Forfatter(e) | Author(s): Fenger, Johannes Ferdinand.; samlede af J. F.
og R. Th. Fenger.
Titel | Title: Psalmer til den stille Uge og Paasken
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. udg.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzel, 1846 Fysiske størrelse | Physical extent: 92, [4] s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
M en i Opstandelsens Morgenrode, D a blev du ro lig !
J a , ved Opstandelsens levende O rd B lev du beroliget. J o r d !
D e r, hvor du bceved saaleenge med S m erte:
D y b t i det skieelvende H je rte ! H a lle lu ja !
k G r u n d t v ig , i Provebeftet.)
V
^ 1
M c l . D e legte G u ld ta v l ved brcden B o rd .
H a n sidder tilbords i de Kjoeres S ta d , Den Herre, som Doden tvinger.
Hans dode Ven lever karsi og glad;
Velsignelse Gjesten medbringer.
— M en selv mod Doden gaaer Livets D ro t.
Fra Vennernes Huns han i Zlftenglands Kan see hvor hans B lo d isial rinde.
O m Livets evige Seierskrands Han taler t il Ven og Veninde.
— M en snart mod Doden gaaer Livets D ro t.
* ) " J e s n s - i B eth a n ia ". (J o h . 12 M a th . 2 6 .)
I"
B la n d t Gjesterne huuslige M a rth a gaaer, Hun sysler med kjcerlig I r e r .
I Skjodet ruller M a ria s Haar Ved Mesterens Fodder hun bliver.
— Ak! snart mod Doden gaaer Livets D ro t.
T il Mesterens Tale ved Vennens B ord Disciplene lytte stille;
Kun Een ei horer de dybe O rd , S om over hans Gudloeber spille.
— M en snart t il Doden gaaer Livets D ro t.
G lad Lazarus Aandens Gjenkalder seer, H o it sryder ham Herrens Tale.
S om ei de saae ham i Verden meer, V i l Sostrene Gjesten husvale.
— Ak! snart t il Doden gaaer Livets D ro t.
D e r strommer i Huset balsamisk Luft;
D e r kongelig Nardus flyder:
M a ria Salven med liflig D u ft Paa Mesterens Fodder udgyder.
— M en snart t il Doden gaaer Livets D ro t.
Hun tvcetter hans Fodder med favre H aar, Hun horer ei smaalig Anke;
Hvad Judas dadler hun ei forstaaer, M en grunder paa Mesterens Tanke.
— For os til Doden gaaer Livets D ro t.
D et O rd , der fra Mesterens Lceber soer, S kal Slcegter t i l Slcrgter sige:
Han salvet var t il sin Gang fra Jord Den Konge t il Himlenes Rige.
— For os i Doden gik Livets D ro t.
^ 2.
Egen M e lo d i.
^O^ed stn Alabaster-Krukke, Fuld af S alve dyrebar,
Hun som maatte skamfuld sukke:
Herre, ynkes! Herre, spar!
Kom, med Hjertet sonderknuset, I n d i Pharisoeer-Huset,
H vor tilbords den N e n e sad!
Synderinden kom med Rodme, Krukken brat hun sonderbrod, S alven dyrebar med Sodme O ve r Herren hun udgiod, Lod og sine Taare-Strom m e Herrens Fodder oversvomme, Torred med sit Hoved-Haar!
I min B arm , som denne Kvinde, H jertet foler Banghed stor,
S n ig e r, som den Synderinde, S ig t i l D ig ved Naadens B ord, Rodmer, blegner, foler Vaanden, Eftergior det A lt i Aanden, Sukker: Herre, ynkes, spar!
S om min Gud jeg D ig v il dyrke, S om en S oel for mig oprind!
I min Sjcel er M u lm og Morke, M id n a t uden M aane-S kin,
See dog til mig fra det Hoie!
Speile sig dit S o le-D ie I min stille Taare-Flod!
Himlen sig til Jorden bukked, Dengang D u blev S tevets S o n , D e i D ig nu til Hjerte-Sukket, D re dit til Angers B e n ! D ine Fodder jeg med Glcede V i l i dine Fodspor vcede, Terre med m it Hoved-Haar!
For din Rest i Kveld suldbange, Skjulde sig, i P aradis,
Eva med de Lokker lange, Jeg dem giver nu t i l P r iis , M ig ei meer jeg v il undskylde, M en med al min Konst forgylde Korset paa din Konge-Vei!
M in e Synder, dine Domme, Bundlost D y b at toenke paa.
Lad din Naade trl dem komme, O g i Dybde overgaae,
N aar af den jeg er oplivet, Hun, som Meget er tilgivet, Elste v il D ig evig em t!
Laae D u under M oder-Hjerte, H a r D u diet M oder-B ryst,
Kiender D u og Kvindens S.nerte, Kvinde-Hjertets Liv og Lyst!
O , M a r i a s S en, du Bolde, D em mig ei med Lceber kolde!
S k ju l mig i din Kioerlighed!
P a lm e js n -a g .
^ 3.
M e l. O Jesus fo r din Pine.
(§ e e nu, hvor Jesus trcedcr Hen t il den Morderstad, H vor man til ham bereder E t blodigt Aftenbad!
Han forud kiender noie S in Angest, S p o t og Nod, Han seer med Guddoms D ie S in K val og Korsets D o d ; D og v il han fr i i Sinde D e t A lt imede gaae,
V i l selv sig overvinde, A t vi kan S eier faae!
Han fcelder bittre Taarer, Den fromme Gud og M and, Kun fo r de blinde D aarer, S om gaae paa Afgrunds Rand.
Jerusalem! o kiender, O seer du ham dog ei, D e t store Lys, fom broender O g viser Fredens V ei.
Her er han, som v il lo ft Hver syndebundet Trcel!
Her er han, som v il ose Trost i hver bange S joel!
H er er han, som kan gavne D ig meer end Nogen veed, Her er han, som v il favne D ig med sin Kicerlighed!
Her er han, som v il boere En Tornekrands for dig,
O g krone dig med 3Ere Hos sig i H im m erig!
Han v il for dig udgyde S i t dyre Hjerteblod, F or at t il dig indflydc Kan Livets klare Flod!
Han lader sig korsfceste, G ie r, med sit Livs F o rliis , A t du ham fr it maa gieeste Udi hans P aradis!
^ 4.
Sam m e M elodi.
A u kommer, Zions Konning, Sagtm odig, from og god, A t hente dig en D ronning A f ringe B y rd og B lo d ! O Jesus! gid jeg kunde (Jeg kan, naar ret jeg v il)
D ig oere nogenlunde, O hjelp mig selv d e rtil;
S a a gierne mine Klcrder Jeg lcegger for dig ned, M ed alle mine Gloeder' O g S orger, som du veed!
S a a -oer jeg mine Palmer For LErens Konge frem, O g synger Hoitids-Psalm er, O J e s u s , hor du dem!
M i t Hjerte sig opsvinge, O ploftet i din Haand!
M i t Hosianna klinge
B la n d t Engle ved din Aand!
T i l Seier og t il Lykke, M in Konge, kom og gak!
M in D od du undertrykke!
O g hav saa evig Tak!
Tilkast den G ra v , mig tru e r!
O plad d it P aradis,
S a a jeg dit Ansigt skuer!
O g hav saa evig P r i i s !
Skgwrtors-ag.
5 . * )
M e l . H r. Peder han boer sig ude ved Aa.
§ ) e n storste Paaske, Verden har seet, V a r ncer med sin O v a l og F ry d ; I Jorsal der sidder en stille Huusbond
O g lytter taus t i l hver Lyd.
O ! saligt det Huus, som V o r Herre gjester Hans Huus er smykket festligt og reent.
O g Hoitidens H al beredt;
M en Gjesterne, som i hans Huus v il gloedes Hans D in e aldrig har seet.^
O ! saligt det Huus, som V o r Herre gjester E i Ven og Freende bod han t il Gjest:
Fast ingen han eier meer;
* ) " P a a s k e - H e r b e r g e t " (Luc- 22, 8— 13).
D og bares ham for, der paa V ei var Venner, O g vist ved Q v e l han dem seer.
O ! saligt det H uns, som V o r Herre gjester!
Ved G ry han sendte Huuskarlen ud M ed Krukken til Fodtvcetvand;
M ed Huuskarlen kommer t il stille Huusbond En Svend, og en Fistermand.
O ! saligt det H uus, som V o r Herre gjester!
Den Ungersvend i Aasyn og B lik E r favreste Jo m fru liig ,
O g Fiskeren synes som Klippen trofast;
Ved Toerfklcn neie de sig.
O ! saligt det H u u s , som V o r Herre gjester!
D e sporge kun i M e s t e r e n s Navn O m Herberg t i l Paastefest.
G lad Hunsbonden viser dem store Hoisal, Beredt t il herligste Gjest.
O ! saligt det H u u s , som V o r Herre gjester!
Den stille Huusbonds N avn er forglem t;
D og saligst ham blev hiin D a g :
Hir'n Aften den evige Verdensfrelser H oldt Nadver under hans Tag.
O ! saligt det H uns, som V o r Herre gjester
^
6
.M e l . Jesu sode Ihukommelse.
83eredt er store Nadver a lt;
Paa Jord er Herrens Tim er ta lt:
I Afskedsstunden, hellig, stor, Han kalder t il sit Naadebord.
Kom hid, hver Sjcel paa Jorderig, S om for din Fred bekymrer dig!
Kom, Fyrste, B etler, S tore, S m a a ! O g I husvalte stal bortgaae.
T il Herrens store Afskedsfest Alverden er indbudt t il Gjest;
D u , som ham fulgte! du ham seer;
O , aldrig du ham glemmer meer.
S n a rt er hans store Gferning endt:
M o d Himlen er hans Aasyn vendt;
I nceste S tu n d han gaaer herfra — Hans Ver gaaer over Golgatha.
Fornem, o Sjoel, hans Afskedsord!
Han hellig Londom os betroer:
Han har den Kalk, det B ro d os rakt.
S om gjemmer Liv og Guddomsmagt.
I Naadebrodet boer hans K ra ft, Hans Liv i Kalkens dyre S a ft,
Hans Aand i hver en Sfcel, fom troer O g ihukommer Frelsens O rd.
0 store, hoie Sjcrleven!
Fra os D n gaaer i Doden hen;
1 os dog rores, lever D u , Hvergang v i komme D ig ihu.
O Frelser, lever D u i mig, Jeg evig leve skal i D ig ,
O g frelst, naar Dommens Tim e flaaer, Hos D ig jeg for Guds Aasyn staaer.
^ 7.
M e l. F ryg t m it B a rn den sande Gud.
A e sus Ch r i s t u s , Livets D ro t, I den N a t, han blev forraadt, B re d han Vredet med sin Haand, Signed det med O rd og Aand, Sagde: tager, ceder fr it,
Eder givet, Legem m it!
Ihukommer saa mig tit!
Ved den Paastenadvers-Fest Bcegeret han tog derncest,
Signed det og sagde saa:
Drikker Alle nu derpaa!
D e t er Pagtens Bceger nyt, I m it B lod for jer udgydt^
M indes saa mig aabenlydt!
Saligheds Vidunder stort!
Han for os har Fyldest gjort, D eler med os Livet sit, S ig e r os det hoit og f r it !
H a r du A re n ? horer du?
Glem, mm Sjcel, a lt Andet nu!
Kom for evig ham r'hu!
8.
M e l . Jesu sode Ihukommelse.
D J e s u , gjor det ved D in Aand, A t dog Guds egen K ra ft og Haand Berede kan m it Hjerte saa,
Jeg voerdig kan t il Alters gaae!
Bestyrk D u selv min svage T r o ! Ryd V antro af m it Hjertes B o , S aa jeg, t il evig Salighed,
^elet In te t uden Jesum veed!
D u med D ig selv mig saa soreen, A t Synd og Nod og Dodsens Meen O s aldrig mere stiller ad,
S aa doer i D ig jeg fro og glad!
2
^ 9.
M e l . Jesu sode Ihukommelse.
J e s u s ! sode J e s u s ! dig Skee Hjertens-Tak evindelig, S om med d it eget Kiod og B lod S aa kicerlig mig bespise lod!
B ry d ud, min S ja l, med Fryd og siig:
O , hvor er jeg nu blevet r ig ! M in J e s u s i m it Hjerte boer, E t Himmerig det er paa J o rd !
L a n g fre d a g .
10
.M e l - Jesu dine dybe Lunde r.
H o r e r til, I hoie Himle, Horer t il, I Engle-Chor!
Horer til, I Folk, som vrimle, S la g t, som Jorderig beboer!
Horer, hver som hore kan,
H ver, som Sands har og Forstand!
A lt det, som har Aand og D re , Lave sig nu t i l at hore!
J e s u s , o vor J e s u s sjunger!
O , cn meer end E ngle-S ang!
T ie r alle Engle-Tunger!
Jesu Rost lad have G ang!
Himlens hele Harmonie Soettes nu i Melodie
Ved vor Jesu M und og Hjerte, For Ham Doden stulve smerte!
O , D u Guds Apostel-Skare!
O , hvor Eders H jerte-G rund M aa tte sig med Fryd opklare, D e r I tog af Jesu M u n d J s ra -e ls H alleluja,
Priste Gud for Frelse fra D e t oegyptisk' Aag og Plage, O g fo r Canans Fryde-Dage!
J a , o sode H im m el-Sanger!
D u har vel opladt D in Rost
For al Verdens Folk og Fanger, Takket Gud for denne T rost:
A t de flulle Frihed faae, O g udi Guds Rige gaae,
Ved D it Fcengsel, Dod og Smerte, O g ved Sukket fra D it H jerte!
O , hvor sode Himmel-Toner D e r dog paa D in Tunge laae!
D u , som Verdens Synd forsoner, S ang, ret som D u Dodcn saae!
Adam gik af P aradiis,
Grced for Herrens Vredes Nir's, D u r'gjen med S ang oplukker
Himlens D o r, — og Slangen sukker!
Stem D u nu m it svage Hjerte, Stem min Tunge, Sjcel og Aand, S a a jeg sjunger om D in Sm erte!
D re i mig med D in Guddoms-Haand, S a a D in Lov-S ang blive maa A lt, hvad Sjcelen nynner paa,
S a a jeg drive kan og droebe Doden, med D in D od paa Loebe!
S yng min Sjoel, og lad det hore, D e r er Gloede i din G raad,
F or det klang dig sodt i A r e : Slangen mistet har sin B ra a d ! S yng om Ham, som for dig leed, M eer end nogen Engel veed!
T ro og syng, saa stal du stige Syngende til Him m erigel
11 .
M e l . Jesu dine dybe Vunder.
^ v e r Kedron Jesus trceder, M ed friv illig Aand og M o d , Groeder, alle D ine, grceder, Groeder, om I kunde. B lo d ! See, hvor B ladet sig har vendt, Alle B uer er nu spcendt,
O g paa Jesum ene sigter:
Is r a e l sin Konge svigter!
D avid engang, tung om Hjerte, G ik hen over Kedrons Vand,
Fuld af H arm , af Graad og Smerte, F lygtig i sit eget Land,
M e n , o Jesu, maatte D u , Ikke cengstes mere nu?
D n , som D ig til Doden siynder, Bcer al Verdens S o rg og S ynder!
V il D u , i din Nod og M oie, Hen t il O lje-B jerget gaae, D e r er intet Troe for O ie, S om Freds-Frugter vore paa;
K rig og S trid og M o rd og D od, P ine, Plage, S p o t, og Nod Synes af hver Knop at sprude:
Freden er for Jesus ude!
Gaaer D u ind udi en Have, S om er Folkets Frydc-Sted,
/
Angest v il sig strar tillave, Folger D ig i Hcrlcn med!
Kom, o Adam, kom og see In d udi Gethsemane!
See, hvor dine sode Lyster Helved-Angest af Ham kryster!
See, hvor vaandefuld Han falder Ned, med B on udi S in Nod, Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bittre Dod O g den Kalk maa vige hen, E r dog strar tilfreds igfen!
Hvad Hans Fader kun behager, Derim od han gferne tager!
See, hvor Han med Doden strider, LEngstet i S in H ferte-N od!
See, hvor O tter-S langen bider.
O g ophidser a lt Hans B lo d ! Grcesset, hvor min Jesus laae, Fik en blodig D ugg oppaa A f Hans Aarers P urpur-K ilde;
Ak, hvor led da Jesus ild e !
M en, o Blomster! I , som kunde Vcedes af den Dugg saa reen, I lyksalig S tund oprunde I dog under Palme-Green!
Blomsterne i P aradiis Boer mod Eder ingen P r iis ; T h i det B lo d , som Eder farved, G jo r, at jeg har Himlen arvet!
N aar jeg som et Blomster visner, N aar jeg torres stal som Ho, N aar selv Blodet i mig isner, N aar jeg daane stal og doe, Lad den kolde Sved kun staae Paa min Kind og Lcebc Llaa:
Lydt min Jesu Blode-Draaber For min Sjceles Frelse raaber!
. ^ 12 .
M e l. Jesu dine dybe Vunder.
->§ngen Hoihed, ingen 2Ere, Ingen stig Fuldkommenhed
Kan der under S olen vcere, A t den sig forsikkret veed F or at gjore Synde-Fald;
In te t Embed, intet Kald S e lv den Troeste betrygger Im o d G ru for Dodens Skygger!
Ing e n gjore sig de Tanker, A t han ikke snuble kan!
A f vor egen Styrkes Anker Skuffes v i paa vilden S tra n d ; In g e n sig sormaste maa,
O m han end idag kan staac.
T h i han kan i M orgen falde, O g sig ulyksalig kalde!
S to re Helgen ogsaa haver Adams Kjod og Kloccer paa, Deres hoie Him m el-Gaver De i Leer-Kar boere maae;
Kom og see, hvor P e d e r faldt, D e r det om hans Troskab g ja ld t!
Jesus da hans Lofter savner.
D e flo i bort som Nog og A vner!
Han ved Ild e n , naar han gyser, Veed sig vel at gjore varm ; M en Guds Kjcrrlighed dog fryser I hans Hjerte, B ryst og B a rm ; N aa r en Pige sporger ham O m han kjender det Guds Lam?
Han tre Gange Jesum ncegter, O g med Synd mod Doden fcegter.
Hanen galer og forkynder Nattens G ang; men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede B e l;
Han forbander sig og svcer, A t ham Jesus fremmed er,
O g , m i d t i h a n s S y n d og L a s t e r J e s u s A i e p a a ham k a s t e r . — Peder! est D u da en K l i p p e , S om Guds Kirke bygges paa?
H vo r kan D u da saadan g l i p p e , O g i S to rm ei bedre staae?
N ei, vor J e s u s K l i p p e n er,
. O g Hans O r d , som alting -oer, D e t staaer fast og aldrig rygges, Paa H a n s O r d Guds Kirke bygges!
In g e n S o rrig og Elende D ig , o Jesu, hindre kan, F ra D it D ie at henvende Paa den ufle, faldne M a n d ; 'H a n og mcrrked, at D u saae
A lt, hvad i hans H jerte laae, O g hvad Skyld der i ham findes, S aa med Graad D it O rd han mindes
Peder faldt, og -le v oprettet Ved D in Naades store A rm , O min Jesu, det har lettet Synde-Stenen i min B a rm ! Naade og hos mig D u saa Lade v il for Retten gaae, Vcere med D in T ro ft tilstede, N aa r, som Peder, jeg v il grcede!
13.
, M e l . Jesu dine dybe Vunder.
l e t t e n s S p iir det er nu brcekket, Kjoerlighed er Lleven kold.
Hykleren har kastet Doekket, Ustyld moder Trods og V old, Logn er fo rt i K onge-D ragt, Sandhed afviist med Foragt, Uret klceder Dommcr-Scede:
Stene maae derover groede!
A ldrig under Him lens Bue, O g det hvalvte Stjerne-Tag, V a r der flig en D om at flue I saa klar en retviis S a g ! Uden Skyld og a lt B e viis Dommes her t il Livs F o rliis Han, som Sandhed er og Naade:
D e t er Urets morke Gaade!
.
1 4 .* )
M e l . D e r sad to Q v in d e r og virkede G u ld .
Jorsal larm er det vild t imod S k y ; T i l Golgatha Frelseren gaaer.
Fra Marken der kommer en M and t il B y : Kold og haard,
Fra Zions B je rg v il han see den Fcerdsel.
A lt midt i larmende Skare han staaer;
Han studsende Mesteren seer:
T i l Golgatha Jesus med Korset gaaer;
— Folket leer;
M en S im ons Sjcel ved det S y n v il smelte.
Tungt knuger Korset Gudmennesket ned.
D e standse med H arm og med Spee:
G rib ham der med Skulderen stcerk og bred!"
V ild t de lee.
D e t tunge Kors de paa S im on vcelte.
Den store Byrde dog tykkes ei svcer:
I Mesterens Aasyn, han seer —
*) » S i m o n fra Cprene.« (L u c .2 3 ,2 6 . M a th .2 7 , 32.
M a rc . 1 5 /2 1 .)
Han folger den Herre, som Verden beer'
— Folket leer;
M en S im ons Sjee! under Korset vorer.
I S im ons Hjerte det toner fuldtrost:
Jeg folger den Hoiestes Gang — Beer Korset og folg ham! — du e r forloft,
— Verdens T va n g !
T i l Frelsens V ei du min Sjoel har tvunget.
15.
M e l . Jesu sode Ihukommelse.
(A a k under Jesu Kors at staae, O kieere Sjoel, og med Attraa
V o g t paa hans Leeber, og giv M a g t H vert O rd , han har t il Afsked sagt!
Med naglet Haand og naglet Fod, Fra Korsets Trce min Jesus lod FremkliNge Naadens fulde Nost, M ig og enhver t il L iv og Trost!
Han forst fo r sine Fiender bad:
T i l g i v dem, F a d e r , og f o r l a d ! T h i h v a d de g io r , d e t veed de ei, Gaae blinde paa den brede Vei.
O Jesus! beed du og fo r m ig!
T h i om ei fiendsi, dog strobelig Jeg er i alt m it S y n og Vcerk, Kun ved din B on feg bliver stoerk.
Derncest han t il sin M oder saae, H vor jammerfuld hun monne staae, S om stodt igiennem Sjcel og Liv Med Dommer-Svcerd og O ffe r-K n iv ! En anden S o n han hende gav
T i l Lindring, Trost og Stottestav:
J o h a n n e s ! t a g d i g h e n d e s S a g , S o m M o d e r s , an, f r a d e n n e D a g O m jeg, min Frelser! og skal staae, Forladt, forhadt, med Korset paa, J a , vennelos, som M oder din, Send et Gudsbarn t il S to tte m in!
D en Rover, som sin Synd fortrod, O g trosted sig ved Christi D od, S in Miskundhed t il evig P riis , Han fast tilsagde P aradis!
Lad, Jesus, mig i Dodens Stund O g hore af din egen M u n d : I d a g du vcere sk al med m i g I P a r a d i s i H i m m e r i g ! D et fjerde O rd var frygteligt, O g aldrig horde Himlen sligt:
M i n G u d ! m i n G u d ! h v i h a v e r D u u(!
I d e n n e N o d f o r l a d t m i g n u ! 0 derfor du, i Nod og N at, B le v af din Fader saa forladt, A t aldrig vi forlades sial 1 Dodens morke, dybe D a l.
A l Verdens S yud bar det Guds Lam, Guds Vredes I l d fortoered ham:
M i g t o r s t er, sagde han, og fik As LEddike saa suur en D r ik !
S a a tomde du, med bredfuldt M a a l!
O Frelser mm, den bittre S ku a l!
M en derfor Kalken liflig sod Skal kvcege mig i Liv og D o d !
Han sagde m ild t: d e t er f u l d b r a g t ! E t bedre O rd blev aldrig sagt,
N u aaben staaer mig Himlens P o rt, For mig har Jesus fyldestgjort!
D e t sidste Suk, min Frelser gav, D e t aanded L iv, trods Dod og G ra v , Han sagde: F a d e r ! i d i n H a and B e f a l e r j e g m i n S j c e l og A a n d ! D e t Afskeds-Ord sig troenge ind
D y b t i m it Hjerte, Sjoel og S in d , O g blive saa det sidste O rd ,
Jeg tale stal paa denne J o rd !
3
^
16
. Egen Melodi.Sy nder en.
Jesus for din Pine O g fo r din uskyldige Dod Forlad mig Synderne mine, Frels mig fra den evige D o d !
Jesus . Kom hid, du Synder arme, S om er din Skyld bekiendt, Jeg v il mig vist forbarme, D e r til er jeg udsendt.
S y n d e r e n . Jeg kunde mig ei besinde, Paa Veien, falst og bred, T i l jeg det sik at finde, A t Synden dig er leed.
J es u s . Tcenk paa den bittre Pine, Den evig haarde D od,
S o m Djoevlen stioenker S ine For de hans Bud adlod!
Jeg selv mi'g vilde raade.
O g glemte, Gud var til, M en nu om Liv af Naade Jeg ydmyg bede v il!
Jesus.
S aa veer til mig velkommen, Jeg er de Usle huld,
Den stilles ei for Dommen, S om sirifter angerfuld.
S y n d e r e n . Kong D a v id og S anct Peder M ig lokker t il at troe,
A t Hver, som dig opleder, Han finder Trost og Ro.
J es us . Gud Fader det forbyde, Jeg skulde nogen T id Den arme Sjeel forsiyde, S om slaaer t i l mig sin Lid!
S y n d e r e n . A t haabe jeg begynder, T o r knap dog lide paa,
Kan Himlens Naade naae.
Jesus . T o r du da heller vove A t sige hoit til mig,
Jeg holdt ei T ro og Love, M in M und er fuld af S v ig !
S y n d e r e n . N ei, nei, o Jesu sode!
D e t har jeg aldrig hort, S a a reen som G uld det rode E r Talen, du har fort.
Je su s.
Velan, saa tro da Rosten, S om kaldte i m it N avn!
O plad dit S in d for Trosten:
Guds Fred er i min Favn!
S y n d e r e n . J a , v il du, Frelser kicere!
M ig love sandelig, A t jeg stal Kronen boere M ed dig i Himmerig?
J e s u s .
S a a sandt jeg Gud mon vcere M ed Fader og Hellig Aand, D u sidde skal med 8Ere Her ved min hoire Haand.
S y n d e r e n . N u har jeg Naade fundet, Velsignede Guds S o n ! N u har jeg S eier vundet, O g Kronen er min Lon.
N u er ei meer jeg bange For Helved og dets Hcer, M ig lcere Englesange, A t Himlen er mig ncer!
17.
Egen Melodi.
E o m et stille O fferlam G ik vor D r o t i Doden, ALndsed ikke Korsets Skam, B a r uskyldig Broden,
Taalde for os Angst og Vee, M ed a l Verdens S p o t og Spee,
V ilde A lt udsone, Gforde i et Gyldenaar Jorden t il en Rosengaard Under Tornekrone!
D erfo r Christne! alle her Sam le eder Rosten!
E i af plumret Brond og Kiccr Ose meer I Trosten,
M en af Naadens klare Flod, S prunget ud ved Korsets Fod, O g af Klippegraven!
Korsets O rd er Syndens D o d ! Livets Rost fra Graven lod.
Lukked op Guds Haven!
^ 18 .
Egen Melodi.
IO ^ in Jesu, lad m it Hjerte faae En saadan Sm ag paa dig,
A t N a t og D ag du virre maa M in S jc rl umistelig!
D a bliver Naadens T id og S tund M ig sod og angenem,
T h i du mig kysser med din M und O g tager t il dig hjem.
M i t Hjerte i den G ra v , du laae, S om opstod hvid og rod,
Lad, naar det aftner, H vile faae O g smile ad sin D o d !
For saa mig arme Synder hjem M ed din Retfærdighed
T i l dit det ny Jerusalem, T il al din Herlighed!
19.
M e l . Nu velan, veer frist tilmode.
8 o v og Tak og evig LEre Skee dig Guds eenbaarne S o n ,
S o m en Tjener vilde vcere F or det faldne Adams Kion!
Sode Jesus! hjcelp du mig A t jeg vandrer rettelig, O g i dine Fodspor træder.
M ed din S o rg og dine Gloeder!
Lad mig aldrig meer forsage, O m end Kors og Kummer mig M a a i denne Verden plage.
M e n ret hjertens inderlig Elste dig ind til min Dod, O g forsode al min Nod
M ed D in D od, D in S o rg og Smerte, Loegedommen for m it H jerte!
Den stille Fsverdag.
^ 20 .
Melodien af C. Nyegaard.
A Kveld blev der banket paa Helvedes P o rt, S aa dundrer den rullende Torden,
Herolden var stcerk og Hans Budstab fuldstort, T h i lyttede A lt under Jorden!
F ra Himlen jeg melder nu Helvedes K ry b : F ra Jorden nedstiger en Kcempe,
Han springer i G ry over svcelgende D yb , For Graad selv i Helved at dcrmpe!
Han vandrer paa Gloder som Jom fru paa G u lv , Han tramper paa O g le r og D rager,
H ug-O rm en Han knuser, og Helvedes Ulv Han binder, mens Afgrunden brager!
Paa Albu sig reiste hver Fange saa brat, D e t kunde ei Djcevle asocerge,
S om Storm e de hyled i bcelgmorke N at, O g snos som ildsprudende Bjerge!
Paa Albu sig reiste hver Fange saa brat, E i for blev i Helvede lyttet,
D e lured om D ag og de lured om N at, D e cendsed ei Jlddra g e -S pytte t!
O g Tredie-Dagen, da Hel-Hanen goel, O g Gienfcerd kom alle tilbage,
D a stinned i Helvede Himmerigs S oel, I Dromme flet ingen saae M a g e !
S o m Skyerne hvide med Stjerne-Hob bleg, G ik Englene foran den Bolde,
O g brat som en S oel Han fra Dybet opsteg, M ed guldrode Skyer t il Skjolde.
I Helvede stinned Guds Herligheds Glands, Guldfarved de Djcevle kulsorte,
M en Murene revned fo r S tra a le r i Dands, A f Hoengsel flo i Helvedes Porte!
S ig reiste de Fanger nu alle paa S tand, M en dog kun for dybt at nedkncele,
Velkommen, velsignet, vor Frelser-M and!
D e t lod fra utallige Sjcele!
N u „ A d a m , hvor er du?" blev hort med en Rost, S o m Lcerkens en Pindsedags-Morgen,
D a fodtes i Helved den evige Trost, S in H e l-S o t fik Menneske-Sorgen!
D a E v a tog O rdet, gik Frelseren noer, O g sagde: min S o n og min H erre!
Jeg ene det voldte, at v i ligge her, For jeg lod mig daare, desvcerre!
Den Slange, som krymper i Flammer sig nu, S ig bugted om Klogt-Trceets Grene,
Den glimred som G u ld , og den siiod mig i H u : V i raadte for Verden alene!
I raade sor Himmel, I raade for Jord, S a a hvidsled den smigrende Stemme;
D a blege og blaa v i t i l Helvede soer, Langt andet vi fik at fornemme!
M en est D u den Seed, mig blev lovet t il Bod, Undfanget og fodt af en Kvinde,
D a falder ei M oder omsonst D ig til Fod, Forlades ei grusom herinde!
Fra S oel-D ine milde to Taarer nu faldt, O g underfuldt var det at stue,
M ed deilige Farver i Krone-Gestalt S ig danned om E v a en B u e !
S a a kyssed sin M oder Guds Herligheds Glands, T i l Under for alle de Dode,
O g op stod, som D ronning, med Regnbue-Krands S kion E v a , som angred sin Brede.
Titusinde M ile end dybere ned Sank Dscevle, da E v a sig hceved, D e turde ei hyle, i Loebe sig beed.
O g sittred, saa Jorderig bceved!
Fra Helvede steg nu den Herre saa bold, Ham fulgde saa saver en Skare,
S om Solen paa Skyer, Han sattes paa Sksold, Propheterne alle Ham bare!
Trium ph blev der nu, hvor kun Graad hordes for, Kun D od sad i Helved bedrovet,
Cheruben oplod den forseiglede D o r, Skjold-Vagten sig kasted i S to v e t!
S a a herlig opstod paa den tredie D ag V o r Frelser, uskyldig korsfcestet,
T h i er det paa Jo rd nu en Saligheds-Sag:
Guds S o n haver Helvede gicestet!
21 .
Egen Melodi.
A o r vor Hellig-Aftens B o n ! H or os. Guds eendaarne S o n ! H o r D u os i Paaste-Kveld!
Eftergiv os al vor Giceld:
S a a , opstandne fra de Dode, Glad vor Mester v i kan mode!
C h r is t e n h e d ! stat op, veer glad!
Gak nu rundt i Zions S tad, Lovsyng Herren, from og god, F o r Han dode og opstod, Dode for hvad v i bedreve, O g opstod, for v i stal leve!
Kom da, lad os ret engang Prove paa en Takke-Sang, Kneele dydt i J e s u N avn, S om os rev af Dodens Favn, S om forsoned al vor Brode, S to d med Naaden op a f D ode!
Hellighold, Guds Venne-Lag, Herrens store H v i l e - D a g , H vilen efter S to rm og S tr id , E fter fuldendt F re lse r-Id ! M ed Udodelighed kroner
S eierrig os vor Forsoner!
C h r i s t u s ! 2Ere voere D ig ! Takke-Sang evindelig!
Ved Korsfæstelsen i G aar Lcegde D u vort B a n e -S a a r!
Ved Opstandelsen i M orgen Slukker D u al D odning-S orgen!
^
22
.Synges skiftevlis som: o 8sneU88img og Der, stander et S lo t i Dsterrig.
^ a g t il H v ile ! D ag til Gloede!
D ag , indviet t i l Guds Fred!
D u har seet i Dodningklcede Herren t il Guds Herlighed.
N a t iblandt Sabbathers Dage, D og velsignet sorst af G ud!
Verdenshjertets G ravnats-Klage Toner t i l din Skum ring ud:
Guds Riges Konge de bare herfra T i l Gruben i Dodm'nghaven:
I Urtegaarden ved Golgatha Han lagdes i Klippegraven.
Guds Engle groed paa den dodsstille D ag —
— D e t Himmel og Jo rd ci glemmer — T i l Suk blev Himlenes Aandedrag, T i l Dodssuk A llivets Stemmer.
D e t klaged dybt gjennem Skabningens B ry s t:
S i t Rov v il ei Gruben slippe;
D e t L iv, som bragte Alverden Trest, E r jordet i Gravens K lippe! >
H im m ellys, som Morgenrodens!
Sluktes du som jordisk G ls d !
Hvilens D a g ! saa blev du D edens!
G uddom sliv! saa blev du — D e d !
/
Gud Herren lever paa morkestc D ag — D e t suser i Urtehaven!
Guds Aand nedvifter med Vingeslag S in Fred over Frelsergraven.
I Guddomshvilen boer Skaberens M a g t Gudstanken med Lynkraft iler.
E r Verdensfrelserens Vcerk fuldbragt, S om Faderen Sonnen hviler.
Hans Aasyn lyser paa Dodnirigestrand, O g Aanderne for ham kncrle:
Han mcegtig staaer i de Dodes Land O g loser de fangne Sjocle.
D ag , som NaadenS Gserning kroner!
Frelservcerkets Hviledag!
D ine Helligaften-Toner B lev Guds Riges Klokkeslag.
Lonlig gjennem Dodninghaven Livets Engel Vingen flaaer — S tille over Klippegraven Aandens M orgenluftning gaaer.
— B liv trl Paaflemorgenrode!
Gravsa-bath fra G olgatha!
O g med de forlofte Dode Juble v i: ^Halleluja!
Paaskc-Ugen.
P a n fk e -n g .
^ 23.
Egen Melodi.
b a t t e n er omme, M orket forsvinder, Lyset oprinder, Liflig opkomme S tra a le r guldrode, Bjergene glode, Livet opstaaer, Doden forgaaer,
Skyggerne flygte for Straale-Skud
4
N y t er paa Fcerde, Fortiden viger, Fremtiden stiger, Lynende Svcerde Blegne ved Freden, Ruste i Skeden <
Blomsterne bly Strcebe i S ky,
Fuglene vinke ad Systre smaa!
D ag uden M age!
Evigheds M orgen!
Bane for S orgen!
Helvedes Klage!
Himmelens LEre!
Hilset D u vccre!
Hilset med Fryd, Sang-Klokkers Lyd, Smeltende Hjerters H alleluja!
^ 2 4 .
M e l. Fryd dig du Christi Brud.
A p Sjcel, bryd Ssvnen af, O g see t il J e s u G ra v ,
H vor han er lagt i D vale, S o m ene kan husvale!
O lad dm Trost det vcrre:
Han stander op med ZEre!
Fat M o d og Haab paany!
S ta t op i M orgengry!
Gak med de fromme Kvinder, Gak med de sode M inder, T i l Graven, hvor nu blunder Guds Kicerligheds Vidunder!
Tag med den S alve stin, S o m tcrkkes Herre din.
O g salv hans S te v med Taarer, S om var t il S p o t fo r D aa re r, M en gavmild overmaade
Paa Liv og Lys og Naade!
E r Stenen stor og svar, Hvormed de spoerret har D in Brudgoms Sovekammer, N aar Kicerligheden flammer,
D a har du r dit Loerge D en T ro , som flytter B jerge!
Gak du kun dristig med T i l Herrens Leiested!
F or du det veed, bortspringer D a Stenen for Guds Finger, O g midt blandt sine Kicere
S taaer Frelseren med 2Ere!
Hver Steen t il H jerte-S tod S kal saa ved Jesu Dod O g Troens S eier vige, T h i Dod og S atans Rige E r odelagt med SEre,
Guds Navn velsignet vcere!
^ 25.
Samme Melodi.
liv s a lig Paasiedag!
N u vundet er vor S a g , Langfredags bittre M inde M a a nu saa sodt forsvinde.
T h i J e s u s vandt med A§re, Hans Navn velsignet vcere!
Velkommen, Englebud!
S o m melder os fra Gud, V o r Frelser Jesus ikke S kal meer
i
Graven ligge, M en opstaae til Guds A5re!Hans Navn velsignet vcere!
B o r t , du beseiglet Steen, Som glemmer J e s u B e e n ! D u kanst ham ei indlukke, Guds S o n ci saa v il bukke, D u og hans Krast maa lcere, Hans Navn velsignet vcere!
O prcegtig M orgeuglands, S om overgaaer al S a n d s ! Guds S o n , vor S o e l er oppe, Han Morkets Koempetroppe Adsplittet har med AZre, Hans Navn velsignet vcere!
Trods dig, du Dodens B rodd!
N u har du tabt din Odd, T ro d s, alle Gravens V agter!
T ro d s, alle Helvedmagter!
' I tabde med Vancere, Guds Navn velsignet vcere!
O kicere Sjcel, stig op T il Himlens S tjernetop, D in Seiersang at sjunge, M ed Hjerte, M und og Tunge, T il den Opstandnes 2Ere!
Hans Navn velsignet vcere!
^ 26.
M el. Guds Godhed vil vi prise.
A Doden Jesus blunded, I Graven lagdes ned.
H a r nu dog overvundet A l Dodens B itterhed!
N u rinder op saa klar
Den S oel, med Lys og Gloede,
S a a siet formorket var!
I G ry ved Englestyrke B lev Stenen vceltet hen, A f Gravssns B o hin morke Udgik vor Sjeeleven!
Seer I , med Had i H u, S o m Jesum nys ombragde, S om ham paa Korset strakve.
Han lever dog endnu!
M ed Lov vor M und udbryder O m Jesu Herlighed,
D e t hele Land sig fryder.
Fordi hans O rd er steet!
S i t Lofte holdt han vist, T h i sjunger alle Munde, A f dybe Hjertensgrunde:
Tak skee dig, Herre Christ!
Almcegtig Seierherre!
S om Fiendens hele M a g t, D it store Navn t il A§re,
H ar under Fodder lag t!
Leer os at kccmpe saa.
A t naar vor S trid har Ende, V i Palmer kan ihcrnde
O g Seiers-Kronen faae!
^ 27.
M e l. Nu velan veer frist tilmode.
T o m den gyldne S oel frembryder Giennem den kulsorte Sky,
O g sin StraaleglandS udstydcr, Medens M u lm og Morke flye;
S aa min Jesus af sin G ra v, A f det dybe Dodsens Hav, Opstod herlig fra de Dode, M ed en Paaske-Morgenrode!
Tak, du store Seierherre, Tak, du Livets Himmelhelt, A t du ei dig lod indspcerre I det helvedmorke T e lt!
Tak for aarle du opstod,
O g fik Doden under Fod!
In g e n Tunge kan den Gloede M ed tilbo rlig Lov udkvoede!
Jeg kan finde i m it Hjerte, A t min Sjcel har Trost veras, S o m kan lindre al min Sm erte, N aar jeg mindes ret din G ra v , H vor med Englevagt du laae, Tcendte Lys i morke V ra a , O g stod op med K ra ft og A§re!
Hvad kan storrc Gloede voere!
S nubler jeg paa morke Veie, Synker jeg i Armod ned, Ligger jeg paa Sygeleie, Vaandes jeg i Usselhed, Ligger jeg fortrcengt, forhadt, O g af Verden slet forladt.
S kal jeg Huus i Graven tage;
O , der er dog Haab tilbage!- S ynd og D od, med alle P ile , S om fra Helved skydes kan,
Ligge brudte ved dm H vile I det ode, morte Land;
D e r begrov du dem og gav M ig det O rd til Stottestav, A t t il din O preisnings A§re, Jeg stal Seierspalmen boere!
S om Guds S o n jeg dig nu tiender.
O g seer din Almoegtighed D in Opstandelse omspcender
Hvad jeg troer og hvad jeg veed:
J a i Christendommens D aab, M ig til Gloede, Trost og Haab, M ed din D od er som et B illed D in Opstandelse fremstillet.
Sode Jesus! giv mig Naade, Ved din gode Helligaand, A t jeg frelses maa af Daade, O g opholdes ved din Haand, S aa jeg ei stal falde hen I det Dodens Svcelg iglen.
H vo ra f du mig dengang rykde, D a du Doden undertrykve!
Lad kun M uldet mig bedcekke:
Lad kun smuldre mine Been!
D og stal mig Lin Rost opvcekke, Reise op foruden M een!
Jord og Luft og I l d og Land H ar i dig sin Overmand, Trods dem alle, dine Dode Faae en Paaste-Morgenrode.
Tak nu for din Fodsels-Glcede!
Tak for hvert dit G uddom s-O rd!
Tak for Daabens Dugg og Leede!
Tak for A ltrets Naadebord!
Tak for Dodens bittre Lee!
Tak for din Opstandelse!
Tak, for dig, i Himlen inde, S a lig feg stal see og stude!
^ 28.
M e l . Et Barn er fodt i Bcthlehem.
Opstanden er den Herre Christ, :,r Med Kiod ogBeen fo r sandt og v is t H a lle lu f a !:,
Iveren laae en Kcrmpesteen
Den vcelted bort en Engel reen H alleluja!
D e r stod en V a g t for Gud i M u ld ; Den bleeste Engelen omkuld H a lle lu ja ! D e r kom til Graven Kvinder tre, Guds Engel klar de fik at see H alleluja!
A lt som et Lyn fra Top t il Taa Han sad paa Kampestenen graae H alleluja!
S o m Nattergalens var hans Nost,
O g hvert hans O rd en himmelsk T rost:
H alleluja!
I Kvinder, som her bange staae, :,:
I denne G ra v Vorherre laae H alle lu ja!
M e n han stod op i Straaledragt Lyslevende, som han har sagt H alleluja!
I denne glade Paasketid
V i komme det i Hu med F lid H a lle lu ja ! S o m Solen klar og morgenrod
S to d J e s u s op af J o rd e n s S k io d H a lle lu ja !
S om han opstod, vi stal opstaae O g fare t il ham i det Blaae H alleluja!
^ 29.
M e l . Et Barn er fodt i Bethlehem.
( § n Sendagmorgen Kvinder tre
T il Herrens G ra v saa ginge d e H a l l e l u j a ! D e kom med S a lve dyr og stin
Hans Lig at salve under Lin H a lle lu ja!
D e t var en tung, dog liflig G ang;
D e gik af Kærlighedens Trang H a lle lu ja ! Den store Steen, de anked paa, - Bortoceltet alt ved Graven l a a e H a l l e l u j a ! D e r sad en Engel, klcedt i Lyn,
D e t var et herligt Morgensyn H alle lu ja!
Han sagde: bort med F ryg t og G ru ; Han, som var dod, han lever nu H alleluja!
Her seer i S tedet, hvor han laae Ligklæderne han havde paa H alleluja!
M a r i e .
M en siig mig, kicere Enge! fim !
H vo r finder jeg nu Herren m in ? Halleluja!
E n g e l e n .
E r blandt de Dode, det er vist,
Opstanden er den Herre Christ! H alleluja!
M a r i e .
M e n er det sandt, at han opstod
S a a viis du mig den Herre god! H a lle lu ja ! E n g e l e n .
I T ro og Haab I gaae dertil,
H vorhanhar sagt, han findes v i l ! H a l l e l u j a ! Disiplerne I melde brat,
Fordrevet er nu Dodens N a t ! H a lle lu ja ! En lys og hellig Paafiedag
H ar klaret hele Jordens S a g ! H alleluja!
N u byder srit kun Doden Trods
O g synger hoit i Sky. med os H a lle lu ja !
Kan synges efter en skotsk Folkesang.
A e r er N y t fra Dodens P orte:
Livet dode, syntes borte,
M en dog vandt alligevel!
Z io n sjunger ham imodc:
D a vor Samson faldt og dode, :,: S lo g han Doden selv ihje l! :,:
S o m fra Paradis var lovet, Sonderknust er Slangens Hoved,
Sonderknnst, H a lle lu ja ! :,:
Kommet er nu Frelsermanden, V el korsfæstet, men opstanden!
Trium ph, V ictoria, T riu m p h ! Trium ph V ic to ria !
D e t Guds Lam fik Dragen bundet, O g deri har v i nu sundet
Evig Trost og evig S e ir : :,:
T i l Trods fo r S a ta n og hans Leir Trium ph V ic to ria ! Trium ph, V ictoria, T riu m ph !
Trium ph, H alleluja!
30.
^ 31.
M e l. M ed S o rg e n og Klagen hold Maade
D , kicereste S ja l, op at vaage!
T h i Dodens og Helvedes Taage Ved Solens Opgang er forsvundet, O g Seiren for evig er vundet!
E t O ffer-Lam for os er blevet T i l S la g te r-B a n k ynkelig drevet, V o r Christus, vor G lade og ?Ere, Han vilde vort Paaste-Lam va re ! B o rt Synder og Laster og Lyder!
Fremskinner, I hellige D yd e r!
Hos Jesus i Golgathas Have Lad os vore Synder begrave.
N aar Hjertet med Reenhed sig smykker, O g Sandhed i S ja le n stg trykker, D a stal v i fra Sorgen udtråde, O g Paastefeft holde med G lade!
V o r Frelser den kiakke og bolde Hans Paafkefest hellig vi holde,
O g med hans Opstandelses Sange R i pulle mod Doden og prange!
32.
^ M e l . Sode Jesu v i er her.
« > § e s u s le v e r, G r a v e n brast, Han stod op med Guddoms-Voelde!
N u det staaer som Klippen sast, A t hans Kors og Dod stal gicelde!
?ynet blinker, Jorden bcever, Graven brast og J e s u s lever!
Jeg har vundet, J e s u s vandt, Doden veeg for Livets S eier, Lyset Morkheds Fyrste bandt, Frihed jeg ved J e s u s eier.
Aaben har jeg Himlen fundet, J e s u s vandt og jeg har vundet!
^ 33.
Melodien af Weyse.
^ ^ t u ringer alle Klokker mod S k y ; D e t kimer i fjerne Riger.
5
Hver Sondag M orgen hoit paany S to r Glcede mod Himlen stiger.
D et toner med Lov og P r iis og Bon Fra Jord mod Paradiishaven:
D e t var en Sendag M orgen sijon V o r Frelser stod op a f,G ra ven . For oS han vandred i Gruben ned;
Han gik t i l de Dodes Rige.
T il Livet med stor Herlighed Han vilde fo r os opstige.
A l Verdens Glcede begravet laae;
N u frpdes vi alle Dage!
Den Glcede, Sondagssolen saae, Den har i Verden ei Mage.
D e r sad en Engel paa Gravens Steen B la n d t L illie r i Urtehaven;
Han peged med sin Palmegreen H vor Jesus stod op af Graven.
O g der blev Glcede paa Jorderig, Liig Glceden i Engles Himmel:
) Livskongen lofted op med sig T i l Livet sin Bornevrim m el.
) Guds B o rn skal holde med Engle Bon Med Jubel i Paradiishaven!
^ D e t var en Sondag M orgen fkjon, V o r Frelser siod op af Graven.
34.
M e l. Af Helheden oprunden er.
^ v a d er dog Paaske sod og blid For dem, som kjende Naadens T iv , O g Syndens Jammer sinde,
I Jesu aabne G ra v vi see.
A t alle Engle til os lee, O g Seierskrandse binde.
Den D ag V o r S a g O g Elende Fik en Ende, D a vor sode
Jesus han stod op fra> Dode.
5«
F or vore Synder er han dod, T i l vor Retfærdighed han brod D e stcerke Dodens Porte,
A t han opstod, det viser grandt, A t Synden, gansie vist og sandt, E r dod og evig borte,
V o r N a t E r plat Overvunden O g forsvunden.
D a vor sode
Jesus han stod op fra Dode.
Han er opstanden, det er godt, Den grumme Dod til evig S p o t, S om for saa mcegtig bruste.
Han er opstanden, det er vist, D e t sorte Riges M a g t og List V o r kjcrre Jesus knuste,
D e t O rd S ka l, hvor Jeg maa vanke, A f min Tanke
Aldrig svinde:
Jesus kunde doe og vinde.
Han er opstanden, det er stort, O g dermed er en Ende gjort Paa al min Vee og Jam m er;
Han er opstanden, det er nok, M in G ra v , som var en Fangeblok, E r nu et Brudekammer,
A l Spee, Suk, Vee, Dodens Fagter Jeg foragter, Gravens H vile Synes ad mig nu at smile.
N u er her V e i t il Livets Land, O p alle! folger, hvad I kan, V o r Frelsere og Hoved, Han er opstanden, dette O rd Skal raabes hoit paa denne Jord, Han vcere evig lovet,
Vcer glad Guds S ta d !
Alle Tunger Raaber, sjunger M o d hinanden:
Jesus, er, han er opstanden.
35.
M e l. Her vil ties, her vil bies.
^)a a fle -M o rg e n flukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig T id ! Den os har givet Lyset og Livet, Lyset og Livet i D agning b lid ! Paaske-Morgen flukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig T id . Redningsmanden er opstanden, E r opstanden i M orgengry!
Helvede grceder. Himlen sig glceder, Himlen sig glceder ved Lovsang ny!
Redningsmanden osv.
Sangen toner, vor Forsoner, V o r Forsoner til evig P r i i s !
Han vilde blsde fo r os at mode, For os at mode i Paradis.,
Sangen toner osv.
Englehcere Budstab boere, Budstab boere med Lovsang ny, Flyve saa fage frem og tilbage, Frem og tilbage: t il G ra v , t i l Sky.
Englehcere osv.
B odt er B roden; dod er Doden, Dod er Doden i P a ra d is !
N u ligger Graven midt i Guds-Haven, M id t i Guds-Haven t il Jesu P r iis !
B odt er Broden osv.
Engle-Scede, Engle-Gloede, Engle-Gloede i Jordens S k io d ! Lyet og Loeet, under Livstroeet, Under Livstroeet gior H vilen sod!
Engle-Soede osv.
M orket grceder, Engle-Klceder, Engle-Klceder, de er som Lyn!
O m end bedrevet, smiler dog S tevet, S m ile r dog S tevet ved E ngle -S yn !
M orket groeder osv.
Morgen-Stunden Guld i Munden, G uld i Munden har end t il o s : Fra vor Forsoner Livets Guldkroner, Livets Guldkroner, vor Dod t il T ro d s!
M orgen-Stunden osv.
F aurt L Skare op v i fare, O p v i fare fra G ra v i S k y ! Tungerne glode, Herren v i mode, Herren v i mode med Lovsang n y!
Faurt i Skare op v i fare, O p v i fare fra G ra v i S k y !
^ 36.
M e l . Jesus du min Gloede.
A o r e r , I , som groede, O g med Taarer voede Jesu H v ile -S te d !
B o r t med Graad og Klage!
Her er gode Dage, Her er Fryd og Fred,
J e s u s a lt har brugt G evalt, Klovet alle Fiendens Skjolde,
S torm et M u r og Volde!
Standet op af Dode, B ra t Han jer v il mode, Helten cerefuld,
Engle kun I finde, H vo r Han lukdes inde, I det sorte M u ld :
H vor han laae, nu Engle smaa Nynne venlig for hinanden:
J e s u s er opstanden!
Lader Sorgen hvile, H vor Guds Engle smile, Ved Hans Jorde-T oi!
I l e r bort fra Graven!
Svcever ud af Haven!
Farer, som I flo i!
S iger Hver, som Ham har kicer,
Hans Disciplen, ingen Anden:
J e s u s er opstanden!
Verden -har sin Nykke, Verden har sin Lykke, Gaaer sin sticrve Gang, H a r ei T id og Stunder T i l om Guds Vidunder N u at hore S a n g,
S kib og P lo v , og Fugl i Skov, B ringe, hvor de er tilstcede.
Verden Foraars-Gloede!
M en de omme Kvinder, S o m med sode M inder Ssge Paradis,
O g de Mcend, som grue, For de klarlig stue Himmerigs F o rliis ,
B rin g dem N y t, og sjunger lydt:
L iflig V a a r og evig Sommer, Den Opstandne kommer!
Tager det t il H jerte!
Glemmer Eders Sm erte!
D e t har ingen Nod,
I e s n s , Guddoms-Manden, E r for os opstanden,
Trods al S ynd og D o d !
Dem med Skiel Han bar til Hel, H vor de Afskum havde hjemme,
Gud v il dem nu glemme!
Livet allevegne Kan v i os tilegne,
Med H a n s Kiod og B lo d , S om fo r os har vundet.
S o m for os har blundet, S om for os opstod!
J e s u Navn er nu en Favn, H vor v i alle, M and og Kvinde,
Paradiset finde!
G ra v ! hvor er din Fcelde, Helvede, din Neelde?
D o d ! hvor er din Brodd?
Synden er afsonet, Doden har afthronet, Skion er Stevets Lodd!
S ynger da. H alleluja,
Jo rd og Himmel med hinanden!
JesuS er opstanden!
^ 37.
M e l . N u velan veer frisk tilmode.
A a g det sorte Kors fra Graven!
P la n t en Lilje hvor det stod!
Ved hvert S k rid t i Dodninghaven Blomster spire for vor Fod!
Englevinger paa vor G ra v , For den brudte VandringSstav ! Palmefugl for Astekrukke!
Frydesang for hule Sukke!
Solen sortned, da han blegned.
S om for os udgiod stt B lod, Graven lyste, Morket segned, D a forklaret han opstod!
T o n , vor Lovsang, hent i Sky, S o d t i Paaskc-Morgengry:
J e s u s Christus er opstanden!
E vig lever Guddomsmanden!
See M a ria Magdalene!
Hamder nys hun vred i G ru , Sukked, t il at rore Stene:
H vor? ak, hvor er Herren nu?
See, as V ie ts Taareflod Morgensolen m ildt opstod!
I den G ra v, hvor han har hvilet, Hun har fundet Englesmilet!
Brister, alle Helgengrave!
Herrens Rost, i Dcemring sval.
Lyder i de Dodes Have, Skaber Lys i Skyggcdal!
Herren kalder, men ei nu:
S ynder! Adam! hvor er du?
S odt det toner, Engle tie :
„H e r er Frelseren, M a r ie !"
J a , han er her Guddoms-Manden!
Sprcrngte er nu Dodens B a a n d ! Han er visselig opstanden,
O g hans O rd er Liv og Aand!
N u en Foraarsmorgen stien Rinder op for os ilon,
O g , som Paaste-Psalmen klinger, Voxer Sjcelens Fuglevinger!
^ 38.
M e l. Kommer t il m ig sagde Guds S o n . bcer mig, o Skov, at visne glad, O g toenke: trods det gule B la d,
E t bedre Foraar kommer.
D a Livets Trce stal herligt staae, O g sine dybe Redder staae I Evighedens S om m er!
Leer mig, o lille Treekfugl, du, A t svinge mig med freidig Hu T i l ubekiendte S trande!
M ens A lt er V in te r her og J is ,
D a stal et evigt P aradiis M ig hisset aabent stande!
Leer mig, du lette Som m erfugl, A t Liv udvikles kan i S k ju l, T i l det stg brat opsvinger!
M i t S to v , naar det hos Orme boer, S kal vente da, i sorten J o rd ,
Paa gyldne P urpurvinger!
Leer mig, min Frelser, Jesus Christ!
A t smile, som du smiled hist, I S ky, hoit over Sorgen,
D a trindt det klang fra Engle-Kor:
Langfredags Bitterhed var stor, M en sod er Paaste-Morgen!
39.
M e l . Kommer t il m ig sagde Guds S o n .
(§ o m Foraars-S olen morgenrod, S to d J e s u s op af Jordens Skiod,
Med Liv og Lys tillig e ! D e rfo r, saaleenge Verden staaer,
N u ester V in te r kommer V aar Livsalig i Guds R ige!
S om Fugle-Chor i M a rk og Lund Lovsynger V a a r i allen S tund,
M ed deres Toner sode, S a a alle Tunger trin d t om Land Lovsynge Dodens Overmand,
I Paaste-Morgenrode!
S om Blomster alle staae i F lo r, S om Skoven gronnes, Kornet groer,
Ved Vaarens Kroester milde, S a a blomstrer A lt til Folkegavn O g boerer Frugt i J e s u Navn, S om aarle, saa og silde!
A n d e n P a a jk e d a g .
40.
M e l. Jeg vecd ct evigt H im m erig.
A v o r listigt er det dog at gaae M ed Jesu O rd i Munde,
Hans L iv , Hans D od at toenke paa, O g a lt Hans Voerk begrunde!
Uventet Gloede, angenem, De to Disciple finge, D a sammen fra Jerusalem T il Emaus de ginge!
O m Jesu Kors, Hans Dod og G rav V a r deres Vandrings-Tale,
Som dem et Sm erte-M inde gav, D e t ei de kunde svale.
M en Jesus var dog i den Nod S a a ganske noer tilstede,
A t Han, de tcenkte vcere dod.
V a r standen op med Gloede.
M en Blindhed dem i A in e sad, S a a de Ham ikke ksendte,
For Han om S ig hvert Skriftens B lad T il Grund-Forklaring vendte.
D u blev dog, Jesu, som de bod, D e r det ad Aften lakked,
O g blev saa kjendt, den T id D u Brod Tog i D in Haand og takked!
6
D a kjendte de den Him m el-Glod, S om dem i Hjertet rorte,
D e r om S in Lidelse og Dod Han Skriftens O rd udforte.
D e vendte saa med Glcede hjem, Guds Under-Vcerk at oere,
O g ginge til Jerusalem, De Andre og at loere.
0 Jesu, o, D u veed >jeg gaaer, D in P illegrim og Borger,
1 disse korte Verdens A ar Fuld af titusind S o rg er!
D ig vandrer jeg saa gjerne med, Opstandne Jesu lille !
T i l Himlen jeg i D ine Fjed S a a gjerne folges vilde!
O , folg dog med, jeg flipper ei!
O , drag mig, naar jeg ikke S aa fyrig er paa Himlens Vei, H vor Torne Foden stikke!
Maastee mm A ften-Stund er noer, I Ungdom eller Alder,
O , Voer mig Lys med liflig t Skjoer, N aar Aften-Duggen falder!
S aa stal jeg grandt, o Jesu kjcer, D ig og D in Fader kjende,
O , gid kun saa min Vandrings-Foerd V a r kommen vel t i l Ende!
M elodien af Weyse.
3 3 liv hos os, naar Dagen helder, D u kjcere Fader og G u d !
B liv hos os, naar M orkct voelder A f Nattens Sluser ud!
Henspred over D a l og Hoie D it Stjernckloedebons F lig ! S aa lukke vi trygt vort D ie O g slumre sodt hos D ig .
B liv hos os, og v i v il dromme O m Englebornenes Fred;
6 *
D in Aand gjennem Himmelstromme V i l suse til os ned.
O g Kongen i Livets Rige V i l favne alle de S m aa.
Paa Englenes Himmelstige S k a l Barnesjoele gaae.
B liv hos os, naar Dagen helder, D u kjcere Fader og G u d !
O g Paradiislyset vcelder A f Nattens Sluser ud.
Ssndcig efter PaajKe.
42.
M e l. Kommer til mig sagde Guds Son.
H a r S o rg og F rygt m it Lys udslukt.
O g er for Gloeden Doren lukt I morke Hjertekammer;
O Frelser! til bekymret S in d D u gaaer ad lukte D orre ind,
D u ender al min Jammer.
D u bringer Lys, D u bringer Fred, D u bringer Haab og Kjoerlighed,
D u bringer T ro ft i Noden:
Korsnaglet Haand udroekker D u — Jeg troer — og kommer D ig ihu
I Livet og i Doden.
Opstandne! naar jeg D ig kun seer, E i sorger jeg og frygter meer,
Hvad end jeg her stal lide:
De storste Sorger blev mig smaa, N aar dine Naglegab jeg saae
O g Vunden i din Side.
M en ak, er Lyset loenge stukt, Ak, er fra D ig jeg udelukt
O g stuer ei dit Komme;
O , leer mig troe, hvad ei jeg saae D it O rd jeg troftig lide paa.
T i l Savnets T id er omme!
43.
Egen M elodi.
^ hor det Thomas og troe det dog, D e t Vidnesbyrd, alle v i bcere,
S i t Liv vor Mester hengav og tog, Opstanden er J e s u S med 2Ere;
Trods Dodens Meen, Trods V a g t og Steen, M ed Kiod og Been Han gicester ilon sine Kicere!
D e t var de T i, og det var de To, O g alle de hellige Kvinder
D e vidned ccrlig, men Thomas loe, O g sagde: jer Vnsket sorblinder,
I dromde sodt O m Liv i D odt, O m H v id t og Rodt,
O m Noser paa D odninge-Kinder!
Jeg kan ei dromme, ei sove sodt, I Hjerte og Hjerne det bruser,
M in T ro er rokket, m it Haab er dodt,
Indbildning ei meer mig beruser, M en hvor jeg gaaer, For D ine staaer M ig Kors og S a a r
O g Kcempen, som Hjerterne knuser!
I Naglegabet paa Haand og Fod Jeg stikke maa Fingrene disse,
O g Haanden min, hvor hans Hjerteblod For Landsen udstrommed tilvisse,
E i for jeg troer:
Han stod sra J o rd ; Omsonst med O rd Indbildningen min I ophidse.
Fra Paastedagen en Uge lang S a a maatte for Thomas henrinde, Han loe ad Kvindernes Frydesang, O g sukked ved Frelserens M in d e ;
T i l grandt man saae Jgien ham staae B la nd t sine Faa,
H vor Tvivleren Thomas var inde!
M m Fred med eder! var Herrens O rd, S o m end det er alle hans Dage,
D a viste han sine Naglers S p o r O g Spydets i Siden saa sage,
Han sagde: her Kom, Thomas, noer"
M ed Finger hver, I Hoenderne Troen at tage!
D a brast hver Lcenke, da brod den ud, Bekiendelsen lcenge i Klemme:
O du, min H e rre ! o du, min G ud!
S om Himlens Hcerskarer istemme;
M ens Kirken staacr, M ens Ordet gaaer O g S ynet staaer,
Den Sondag, gaaer aldrig ad Glemme!
O g hoilig prises stal Herrens O rd A f alle de Sm aa paa det Joevne:
D u saae mig, Thomas, derfor du troer, M en salige er de at noevne,
Som ikke saae,
O g ei forstaae, M en troe dog paa Opstandelse min og dens Evne!
Opstandne Frelser! o giv du oS Den Salighed alle af Naade,
A t Verdens Viisdom og S p o t t il T rods, V i troe paa den hellige Gaade:
Trods Dvdens Meen, Trods V agt og Steen, Med Kiod og Veen D u lever os evig til Baade!
44.
Egen M e lo d i.
A r p g t, m it B a rn , den sande G u d ! M is b ru g ei Hans Navn og B u d ! Hellighold vor Herres D a g !
SEr Forceldre uden N ag!
Flpe Utugt og V old og M o rd ! Stjoel ei! veer ei falst i O r d ! Skye Begærlighed paa J o rd !
S om A lt siabde ved sit O r d ;
O g paa T o n n e n , Gud og M and, Praest, Prophet og Konge sand;
O g paa A a n d en med Guds Rost, S o m os sticenker Haab og Trost, Reiser op t il Livets Lyst!
Fader vor i H im m el-H avn!
H elligt vcere os dit N a vn ! Lad os noer dit Rige see!
Lad din gode V ilje stee!
G iv os B rodet! vaer ei vred!
O s i Fristelse ei led!
F r i os fra hvad O ndt du veed!
D u , som os af Naade stor H ar gienfodt med Vand og O rd : H jelp, v i bcer vort Christen-Navn,
D ig t i l ZEre, os t il G avn, Holde troe vor Daabes Pagt,
Staae mod Fienden godt paa Vagt, S to le paa hvad du har sagt!
Moet mm Sjoel, o J e s u sod, Med dr't Legem, Livets B ro d ! Vederkvoeg mig, Frelser min, M ed d it Blods den klare V iin ! Tag d it Herberg saa i mig, A t for evig jeg hos dig Leve maa i H im m e rig !
45.
M e l. Hjelp Gud, at jeg nu kunde.
88elkommen Morgenrode T il Salighedens D a g ! N u staae de op af Dode, S o m troe t il Guds Behag, O g leve sial de af Guds O rd , S om AandenS Forstegrode Meddeler os paa Jord.
Han som paa Jorden beiler T il Troskab uden S v ig , N aar v i kun v il, beseigler S in Pagt om Him m erig!
Han dober med den Helligaand;
Han rcekker os sin Haand.
Den Haand hvert Hoved kroner M ed Evighedens G u ld ,
S o m Jesus, vor Forsoner, Paa J o rd var tro og huld;
M ed Frydesang der stabes da E t H av as Himmel-Toner, E t fu ld t H a lle lu ja !
H alleluja for Haanden, S om Herren os har rakt!
H alleluja for Aanden, S o m Livet os har bragt!
H alleluja for LErens Krands, For H vilen efter Baanden, For Gloeden i sin G la n d s !
