ig Tomt er A lt paa Jorderig,

Avner kun at hoste!

S ty rk og boi os med D in A rm ! G jo r den kolde Kundskab var m!

Deemp og Luer vilde!

Rens oS med D it Hjertesuk!

Ovdsk os med D in M orgendng:

Beemodstaarer m ild e !

Lad for os, som paa D ig troe, Livets Blomster overgroe

Gravens morke T ilje ;

Og ved Kirkegaardens P o rt B if t fra oS hver Skygge sort Med D in hvide L ilje !

(Mel. Christ sted op af Dode.) SS.Z. k r a fte n fra det Hoie, A lt som en I l d for V ie , Med alle TnngerS Liflighed Neddaled til Guds Menighed!

Takker Alle Gud for hans Ga v e !

(19)

14

K raften fra det Hoic,

G uds Aand, os sammenfoie

F ra Ost og Vest, fra S yd og Nord, T il G jasker ved Vorherres B o r d ! Takker Alle Gud for hans Gave l Kraften fra det Hoic

O s i vort S in d fornvie,

S om Herrens Folk med HimlenS Fred Udvalgte t il Guds S a lig h e d !

Lakker Alle Gud for hans Ga v e l (Mel. Af Ninia.1

> 0 lad D in Aa ud nu med os vare, V o r Jesus Christns, Herre sod,

S aa Dornene, vi til D ig bare, M aae dobes t il D in S c ie r-D o d ! V i efter D ig dem her opkalde, O lad dem i D it Navn ovstaae!

Om end de snuble, ei de falde, Men fare fort og M a alet naae!

E r Lobet langt, lad dem ei m a tte s!

Graaberrdet Tjener kom ih u ! E r Lobet kort, lad ei dem fattes

E n P lads, hvor hjemme selv er D u ! O skriv D it N avn i deres Hjerte, O g deres i D in hoire Haaud,

S a a de med D ig har Fryd vg Smerte T ilfa lle s i den H e l l i g - A a u d !

(20)

For Vuggen lyde Engletoner,

Lad dem ei doe paa Gravens B re d ! A lt som D u korscr, saa D u kroner, I Skyggcdalcn D n gaaer med!

lM cl. As Gade.)

.5 8 .D b irk e n er som Himmerige, Meget kan deu ligues ved,

S ljo n d t paa Jord den har ci Lige, Som Guds Naade og Guds Fred!

Meest dog lig en Barnemoder, Herren kalder den sin B ru d , Bed den^s Mcelk opvoxe Poder, S om ved Bcekke Pileskud!

Kirkens Favn og derfor kaldes Nettelig et Moderskjod;

N aar der sorges, naar der faldes, A ltid der er Hvilen s o d !

Kastes Vrag paa Kirkens Goder As den Sjast, som dem bar smagt, D a sorhaauer S on sin M oder, Og hans Dom er forudsagt.

Augres det med eerlig Smerte, Vendes om med ydmyg B on, Kirken dog med Moderhjerte Favner den forlorne S e n ! T il saamange som vi ere S iger dog hun m oderlig:

Foler, her er godt at vane!

B liv e r alle troe bos m ig!

(21)

16

Hele Verden ei opveier,

Hvad vi troe, og hvad vi veeb:

Himmerig paa J o rd vi eier I vor Frelsers Kj^vrlighed!

(Mol. Hvad kan o§ koinme til for Nod.)

686

. ^ a r Gud ei med os nutildags, M aa I s r a e l befjende,

B a r Gnd ei med oS nutildags, Med os det var til Ende;

T b i vi er knn en lille Flok;

Men Fjendens Hob er ralrig nok, S om os opsluge vilde.

D o g , Gnd skee Lov, nn hvert Guds B arn E r frelst as F rygt og Fare!

S om Fuglen i er Jtvgergarn V i faldt i Fjendens S n a re ; Men Snaren brast, og vi er fri, Fordi den Herre stod os bi, S om haver A lt at raade!

(M cl. At Wttstc.)

6 8

?.

8

l^ed Straalekrands om Tinde Forklaret J e s u s stod,

D et varmer os herinde Ved dybest H jerterod;

T h i naar han aabenbares I Stovets Egn paany.

Skal vi med ham forklares, Ham mode hoit i Sky.

(22)

17

Han stod paa Tbabors Hole, Den Guds og D avids S o n , Som Solen var bans O ie, S om Lys hans Klædning stjon.

Med Venner fra Grids D olig V o r Frelser stisted Ord

O m K ors og Dod sortrolig, Om Seng i sorten Jord O hor mig D ro t, D n Kstrre, Udbrod da Peder glad,

Her er saa godt at vcvre, E i meer vi stilles a d ! V i sidde i det Lave, V o r Frelser over S o l, V i sidde mellem Grave, Han paa Guds Kongestol.

Dog godt er her at vcrre, D et volder Herrens O rd , S om Aanden, t il hanS M re , O s troster med paa Jo rd.

Som Venner i Guds D olig Med bam v i stiste O rd Om Kors og Dod fo rtrolig , Om Seng i sorten Jord.

V o rt K ors er uden Jammer, V o r Dod er uden Draad, V or Grav et Sovekammer, V o r Herres Liv vor Lod.

(23)

18

Hans Aand er i vorK ja'de, Hans O rd er i vor M n n d , Ham selv vi see med Glaede

N u om en liden S tun d.

T il J e s u C h r i s t i W re D et tone hoit i S k y : O , bcr er godt at vane I Herrens K irk e ly !

( M l. A f Barnckow.)

til Guds Huns vi gaae Og banke trostig paa:

„Luk op ", det er vor B o n ! V i lede om Guds S o n . Som Lynild farer brat, O s Doren er opladt,

I Daab med Aand og Vand, Her staaer vor Frelsermand.

V o r Sjccl er dov og stum For Evangelium,

Men hores v il Guds Ord, Og fores trindt paa Jo rd . Gudsord t il Sjcel og Krop D et siger selv: „luk op ! Afsiger Lsgnen T u ,

Og troer Guds Sandhed n u ? "

D e t er hans Epbata, Og Tungen svarer j a !

Guds Nost, som Almagts Haaud, O s skar sor Tungebaand.

(24)

19

S aa levrer os Guds S on S in egen Barnebon, Jndaauder i ro rt Bryst S in egen Barnerost.

Guds S on med Fadersavn O s girer B arnenarn, Gud siger om ro r B o n : D en kommer fra min S on.

G uds Aand r i har i P ant, S aa det er rist og sandt, B i er Guds Borneslok.

Han har til Alle nok.

Fuldt op vor Fader^hnld H ar as det rode G u ld ,

A f Hjertenskjcerlighed,

Med Fryd, med Liv og Fred.

I Jesu Christi N a rn , Han tager os i F a rn , Og kysser i os ind E t himmelsk Barnesind, T h i synge vi i Chor

Med Engle: Fred paa J o r d ! Gud-Fader N a t og D ag I os har Belbehag!

(Egen Meledi.)

6 8 9 . >

0

p dog Z io n ! seer du ci Seirens palmestroede Bei

T il Guds Huns i H im m e rig ! D e t er og beredt for dig.

(25)

20

Korset vel for b ie staaer,

Langs med Svallgct Veien gaaer, Men hvor H e r r e n har sin Gang, D er er Englevagt og Sang.

Klippegrund gjor Foden saft, Frygten fluer for Haab i Hast, Naaden staaer, hvor Synden faldt, Kjcrrligbed forsoder A l t !

Troens O rd med Sandheds Aand O s ledsager Haand i Haand,

Aandens Glod og Herrens Nost Skjcenker os en evig Trost.

Paradisets V iin og Brod S tyrker os i Liv og D od, Keempeskridt vi gjor opad

T il den hellige Guds S tad.

D er er Gammen, Fred og No, D e r vi skal for evig boe, Gaae, som under gronne Lind, T il Vorherres Glcvde in d !

(Mcl. Af Rung.)

^ a a J e r u s a l e m det ny, Paa den store Kongens B y ,

Lad oS alle bvgge,

Med GndS Aand og med Guds S o n , Under Sang og Suk og Bon,

I Guds Vingers Skygge!

Stadens Grundvold fast og reen, Kirkens Hovedhjornesteen,

(26)

21

Brise vi saa gjerne;

D et er Herren J e s u s El ) r i s t , S om urokket staaer forvist, Falder end hver S tje rn e ! Lad det kjeudes, Herre god!

Huset her flaner saa i Fod Paa den sande K lip p e !

Dufte lad dets Blomflerkrands, S traale lad det i D in G la n d s ! A ldrig lad det g lip p e !

Negn os t il D it Vennelag, Under vort det ringe Tag

Vårdiges at troede!

Hor vor B on og bor vor S a n g ! G iv „ D i n F r e d " sin rette K la n g , O s vor Herres G la d e !

(Mel. Jeg veed et evigt Himmerig.) 6 9 / . ^ n , Frelser, fandt D in H jord

udi En slet fortvivlet Vaade,

S trar hegned du en Faarefli Udaf din store Naade.

Didhen du kaldte hver og een O g vilde dennem lede

Fra S a ta n , S vnd og Dodens Meen Og fra din Faders Vrede.

N u veed jeg Vei til Him m erig, Den bor jeg aldrig dolge.

D e t er, o sode Jesu T ig , Jeg v il D ig ogsaa solge.

(27)

22

D u Veien er til Salighed, Og Himlens Fryderuge,

O g ingen anden S t i jeg veed I Verden af at sige.

M in Jesus, som mig skuffer ei, M en v il mig tro lig låne, M en viser t il sin Kirkevei, O g selv mtn D o r v il rurre.

Jeg der saa f t it gaaer ud og ind, O g finder Sjeelefode,

D e r himmclqveegcr S jc rl og S ind O g lergger Synden ode.

Her kan jeg udi Fryd og Fred Hans Kirkes Gode nyde,

O g siden i hans Salighed Evindelig mig fryde.

Jeg seer i ham en aabcn D o r, En D o r til Himlens Throne, Jeg seer det, jeg ci kjendtc for,

D in evig friste Krone.

(M el. Enhvsr, som troer oa bliver dobt.l

Z .Y 2, E o m Honcn klukker mindelig, S aa Kirkeklokken rin g e r:

O , kommer Sm aa nu brat til m ig!

See, hvor jeg breder Binger, A t vogte jer med K ra ft og Flid F o r Hog og Rcrv til evig D d , S om Honen sine S yurde!

(28)

23

D et Herren er, som kalder saa Med klare Klokketoner;

O , lad omkap til ham os gaae, V o r kja'rlige Forsoner!

HoS ham er Freb og H vile ret, Hans Aag er godt, hans Byrde let,

Som Honens for de Speede!

(Mel. Kirken er som Himmerige.)

O .M . h e rre n s Rost, som aldrig brister, Leert mig har, hvad og jeg troer:

A lt, hvad for Hans Skyld jeg mister, Faaer igjen jeg paa hans O rd .

Kunde over Ham jeg glemme Med mig selv m it Eget nn,

HoS min Gud jeg da var hjemme, Kom som m it Hans Liv ihn.

Veer kun altid Sjeelens Oie S tad ig t il Vorherre vendt, D a paa Evighedens Hoie Pintseblns for mig var teendt.

D a vidaaben stod Guds E d e n For m it Oie og min Fod, I Gudshaven med Gudsfreden Lys jeg drak af Livets Flod !

Vilde jeg af In te t vide Uden Christi Kjaerlighcd, D a var mine Kaar saa blide Som min G uds, der A ltin g veed.

(29)

24

Fik m it Hjerte ret at finde, Uden ham er A ltin g dodt, D a var han i Hjerte inde, Med GudSlivet evig sodt!

Turde jeg paa Verden treede, Med dens Lyster G uld og GlandS, I n d jeg t il min HcrrcS Glcrde

G ik med Brudens Noseukrands!

(Mel. Deilig er den Himmci blaa)

6

. ^ . d l l t staaer i Guds

Fadcrhaand, Hvad Han v il, det gjor hanS Aaud, A f Guds Naade til Guds W re E vig glade v i skal veere

I Vorherres J e s u N a v n ! Sikkre p a a , vor Arv og Lou E r med Guds eenbaarne E au, As G uds o. s. v.

Faelles om hans Liv og Fred, Lys og Krast og Herlighed, As Guds o. s. v.

(Mel. Af Ninig,)

6

.

9

S. ^ i n Vogn gjor han as Skyer blaa, I Aag han Storm e speender;

Den ganske Jord med K lip p e r graa S om Vox er i hans Hamder;

Hans Sveerd er hvast, hans S p ir er godt, Hans Folk er v i, den D rotters D ro t, Hans Navn er J e s u s C h r i s t n s !

(30)

25

Guldkronen herrer ban ilon.

Og Svcerdet helst i Stede, , Og som den bedste Faders S o n ,

HanS Lyst det er at bede;

For alle Ssirle beder han,

Og beder dem med Bnd om Land, E i at forsmaae hans K rone!

Hans Bon er stcrrk, HanS Bnd er godt, ' Me d Gud os at udsone;

'M e n dog, fordi ban her med S p o t K un bar en Tornekrone,

jE r Verdens Daarer til Foragt Hans Julebud, hans Kongemagt, Hans Fred og M a nds og G llrd e ! Men naar tilbage aabenlyst.

S om han opsoer, han kommer.

Og naar Bastrnens D ro n gjor tyst F o r ham, al Verdens Dominer, D a , vel Enhver, han kjendes ved I Gud sin Faders H erlighed!

-Dem vis er Livets K rone!

(Mel. Kvindclit, Din Tro er sier.) Z .9 6 . „ s m u le r under Herrens Bord Hunde smaa opsanke!"

D et var Hedning-Kvindens O rd, Mm yghedens Tanke.

„ S to r er Troen, K vinde lil, lD erfor stee D ig , som D n v i l ! "

D et var H e r r e n s T a l e , Faldt som D ug i Dale.

2

(31)

26

Smuler mider Herrens Bord Sanse fromme Sjasie

T id ^ med Hedning-KvindenS O rd , Maae te dybt nedlneele,

Onske sig i asien Stund

Lamme S v a r af Herrens M u n d : Hjertet med sit Tykke

O nfker sig til Lukke. —

Gaaer det, Herre, som jeg v il, M aa m it Hjerte raade,

D a , saalcenge jeg er til, Truster mig D in Naade;

Liden i T i t Himmerig

Sidder jeg tilbords med D ig Og hos D ig og D ine

Glemmer Dod og P i n e ! Men vort Hjertes dybe Lysi T il i Himmerige,

Hvilende ved Herrens Bryst, B e e r d i g Tak at sige.

Den f o r skeer ke Herrens Aand, S aa den spreenger alle Baand, Herlig overvurder,

Hvad end er til H in d e r!

(Mel. Af Liiiiiemann.)

6 .9 7 . „A 'v in d e lil! D in Tro er stor, Skee D ig , som D u v ild e !"

I det rige NaadenS Ord Sprudler Livets Kilde.

(32)

27

Det var Herrens O rd engang T il den Hedning-Kvinde,

Omn, mens Klokkerne bar Klang, Aldrig gaaer af Minde.

D et er stadigt Herrens O rd T il hvert H jertelille,

Naar Han seer, dets Tro er stor T il Hans Vine milde.

Gjerne det ved Hnnde smaa L ig som Kvinden ligner,

N aar kun S m uler det kan faae A f hvad Gud velfigner.

S m uler af det Livets B rod, Som fra Himlen kommer, D et er Leegedom for Dod,

S(vd til evig S om m er!

S vng da, Hjerte bvett, som troer Paa Guds S on den lille,

Evig Tak for Trostens O rd : Skee D ig , som D u vilde! ;,:

N aar det skeer, hvad Hjertet v il, Som er Livets Seede,

D a er S o rg og Dod ei til, Men kun Liv og Gleede.

D et v il og vor Frelsermand, S org og Dod han Hader- Liv og G la-de lover Han Evig hos sin Fader!

(33)

28

S elv er han det Livets B rod, Hvem deraf v il aede.

S kal indgaae, trods Synd og D od, T il Vorherres Gloede.

(Egen Melodi.) 6 .9 8 . -Elvnke og klage, Naettcr og Dage,

M a a , hvem der vaagncr paa Afgrundens Nand, Horer knn Loven

Tordne fraoven:

Doe, eller gjor hvad en Synder ci kan!

Sjunge og kvaede, Gnrde af Glcede,

M a a , hvem der hviler i Frelserens Favn, Finder sig trostel,

Foler i Brystet

Naade for Naade og Bod for alt S a vn , Smilende doie

Traengsel og M oic

Juble ved Korset i Frelserens S p o r, D et efterhaandcn

Laerer os Aanden,

G ivor os Forsmag af Himlen paa Jord ! (Egen Melodi.)

6 9 9 . A g fandt en Trost, da Byrden tungest laae, M it vaade B lik et deiligt B illed faae;

Jeg spurgte G u d : hvi boier Korset ned?

Et S v a r jeg fik, det gav mig atter Fred.

(34)

D it K ors, det er et Favntag jo saa omt, E t Favntog hvorom Berden ei har d ro m t;

D et varsler om. D u hviler i min Favn, D et vidner om. D u vandt et B arueuavu.

E t Favnrag, ja , nu fluer jeg det grant, E t Favntag Barnet hos sin Fader fa n d t;

N aar ban den speede rrykker til sin B arm , D a hviler Barnet i sin Faders Arm.

D a kan det flee, den storke Kjaerlighed Omfavner fastere end selv den vced, Og Barnet omnier sig og grerdcr smaal, Skjondt Kærligheden meente det saa godt.

J a , jeg er svag, derfor jeg fceldte Graad, D a Korset faared med sin steerke B ra a d ; M it K jvd gjor ondt, men Aanden takker

til, A t D u , min Frelser, faa mig favne v il.

S aa v il jeg ligge rolig ved D it Bryst Og lulle Hjertet ind ved denne Trvst, D u elsker mig, derfor D u favner fast.

Det er min Trost, omend m it Hjerte brast.

J a , jeg er svag, min Sjast er syg og mat, Rcvk Livets Roser mig i Smertens N a t.

O g skal mig Korset alter bvie ned, Lad mig da fole det er Kjcrrlighed.

iMcl. Hjertelig mig nit lmigcs.)

6 '0 0 . ^ Jesus, Morgenstjerne, D u S o l, som daler e i !

(35)

30 T ig solger jeg saa gjerne, H vor D u gaaer sor paa B ei^

Naaer D i et her v il briste Og ci kan stimle meer, D u l y s e r paa det Sidste, O g ved D it Lvs jeg seer.

0 Jesus, Livets Kilde, H or dog, hvad tidt jeg bad:

D u hos mig blive vilde, S aa er jeg meer end g la d ! Og v il cud H j e r t e t briste 1 Dodeus Favn med G ru , D u l e v e r paa det Sidste, M it Liv er, Jesus, D u !

(Egcn Melodi-)

-vHeg lever og veed hvorlcvnge suldtrost, Jeg lever til Herren mig kalder;

Jeg lever og venter den faldende Nou, Jeg lever som Gjcesten paa sremmede Kyst T il Faderen Barnet hjemkalder.

Jeg doer. og jeg vced, i hvad Time det skeer, D et skeer i Bestikkelses-Stunden;

Jeg toer, naar ei Doden mig jkralker meer.

Jeg doer, naar m it D ie Fnldendeljen leer;

T h i Kilden til Livet er fnndet.

Jeg reiser og veed, hvor lkreisen gaaer lun,

Den gaaer til Guds evige R ige;

(36)

31

Jeg reiser t il A n d e n s Fader og Ben, T il Landet, hvor aldrig med S org igjen Fra Sjcelene Sjcelene vige.

^eg lever et saligt Liv alt i G lid, Jeg doer knn for evig at leve;

Jeg reiser

med

Glcedeus livsalige Bud — H vor aander jeg ei den Glcrde ud Hver S tu n d jeg i Verden mon leve!

(Mel. Hvo ikkun lader Herren raadc.)

6 0 2 . R ce r lovet D u , som evig vaagcr.

Mens Verd'ner siumre under D ig ! D it V ink bortvister Jordens Taager, Og N at ril D ag forvandler sig.

D u tom D it mindste B arn ih u ; B o r G ud, hoilovet vcrre D u ! D u aabned' vore Dienlaage, De lutkeS evigt, naar D u v i l ; O , leer os bede, levr os vaage O g prise D ig , mens vi er r i l ; Lad ogsaa Sjcrlens Die see!

V o r G jerning i D it Navn lad ffee!

Og hvad vi see, og hvad v i hore, Hvad Sjcelen fatter af D in Aaud, Lad det til D ig , vor Gud, oS fo re ! V o r Salighed er i D in Haaud.

Judslut al Verden i D in Favn, Bonhor os, Gud, i Jesu N a vn !

(37)

(Mel. Den Tid gaaer an, som Jesus rc.)

^ c n neermer sig, den Time forudsat, D a al min S org jeg sige stal Godnat, Den „lille Flok" jeg byde flal Farvel, F rygt ci for den, som kun slaaer Kjod

ih je l!

Velsignet vcrrc stal min Udgangs D ag, D a faaer t il G u lv jeg, bvad nn er m it

Tag, Og bvad jeg her kun saae som trvkt i

Leer, Lyslevende i al sin Glands jeg seer.

O D n , m it Lys og Liv i Dodeus N a t, M in Ven i Nod, som Ingen har fo rla d t!

M in JesnS, D u er trofast da, som for.

O g lukker op mig Templets stjonne D o r.

D u er m it M a a l, min Perle og min P r iis , D et rette Livets T nv i P a ra d iis ;

N aar D ig jeg har, da har i Eet og Alk Jeg, hvad Gud Fader selv har Fylden

kaldt.

O , ruvr da min, og virk i mig saa vidt, S aa M it i Kjcrrlighed kan blive D it , Saa i D it sidste Kys paa denne Jord Jeg smager evig Sodmen af Guds O rd !

(Eizcn Molodi.) Ilr o lig e H jerte !

(38)

33

Hvad feiler D ig dog?

H v i gjor D u D ig Smerte, D u ei har behov?

E r Han ei vor Fader, som raader for A l t ! E r ei vore Tim er og Hovedhaar t a l t ! H ar os ei den Bedste til Venner u d v a lg t!

H ar ei med de F^vrre V i favrefte H a a b ! Hvad sagde Vorherre T il os ved vor D aab?

V a r ikke det Ordet, som passer kun sig T il dem, der indtråde i Guds Himmerig ! Fred vcrre med E der! „ F r e d vcvr e

med D i g ! "

Hvad kan D ig vel skade, M in Sstvl, med Guds F re d ! Guds Engle er glade

For evig derved.

Hnn holder for Doren, den dejligste B ru d , V il ei D u mod hende med Glcrde gaae ud, Med Favntag udbryde: velkommen

fra G n d ! S i t In d to g lad holde

Den himmelske B rud, Med Kcemperne bolde, S om stride for G u d !

H vor bun er tilhnse, Guds Engle v il boe, H vor hun sidder stille, gjor ingen Uro, D er stiger vort Haab og grundfæstes

vor T ro.

(39)

Urolige H je rte !

2i>k ep fer Guds F re d ! S em dulmer al Smerte Og smiler derved!

Guds Fred er en D ron ning , Hau selv giver P r iis . Hvo hende mon hylde, i Sandhed er v iis , H ve r hun har Hoifivdet, er Guds

P a ra d iis ! sM cl. Dam pier ep I Folk, lem leve.)

6

i) S . „ fr e m a d , bedre!" - Ebristne, niindeS I endnu det gamle O rd ,

S om i Skriftens Rigdom findes O s til Trost paa syndig J o rd ? Jonathan med Venskabs M und Talte det i Farens S tu n d ;

S om et Livsenstcgn med Smerte Naacde det til D avids Hjerte.

„Fremad, bedre!" — Ordet lyder End til Sjcelen mangen S tu n d , Og sin NreringSolie gyder T il vor Tro i Hjertets G ru n d ; Jesu store Kjcerlighed

Ilden O phor bliver ved I en Verden, fuld as Fare, S in e Venner at advare.

„Frem ad, bedre!" — Ak vi tnvnge S v a rlig til den Vennerost.'

Hjertet v il saa gjerne heengc L ig ved Jordens Glands og Lyst.

(40)

35

Sjaelen med sit Haab, si" T ro , T id t v il her sig slaae til No, B ygge .H ytter J i l Guds W re, H v o rh e n tykkes godt ut va?re.

„Frem ad, bedre.'" — det er Naabet, Herrens Feltraab til vor T ro ,

Forsi, naar Kampen endt er, Haabet Lover os med Seiren N o ;

0 , men Troens Fevrd og S trid Varer ved jo al vor T i d !

D et er det, som Herrens Stemme V il, at vi skal aldrig glemme.

Tak da, sode Jesu Cbriste, Himmelven og Frelsermand, D u v il Ing en as os miste Her i Fristelsernes Land;

D erfor lyder redebon

A ltid Roften til vor A a n d : 1 , som Faderhjemmet kjender,

„Frem ad, bedre.'" — Herrens Venner.

(Egen Melodi.)

6 0 6

. U fo rs a g t, veer paa

Vagt ? Jesus

haver det

A lt

fu ld b ra g t.

Han har vundet det siore S la g , S ata n bundet til Dommedag, Aabnet os Himmerigs P o rt.

Uforsagt veer paa Vagt ?

Jesus haver det A lt fuldbragt,

^uark ban kommer at hente sin Vrnd

(41)

36

Fra det fremmede Land til sin Gud, Hjem til sin himmelske Fred

Uforsagt rcer paa B a g t!

Jesus harer det A lt fuldbragt, H ar D u kun O lie i D it Kar,

Brcender D in Lampe kun lys og klar, Kan D u ham mode med Fryd.

Uforsagt rcer paa V a g t ! Jesus barer det A lt fuldbragt

A ldrig ban fceldes med M a gt eller List, D ier ban llrnge — ban kommer dog r ift, Gleeder D ig saa desto meer.

Uforsagt rcer paa V a g t!

Jesus barer det A lt fuldbragt.

Han kan D ig troste i al D in Dec, Han cr D ig ncer, som Guds Engle see, Jesus D in trofaste Ven.

Klokken slaaer Tiden gaaer, Evigheden sorestaaer;

Lad os bruge deu kostbare T id , Tjene Vorherre med al ro r F lid , S aa ftal r i nok komme hjem.

(Mcl. Kirken det er et gammelt HuuZ.)

6 0 7 . § t o l D u kun paa D it F a d e r ­ r o r ! Lad D ig derfra eiftorlokkes!

Himmel og Jord engang forgaaer, Aldrig dog Faderror-rokkes !

(42)

37

D et er Guds O rd i Barnemnnd, Klippe og S kjold i Farens S tu n d , P ant paa Gnds-Faderligheden!

Agt det kun pe l! i J e s u Navn Bedes det maa alle Dage

Som af et B arn i J e s u Favn, D er kan hans Kæ rlighed smage, Foler det paa sig, alt hanS H a ab FodteS af T r o e n i hans Daab, Boxer med J e s u s den Li l l e!

Kom saa ihu med M und og Haand, A t „Herre J e s u s ! " det rette

Lceres kun as den H e l l i g a a n d , Hvem alle D aarer sorgjcette;

Han aander Liv i J e s u N avn, Han lcegger oS i J e s u Favn, Lcrgger hans Bon os i M unden!

Beder D u saa D it Fadervor, Aanden med Faderens Stemme Hjemler D ig J e s u Bornekaar,

S aa i Guds Huus D u har hjemme;

T h i kun Guds a?gte Dorn har M und T il uden Tant as Hjertensgrund Gud dereL Fader at kalde.

(M el. Jesus, Sjcrleus lyse Dag.)

6 0 8 . § e rre n strcekker ud, sin A rm , Smaae v il han velsigne;

Kommer, Smaae, til Jesu Barm , Lerrer ham at lig n e !

(43)

38

D ob , gjenfod dem, Herre from, D y b t i Livels K ild e !

A ld rig de t il D od og Dom S ig fra D ig forvild e!

(M el. Frugt, mit Barn, den snude (snd )

6 0 9 . d o m m e r hid kun med de Smaae, Som ei Godt og O ndt forstaae,

I hvis M und ei sindes S v i g ! Just til dem er H im m erig:

Deres Sjcel er i Guds Haand, De bedrove ei hans Aaud, Laste ei hans Ledebsand.

Fodt af Kfodet er dog K jod, Frugt af S yud og Scvd til D o d ; Fod'sel kun af Vaud og Aaud Loser S ynds og Dodcus B a a n d ; Herrens Daab forirden S v ig , Skjccnker os vidunderlig Indfodsret i Himmerig.

Dcrrer da de Smaae til ham, S om borttog vor Synd og S la m ! Han vclsiguer med Guds Haand, Dober med den Hellig Aaud, H ar i sine Kllvder fvobt, Har fra Doden dyrckjobt

Hver, som troer og bliver dobt.

Jesus kalder ad de Sm aae;

Hvo tor dem i Leieu staac?

Souneu, i sin Faders Navn,

(44)

39

A åbner dem sin omme Favn, Lukker i sit Himmerig

For Enhver, som bryster sig, L i l ei vcere Barnet lig.

Naadeport til P a ra diis,

S p rin g da op til Jesu P r i i s ! Livets Flod, som, klar i V aar, Bandede Guds Urtegaard, I Treenighedens Navn

S p rin g D u ud as Jesu Favn, Raad D u Bod paa S tovets S a v n !

(Egen M elodi.)

6

/

0

. E n h v e r, som troer og bliver dobt.

Han vist skal salig blive.

T h i ban ved Jesu Blod er kjobt, Som ham sit Liv v il give,

Og blandt Guds B orn t il evig Fred Og Himmeriges Herlighed

Hans Navn med 2Ere skrive.

B i sukke Alle hjertelig Og udi Troen sige, .

Med ydmyg Bon, Enhver sor sig:

O Jesu, lad os stige

Bed Daabeus Krast i Dyder frem, Og sor os saa ved Troen hjem T il Herlighedens R ig e !

(Mel. Julen bur Englelyd.)

6

/ / . '^>lset som Gud har bygt.

D et kan trygt

(45)

40 S o m paa en Klippe hvile Og smile.

Lap Stormene kun suse!

D e t er i Herrens H aand;

Lad Dolaerne kun bruse!

D e t er Himlens Baand.

Hvad fast er bygt paa Klippe, E i vakle kan og glippe,

A l Verden skal forgaae, G u d ! D it Huus stal staac.

B i, som i Jesu Tro Lavt mon boe,

Her paa den aabne S lette, Med Rette,

HoS Herren god tilhuse, Kan rolig bore paa, H vo r Dolgerne de bruse Om vore Hytter smaa;

V i har, med alle Vinde, D et hyggeligt derinde, V i har, med Gud i Pagt, Fred og Englevagt.

(Mcl. Af Weysc.)

6

/

2

. ^ e t er saa yndigt at folges ad For To, som gjerne v il sammen vcere, D a er med Glcrden man dobbelt glad, Og halvt om Sorgen saa tung at kurre;

J a det er Gammen At reisc sammen, N aar Fjederhammen

E r K æ rlig hed !

(46)

_______

D et er stia hyggeligt allensteds.

H vor Smaae og S tore har Eet isinde, Og det, som drager de store Las, I Hjertekamret er inderst inde;

J a , det er Gammen A t holde sammen, N aar J a og Amen

E r Hjertets S p ro g !

D et er saa herligt at stole paa,

V i har en Herre, som A lting magter, Han os ei glemmer, naar vi er graa, Hans Naade rakker til tusind S la g te r;

J a , det er Gammen, A t allesammen E r J a og Amen

Guds Naades Ord

D et er veemodigt at stilles ad

For dem som gjerne v il sammen vare, Vien, Gud stee L o v ! i Vorherres S ta d For evig samles de H jertenskjare;

J a , det er Gammen A t leve sam.men :,, H vor Ja og Amen

E r K ja rlig h e d !

Hvert M gtepar, som med K jarligbed, I J e s u N avn, holder B ryllupsgilde, Skjondt A lt i Verden gaaer op og ned, Skal finde tidlig og finde silde:

D et er dog Gammen A t sidde sammen,

41

(47)

42 H vor Arne-Dammen

E r Kjeerltghed.

(Mcl. A f Helheden oprunden er.)

6

/'^ - ^ u ledte frem, Algodbeds Gud T il forste M and den forstc Brud ' I Paradisets G auge;

De lagde glade Haand i Haand, T il Eenbed vied' dem D in Aand,

A Ebor af Englesange;

K j.v rlig , liflig skabtes Kvinde T il Mandinde,

T il med Blide

B ly at staae ved M antens Side.

O , bor os, alle Slcegters G u d ! Belsign den Brudgom og banS B rud , S om ber for D ig frcmtrcrde!

G iv BrvlluySpsalmen Efterklang As Paradisets Englesang

T il M gteparrets Glerde!

D in Haand, D in Aand kjcvrlig boie, Sammenfoie

Dg forbinde

Dannemand og Dannekvinde!

(Met. Guds Godhed vil vi prise.l

K o m , lad os trostig vandre V o r korte Balfartsgang,

Dg storke saa hverandre Bed Haab og Bon og S a n g ; Som gode Born vi maae

(48)

43 Paa Veien ikke stride, GudS Engle ved ver Side Som vore Brodre gane!

(Mcl. A f Darnckew.)

H ar G uld i M und,

For Natten Gud vi love;

Han leerte os, i Jesu N avn, Som Barnet i sin Moders Favn,

N i Alle sodt kan sove.

Morgenstund

H ar G uld i M und, N i t il vort Arbeid ile,

S om Fuglen glad i Skov og Vang Udflyver med sin Morgensang, Gjenfodt ved N attehvile.

Morgenstund

H ar G uld i M u nd, Og G uld betyder Glcede, Og gladelig er hver en D ag, S om leves til Guds Velbehag, Om end v i maatte grcrde.

Gaa da frit Enhver til S it

Og stole yaa Guds N aade!

D a faae v i Lyst og Lykke til A t gjore G avn, som Gud det v il, Paa allerbedste Maade.

(49)

44 S o l opstaaer,

O g S o l nedgaaer,

N aar den har gjort sin G je rn in g ; Gnd gire os at skinne saa,

Som Himmellys, stjondt af de smaa, D a randt for os G n ld te rn in g !

(Cgm Melodi.) 6 / 6 '. ( ^ n d stee Tak og Lov!

B i saa deiligt fo r,

Barnet laae med varme Kind paa Pnden.

O p som Fuglen frisk, Rask som Havets Fisk!

Morgensolen title r gjennem Ruden.

Med hiin Glands fra Sky Kom der Lys i B y ,

Kom der G lim t as S o l i alle Sjcele.

Alle Haner goel.

Hilsed glad Guds S o l,

Alle vervre Tunger smaa fik Malle.

E i den mindste M u u s Savner Tag og Huns,

Fattigst Spurveunge har sin Rede, E j den mindste Fugl

Savner Ly og S k ju l,

V i stal heller ei om Fristed lede.

Lvstelig Hanen goel Hilsed glad Guds S o l;

For hver Sjcel er Lys og Lyst oprundet.

N n til Arbeid frist,

(50)

45 Rask som Fugl og Fisk

Godt begyndt, det Haloe snart er vundet.

(Mcl. Hvo ikkun lader Herren raade.)

6 / 7 . ^ l i v hos os, Mester, Dagen helder ! S aa bad i Emaus de To.

O Trost, som Skriften mig fortæller, D u blev og gav dem H jerte ro;

H or ogsaa os, D u Naadens S on, V i bede just d-m samme B o n !

B liv bos os med D in Aand tilstede, O Mester, hver en Astenstnnd,

A t vi den rette Bon maae bede, For D ie t lukker sig til B lund,

Med ydmygt Snk af Hjertets Brost, Med Haab om Naadens H im m eltrost!

B liv hos os, Mester, med D in Gleede, Naar Lvkkens Aftensol gaaer ned,

N aar Smertens D ug v il Kinden vade.

D a styrk os i Taalmodighed;

F o rta l os om D in egen Vee, Og at du bad: Guds B illic skee!

B liv hos os D n , naar Dagen helder, Den sidste Livets bitlre D ag ,

Naar Gravens N at med M a gt udvalder, D g Frygt og S org gjor falles S a g ; Med Haabets Skjold udruste D u Den bange S ja l mod Dodens G r u !

(51)

46

Na ar da ei Verdens Trost os lva'ger, D u holder Nadvere med os,

B i drikke K ra ft af Naadens B a'ger Og bvde Gravens Kamipe T ro d s ; Med brustent B lik , men freidigt S in d V i flue klart i Himlen ind.

(Egen Melodi.)

6

/

8

. 2 a g e n gaaer med raske Fjed, Dagens Dorn maae i l e ;

Aftenroden bringer Fred, Nattens S tjerner H vile.

Lykken gjekker S to re , Smaae, Leger med G uldtanm ing;

Lykkeligst at hvile paa E r fuldendte G jerning.

Lid t dog Store, mindre Smaae Kan tilgavns fnldbringe;

B illie n seer vor Herre paa, G iver Kraften Vinge.

Lvkkens lunefulde S p il Leger ei med Sj al l e;

A lting foies fom Gud v il, Her er trygt at dveele!

Blomst skal bcere Frugt engang, Host stal folgc Som m er;

D ag er ei saa travl og lang, Aftenstund dog kommer.

(52)

47

Lad ved D ag kun ep eg ned Lykkens Tamning ru lle ;

^andt ved Kveeld tun Sjmlen Fred, Gik det som det skulde.

Mcl. Da^en gaaer med ra^ke Fjed, eller: Kvinde, e Din Tre cr stor.

6

/

9

.

2

mgen viger og gaaer bort, Lusten bliver sval og sort,

Solen alt er dalet brat, Det gaaer ad dem morte N at.

Tiden sagte lister sig, Glasset rinder hastelig, Doden oS i Hcrlen gaaer, (Evigheden sorestaaer.

Ksmre Sseel, kom det ibu.

Og derhos bekjend knu un, A t D i!, som et Adams B arn, HildeS tidt i Syndens G a rn ! Denne Dag er D u ei kvit, Uden at du suubled tid t;

Reis D ig og med Bon gak hen T il D in Gud i Himmelen!

Tv i Jesu Christi N avn T il hans aabne Naadefavn;

S lip ham ikke for han D ig Har velsignet fa d e rlig ! N u en Dag jeg cvldrc blev;

D et er fom et Mindebrev,

(53)

48

2

lt jeg med min Vandringsstav Ncermer mig den morke G rav.

Fire Fjcrle er den P ragt, H v o ri da jeg bliver lagt, Med et Lagen og lid t meer, Eier ikke saa en Fjer.

Alle verdslig Ting forgaaer, Jeg t il Herligbed opstaaer, N aar Gud ved Basunens Lyd Kalder mig til evig Fryd.

(Egen Melodi.)

6

'

2 0

. >§ fjerne Kirketaarne hist N n Aftenklokkerne ringe,

S n a rt sover liden Fugl paa Kvist Med Hovedet nnder sin Vinge.

N u lamles Freender kjont igjen, Som Fugleunger paasGrene,

Men den, som har slet ingen Ven, Han sidder i Kvcrld alene.

S n a rt ruller ud den stille N at S i t Skyggeflor over Himlen, Og den, som sidder mcest forladt, Seer op imod S tjernevrim len;

Og gjennem Himmelsloret nd D er skinner V in e fuldklare:

M ild t seer den kjcrre store Gud Herned med sin Stjernestare.

Han seer til sine Born da vist.

Han seer til Hoie og til Ringe,

(54)

49

S elv t il den lille Fugl paa Kvist, Med Hovedet under sin Vinge, T il dem, som sove, seer han hen, Han vugger Fuglenes G rene;

O g den, som har siet ingen Ven, Han lader ei sidde ene.

D et B a rn , som svues meest sorladt, Gud Fader selv v il bevare:

Han sender i den stille N a t T il Jorden sin Lngleskare;

De sprede deres Vinger ud, Naar alle Dine sig lukke;

S elv vaager hele Verdens Gud Ved Skabningens store Vugge.

(Egen Melodi.)

6 2 ^ . -^Leg er treet og gaaer t il No, Lukker mine D ine to.

Fader, sce i Kjcerlighed T il m it ringe Leie ned.

H ar i Dag jeg, kjcere G ud, Syndet imod D ine Bud,

Veer mig naadig, veer mig god, S le t det ud sor Jesu B lo d . See, o Herre, t il os ind O s, som har det samme S in d ; Seet, o G ud, D in Engleheer Om oS Alle fjern og neer.

Staae de syge Hjerter bi, Luk de trallte Dine i,

(55)

50 G iv vs Alle Fred og Ro I vor Herres Jesu T ro.

(Egen Melodi.) 6 2 2 . ^§ o v sodt B a rn lille , Lig rolig og stille,

S aa sodelig sov S om Fuglen i Skov,

S om Blomsterne blunde i E n g e ! Gud Fader har sagt:

S taaer Engle paa Vagt,

H vor mine de Smaae er i Senge!

Med Fingrene grande

S la a K o rs sor D in Pande, Med Gudsbarnets Rost S la a K ors sor dit Bryst,

S aa kan ingen Djcevel D ig gstvste;

S aa stal om D in Daab, Med Saligheds Haab,

S ig M indet i Barmen rodstvste.

Lceg Hamderne sammen, S aa l.vgger sig Amen T il Mesterens B on, S om stiger i Lou

Og lyder, hvor Englene kvcrde;

D et lille Guds Ord I Himmerigs Chor

Omsavne Guds Engle med Glcrde.

S o v sodt B a rn lille , Lig rolig og stille,

(56)

Og nyn paa det Navn Med Nanden i Favn,

A l Jorden til Salighed g ive t;

N y n : Jesns er min, S aa faur og fiin,

M in Jesus er Lyset og L ive t!

51

(M el. Hvo ikkun lader Herren raade.)

6 2 A . fo r a g te r ei de ringe D a g e ! S a a klang det over Tempelgruus

Fra Herrens M und, da Hcender svage Arbeided paa det andet H uns,

En Hytte kun at lignes ved Kong Salom ons i H erlighed!

Foragter ei de ringe D a g e ! Her In te t skeer ved Kcempehaand,

Her virkes ei ved Bulder fage,

Men A lt i S tilhed as min Aand, — S aa siger Herren stcerk og bold,

S om ene A ltin g har i V o ld . Foragter ei de ringe Dage,

I Vandringsm and paa K irkeg rnu s!

Foragter ei de Hcender svage,

S om bygge op paa Herrens H u n s ! Foragter ei den Hytte lav,

V i danne over Herrens G ra v ! Foragter ei de M id le r rin g e ! Her In te t skeer ved Kcempehaand, Her In te t lader sig fremtvinge,

(57)

52

I Stilhed virker her Guds A a n d ; Her A lt er la v t, og seent det gaaer.

S om Hjertet sidder, Hjerter slaacr.

A lt sonr det dunkle Hjertekammer, S aa er vor Kirkehytte lav,

D og M a rm or sijont med lyse Flammer T il Kirkevceg os Aanden gav.

O g til en Grundvold fast og reen Den gamle Hovedhjornesteen!

Foragter ei de ringe D a g e !

D et lykkes skal, som sirevet staaer, Velsignes skal de Hcrnder svage,

S o m lagde Grund med bange K aar, De scette sial paa Taget Krands, Og folde sig i Lampens G lan ds!

(Mel. Jeg vced ct evigt Himmerig.)

6 2 4 . ^ Jesu.N avn sial Alting siee.

Hvad endes skal med M re , Med Naade han dertil maa see, Hans Haand med K ra ft det bare!

E t O rd udgaaer i Jesu N avn, Og Aandens K ra ft det folgcr, D et toner fra den hoie S ta vn , S om gaaer paa Verdens Bolger.

D et lille O rd i Jesu Navn H a r Klang med Guddomskrafter, Med Himmelkald t il Frelsersavn Og evigt Liv herefter.

(58)

Ved ham det O rd velsignet er, S aa stcerkt og dvg saa stille, I Jesu Navn det Storste skeer, E i mindre dog det Lille.

S aa flyv da Jesu Naadens O rd Ud over Verdens Riger,

O p ly s og trost hver S ja ll, som troer, T il den til Himlen stiger.

(Mel. Et Barn er fodt i Bethlcbcm.) 6 2 6 . O Nattens Skygger Verden

laae, Verden laae:

M en Herren ned til Natten saae.

H alleluja, H a lle lu ja !

E n himmelst Stjerne straaled frem, Straaled frem,

Og viste Vei t il Bcthlehem.

H alleluja, H a lle lu ja !

Og Hedninger de kom sra Ost, Kom fra Ost.

Og tilbad for Alverdens Trost.

H alleluja, H a lle lu ja !

M en Stjernen, som vor Frelsers Tegn, Frelsers Tegn,

Oplyser end hver Himmelegn.

H alleluja, H a lle lu ja !

Den straaler med et liflig t S kin , L iflig t S kin,

53

(59)

54

I Hedninghjerterne sig ind.

H alleluja, H a lle lu ja !

Indsam ler dem fra Dst og Best, Dst og Vest,

T il Betblebem, t il Julefest, H allelu ja , H a lle lu ja !

H a lle lu ja ! trods N a t og Skyer.

N a t og Skyer.

Bebuder den, at Morgen gryer.

H alleluja, H a lle lu ja !

A t Jesus kommer snart i Glands, S n a rt i Glands,

Omstraalet af sin Vidnekrands.

H alleluja, H a lle lu ja ! (Egen Melodi.)

6 2 6 . ly k s a lig , lyksalig hver S jtv l, som har F re d ! Dog In g e n kjender Dagen for Solen

gaaer ned.

Godmorgen! Godmorgen! sang Fuglen paa K v is t;

T id t saae han Aftensolen bag Famgselets Nist.

T id t duftcd, tid t nikked Smaablomstcr ved G ry , For Aften laae de knust nnder H agl­

vejrets S ky.

(60)

55

T id t legcd Smaabarnet i Morgensol rod ! Ved K va ld det laae paa Leiet, saa stille

og dod.

Paa Jorden ei lever saa salig en S ja l, J o Lykken kan omstiftes fra Morgen til

K v a ld . Lyksalig dog Sjallen, som kjender Guds

Fred, S kjondtcJngen kjender Dagen for Solen

gaaer ned!

Godmorgen v i sjunge med Fuglen heelt fro, S ka l selv i morke Fceugsel t il Natten

v i boe.

Guds B orn kan sig glade som Blomster ved G ry , S kal selv de ligge knust under A f­

tenens S ky.

Som B arn kan jeg frydes i M o r ­ gensol rod, Om ogsaa jeg for Aften er stille og dod.

Guds Fred og Godaften v i sjunge ved K vce ld : V o r Herre selv bevarer hver flygtende

S ja l.

Lyksalig, lyksalig hver S ja l, som ha- Fre>

Guds Fred er Sjalesolen, som g'

: X

(61)

56

(Mel. Op dog Z io n ! seer Du ei.)

6 2 7 . A lderdom paa denne Jord E r det gamle Sorgens O rd

T h i med den i allen S tad F rygt og Svaghed folges ad.

G ud, vor Fader god og from, A ldrig dog i Alderdom

B il slaae Haanden af de Smaae, S o m har Hjem at stole paa.

Deres F rygt og deres Skrcek Han som Nogen puster vak, Og i deres Afmagt Gud Just sin Almagt folder ud.

Vore A ar i Skokketal Raabcr boit, at doe vi stal,

Men Guds Aand ved Herrens Bord Troster os med Livets O rd.

Aanden siger: Han opstod, Som D ig kjobte med sit B lod, Herren selv han siger: hor!

Lev med mig, fom aldrig doer!

E r vi gamle da oa graa, Dobbelt visse v i er paa, S n a rt os Gud i Jesu Navn Sam ler t il sin Faderfavn!

Loden vel fra Buggen af Stovet stolger t il sin G rav.

Men Guds Aand fra Graven nd S tovet forcr hjem til Gud

(62)

57 (Egen Melodi.)

> 6 2 8 . ( § r der da saa stor en Glade ' I det ny Jerusalem,

H v i o il jeg da gaae og grade?

Denne S ta d er jo m it H je m ; Kunde jeg kun bie, lide, Tiden bliver dog ei lang,

T il jeg skal ved Lammets Side Synge Frydens Seierssang.

(Melodi af H. Nung.)

6'2.6. kirkeklokke! ei t il Hovedstader Stvbtes D u , men til den lille B y , H vor det hores trin d t, naar Barnet grader, O g inddysses blidt ved Vuggesang.

Mens som B a rn paa Landet jeg var hjemme.

Julemorgen var m it Himmerig,

D en D u meldte mig med Englestemme, Kimed klart den store Glade ind.

Hoicre dog stemte D ine Toner,

N aar de med „den gyldne S o l frembrod".

K im ed: S t o v ! opreist er D in Forsoner, S ta t nu op i Paaske>Morgcngry!

L iflig dog det klinger belst om Hosten, I den stille, svale Aftenstund;

Gjennem Jorderig gaaer Himmclrosten, Kalder S ja lc n til sin H vile ind.

(63)

58

D erfor nu, naar Aftenklokken melder:

Solen sank og Fuglen slumred ind.

D a m it Hoved jeg med Blomsten helder.

Nynner sagte mellem Bedeslag.

Kirkeklokke! naar tilsidst D u lyder For m it Skov, sijondt det D ig horer ei.

M eld da mine Kieere, saa det fryder:

Han sov hen, som S o l i Hast gaacr ned!

(64)

Alderdom paa denne Jord . . . Alt staaer i Guds Faderhaand . B llv hos os, Mester, Dagen helder Chrlst stod op af Dode . . . . Dagen gaaer med raske F jed. . . Dagen viger og gaaer bort . . . Den uarmer sig den Time forudsat Det er saa yndigt at fslges ad . . Du Frelser fandt Din Hjord udi . Du ledte frem Algodbeds Gud . . Du, som den store Pintscdag . . Enhver som troer og bliver dobt . Er der da saa stor en Glade . . Foragter ci de ringe Dage . . ,

„Fremad bedre!" — Christne mindes Guds Engle i Flok! synger liflig i Cbor Gud >kee Tak og Lov! vi saa deilig sov Herren, Han har bcsogt sit Folk

Herrens Rost, som aldrig brister Herren strakkcr ud sin Arm . . Himlens Morgenrode . . . . Huset, som Gud har bygt . . Hyggelig rolig, Gud! er Din Bolig I fjerne Kirketaarne hist . . I Jesu Navn skal Alting skee . I Nattens Skygger Verden laae Jeg er trak og gaaer til Ro

Jeg fandt en Trost, da Byrden tungest laac

(65)

Side- Jeg lever og vccd hvorlcrnge snldtroft . - 30.

Jesus er Navnet magelost . . . » * 6.

Jesus, Frelser og Bestier . . . - 7.

Jesus himmelsaren... - 10.

Kirkeklokke! ei til Hovedstader . . . 57.

Kirken er som Himmerige . . . . . 15.

Klynke og klage Ncctter og Dage . . . 28.

Kom, o Hellig Aand, kom brat! . 12.

Kom lad os trsstig vandre . . . .

.

42.

Kommer bid kun med de Smaae . . 38.

Kraften fra det H o ie ... . . 13.

Kvindelil! Din Tro er stor . . . . 26.

Lad det klinge ssdt i Sky . . . - . 5.

Lyksalig, lyksalig hver Sjccl, som har Fred 54.

Med Straalekrands om Tinde . . . 16.

Morgenstund har Guld i Mund - . 43.

O, Jesus Morgenstjerne . . . . - - 29.

O, lad Din Aand nu med os virre - . 14.

Op dog Zion! seer Du ei . . . . - 19.

Op til Guds Huus vi gaae . . . - . 18' Paa Jerusalem det nye . . . < 20.

S in Vogn gjsr ban af Skyer blaa - - 24.

Smuler under Herrens Bord . . . . 25.

Som Honen klnkker mindelig . . . - 22.

Sov sodt B a r n l i l l e ... 50.

S tol Du kun paa D it Fadervor . - - 36.

Uforsagt veer paa Vagt . . . . - ' 35.

Urolige Hjerte, hvad feiler Dig dog - . 33.

Var Gud ei med vs nutildags . . - - 16.

Veer lovet Du, som evig vaager . - 31.

Vcrr velkommen Herrens Aar . . - . 4.

(66)
(67)
(68)
(69)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at