Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Grundtvig, N. F. S.; ved Nik. Fred. Sev.
Grundtvig.
Titel | Title: Hvorfor kaldes vi Lutheraner? : Prædiken paa
Alle Helgens Dag
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : paa Hofboghandler J. H.
Schubothes Forlag, trykt hos P. H. Höeckes Enke, 1812
Fysiske størrelse | Physical extent: 55 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
v k l X 0 I^ I 6 k I_ I 6 k 6 I6 > _ I0 1 '^ X
» ^
1
. -2.8 6 8
°Hvorfor kaldes vi Lutheraner?
P r æ d i k e n
p a a
A l l e H e l g e n s D a g
ved
N ik . Fred. S e v . G r u n d tv ig , Kapellan i Udby.
Hor mig, du P a v '! jeg vare v il D in Pestilents, mens jeg er til, N a a r j eg er d s d , st'a! du forgaa, Det siger Luther, vaer derpaa!
K j S b e n h a v n , 1 8 1 2 .
Paa Hvfboghandler I . H. Sc hubot heS Forlags trykt hvZ N. H. HveckeS Enke.
G u d s h e n s o v n e T j e n e r s
Franks V olkm ar R ein h ard s
I h u k o >n i n c l s e
helliges
disse B la d e
som c
E n semmclig G r a v ffr is t
over
Vogteren ved Luthers G rav.
^ Vittenberg, i Sachsenland, Der er en Grav tilskue.
Der hviler sig en frock EudS Mand A lt under Krrkebue;
Hvad her han heed, det vccd Enhver S on! har sin Gud cg Bibel kan', Men hvad han heder nu hos Gud,
S kal Engle for os siunge ud, N aar vi :ned ham fo-rsaniles.
5)an lukked' op den Bibelbog, Som var saa fast forseiglct;
Han saae, paa Herrens Syner klog, Guds Herlighed i Spcilet,
Han laante Biblen Folkets M a a l, Han trobsed' Vand og S ta a 'l og Basis, O g hvad der stred med Herrens Ord, Det sank paa B a a l, det sank i Jo rd ; T h i Herrens Ord har Kreeftcr.
Trods List og V o ld , trods Band og Baa7, Gik Ordet vidt om Lande,
D et ratte Folkets Tungemaal A lt op til Nsrrestrande,
Det lod ved Donaus Kildevcrld, D et hoit genlod fra Dovrcsjekd, Ved Hekla og ved Bloksbjerg klang D e t lsflig sodt i Kirkesang;
D a var der Lyst at leve.
5
Der Han gik Hje-m , den fromme Mand, F il Fader i det Hsic,
Da sorged' Kristne vidt om Land Med S u k , med Graad i Oie, Han fulgtes t i l sit Hvilested A f Lcrrde og af Lage med,
J a , mangen Ridder gcrv og bold Med Taarer salvede sit Skjold;
Men Herrens Ord dem trssted'.
N aar Herren saaer sin gode Sad?
S ig Fiendcn ei forsommer.
Han Klinte strocr paa samme Sted, Mens Vagten rolig drammer.
Paa Bihlen sov de lcrrde M and,
Og stred om Tant med Mund og Pen;
Da gik det, som det maatte gaa, At Klinten voxte hsit paa S tra g Og Kornet kroh i Jorden.
Tohundred Aar hinanden jog.
Og hvert Aar blev det vcrrre;
De Bibelstendevs T a l tiltog, Og Vennerne blev sivrre.
^Oen kar«; Synder tugter haardk,
^Den piner vs, o rag den b o rt!"
Saa hvissed' det i mangen Vraa, Og dereS B a rn , som hvissed' saa.
De raable hoit der Sanrme.
Der gik saa stadseligt et §og Af Hoie og af Lave,
De agtede ben Bibelbog Hos Luther at begrave;
De Lo, saa raabke viide Flok?
T il Fadrene var gode nok;
6
Meu vi'char Mod og vi har Klogt, V i 5)errenS Ord og Herrens Fryg-t E i rurer, som de, bchove.
Der gik saa mauge kårde Mand I Spidsen af den Skare,
De spottes med Mund og Pen GudS Ord det dyrebare;
D et var saa ynkelig cn Gang, Forlorne Skjalde glade sang, Og Klerkene paa Skrsmt kun lod, Som om de ffod den Flok imod, De fiygted' eller fulgte.
Der Flokken ffod ved Luthers Grav, D a tog en Roft t il Orde:
Nei holdt! der bliver In te t af, I her den ei stal jorde.
F r a n t Z V o l k m a r R e i n h a r d ! det var dig Som talte saa hel driffelig;
Ved bushers Grav i msrkc N a t T i l V a g te r Gud dbg havde sak, D et markcd' du, og kamped'.
O , vel D ig ! du har kæmpet ud, D u Lobet har fuldkommet.
N u klart du stuer hos dril Gud tzvad her du faae forblommet;
D-g verdslig Klogt var alt for kar,, D in Bibel ned deu tit for nar, E i rad du ssgic Verdens Fred, Men Tidens Aand imod dig stred Forinden som derude.
Ak! tunge Dage cr det vist, Naar selv en faadan Kampe
Kan ei enfoldig tro paa Krtff, El Grublelysten dauupe!
Ak, R e i n h a r d ! du det selv crfoer, At kslnet blev af Klogt dit Ord, A t ei del Hjerter siog som Lyn;
Men saae da er dit starpe S y n : GudS Ord sig sel v vil raade.
Ak! Tydskland, dn er Sveclget ncrr, Det siger mig din Kampe,
Han? B ib e l, som dog var ham kerr, Han klogtig vrlde lLMpc.
Ak! sikkcrlig den Stund er nerr Da Ingen har sin Bibel koer, Da Hver, som kalder sig dens Ven, Bespottcr den med Mund og Pen, Den tyder som en Mythe.
J a , R e i n h a r d ! dit til Paradis Fra Hedninger dig skyndte;
D in Brode e r, at hoit dm Pris Selv Hedninger forkyndte;
Dog el den Pris dig gjorde glad, Dn taalte heller Spot og Had, Fra Krist dn ei dig lokke lod, For Naadestolen i HanS Blod D u trods-.d' Hedningharme.
Saa hvil da sodt, ds Kermpe god, Hos Gud og under Muide,
Og vris den Gud, som raadte Bod Paa Treengsel og paa Kulde!
Men paa din Grav med Suk og Graad Maa Kristne stue Hedniugbraad.
Hvordan vil dot med Laudet gaa, Naar Gud har samlet sine Faa I stille Sovekammer l! l
Z
Ak! kukker! ikke Een jeg v.ecd, Som for dm Grav vil stride, Saa Biblen ei ssal leeggeS ncd I Jorden ved din Side,
Gel vced jeg hvor en Kaunpe staar A lt under 5)je!nr og hvide Haar,
Med Troens Skjold og Aandens Sverrd;
Men, a l! han har dig ikke kcrr, Ak! Stolberg Lig har svigtet!.'!
O ! hsrer mig, I tydsse M-KNd, Som end for Krist jer boie,
L - l R e i n h a r d t Grav I gange ben Med Suk og Graad i Ane,
O ! knevler, med andergtig Van T ' l Faderen og t il HanS S o n ; O ! beder, at cn Kevmpe maa
I Aandens K ra ft igen opstaa, L^utheri Grav at vogte!
O ! beder hsit i fromme Kor, O ! lerngeS rer derefter,
A t gennem Kampen sig Guds Ord M aa tee med fulde Kreeftcr!
A t han maa stau, som Luther stod- Med Barnesind og Heltemod, Enwldig tro, og flaa t il Jord 5)vad sig ophorer mod Guds Orb, Ncdstaa sin egen Tanke!
Ak! her hos oS i Danekand Cr ogsaa Nod paafcrrde.
En Kiste staar paa Gravens Rand Med GudS og LutherS Sverrde, Der stod den alt i tyve Aar, Og ar endnu ben oppe stage
Det e r, fordi en Keempe god
De Svcorde svang mcd K raft og Mod, Og det var B>stop B a lle .
N u staar han selv paa Kraven S Rand, A lt under Haar saa hvido,
Mcd Suk det s-ecr don kristne Mand, 5)vor Kisten monne stride;
Den scrnkes ci mcd Larm sg B rag, Men stydes sagtelig i M a g ;
Ak! Mange se med Suk t il Sky, Men Faa kan taale Vaabrugny.
Og ingen Kevmpe fcrrdes.
Ak! er da crrkg Kcrmpeferrd Nu blevet Skam i Norden?
Ak! stulle da de gode Svaerd Nn ruste under Jorden?
N ei, holdt i Jesu Kristi N a vn ! Og jeg er fodt i KLMyestavn,
Gud iraadlg Tro vg Mod nug gav, Han er imt Skjold, Han er rum S ta v, Og Sveerdet selv har Kraften.
Her staar jeg mcd min Herres Svcrrd, Lig der, du tomme Kiste!
Jeg svmgcr det mod Morkels tzeer, T>! mine Sener briste.
J a , kon: nu kun, du store Flok!
D u har jo Mod vg Storke nok, Kom nu, om du har Mod i Bryst, Og vov mod os en Kccmpedyst, For Svaerdet du begraver?
tzvi est du vorden nu saa rerd?
Du var jo nyS saa modig.
Tor Lu ei staa paa G r a v e n s B r e d , Naar Kampen vordcr blodig?
9
LQ
Hvad er det LyS, du praler af, Naar ei det lyse kan i Grav?
Hvordan? du har jo Sandhed ksr, Og blegner dog for rustne Svaerd,
Som nyS du vilde jorde?
J a , le kun f r it , jeg veed du v il, D u MorkclS rerdde S la r e !
Kald mig ! Spot kun Lutherlil!
Jeg skal til Navnet svare;
M » n Svaghed selv jeg kender bedst, Og boier mig for Herrens Prerst;
Men lecre skal dog Mcrnd i Nord At ei med Feedrene G ud S O r d Har mistet si ne Krcrfter.
LutheruS! paa det hoie Nord D u spaaende har peget,
Der, sagde du, skal bo Guds Ord, Naar det fra oS er veget.
A k, vsl dit Folk Guds Ord forsmaa, D a gid dit SpaadvmSord bestaa!
B lir Ordet fredlast vidt om Land, Da gid det stg af Bog og Gran V -l bygge her en Hytte k
Men N ord! ifald du tankelig D ig ved din F r e l s e r s k a m m e r , D a haver Jorden og t il img E t stille Sovekammer;
Da er der Rum i Himlen end Hos Fader, t i l mig arme Svend;
Men, naar Hans Bredes Lyn flagr ned, Kan den, som stolt mod Ordet str.d, Og staa mod Vredens Lue?
M o r t e n s d a g s A f t e n 1 8 - 2.
F o r t a l e.
' ^ a n er da hensovet, den sidste crgte lntherflrriste- lige M a n d , jeg mellem Tydfllands navnkundige Larde veed af at sige. Sagtens er der Nok, som saaledes v il overmale Hans Ligsteen, at Vandreren ncppe skal gKtte det er en saadan troende Kristens S te v den doekker. D og , en prcmtet G r a v ffr ift har han efter
ladt sig, som vidner sanddru cm hvad han v a r , og den skal de selvbudne Lovtalers ei saa let udflette, eller overskygge med T u lip an er. A r fermere disses T a l kan aldrig falde mig in d , men at udsige lige
frem hvad hans selvgjorte G r a v ffr ift trohjertig har fo rta lt m ig , det v il og det bsr jeg. M a a ffe var det netop Budflabet om hans D od , det Ssrgebud- ffab, jeg aldrig havde tanke saa snart ffulde komme, der stemte mig saaledes, at jeg sidste Alle Helgens- D ag maatte udlagge den bedrøvelige Sandhed, at vi ikke langere ere Lutheraner. A r minde flere end mine Tilherere om det Samme blev mig en Forno- dcnhed, og derfor ffrev jeg henne Praken. Jeg ffrcv den som om den skulde holdes i en Kirke, hvor den ganffe M enighed, som kaldes Lutheraner, var fsrjam let, og kunde hsre Ddss.cn; nu lyde den i Guds N avn for Hver som kan og v il hore! jeg siger ikke ander end Bibelen, og dens O rd vecd jeg
L2
r r S andhed; jeg siger ikke andet, end hvad jeg v i!
vc-ere bekendt for Hore og Lave, for Lage og Lcrrde og hvad jeg drister mig t i l , ved Guds N aade, at forsvare med M u n d og med P cn, ja, om det gjaldt, beftigle med m it B lo d . Jeg har ikke andet Kald kil at tale og stride, end det hver troende D oglard og Prcest har tilligemed m ig , efter Hvers Evne og Leiltghed. Jeg har Lugen anden O plysning, end den Faderen ved sin Helligaand forlener hver Troende, der h o l d e r h å r d t ved der s k r e v n e O r d og d e r e f t e r prover Aanderne, om de cre af G ud, som H an forlener H ver ti! at forstaa hvad ham er givet at forstaa, og t i l at holde sig med et ydmygt kroende S in d fra de T in g som ere ham forunderlige, som ci tjene t il Opbyggelse, men kun komme K iv og T ra tte afsted. Jeg har ingen daarlig Atkraa etter at lide S p o t og F o rfo lg clft, kun alt for gerne vilde jeg undgaa disse T in g , men, naar det er Guds V i l tre, naar de ci kan undgaaes uden at fornagle Troen og den Kcrrlighcd kil G u d , Hans hellrgs O rd og B ro d re s S ja le , som driver t il S k rid imod deres hemmelige og aabenbare Fiendcr: da ffe Guds V il- lie og ikke m in ; da stanke H an mig naadefuld den S to rk e , Tå lm od ig he d og Sagtm odighcd, som mig fattssL
H e ra f stal da hver Retsindig mcrrke, at jeg ei er anderledes Svcermer, end Lrtthcr og alle de sindige Mcend, der troede fast paa Guds skrevne O rd og lod det i mennesselig Skrøbelighed efter den bedste I n d sigt, de ved å rlig og rolig Granskning under dm
I Z Helligaands Bistand kunde erholde. Ska'l saadannd M a n d kaldes Svcermere, da v il jeg kaldes ligedan, vg Gud give mig Naade t i l at svsrme som de, at faste S ie t ikke paa det S y n lig e , som er tim eligt, tuen paa Let Usynlige, som er evig t, altid at have mere Behagelighed t il at fare herfra og vare med Herren, hvor det er Meget bedre, hvor der hverken er Fristelse eller Fare, S o rg eller S t r id eller P in e , hvor Gud aftsrrer a! Graa-d af de Gudfrygtiges S in e . Lad kun andre mene, at de igcnnnrm alle Planeter kan krybe t il Faderens H u s , jeg vred det gaaer ikke arr, og var det end saa , vilde jeg dog langt hellere, na ar Klokken ringer- naar Hammeren siaaer paa M a lm et ved M id n a ts tid , med vorne V in ger fslge V i s e r e n -i lystelig S v a rm op over alle Him le. Hvo som v il med, han kommet G u d har V inger og Num t il os alle, th i i Hans H us ere mange V c rre lftr; V iftre n , den Hellrgaand, kalder vs alle gennem det skrevne O rd, tilbyder os Troens og HaaberS og Karligbedens V in g e r. D e t maatte falde mig ind, at hvad jeg vilde sige om Reinhard, ncppe kunde finde et pastftligere Sted end foran en Prcedi- ken som den nLervcrrende. M a a ffe opftndre den S a lige i sin Dodsstund er S u k t il H im len, fordi H a lt E e oplevede den H oitidsdag, da h a n plejede at varsle, vist vilde det Budskab gladet ham, at hans Dodsaar dog ikke ffulde savne en redelig Paam in- dkl;e, og visielig saae han sig helst ihukommet ved eN saadan. H vo r ffulde ogsaa jeg vente snarere at hs- res opmærksom i denne S a g , end ved Neinhards Ligs Skulde jeg da vcere den Eneste som i den Hen-
- 4
sovne årede den. ffarpsindige, lcerde G ru b le r, ikke f o r d i han var en la adan, men fordi denne store Tcrnker i cn vantro Alder havde Hjerte t il at vare sand bibelsk Kristen, og M o d t i l at bekende sin fo r
agtede T ro ? N er,, var det saa, da ffulde det vcere m in daglige Begæring, at m in G ud vilde tage mig bort fra en Verden, hvor jeg I n t e t havde at g js rr, uden at Pine min S j a l , og Han vilde visselig bon- hsre mig. M e n det er ikke saa; Herren har ogsaa i disse onde Dage bevaret sig i det S k ju lte Tusin
der, som ci bonede K n v for B a a l. Ere de og enten fo r modfaldne og frygtagtige ti! at oplofts No sten, eller rvivlraadige i den guddommelige Kundskab, eller ved Sjccssevnee og P lads i Menigheden henviste t il stille H aandtering; deres fromme S u k og hjertelige B o n n s r fattes dog ikke K ra fte r t i l at naae den barm
hjertige Faders O re , og disse S u k , disse B sn n e r ere et startere V a rn for K ris ti Kirke mod Helvedes M a g te r, end tusinde Penne og talrige H are. P aa dem, og paa Hans Forjættelser, som sidder hos Fa
derens hoire H aand, stoler jeg, ene derfor to r jeg vente, ogsaa at hores af nogle Boglcerde, naar jeg taler sanddru om hvad Reinhard var i Guds Tjene
ste, naar jeg minder om Tidens dybe Fordærvelse, naar jeg i Jesu N avn udbyder Leding imod M srkets talrig e H a r.
H an er nu dod, den bolde Jesu K ris ti S t r id s mand, der saa dristelig og sanddru mindede os om, hvad Lnther rroede og lcerre, hvad der summede jrg sor os at tro cg la re , naar v i vilde rr.vde i dett
15 Saliges Fodspor, som Han i K risti og Apostlenes, naar vi vilde svare t il N avnet af luthcrsse, det er b r b e l f f e Kristne! H an er dsd, den Eneste, som i den sidste T id , advarede os kraftellg mod Let A fg u deri, hvormed v i trodse den Almægtige og tabe os selv, fdr at tcekkes vort Zeg, Verden og vo rt K e d ! Og, hvo som haver A re n at hsre med, han hore!
h v o r stod Reinhard? h v o r lsd hans Varselstemme?
Over Luthers og Melanchtons Grave, paa den H s i- skole, hvor de rorte Tungen, hvor Gud igen brsd sin Bogs S e ig l, hvorfra den opladte D ib e l udsendtes i Lanoene i sra den Preetestol, hvor dAorten Luther forkyndte S k rifte n s Ve over alle Lem, som vilde lede Folker andensteds end t il Naadestolen i K ris ti B lo d , naar de attraaede Syndsforladelse og Saligheds Haab; fra den S to l, hvorpaa Luther saa mangen- gang opsteg, for, som Melanchton sagde, at rose den kåre G ud, for med sin sode Tale at indaande T ro , Haab og KarKghed i hvert andagtigt Hjerte. Og, endeng med hvilken Rust talte Neinhards Aaud? er der ikke, naar man hsrer ham, som om gamle M o r ten og P h ilip , efter lang Skilsmisse, endnu engang peovede paa at tale i S a m fu n d ; eller er det ikke, som om Luther, svaret gennem et trehundrcdeaarigt L-'-m bavde isamme tilegne: sig Melanchtons klassisse Lårdom, og vilde nu med hans Tunge sige sin M e nighed det sidste Farvel? E r dette en Taler-blomst, eller er det ikke et ukonstlet Udsagn om Neinhards Plads og den synderlige Dobbelthed, der er hans Kendemarks? U t det klinger p o e tiff, bliver det derfor Lsgn, eller stulde Historien, som M a n jo do§
kalder er gnd'domimligr D ra m a , vcrre mindre poetiss, det er, have mindre Eenhcd og Sksnhed end cr Acerk af en memmstelig S k a re r, lom kun errender stykkevis, som kun seer i er S perl og i cn morn Lale, som kun svagt efterligner hvad der dunkelt sva
re r for ham , som Guddommeligt? Eller er der Maaffe T ilfa ld e ? T ilfa ld e og Forsyn, hvem der kan kime disse Begreber sammen, maa ogsaa kunde rime Ordene. M e g e t, h v is ' Scmmenhang vi med vort svage A ie ikke kan opdage, man v i vel kalde Tilfcel- d e /m en aldrig glemme ar det kun cr et Udtryk paa S lu m p for det Ubekendte, som Ure ran have S and- hed, og som v i glade bortkaste, saasnart Gud under os stykkevis at opdage Leddene i den hcrlrge, vidu.n- berliae Kåde, Hans Forsyns starke Haand har befce- stet gennem Tiderne. Og, nu maatte jeg vel spsrge hver estertanksom F ir if t e N , ja hver kvndig, lanL- hedskarlig M a n d "o m Rcinhards M a le og hans S tad e i Vittenberg bor kaldes et T ilfa ld e ? "^ Ner visselig, cre her ci kendelige S p o r af Guds usynlige F in g e r, de ere da ingensteds uden der, hvor Guds Aand bar aabenbaret dem i de hellige S k r r fte r , ja, mid det Zllgcn forarge ! ei heller der, th i saaledes lcere v i netop af Bibelen at Guds Husholdning er, oa S k rifte n cr netop Borgen fo r, at v i ei se ftis.
Foa den lutherske Menigheds V ugge, fra dens F o r
billeders Grave, af en M a n d hvis Tungcmaal . U d hold og Klang lignede deres saamegce som een .m n i vor T id kan ligne dem begge, derfra og ved en Saadan vilde Gud sige os, at v i ci sugere vare Lutheraner, at v i bespottede Ham og Hans Tiener
-7
ved al kalde os Luthers Disciple. En saadan M a n d , hvem selv de V a n tro maatte regne mellem T id s a l
derens skarpsindigste Tankere- hvem den forhen lu therske Menighed kaldte sin ypperste aandelige T a le r, hvem M a n maatte tilstaa den H a d e r, at have sin- digst og klarest fremstillet den S adelare, Tidsalderen vilde satte i Troens S te d , maatte tilstaa den D y d , alle M unde kaldte Saligheds visse P a n t: en saa- dan M a nd skulde ustrSmtet bekende sin T ro paa Aabenbaringens Guddommelighed; frim o d ig , trods Haan og S p o t, bekende, at han ikke vidste og ikke vilde vide Andet, sig t i l S alighed, end Iesum K r i- stum den Korsfastede, end Guds f r i , uforskyldte Naade og Barm hjertighed i Hans cenbaarne S s n . En saadan M a nd stnlde aabenhjertig bekende, at og- saa han havde kampct med svare T v iv l, varet stark anfagtet af de V ild fa re lse r, Tiden kaldte S andhed;
ar han t i t i Tvivlraadighed maatte vride Hander oz falde Taarer og suste sig under M u ld ; men at a l
v o rlig Granskning med Sandhedskarlighed og S ja ls B e kym rin g , under B o n og Paakaldelse havde fo r t ham tilbage t i l vis T ro paa Guds hellige O rd , paa K ris ti Lidelsers S am fund og Hans Opstandelses K ra ft. Denne S t r id , denne A ttra a efter at forlige Tidsalderens K lv g t med sand kristelig T r o , stulde endelig give sig saa tydelig tilkende i hans Tanke
gang og S k r ifte r , at ingen Netsindig kunde tvivle om hans Bekendelsers Sandhed. M a a M a n ikke, L i n d s t r a n k e t Forstand, sige om ham, hvad Jesus sagde om sig selv t il Is d e rn e : var han ikke kom
m e t, da kunde de Selvkloge undstyldes; men nu B
have de end ikke et S k in at besmykke Vantroen med! J a visse lig , Reinhard ffa l opstaa i D o m men mod denne S la g t og mest mod dens S k r i f t kloge; H an skal vare et uimodsigeligt V idne om, at de, rued al deres Lårdom, al den Forstands M oden
hed, hvormed de bramme, gerne kunde faaSt ydmyg, kristelig T r o , naar de havde v i l l e t modtage den;
at de ikke fik den, fordi de vare saa ubekymrede for Sjælens evige V e l, saa hovmodige af deres Draabe Forstand, at de ei med Sandhedskærlighed vilde i andcegtig B s n knale fo r den G u d , r Hvem v i leve, rores og ere, og begare sand O plysning af Lysenes Fader, fo rd i de skammede sig ved at behove G ud, og derfor bespottelig sagde. Han er kunde hjelpe, ei oplyse dem.
Forundres maa v i med barnlig Taksigelse over Guds inderlige B arm hjertighed og store Langmodig
hed, som endnu i disse Vantroens og Ugudelighedens Dage vilde skanke os saa kraftige, karlige M in d e l
ser, men ssrge, inderlig bedrsves maa v i da ogsaa, ved at se den Haardnakkenhed, hvormed de B og- larde modstaa en saadan Mindelse. N cinhards kristelige Bogtale var som en Nsst i A rke n ; K a ra vanerne lo kun ad Stemm en, der vilde vise dem en V e i, hvor de ei kunde fsre deres belasjede Kameler med; fornam Nogen den med G lade, var det kun en enkelt Vandringsm and, hvis Hjertes dybere Langs
ker havde skilt ham fra den larmende Flok, og som sukkede efter en Ledsager paa den vildsomme S t i , men dog veed jeg Ingen § som aabenbar har givet
L9 Gud ZEre og den S a lig e Tak for saadan V e i- ledniirg.
Hvad er at haabe vm en saadan Tidsalder?
Jeg har sagt hvorpaa /eg stoler, og K ris ti Forzak- telser stal vist ikke skuffe: th i H im m el og Aord ffa l forgaa, men Hans O rd skal ikke rokkes. M e n det har han aldrig sagt, at hans Kirke stal bestaa i Europa r il Dagenes Ende, ja to r M a n allerede nu vove at sammenlægge de hellige Bogstaver, hvormed H an har beskrevet sin Kirkes Reise ved sin Tjener Johannes, da lod vel det Modsatte sig paastaa med stor Rimelighed. D og jeg v il her ikke indvikle Sagen med uvisse GcrtNrnger, det er en sand Spaa- doms Kendemcerke, at den er en forblommet S k r if t in d til Tidens Lob forklarer den, og vi v il holde vs t i l D e t, som er vist for alle Kristne. Medens R e in hard ta lte , mindede G ud Europa ved frygtelige Rystolier, ved alle de P lager, hvormed H an i sit O rd truer at ville hjemssge ugudelige Folkefard og Tidern V i l Folkene ydmyge dem under Hans val- dige Haandz, da forbarn.er H an sig, som cn Fader over sine B s r n , men v il de tygge Tungerne i P ine- og bespotte den G ud, som haver M a g t over P lage r
ne, da er Redning um ulig. D a borttager G ud sit hellige O rd og stotter Lysestagen ti! et S te d , hvor Folkene v il glade sig ved Lysets klare S k in , istedenfor at v i mestpe eller foragte det, da indsamler Gud ved Dsden sine levnede Fromme, eller viser dem did, hvor Lyset, skinner, og da borttager H an ei sin kom
mende Haand fra Europa, fo r den synker i A.fgrum B 2
2'O
Len, og verber D ja vle s og hver hadelig Fugls D o- lig . Jeg vred meget v e l, at Tidens Kloge kun le ad saadan Ta^e, ja at selv de Bedre, som Nicmeier med sit gudelige S in d , mene, at K rig , Pest og N a- turens O p rs r har Lid t eller J n re t med Guds mo
ralske Verdensstyrelss at staffe, men jeg troer Gud paa Hans O rd, og o:n saa en Enge! fra Himmelen forkyndte mig Ander, vilde jeg, tu ed Guds H jelp, lM e ham ganste rolig, og kmr svare: saalcdes staar der stre vet, saaledes 'laser je g ; at holde hårdt ved Låsningen og er lade sig forvilde af O rd eller Aand, det er den gamle P a u li Formaning, og den skulde alle de smukt holde ved, som ville hede Kristne.
V i l M a n sige, at alle P lager ere nsdvcndige Fslger af N aturens evige Love, af Menneskets V a n kundig!) ed, Uforsigtighed, og Frihedens M is b ru g , da veed jeg ikke, h vo rfo r jeg ffulde stride derimod ; men at G ud skulde have indrettet tv Verdener: den fysi
ske og moralske, som stedse grille ind i hinanden, og dog I n t e t ffulde have med hinanden at gere i G ru n den, det synes mig den blotte F o rn u ft enten maa forkaste, eller ogsaa udlede fra en magtig M a te rie , G ud ikke kan tremme, men maa lade udrase. A t en Fader lugter sine vanartige V e r n , hos hvem karlige Form aninger og haarde O rd inte t udrette, med legem
lige S tra ffe , det finder M a n n a tu rlig t eg rigkrgt;
men G ud , som dog langt bedre indseer hvilken T u g t der behoves. H an maa ikke have Lov tr l at gere det S am m e, m m H an stal have lagt edeloeagende K rg fte r L N a tr in n , som virke paa Menneskene, uden
- i at staa i Forlun delse med hans Regering over dem?
E r det ogsaa rensede Begreber om Guddommen-?
Den Dsdelige, fom L det Enkelte v il bestemme, hvad Gud hvcrgang v il udrette med sine. Tugtelser, og udgrunde den Eviges s k j u l t e R a a d , han er eu hovmodig og forfangelig D a a re ; men hvor Gud har aabenbaret os sine vise Naad ved sin Aand, der er der vor egen S kyld , om vi I n t e t se, og heller tage vor T ilflu g t t il de urimeligste G a tn in g e r, end cxo Gud paa hans O rd, A t Herren hjsmsoger sit O rds Foragtere og sin Lovs genstridige Overtrådere med sine sire onde D om m e: S v a rd , Hunger, P ekilen ts og onde D y r , som fortåre M enneffer og F a s *), og at ugudelige S ta d e r hjemssges af den Herre Zebaoth med Torden og Io rd ska lv, med H v irv e lv in d og for- ta re n d e Ild s lu e **), at det lange ffeer fo r at advare og minde, og rilsidst, naar Folkene forhardes, fo r at udflette og fordarve, derom kan ingen troende K r i sten tvivle , som laser sin B ib e l med aabne H ine og Andagt. A t de Ustyldige, som det heder, ogsaa derved straffes og mange S kyldige gaa f r i, og at det ingenlunde altid er de mest forbarmede S ta d e r eller Lande Plagen gaar over, det forvilder ingen Kristen, th i Han vced, at In g e n er retfardig fo r G u d , at hans B v r n ikke klage over Korset, fom ds vecd gsres haardt Behov t i l at ln ttrs H je rte t og uddrive Vcrdsnskarlighcd, H an vced, at Gud nok fresier S in e , og ar de I n t e t tabe ved at ombytte
*) Lzcch. rq.
Es. -9.
L 2
Jorden med H im le n ; at Le G alilæ er, hvis B lo d P ila tu s udoste, siet ikke vare sisrre Syndere end de andre Galilceer, og at E n d vist nok hellere, naar det kan bestaa med hans V is d o m , bortrykker sine H e llig e , end dem han gerne v il unde T id t il O m vendelse. Jeg vee-d da I n t e t hev, son: end kunde forstyrre en Kristen s S in d , rhi at U nd ikke holder op at vcere den kcerlige Fader, naar han straffer, er fo ligefrem , af Kærlighed er det jo ene, han v il drive Syndere t i l Omvendelse, Kærlighed er det jo ogsaa, naar han udsietter dem af Jorden, som Han seer ci v il omvende sig, men kun forgifte og forfors, det er Kærlighed r il sig selv, tik det Gode, og A n det kan H an dog vel ikke clste. J a var det Onde en vaffenlig Bestanddel af Mennesket, saalcdcs >om G ud ffabte det, hvilket Alle de bor sige, som nagre det bibelffe S yndefald, det var en anden S a g , men jeg taler om Kristne. A t Gud nu endelig lader M e n n est ene paadrage sig mange af Plagerne selv, det er en Folge af hans evige V is d o m , som ude
lukker a lt T ilfæ ld ig t. H v o r Aadsclet er, der forsam
les Arnene.
N a a r nu en Kristen, med T ro i H jerte og D i bel i Haand, bestucr Tidernes T e g n , da maa han visselig grrrc, og hore den Rost fra Lissabons G rn s , hvorover dengang blev pvcediket rrindt L vore N ig e r:
dersom I ikke omvende eder, stalle I alle ligedan omkomme. N a a r han seer hvorledes Sveerd og I l d omvandrede a lt lange i Landene, hvorledes M enne
skene segne, som det modne K orn for Leen, medens
2 Z andre Tusinder blegne under Hungerens S vsbe; naar H an ved S iden seer Liderlighed, Egennytte og V a n - rro fremtråde med den frakkeste Pande, naar H an seer de V oglarde betagne med H ovm od, og menig M and nedsunket i Utcerlighed og Sjaledorsthed, naar han overalt marker, hvor ubekymrede de Fleste ere for deres aandelige og evige V e l : hvad er da ar haabs? N a a r han nu dertil seer, at det gaaer, som Herren siger ved Profeten (Es. 6 7 ) den R e t
færdige doer, og der er In g e n , som lagger det paa H jerte, de fromme Folk indsamles, men der er I n gen, som betamker, at den R etfardige borttages fra Ulykken. Han stal indgaa med Fred. D e, som van
dre for hans A nsigt, stal hvile sig i deres Sove-' kamre:, da maa han ahne fryg te lig t U veir. Ogsaa ved Reinhards mig saa uventede B o rtg a n g , fa ld t disse Ord mig tungt paa S in d e : Luthcr henkaldtes i sit 63de A a r fra Ulykken, som naste A a r begynd
te ; Reinhard bortryktes i samme Alder under fry g telige V a rs le r; maa det ikke falde os ind ved at se paa Luthers og hans D a g e : G i k d e t saa m ed d e t g r s n n e T r a , h v o r d a n v i l d e t g a a me d det t s r r e ?
Jeg veed meget vel, at hartad alle Boglarde, og mange Tusinder med dem, le ad saadanne Truds- ler og bange Forventninger; men derved forvisses en Kristen om, at Uvciret er saare n a rt og maa komme, th i ligesom det gik t il i Noa Dage, de aade, de drukke, og loge r il LEgte og foragtede V a rsle r, in d til den D ag Noa gik ind i A rken, ja lige t i l
24
Syndfloden kom og tog dem alle b o rt; saa stal og Menneffens S e n s Tilkommelse voere; ikke allene den store, i Dagenes Ende, men og hver sdekceggen- de Hjemsogelse, th i ogsaa i Sodom aad de og drak, og plantede og byggede trygge, tik Ild e n og S v o v len kom.
Udby ved Pinsts d. 22-de Novbr.
25
G t t d : D u som bed Lyset ssinne frem a f M s rk c t, o , lad det ffinns i vore H je rte r, saa v i, med B e drøvelse efter D ig , se vor Ondssab og Elendighed, faa v i med inderlig og taknemmelig Rvrclsc beffue D in ubegribelige Kcerlighed og Barm hjertighed i Jesu K ris to , vor Frelser! Lad vo rt H jerte brande i os, medens D u taler tik os paa Veien, og oplad D u os S k rifte rn e ! Lar D u os ved din Helligaand at holde d it Sandheds O rd h s it og i A Ire , og at give sradelig A g t derpaa, som paa et Lys, der ssin- ner i M o rke t, in d til Dagen gryer og Morgenstjer
nen oprinder i vore H je rte r, hos D ig , vor Fader, D u som er L H im le n e , Helliget vorde D i t N a v n ! Tilkomme d it R ig e ! Ske din V illre , som i H im len, saa og paa Z o rde n! G iv os i D ag vo rt dag
lige V r s d ! Forlad os vor S k y ld , som v i forlads vore S kyldnere! Lced os ikke ind i Fristelse, men frels os fra det Onde! T h i R iget er d it. M agten og ALren i Evighed. Amen!
Evangelier. Mach. 5.
> ^ ) a lig e ere- de Rene a f H ie rte t, th i de M l fe G u d ! P asselig siaa de O rd med alle deres Følgesvende i D a ge ns hellige E v a n g e liu m ; th i der er i D a g B l!e Helgens D a g ; denne H o irid er indsat i M enigheden t i l en Ih u k o m melse a f alle dem, der ere hensovne i K ris to , alle dem, der ere indgangne i den store H v ile , fom G u d haver beredt sir F o lk. D e vare R ene a f H je rte t, derfor indkodes de i H e llig dommen t i l at se G u d , u l ar erkende ikke tangere i S ty k k e v is — som herneden, men k la rt og fuldkom m en, ligesom G u d erkender oS og sig selv, at bcffue det A n sig t t i l An»
sigt, h vilke t de her kun saae fom i et S perl og i en mork T ale.
S a lig e ere de som lide Forfølgelse for Retfæ rdigheds S k y ld , th i H im m e rig es R ig e er deres! D e t fornemme alle G u d s Helgene n u , ligesom dette H a ab allene gav dem S t o r ke og F rim od ig hed , medens de vare her tilh u - fe, rh i paa dem alle er den hellige P o ve ls O rd stadfæstede, at alle de, som ville leve gudelig i deu H e rre Jesu K ris to , maa sorfolges, ja det
2 7 var Frelserens egne O rd , som o p fy ld te s ; th i han haver sagt det: I f f a l hades a fa lle F o lk for rnrk N a v n s S k y ld .
S a lig e cre de F a ttig e i A anden, th i H im m e rig e s R 'g e cr deres! Ogsaa det er stadfæstet: F a ttig e i A a n d e n , det va r alle G u d s rette Helgene, de stolede ikke paa deres G e rn in g e r, de pukkede ikke paa Fortjeneste, nei, de sorgede vel saaweget over deres S k r ø belighed og Uvc?rdighed, som over deres Trerugscl og V e rd en s O n d ffa b ; enddog ds hver D a g rensedes fra K oders og Aandens Besm ittelse, og strcebte a t fuldende H e lligh ed i G u d s fry g t, saa hungrede og torstede de dog efter en bedre R etfcerdighed; dybt folte de, at In g e n som lever, cr rcrfcrrdig for G u d , og udbred med den hellige S a n g e r : salig er den M a n d , hvem H erren ikke tilre g n e r M is g e r, uinger, hvis Ovenrcedelse er fo rla d t, og hvis S y n d er s k ju lt! D e rfo r tyede de A lle i P d -
»uyghed r il den N aadestol, G u d oprejste for T roen i K r is ti B lo d , og haabede efter S krus, rens O rd at retfeerdiggores, u s o rjfy ld r a f G u d s N aade, ved den F o rlo s n in g , som er i K ris to Jesu. D e r lcrrie de ar elske den G u d , som elskede dem fsrst, K n s trK a u 'lig h e d tvang dem, i det de maane saaledes dom m e, ar dersom
L8
Een er dod for A lle , da ere ide A lle dsde, dsde fra S y n d e n , og ff'yld ig c r il ei mere at keve sig selv, men H a n som er dsd og opstan
den fo r dem. I H a n s Kæ rlighed bleve de, og ho ld t H a n s B e fa lin g e r, de vare barm hjer
tige, fo rd i de vild e toekkes Faderen, som er bannbjerkig, fo rd i B a rm h je rtig h e d va r dem selv vederfaret; de tilg a ve A lle , ligesom G u d tilg a v dem i K ris io , de ledte ikke ester S kre
ven i B ro d e re n s H )ie ; th i de saae B je lk e n L deres eget; de gav den, som bad, og vendte sig ei fra den, der vilde laane, th i de kaldte I n t e t deres E g et, men sig selv G u d s H u s h o l
dere; de gisrde vel mod Utaknemmelige og O n d e ; rhi de vilde kaldes den H o ie s te s B s rn , som lader sin S o l opgaa over Onde eg Gode eg lader regne over Retfæ rdige og U re tfæ rd i
ge. D e taalte T rce n g ftl og Forsalg el se, ford i L>e vidste, ar hvo som ikke tager sit K o rs og
felger Ie s n m , kan ikke vare hans D iscip e l.
SaaledeS kunde jeg lc?nge rale om G u d S ' Helgenes D y d e r, men det gsres ei behov; th i hver som rroer paa Jesum , veed ogsaa at han cr skyldig t i l at omgaaes iK oerlighed, ligesom Jesus, og K a-rlighed gor Ncestcn in te t O n d t, men a lt der som G o d t er. Je g siger det Onde, fo r ar In g e n ffa l mene H a n er i K ris io , iraat,
2 9 H a n er S y n d e n s T je n e r, og fo r ak lcegge det paa H je rte , ar endog rette K ristn e ene er istand r il ar ove sand D y d , er det dog deres V i s a ld rig at tKnke, de kan fortjene H im m e rig med deres gode G e rn in g e r; rh i de mcerke D e l, ar S y n d e n boer i dem , og tager dem mangeugcmg fangen im od deres V i l l i e , de komme Le forbigangne D age Lhn, og vibe ak der v a r Troen som frelste dem fra S y n d e n s Herredomme, ar der er K r is ti K r a ft, fom reer stg i deres S kro b e lig h e d , at der er den H im melske Fader selv, som ved sin HeLligaand virke r i dem baade ar v ille , og ar udrette der, som er H a m behageligt *).
S aaledes roenkte og troede ogsaa den G u d s H c lg rn , h vis N a v n og G e rn in g v i i disse Lande paa denne D a g pleie mest ar ih u komme, den O rdets kro T je n e r, vor H erres Jesu K r is ti S trid s m a n d og Keempe: M o r l e n L u r h e r.
H v o rfo r v i mest have kommet ham ih u , h vo rfo r v i kaldes efter hans N a v n , det skulde man tamke alle vidste, lig e fra det stavende B a r n t i l den rystende O ld in g ; men det er ikke saa, der er kun Faa som betcenke S a a d a n t uuom tide, og derfor v il jeg i D a g , ved den
*) P hilip. 2.
ZO
samme H e lliga an ds uaadefulde B is ta n d , som ledsagede ham og alle G u d s Helgene hjem, udlcegge fo r eder
H v o r f o r v i k a l d e s b u t h e r a v e r , l u r h e r ske K r i s t n e .
A t fodcs t i l V e rd e n , I E lj^ e lig e , det er vist nok en u n d e rlig T in g - enddog kun Faa betcenke der, fo rd i man daglig kan se M a g e n . A t v i engang f f a l do fra V a d e n , og det kan ffe i D a g eller i M o rg e n , det er ogsaa u n d e rlig t, og det vilde de Fleste helst glemme, th i det er meer end fo ru n d e rlig t, der er fo r, fcerdeligr. D e r v a r sergeligt nok, om v i v id
ste ar der va r fo rb i med v o n L iv og vo r R o - relse, naar de klappe G ra v e n ikl, og give Le
gemer i O rm es V o l d ; dog det stk saa vsere, v a r der ingen Gloede, v a r der heller ingen S o r g , og a f den S id s te har v i vel alle mest, det kunde da vcere re t godt at ligge der, hvo r M a n er kold og stiv, og horer ikke T rttn g e * rens R o st. M e n der er en fo ru n d e rlig R ost, som v i kalde S a m v ittig h e d e n , del er en haard Tugtem ester, enstund kan v i vel binde M u n den paa ham , eller gere stig en T u m m e l om«
k rin g os, at v i ikke hore, hvad han siger, men naar H a n saa engang imellem trasser os ene
og stille, ved den merke M id n a ts k im e , paa Sygesengen eller i anden D sd e fa re , da v r han hoirsste: og a ltid peger han paa G ra v e n , som han vilde sige: rank ikke du ffa ! ligge der. i R o , da f f a l du nsdes r i l ar giere R egn- ffa b fo r H a m deroppe, og da kommer P in e n .
I veed selv, I E lffe lig e , hvis I ellers ikke have sovet eders ganffe L iv , at der er in , gen les T a le , men S a n d h e d jeg fs r e r ; men er det saa, at v i efter et stakket L iv her i V e r den, maa frygte fo r ar drages med D o d og S a m v ittig h e d uden H a a b , da ffu ld e v i jo heller s n ffe t, ar v i a ld rig vare blevne fsdte.
M e n va r der nu E e n , som kunde og vilde frelse os fra D o de ns F ry g t ved sandfcrrdig at love os et L iv, og vel at mcerke et saligt L iv efter D s l)e n , da maarte v i vel med mere N e r kalde os efter H a n s N a v n , end efter vore F o ra ld re s, hvem v i nc?st G u d , have at takke for det legemlige Liv. M e n hvem kan der?
et M e n n e ffe vist nok ikke, han kan ikke stille sig selv tilfre d s , end sige A n d re , som alvors lig bekymres for S a a d a n t. Faderens Een- baarne, Jesus K ris tu s , H a n kunde derimod, og a f sin ubegribelige K crrlighed vilde H a n , ikke allene love sine Troende, men med sin egen P in e og D e d tilkobe dem er evigt, saligt L is,
H v o som kroer og b liv e r debk, H a n ska? blive salig , men hvo som ikke kroer, han f f a l fo r
dommes, D eler hans kcerlrge og varslende T a le *). N n dsbes V e r n ru n d t i Landene, og genftdes saaledes r il G u d s R ig e , i det de in d podes i K ris to , derfor kaldes v i K ristn e .
M e n I E lffc lig e ! h vo ra f vide v i , ak G u d s E ubaarne fo r Heuved iZ o o A a r siden vandrede synlig paa J o rd e n , lced og dode fo r os, opstod og gav os den herlige Forjcet, relse? H v o r a f, uden a f den V o g , hvilken S a n d h e d e n s H e llig a a n d oplyste de hellige M csnd t i l ar f f r iv e , a f den D e l i B ib e le n , som heder det ny Testamente. H v o rd a n B e sked v i nu vild e hav! om Troens S a n d h e d e r, Dersom de Mcend, der ved Underværker stad
fæstede, a t den H e llig a a n d virkede med dem, ikke havde opskrevet hvad v i havde behov at vide om Jesu Levnet og Lcerdom, det kan v i flu lte os kil, ved at se hvordan det stod t i l med kristelig Kundskab og T ro , da G u d for z o o A a r siden opvakte sig en T je n e r i M o r te n Luthe r. K u n i g o o A a r havde B ib e le n den
gang vceret saagodt jom glem t, og allerede v a r D e t, M a n kaldteK ristendom , blevet et saadant Vcev a f D re m m e og E v e n ty r, ar den som
*) M arci 16.
Z 2
ZZ brugte sin F o rsta n d , maakke flu tte , der v a r Legn tilh o b e ; fim ar de F a ttig e i Aanden, de som hungrede og rersrede efter R etfæ rdighed, vare hardkad ligesaa ilde farne m id t i K r is ti M e n ig h e d , som om de havde levet mellem T yrke r og H edninger. D e r h ja lp dem kun lid t ar de hsrte Fortæ llingen om G u d s S o n , som havde vcrret paa Jo rd e n og lid t P in e og D o d ; th i at det kunde hjelpe t i l S y n d s fo r la delse og S a lig h e d , det havde man a f V a n tr o og Ondskab med V il lie g le m t; derim o d heed der, at naar man opramsede en Hob O rd, M a n ikke forstod, faa skulde J o m fr u M a r ie og alle Helgene bede for dem, og naar de gave A l misser, meest ti! K irk e r og Klostere, da kunde de vente at komme t i l H im m e rig , naar de havde vaner i S kcersild, og der kunde P in e n forkortes, naar Prcrsterne fik Penge. D e n H im m e lv e j, syntes magelig for de Ugudelige og Ubekymrede, men in te t g u d fry g tig t S in d kunde stilles tilfre d s ved S a a d a n t, for det v a r in te t R a ad uden at den barm hjertige G ud gav sine B o r n , som fordum og nu de g u d fryg tige H edninger, en underlig T rsst i Andagtens ø je b lik k e , t i l den maatte de holde sig i K a m p og A n fa g tn in g , i N o d og D s d , men vidste ikke
C
Z4
a t gere sig Regnskab fo r deres H aab, maatte derfor mangengang bedroves i S jcrlen og frygte fo r at de bedroge sig selv.
N u kom Lukher, det v a r ganer ham l i gedan, men G u d smede det saa, ar han fik sin B ib e l i H acurd, og annammede T ro paa del guddommelige O rds S a n d h e d . I den sidsie T id vare der ikke saa F aa mellem de B o g læ r
de, som vidste, ar M a n in db ild te menig M a n d Logne, ja ar der i B ib e le n stod ganske ander
ledes at lcese, men enten fattedes de T roen , eller K ra fte n og FrimoDigheden, B ib e le n lce- sies kun paa et fremmed Tungem aal, Lagfolk og menig M a n d kunde for det Meste ci engang lcese deres eget, og B ib e le n v a r dem formecnr.
M e n nu gik det anderledes, Luther udlagde B ib e le n paa Folkets M a a l, hans M odstande
re turde ikke for Folkets S k y ld sige at de ikke troede B ib e le n , og de maatte da se r i l at dreie dens klare O rd efter deres L o g n , men det h ja lp kun li d t : " I O rdet vist skal lade staa og kun faae S k a m t i l Takke," der var Lurhers T a le , og nu fik A lle , som vilde, egen K u n d skab om Guds R a a d t i l S a lig h e d . Luther var da del store Redskab i Guds Haand, som igen oplod B ib e le n , K ildevæ ldet fo r det evige Livs visse Haab og det var intet Under om
Z5 de, Ler stønnede paa den V e lg e rn in g , og de med, der vilde lade saa, I n t e t havde im od, at M a n kaldte dem Lutheraner. V i f t kunde Let N a v n og vcrre en sommelig Paam indelse om, hvad T ak de skyldte G u d , der ved Lnther forte dem saa fad erlig fra M o rk e t t i l sit u n derfulde L y s , cn Paamindelse om, at de her
efter bedre M ild e vare og vogte paa den hellige B o g , Ler gemmer S andheden i usvigelige O rd .
J a , I E lske lig e ! v ift kunde det vosre passeligt, ar de, ar vore F orfad re kaldtes Luthe
ra n e r, euddog den salige M a n d heller vild e de skulde kalde sig evangeliske, det er bibelske K riftn e , som v a r der samme med andre O rd , th i det sagde Lm her aabenbarlig, jeg vild e Sliske, at alle mine B e g e r var brcendte, fsrend de skulde holde et eneste Menneske fra at losse sin B ib e l. D o g , der havde ingen N o d , H a n satte gode Afvisere paa hvert B la d han skrev, som maatte drive hver Losser, der elskede S a n d hed, r il den G uldgrube, hvo rfra han bekcsndte ar han selv havde henter a lr hvad der duede hos ham, og hvor der va r N o k for alle at le
de efter, r il V e rd e n s Ende.
M e n nu v i, I E lf f e lig e ! hvo rfo r kaldes
C 2
v i Lutheraner? jeg siger, kaldes, th i selv kalde vi os ikke lcengere saa, de fleste B o g læ r
de skamme sig ved der N a v n ; E r det fo rd i de bcrnnke, ar v i ikke dsbteS i L u rh c rs N a v n , og ar ikke han, men Krisens er korsfastet for o s ; er det fo rd i de betænke, at Lurher var eg et sysobeligt T ie n n e ^ e , som imellem maatte rags F e il og har taget F e il a f S k rifte n s rette M e n in g ; er det a f O m hyggelighed for K r is ti 2 E re og B ib e le n s M y n d ig h e d ? N e i tilvisse, derfor er der ikke, men hvergang de kaldes Lu theraner, er det ftm om K ris tu s raabre t i l dem om Lu:her, som H a n sagde t i l Joderne om A b ra h a m : V a re I h a n s B s rn , da gjorde I Haas G e rn in g e r, men nu sege I ar staa m ig .ih je l, det havdeiLm her ikke gjort« S a a er det, og naar de turde fo r Folkets S k y ld , som endnu har en vis arvet IE rb e d ig h e d for Jesus og B ib e le n s N a vn e , da sagde de reent ud, hvad de D ristigste har sagt, at de ligesaa- lid t vilde hede K ristn e , som Lutheraner, -at de nok tro , der staaer megen Logn i B ib e le n , men ikke eet O rd , som er sandt f o r d i det staar der. S a a d a n t er oiensynligt, th i det der for«
arger dem hos Lurher, er netop det S a m m e , som Jesus og H a n s Apostle har sagt med ty delige O rd. V i har i Grunden ikke andet
V id n e sb yrd behov end Hvad de aakenbar sige, at en T rug er ikke land fo rd i den staar i B i belen, men fo rd i de med dercS Forstand kan begribe ar del er fa n d t; th i naar de da, for Folkets S k y ld , maa sige, at B ib e le n s O rd er S andhed, er det jo lige fre m , ar de, ligesom Luthers gamle M odstandere, maa vende og vreie Ordene, t il de faae deres egen M e n in g ud. Kunde de ferst faae menig M a n d saa oplyste, at de heller ikke meenre N o g e t va r sandt, f o r d i der stod i B ib e le n , da skulde de snart lcegge ben hellige B o g paa H yld e n . D o g de! er jo, saa at sige, allerede skeer; imod een Pra-st, der i K irk e n f t a d f c e f t e r sine O rd med B ib e le n s , ere der i der mindste, tilvisse tyve, som enren a ld rig bruge B ibelsprog, tiden hvor de hert nodes t il det, eller kun et P a r O rd im ellem , for at vise de E n foldige, ar der ogfaa staar der, eller, at det ikke er sandt, hvad M a n har bild r dem ind om K ris ti G uddom og F o r
losningen ved H a m , om den H elligaands O p- lysn in g og B is ta n d og kort sagt, om alle de S a n d h e d e r, for hvis S k y ld v i ene behsve B ib e le n , da intet Menneske a f sig selv kunde vide dem. J a visselig maa M a r i med R e tte sige t il de stesie Bogla-rde uuom lide, hvad Frelseren sagde t il dem, der dengang forvilde -
de F o lke t: V e eder, I S k riftk lo g e , I have tager Kundskabs N e g e l, selv v il I ikke gaa in d og dem som v il, holde I u d e !
D e r v a r nu dem, men saa de, som end- dog de kaldes B oglæ rde ei kan lcese er O rd i den fornemste a f alle B o g e r paa dens egne T u n g e m a a l, saa Lcrgfolk og menig M a n d , dem kan v i ,vel dog endnu kalde Luthera
n e r ? V a r e de Lurhers V o r n , da gjorde de Lurhers G e rn in g e r, da randsagede de selv i S k rifte rn e , om ogsaa de T in g forholde sig faaledes, som de der kalde sig S k riftk lo g e v il in d b ild e dem. G o r de nr: der? N e i dcsvcerre in re t m indre, og her ligger G run de n r il al E le n d ig h e d e n .. Prcrster og S k riftk lo g e maatts vcere saa v a n tro , ar de ikke troede der var cn G u d t i l , de vilde dog nodes r il ar tale som B ib e le n , naar Folket selv ltrsie den s iittig . D a skulde In g e n bilde dem in d , at Jesus sagde om sig selv, han va r kun et M enneske, t h i de herre hans O r d : Faderen og jeg ere E e t; ligesom Faderen opvækker D o de og gor Levende, saalcdcs g e r-o g S o n n e n levende.
H v e m H a n v i l * ) ; e lle r: In g e n kan fare op r il H im m elen, uden H a n , som nedfoer fra H im m e le n , M e n u e n e n s S o n , som er i H i m m e l e n * * ) , e lle r: Menneske ns S o n M l
J o h . 5.
Z 8
* ) J o h . 6.
I 9 komme i H im m elens S k y e r og alle hellige E ngle med H a m , og H a n skal sidde paa sin H erligheds S t o l og alle F olk skal forsamles for H a m , og H a n skal M i e dem ad, som en H yrd e skiller Faarene fra Bukkene, og H a n M l sige t i l dem ved sin hoire H a a n d : kommer hid I m in Faders Velsignede l arver R ig e t, someder er beredt fra V e rd e n s G ru n d vo ld e bleve la g de; men t i l dem ved den V e n s tre : gaar bo rt fra m ig , I Forbandede! i den evige I l d , som er beredt r il Djæ velen og hans E u g le * ). D a skulde In g e n indbilde dem, at Lcrrdommen om Forlosningen var et Preestepaafund i de gamle dumme D a g e , th i de horte Ic s u m selv sige, ar G u d hengav sin E enbaarne, fo r at hver som t r o e r paa H a m ikke skal fortabes, men have der evige L iv * * ) , ar M e u n e M u s S o n hengav sit Liv t i l en Ig e n lo s u in g S B e ta lin g ***), at H a n udoste sit B lo d t i l S y n dernes Forladelse. D a skulde de hore H a m love sine Apostle S a n d h e d s H e llig a a n d , som skulde ledsage dem t i l al S a n d h e d og fo r
kynde dem de tilkommende T in g * * * * ) ; vg In g e n skulde snakke dem f o r , at det kun havde lid t at betyde, hvad Apostlene sagde,
') Mach. 2 5 . " ) J o h . 5.
* * " ) M ach. 2 0 . Zoh. 16.
fo rd i de ikke forstode Je s u s , og snakkede J o derne efter M u n d e n . P a u lu s E u ld e lcere dem noget andet naar H a n siger: fo rd i Ver«
den a f b a re K lo g jl'a b ikke kendteG ud i H a n s V is d o m , saa behagede det G u d formedelst den daarlige P rcrd ike n , ar gere dem salige, fom t r o ; Joderne eljVe Tegn og G råkerne elske V is d o m , men v i prædike K ris tu m den K o rs - fastede, fom er J o d e r n e en F o r a r g e l s e o g G r å k e r n e en D a a r l i g h e d ; th i det Karsens O rd er vel dem en D a a rlig h e d , fom b live fo rta b te , men vs , fom blive fa lig e , er der en G n d s K r a f t * ) ; rh i visselig, der er dog ikke at snakke F olk efter M u n d e n , eller, som de kalde de t, lam pe sig efter T idsalderens Fordom m e.
Dog? hvad n ytre r der at tale on?, hvo r
ledes vore O ldefadre kunde og vild e taget de nymodens Prcester i S k o le , dersom de havde levet sammen, det kunde ikke jVe, th i P ræ sierne ere imellem de S id s ie som foragte B i b e le n ; naar de gere det, da er der H e rren , som tager sit Lys b o rt, fo rd i hardrad In g e n v i! glcrde sig i d e rs S k in , fo rd i der forlem m es, forsmå aes og besoorres. V is s e lig , den M a n d som ei vidste M e re a f B rb e le n , end hvad dsg
4 0 . .
* ) I K o r. I .
HL de Fleste L deres K atekism us lcere, og hvad de hore Prcesten oplåse i K ir k e n , naar han havde laar det paa H je rte , kunde godt holde B o g med sin Pra-st i de fleste D e le ; rnen de bryde sig L id t eller I n t e t om G u d s O rd og deres arme Sjceles S a lig h e d , der er T in g e n . D e , som lcrgge sig efter Lov og R e t, efter Lcegckonft og anden verdslig K u n d M b , lade fo r del meste haaur om G u d s O rd , eller lceft det dog a ld r ig ; Ksbmcend og Haandvcerkere ere og for det meste saa kloge, at de ves-d, B ib e le n er en dum gammel B o g ; B s n d e rn e passe deres A gre og d e re s A x e n , H e llig og S o g n , gide er hort O rd e t, m indre la'ft det, og endnu allerm indst' rankt efter, hvad der kommer dem ve d ; de D ristigste og U g u d e lig ste spotte aabenbar, th i det har de lcert i A l - hus og K ram bod, der lcere M a n g e som K r ig s fo lk , ikke allene ved K ru s og i K rppe, men a f A ve rste r og H s v e d s m n n d ; hvo r menig M a n d endnu h a r, hvad M a n kalder den gamle T r o , der er der mest kun, at H a n m ener, G u d M l gsre ham s a lig , naar han ikke kan vcere her lcenger, fo rd i H a n troede, ar K ristu s har fo rlo ft ham, som H a n troede saamangt er E v e n ty r, som H a n a ld rig tcrnkte paa, om der var S a n d t eller Logn, fo rd i Han
