Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Titel | Title:[Gadeviser 1714-1795, samt uden Aarstal].Udgivet år og sted | Publication time and place:Kiøbenhavn, 1714-95Fysiske størrelse | Physical extent:1 bd.

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: [Gadeviser 1714-1795, samt uden Aarstal].

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn, 1714-95 Fysiske størrelse | Physical extent: 1 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

s, - -//

K0I^IQei.iee SIKI.IOI'^K 1.-2.8 53 3°

1 1 5 Z 0 3 0 Z 7 0 Z 8

- / - l ^ ^

s s-

. /

^

Tvende Ny

Den Forste:

See Beskærmeren frem-

ffridcr/zc.

Den Anden:

Ah Sommer saa bttd/dtt

Vs NU/ tt.

Begge under deris velbekiendts Melodier«

Tryckt Aar 1714,

-e Bestlermeren fremstrider Udi disse Feide Tider /

Og er udi alt parat Menden sin at salutere/

Ag med hannem at schärfere Ester Kongelig Mandag Skibet jo Bestiermer heder f Wor Bestiermere det leder

Giennem Havets Bßlger tlaaej Derfor frist / hvo vil ru grue

ForsinFiendes listig Bue/

GUD er med / som tand modstaak

Z.

Mohei frist Camerater/

Fnst Matroset / frist Soldater/

Frist en hver/ lom Kongen tienj Frist med Kugler / fnst med Klinger/

Lad ogstyd/ og Sværdet svingert Sg det alt trohiertig meem

)et er Tid vor Ptigt at yde t

>g vor Fiende modig bryde f For vor Konge vore Blood?

>voi Fred sit Brod viltre/

>and maa aldrig sig besvare Krigens Gud at Uge med-

5.

'rigen faelder ogoMyer/

)enmistrsster og fonwyer/

Stor Forandring den medfiw f ad det forste os ey ramme /

Nen o JEsn os armamme / Du vor Sioeles hulde Ven.

6.

Skibets samptlig Sff'ceerer/

ille hvad de meriterer/

Hsy saa vel som nedrig MaM

^ag under dinNaades Gkyggejl

^ad dem fraOnt bltfve trygge Under din allmcegtig Haand»

7.

Sif/athverpaa KongensFlaade

^ristog fteydigvel tllMaade Kandforroette^mbedsitj

Syckclig lad alting tlifve/

Haa stal mand dig 2Lren gifve/

Og udbreede Ravnet dit.

8 Vor Beffiermer veer, Folge/

t)gbyd havets stolte Bslge/

At de os ey strecke maa/

Fjendens Skud lad 06 ey stade/

Men lad ved din store Naade OsDictonenoxnaae.

Km det Mer/som ofte Herdis/ 9 At der stutte nogle sendis

Hen til Havets Logement / Det ey hielper/ at du qvider/

Angen tand mod Dodenstride/

Gyldig ffndls hans Patent»

»c>.

Det og lige meget gielder / Hvor og Mar at Deden fcclder /

Naarmand haren naadigGUD/

^Ntal vi Dsdens Skaal her smage/

^reydig lad os den antage / Den stal engang drickisud.

i

si.

Seyl saa hm

JEsu ver Beff«ermer milde/

B'ifhpsoe?i denne F^xy/

Vi i JEsu begynder/

Gifos I^sn hvad du ynder/

Og hvad Kronen tienllg er.

Den Anden.

h Sommer saaWd/

Bu 06 nu forlader / Oq H^st?n ljsta^r

Med stormende A^r/

Nu daglig mand seer/

Ac du dem adfftller / Som nsdigen vG/

Ae Venrer saa kicrr / Som Wer hinanden/

^ Ag siger for sandel!

2 Tugt og i 2Er.

2.

Min Broder saa god / Dig Vinden monn f^ye /

dig nu forn^e

Den

>5.55 ^

Med Perser og Baand j Med Synene klare/

Med Brystene bare/

Som rackce migHaaM Delkommen nu hiem/

Allerkioeriste Ven / I get ntt din egen/

Hos dig vil jegblifve/

MenSjcger i Lifve/

Ingen ffal osadfflllef Udeii DMn det vilde/

Naar Hiertet det bristers Lg DMn mig klemmer/

Naar Graven mig gummer/

Da jeg dig forst mister.

dediceret

L a x e - G a d e n

Gretes i Villestoste.

M

,andt nok jeg ikke lige til Just tiender de Matroner Som sig at distingvere veed

Fra Byens brave.Koner.

Men Nod og Trang mig nodte til De Got-Fo!k at besoge, Hvor nodig jeg end vilde det,

For ei min Sorg foroge.

Jeg kom herind til Kiobenhavn z ' 4re Faar at scelge, Det eene af dem fra mig lob,

Det beste til at vcelge.

Det bisset her og der omkring ^ Tilsidst i Laxe Gaden;

Jeg frygter for at söge et

Saa farlig Stced i Städen.

Men strax jeg tcenkte ligefrem:

Lad folge hvad der folgec Jeg dem czvicj juris lcere stal

Saafremt de Faaret dolger.

/

Saa

4

Saa kom jeg til Moei**ind, Og sag^e: hvor er Faaret?

Jeg veed, I nok forstaaer den Kunst At klappe Folk paa L!aarct.

Men har I narret mangt et Faar Mit Faar jeg dog vil have.

Skal det end koste mig en Taar Og i min Lomme grave.

Saa toeg jeg til og raget om I Stner og i Kamre.

Jeg leeder om min egen Ting, Og ei med jer vil klamre/

Mcn Hillemand! jeg fandt et Par, Forgyldt i alle Ender. , Jeg raabte: Hei! er i mit Faar?

Min egen Ting j^g kiender.

Saa trak jeg Moso Potipha?

Og Dalila af Sengen;

Men straz jeg merkte, at jeg flog Maaflee for stark paa Strengen«

Saa kom jeg noget langer frem Ind udi en Bagstue Der traf jeg to med hoie Top,

En Freken og en Frne.

Jeg saae et mahlet Skiermbret Der kieg hicm om saa sagte;

Der s. od mit Faar heel hierteklemt, Og paa sin Skiebne smagte.

5

Jeg ffreeg: jeg fundet har mit

Faar

Jeg vist med jer stal spille Den Gang I ei beluret mig

Go Froken, og Moerlllie.

Jer Faar har vist forvildet sig Saa tog de til at bramm?.

Men jeg, jeg ffreeg Guds jammerlig:

W! Foi! I jer maae ffamme Er det ei nok, I narre kan

Med jere Hore-Fagter De arme Stadens KlokkeFaar,

Som I til Folk forpagter.

Skal ogfaa Bondens stakkels Faar I jere snle Snarer,

Og narrer I i jeres Kaal

Nu Faar, nu Gices, nu Harer?

Heia! gaaer Faar paa Hore-Huus ' Hvad vil det blive siden Det er jo alt for fal og stem!'

Hvad skeer der nou i Tiden!

Saa sprang go Fru og Froken op.

Og vilde mig afbanke;

De ffrcrppet, pippet, bieffet, ffreeg, Slog ud med Laar og Skanke»

Strax kom to lange Knose fram Saae ud som bare Fanden, Men jeg min eene Trceeffoe snap

Og ffreeg; forstaaer I Manden?

Men

6

Men Fru og Froken tysset dem.

Og sagde: nu tie stille!

Den stakkels Toß han er fuld Vi os ved ham vil ffille.

Min kiere Greies! drik eengang Vi ikke er saa stemme.

Kom snart igien til Kisbenhavn!

Lad Faaret blive hiemme.

Men tag kuns med dig nogle Gurs 2 - z Snces Arg med meere;

Dem kiobe vi dig gierne af Og ei dig vi! fixere.

Got! tcenkte jeg, I narrer ei Saa lcrt en gammel Bonde;

Dog primet det udi min Krop, Jeg blev i gode Lunde, De drak mig immer meere til

Saa jeg blev or i Panden.

Jeg blev i Lyste, og med et I Stoven blev selv anden.

Saa kom vor Kisselinke from,

Og trak mig hen paa Skiodet;

Hun i min Fikke stak sin Haand Saa Hiertet i mig blodet.

Hun krammet mig saa christelig Saa jeg fik tomme Lommer;

Hvad ffal den Stakkel giore, som Paa Hore-Huuse kommer.

7

Saa gik ha»i ud, og Fruen ind.

Jeg kicndte ei mm Skave:

Hun sagde: ru min gode Ven!

Nu maae I os forlade.

Nu stal vi strafen

L

Og vore Dorre lukke;

Min kiere Gr?jes! vil du meer, Saa stynd dig nu at klukke.

Saa sprang jeg op, og spurgte hvad Jeg havde, at betale,

Anns 4re Düler sagde hun.

Det vac en Pokkers Tale, Den kolde Sved i Dryp og Dryp

Lob ned af Laar og Lcegge;

Jeg stammet, vidste ikke hvad.

De Folk kan Folk forstrække.

Men Fruen var saa naadig, at Mit Faar for Penge tage.

Hvad stuld jeg Stymper fange an?

Jeg maatte Skaalen smage.

De

Nu var jeg baade tung og let.

Og kund til sengen trcenge Saa skyndte jeg mig baglendö ud

Af denne Fruer-Stue

Mit

blev Inar, oq

blev Stud

Og Aroken blev som Irue.

8

F a b e l Lcrre.

Bonde paa ct Horc-Hnu6 Er som et Faar blant Ulve Med Folk af Vadmels Bonitet

Man feter tuns om gulve.

Et Faar er Faar bag SeimwBret Som udi Faare-Hufet.

En Bonde dum, men dobbelt dum, Naar han er bleven rufet.

En Hore er den anden lig I Sind om et t Klcrder Det kan hver lcere nu af mtg,

Nu da min Lomme grocder.

Ea

I o b k e

Adfott

< e n l y s t i g

B n r n d e v u n varmer ^Hjertet og latter Sindet.

Kan synges udi sin «gin v«lkIingendeMelodü»

Mit Valgsprog er i Lotterie:

Synkgot! Godtaari Krambamboli.

I Brodre af Frimurerie!

Jer Skaai udi Krambamboli.

Kisbenhavn, -774- Trykt hos L. N. Svare, boenve > Skindergaven i N». 76.

^ ^ ^

D >^?v ^M/

ab Gyutbcrß Qvift oxb^ye Kvaßer.

Det Canil; iigcfta har qiort»

Vel veev jeq dett? Hiertc-Piesicr As alle Sk:a dre agtrs swrk Men jeq mig holder ti! Chymir,

Og synger om Krambambuii.

'Lad SeUe, Po og Themsen vrale S»f deres herlige Li^veur/

For dem jeg iittct vil betaie>

Det in^en Virkning hos mig gisn Jeg priser Desin.ns in I

Den <rdle Krast Kra>nbambuli.

Du Qvint-Essentz af starke Vådsker!

Balsamsse Gpmers bedste Kraft!

Livs Olie, som (Simlen lcrdflcr!

Dü qvcrgende og rart Saft!

Min Hierne dagi-g renses i Din muntre Geist, Krambambuli!

4

Krambambuli dig ske kalder,

Den Titul een Starbst dig Al Sygdom as sig seiv bonsaldcr,

Äaar mcin knns Dig vii drikke,bras z Just derfor hl>l!)cr Mediei

Saa lidn as Kramdambu!ü

5. DK

Du er cn O.vist ^for h^-ye Sier'e, ? -

Men ey sok hver M»Dro5crs Gicel, Det brune Sil kan Kisd meddele,

Men S^ceicn ncerer de: cy vel;

-O! Gyldne Rccula de Tri, Punsch, Bistop og Krambambuli,

6.

D-g a?rer siore Fo!? sa Prinlsev,

Du znrcr Bordet til Desserts, I Polst og Preuffiste Pwvwtser

Veed Adelen din rette Vserd;

Dcr drikker Du, Han. Vi, De, I, Krambambuli, Krambambul!.

Du store Herrer mi behager,

Du ee Woywoders Fa^orir, TU Kaal, ti! Steeg du hcriig smager,

Til Kager sager linm Appetits Ja oasaa ma»ge Musici

Faaer Kraft as dig Fc'rambamöuU.

8-

Du Hierncn varw.^r, S'ndet latter,

Erindring siyrkcr, fticerper Vidd>

Hos Ladhed intet du udretter,

Her gieider Hurtighed oz Flid/

Den der intet Faist er i,

Han hielpcs ved Krambambuli. - Jeg hader ikke Rbinffe Druer,

For jeg ey deres Landsmand er, For Moss^l-Gaft jegnke gruer,

. Men as mit Hierte har dem kiKt, Doa om de gaaer mi^ Mund forbi,

Da drikker j.ez Krambümbnli.

I O .

I?g mig, som Fraadser, ey ovfsrer, Og cy Vas li af Bacchus cr^

Chrisiophelit, Zun th, Liqymser, Jeg ikkc just wraqttr her;

Men figer Krmk: Kun Narrerie!

Imod et Glas Krambambuli.

li. Sks?

ch , R-W W ^ II!-

Skal jeg til Frokost?hce-Vand ri>de, Du rsd i Glasset spille maae»

Mn Digter Pen vil ikke flyde.

Fer jeg dm rare-Sast kan. faae°.

H^or lifliq klinger Poesie Gtrax oven paa Krambambuli-

12..

Z Krahne drikker Chocoiade^

Madera, Sek og FrontignaG Ja: Mandel-Mcelk og L monade,

Min Smaa er re<n, jeg^ sige^U ' Jeg tager for Galanterie

En liden Slurk Krambambuli., Vil Hoved Vee og Buug-Vrid minde,

Foraaaer mig Appetit og Lyst^

Har jeg UIey!:ghed af Vinde,

Og falder Hoste paa mit Bryste Jeg gnier Kroppen vcl uri.

Lidt. MMvarm Krambambuli..

14°

Lad Apothekeren kun klark

Ros Solis oa Rataffia,, Lad ham ey Kunst og Moye spare

Paa sin Alexipharmaca.

Hans Aqvavit ey kommer d

Den Priis, som miy. Krambambnli..

15.

Er end min Verel udeblevet.

Har jeg end sp.llet mig Lsbeth;

Har end min Doris ikke skrevet,

Har jeg et Sorge Bre» end feet.

Fordrives al Melancholie,.

Naar jeg kan faaer Krambambuli..

16.

Kmr Grillenfänger i din Rede!

Hoenq med dit Hoved, du Pedant:

Jeg smsger Knaster, og med Glcede

Seer Gi«ster, hvortil jeg er vant;

Jeg havn al Misanthropie, -Os elfter kun Krambambuli.

^ I?- Jes

EM kA 1

Zeg seer en. Skok-Monark at trattte, ^7-

Kun om ct Ord af C'.cero, Han vil paa Arkns Bygning rnte

O.a ftrivtt' tuns i Folios Jeg leer ad stigl Pc^.m.crjc..

-Og dritter min Kram Hamen.!!..

18.

Naar jeg vil Pig^.karcssexe^

Og o.se min Veltalenhed, Mar man min Daods stal admirere,

Da maae hcr forst cn Sobken ned,, Jeg dandser derpna !<xt og frie,

Det gigr din Krast, Krambambuli^

19.

dog forbnden Frugt, ey smager,

Jeg ingen Mand til Hanrey gior, Mig lsse Qvinder ey behager,.

Jeg min Kiortel lsber ssr, Ney, ssal jeg drive Comttsie,

Z)a sseer det med Krambambnli.

Uf Hierte Ssrq, Forttcd cg Harme,

.Graae Haar fyr T'idcn pippe frem, Ver hieipcr iulct Lsu

Naar Ku!d kctaacr hvert e.l Lem Al Verdens Svoare! Varmes I,

Da steer det. ved Kramhambuii.

21.

Jeg holder hart ved gode Scedcr, Ved R>vt og ved Religion, Jeg ey i Glrid mcd nogen z^rdcr

Om PavtNs Magt og hans Pcrson;

Doctores i Orthodoxe!

Tillader mig Krambambuli.

2 2 .

Hvers Dom om Si<r!en alleveone, Om dens Influx i Legemet, Jad Philosopher det opregne,

Som fligt Systems hav.er ki^erz Det er den bedste Harmonie,

Trifft Blyb og ftistt Krambambuli.

sz, Tr<rd

6 EM)

Tmd paa Calfonium og T^r?,

Eicclnscer dig, Gmsiers Sprub, Vil du Krambawbnli fottcere,

D» jages Goovel Dunster ud^

Det renser al vor Phantasie;

Thi Krer je.^ Kramdambuli.

, 2 4 .

Drik Vmd saa Waden paa dig r^n-r,

Reys ti! Pyrmont og Schwülbach l) Kramhambuli siiq Sk-d>'jcevncr,

Og aier Fordsycise igien;

Vi Suurbrsn)s-V md v'l gaae sorbie^

Naar vi kan saae Krambambuli.

2 5 .

Om jeg stal for min Konge f<xqt^

Og sinde for mit Fsdeland^

Min Palnus Glends da büver crgfe

As dine Socialer, som en Malid Jeg ftiff min Kaarde trwkker; thi

Jeg styrkes as Krambambnli.

2 6 .

Paa Reyftr maac du mig ledsage, P^a Jagten fore mig afsted;

Lad alt for Vind og Bslger brage,

Nok, nazr dit Flaffe Foer er medz kad fryse, ieg fsc Kuld <r fti^

Og varmes as Krambgmbutt.

27.

Snart siaacr jeg paa min Triller Udi el kwligl Lyst Revier, Hvor Doris med pia L^hen spille.

Snart fyngcr jeg ved et C!«V!?r:.

8ci!ie! c>v>?! 1^'?

Da in Kraü'.bambu'?.

?8.

Min Gla:d? mttr end Guld behager, Jeg et fornsyek Hicrte b<rr, Mig Mammon ingen Tid bedrager,

Alting mig l-gcmcgtt er/

Iea twdft.' Moiol og Sophi, Med Danchgcr Kramduinbnii.

-9- Jeg

2 9

Icz ürnker miq ey heyt at svinge'.

Vor Jord as intet varigt veed>

Mit Snffe fft'! mig vist gelinge,

For Skia?bu?n jeg mig boyer ned»

Mit Valsprog er i Lotterie:

Synkgvl! Godtaar / KrambaNibuli.

Om jeg engang skal BryLup have

Med eei, der har for Dyder PriiH Man mange Rcrttcr ey maae lave;

Thi fliqt er kun paa Kisbskrdv^is, -J'q giver udm Cermonie

Coffe?/ Bisqvit, Krambambuli.

V:l Jupiter engang ansiuk

Et Gta-siedud med Dands oa Zeea?

Har Guders Flok og Lysi at spille Redouter ved en heilig Eeg, Gtrax ffia?nkes efter Symmetrie, Forsi Ncctar, saa Krambcimbnli.

32.

Hviv jeg til Konge fsdt var vo den, Gom Theodor og Kuiikan/

Jeg havde giordt en Ridter-Orden, Qa til et Val-Sprog taget an:

l'o.iiours 0! sans 8c>uci (?elt i'0i6rs cie Krambambuli.

z z - Ve! har hver Dag sin egen P!age,

Hvert Menneffe sit eget Pnnd>

Dog bsr m^n derfor ey forsage;

^ Og tsrkaes Ganen i min Mundz Jeg drikker in l arLi^l^ji

Et lille Glas Krambambuli.

Alt flygtigt udi Liv og Aloer Z4.

I dine Farver stildtes af, Din Dunst nu stiger, nu nedfalder,

Gaa Lytten sg indtil v»r Grav;

Sligt lcercr os Avaton!!?

Ud^fct Glas K''anbcM0jUi.

?5. G^l

8 ' tzstzH KZ

Skal Graven nnq omsidcr ftiule.

N' ar Dsdep h^r afsialet Mig, Min Krop dsg Me kan sorfule,

Den bliver uforgængelig, Ja ligesom red Sympathie

Stcenh«rdet af KrambambuZi.

z6.

^ Ltvre^e af Visdoms Loae!

Z Mcsiere i Muure Kunst!

Venedigs niq indbildte'Doge

^orhvecver sig cy saadan Gunst;

^ Bredre Lf Frimurerie!

Jer Skual udi Krcunbambuli.

^ 3?-

Fort pakker jer i Potenta er!

Af Brcrr.deviin som sveen er, I som med FinkclMun p'Mr.

Og^meo stig Drank sorsylder I kommer ey i Compag^e

Ved cegte pyk Krambambuli.

Z8-

I Marlis Söttner lader v«re ^ Det saftc Dantsiq udi Fred, Dcl om I ffulle ftae dcn Mr?

Nt sinde Dantsigs Muure 'Ned, O! lader da posscre^ri

I Laxen vort KraMdaMbuli.

. 5 9 - Liver si?m Krambulister hildes

Og spsdst af dem Med Nakken flaaer, Hüm Christen Navn ftg cy tillader;

Thi ha» Guds Gave reeat forsmaacr;

Hvad Ned jeg ham end saae udi, Gav jeg dam ey K^mbaMbuli.

4«. -

Lak skal I have Mennonistet,

Smu boer ved M^Gtrandens Stab, Gid Eders Neckar aldnq mmer ^ ^ .

Den Fordeel/ som Mr Eder glav, Lev, Dartsia, vel for Modgang fri!

Tusch, Vwat! Dm Krambambuli.

H e x e r i e r

b l o t

Lanterna Magica.

Kan synges, som:

Aslerdeyligste Clemine.

Ri^benhavn, trykt hos P. Höecke. 1774.;

5 l.

n fortceller, at en Kone Viste hannem Hexerte;

Hendes Navn var Apelone;

Tingene bestod deri,

Hun mig i et Kammer bragte, Hvor bnn ingen Mobler har, Blot et Skab, hvori, hun sagde,

Instrumenterne de var.

Som hun brugte med at kogle, Styk for Stykke tog dem frem.

Og hvad vare de for nogle, Jeg vil alle nccvne dem:

En puseerlig dannet Tromine, Og et Svcerd som rustet var.

Her skal fiere Sager komme, Sagde hun^ssm her jeg har.

3*

'Hc-sZF» z Hun tog ud et Dodning-Hoved,

(Jeg maae, for jeg nocvner mcer, Sige at jeg hende loved,

At staae tans mens alting ffeer) DoduiugS Been og et Par Briller/

Samt en gammel Hessel-Stok.

Midt paa Gulvet hun mig stiller, Men er endnu ikke nok.

Hun paa Gulvet gisr med Kride Kreds, hvori jeg bliver sat.

Jeg blev angst; thi hvem kan vide Hvordan dette vel er fat.

Ey af Cirklen jeg maae komme,

Hun med Dodning Beenet flaaev Paa bemeldte Troldoms Tromme,

Jeg mi meget skrccksom siaaer.

Hun et Lys i Stuen teender,

Det

Hist og her i

Hun som en der er er klog.

Gior forunderlig Figurer, Snovler usorftaaelig Ord.

Midlertid jeg ftaaer og lurer, Og forvmter Dod og Mord.

6.

4

6.

Tog en Pris Tobak af Lommen, Dodniugs Beenet tog hun op, Som en Trommestok til Trommen,

Og nu ffalv min hele Krop.

Underlig jeg blcv i Sindet, Hun tog fine B iller paa, Tromte anden gang paa Skindet;

Men hvad seer jeg for mig staae.

Haaret stod ret paa mit Hoved,

Og jeg svedte Angstens Sved.

Tcrnkte, hvad har jeg dog vovet Blot for min Nysgerrighed.

Ey et Ord jeg torde tule,

Derpaa havde jeg giort Eed.

Jeg fik Skrcrk og Angstens Ovale, N«r jeg havde daanet ned.

Thi da hun flog paa sin Tromme, Saae jeg hele Stucn fuld, Fcrle Dyr jeg saae at komme,

Ncer jeg havde faldt omkuld.

De gik frem, igien tilbage, Der kom atter andre frem.

Ikke ret jeg knude tage

I Betragtning alle dem.

'5 De forsvandt. Nye Sammenkomster 9-

Ester dem jeg bliver vaer

Smukke Groter, prcrg^ig Blomster, Som i Haverne inan har.

Der kom frem fra Dyre-Riget Skabninger af deylig Art, Men igien tilbage viget,

Det var virkelig ret rart.

l(D.

Af alt dette blcv det sidste,

Som jeg endnu ey har sagt, Heel forvandlet, for jeg vidste,

Ald min bele Klædedragt Op og ned med Guld bcsnoret,

Dette gav mig strax et Mod;

Men igien i Hast forloret,

Da jeg paa en Mogdyng stod,

i i .

Vist nok af Relationer

Var det sidste aldrig sandt, Det er tillagt af Perwncr,

Som at lyve'var vel vandt.

Overrroe og grove Logne Oversvsmte Tiderne, Ja saa vidt som man k .n syne,

Lige ni Barharerne.

6

12.

Jeg gaaer derfor strar fra Manden Og det hele Hererie,

Og langt heller til en anden Som et LyS gier derndi, Som oplyser Levnings Dunster

Fra et Hexe Scenlnm.

Folgende

Kunster Viser hang Contrarmm.

Der en Mand i Tydffiand boede,

Som man for en Troldmand holt.

Der var ingen som jo troede,

Hver af ham var kiobt og solgt.

Ingen korde ved ham pirre,

Han blev kaldt den vise Mand.

Rygtet gaaer,

kan forvirre Og igien

Ting i stand.

Viis mig, blev

til Manden, (Af en dristig Adelsmand,)

Ham blev svart: er du i Stand Til cst holde ud de Prover 5

Ja jeg haver Mod og Drift,

de Vilkaar, du

over

Hverken Vold, Lift eller Gift.

7 I).

Ney flet intet Ondt di«; rammer, Ikke roreS ffal din Kioel, Kom folg med mig i mit Kammer,

Scet dig i den Lcrne-Stoel.

Han gik med, og der bemcerket Hverken lyst og mei kr dcr var.

Klokken Tolv i dn Vcerkct Her i Kamret hos dig har.

1 6 .

Men sid sMe, ror diq ikke.

Han gik bag ct Skiermbrcrt.

Adelsnianden kan sig stikke uforfcrrdet udi det.

Og nn virker da hans Prsver, Her fremkommer mange Dyr, Bierne, Tigre, Mve, Lover,

Krigsfolk, som vil give Fyhr.

Som det kommer, det forsvinder, Adelsmanden Kaarden taer, Stikker paa dem, men befinder

At det ikkun Skygger var.

Han blev vaer Bedragcrier,

Sprang af Swclen og blev vred.

Hvad har jeg her efter biet, For at see hvad mange veed.

18.'

8 -chc-ffsM

?8.

Troer du ikke at jeg kiender En Lanterne Magica ^ ' Veed du cy fra andre Ender

Ar faae Troldoms Kvnster fra i Dette kan jo liver begribe;

Manden bad dam tie stil, Saae sig Ho6 en Mand i Knibe,

Som begreb bans Magist Spil.

l y -

Tromme, Svcerd og Dsdnings Beene, Brugte Qvinden qransevis, For at give blot allene

Tovet mere Vcrgt og Priis, Thi for Resten hendes Kunster

Vare just som dcune Mands.

Det er vel, flig Hcre Dunster

Er udryddet her til LandS.

/ S

VM

det vigtige, som stal tildrage sig/

nemlig Sammenkomsten paa Himmelen

med de fem Planeter:

Jupiter, Mars, Venus, Merkurius °g Manen,

som sieer i Morgenstunden

d. 8 May 1774-.

Den forste synges som:

Al Verden rcenk dig om

Den anden L

Far Verden Farvel!

Trykt 1774.

Synges som - Al Verden rcenk dig om.

> ^ cenk, hvilken stor Allarm vik komme os i Mode, Naar fem Planeter ffal paa Himlen sam­

menstods ? Hvor det vil lobe af, og hvad der da

vil ffee, Faaer vi, som lever nu, om fire Uger

see.

2.

Maaffee at denne Dag ffal blive Werdens Ende, Og at Planeterne ffal vores Jord op-

brcende;

Thi Jorden tcendes an, naar Himlen spruder Ild, Ney, neyJ tageFeyl, og farer megec

vild.

Jeg ey sor dyme Dag det ringeste vil grue, Jeg sidde vil ret rrygt udi mir Huu6 og

Sme, Planeters Sammenkomst , er imet

farligt i, Vend Bladet om og syng en anden

Melodie.

2 Synges

Synges som :

Far Verden Farvel!

i.

let ingen Warm,

Vor Himmel den bliver aldeles ey varm, Plankerne kommer flet ikke i Strid, De som os beretter hvad Dag og hvad Tid De got Folk tillige grandgivelig seer,

At intet Ont skeer, At mm Om ffeer.

2. Paa

Paa enfoldig Wis,

For holdtes Kometer for flrceksomme Riis, Man troede de fpaade tilkommende Ting;

ThiOvmro giorde da mange flagsSving, Pest, Dyrtid og Krig maatte folge derpaa,

Men var ikke saa, Men var ikke saa.

Saa sceldte man Dom,

Indtil vi fik bedre Oplysning der om, Man trode og fordum at Solen den gik, Indtil man ogKundffab om denneSag fik, Nu veed man til visse at Jorden den gaaer, Og Solen den staaer, OZ Solen den staaer.

4' Planemnes Wey

Begreb man i sorrige Tider just ey;

Men

Men nu veedman alle de Reyser, degwr I Oster og Vester, i Semder og Nor, De gaae

i

Hinanden forbi, Hinanden forbil 5.

Begreb kan du faae,

I Fald du paa Volden et vist Sted vil staae.

Og see et Par Kirker, saa synes de der, Som de stod hinanden saä est ogsaa nar.

Du veed dog at disse et Mellemrum har, Den Sag er jo klar, Den Sag er jo klar.

6.

Nu kan du forstaae,

Planeternes Sammenkomst synes kun saa, Udregning ved den astronomiske Stok, Bestemmer at disse har Mellemrum nok,

De

De kommer hinanden flet ikke for nar, Forsikkres dig her, Forsikkres dig her.

7- Gud Planen har lagt

I hele Naturens Indretning, og sagt, Hvorledes Maffinen stal dreyes og gaae,

Saa vidt skal du komme, og saa ffal du staae, Saaledes Gud viiselig alting har giort,

I smaat og i stort, I smaat og i stort.

" ^

7?.1 '^5 ^ ^ ^

7,^ ?.': 'c.?V '

/ ^ . > .. . i .

^ , v

.- ./ ) -- -

V - ' ^V

- >

^»M W

V i i s e

N i s s e n ,

Sce her, hvor Nlssen han seer ud, Men det er Lars i Nistens Hud,

Betragt her ret hans Billcd;

Hvad Skielmerie d^n Knegt fandt paa, Det stal i denne Vnse staa,

Samt hvordan han har spilled.

Trykt i dem Aar.

Kzc(^l^c^vc<^c<^ c^o^V v^VL^) ^

A« ft»>g«s ut > et Minut,

To«: Lroder, h»i est d» saa muti

hvordan er dog dette fat, At her speger Dag og Nat,

Stieles og tilliget Skal det vare saa et Aar

Med dm Nisse, som ber gaaer,

Maae jeg Gaarden vige!

Lars og Mette maa jeg troe, Da de siger begge to,

Her en Nisse findes!

Men leg kan kun blive vaer, Fodevare, som jeg har,

Dagligdags forsvindes.

Z-

Vores Skoleholder dog

Er en Mand, som holdes klog, Men han gaaer og tier;

Jeg forlanger ey omsonst, Om du bruge vil din Konst,

For de Spsgerier!

4-

Kan I tale nogle Ord,

See nu ftaaer han ved vor Bord Dette sagde Bente,

Som det lille Nisse Kree Frem for andre best kan see,

Hvor han gik og rente.

5-

Negle haver han som Kloer, Han er meest hos vore Kier,

Speger meest om Natten;

Tit, naar vi stal have Mad, Tar han baade Mad og Fad.

Bred og hele Klatten.

6.

Tit han staaer og vranger Mund Skaber sig tit som en Hund,

Ja som Kat kan liste, Ofte er han som en Gaas, Han kan puste op hver Laas.

End og til min Kiste-

7-

Alt det haver Bente sagt, Ingen veed, hvor han har lagt

Alt det, han har snappet;

Ol kan cy til ham sorflaae, Alt hvad der paa Tonden laae

Har han reent aftappet.

I/A. tz

Jeg maa hen ti! vores Proest,!

Faer I er dog got belast, Kom, jeg er i Knibe;

Ney, Jens Nielsen, Manerie, Hexetsy og Spogerie

Kan jeg ey begribe.

9- Degnen svarte ligesaa,

Hvem forstaaer sig da derpaa!

Hvad skal jeg anfange?

Meld det for din Hvrighed, Disse Folk de veed Bested,

De gior Nissen bange.

IQ.

Bonden kior da hen derom, Kvrigheden derpaa kom;

Bern! hvor er jer Nisse!

Gode Herrer! see han floy

I vor Skorsteen. ToS du loy,

Du er nok til visse.

II.

En af Spsaelsets Parti, Sita strar, bvad beftaaer det

Hvem har Flesket taget i Lars, dn er vel ogsaa med, Hiulpet Mandens Rug afsted,

Og har Kllet smageti

! 2

Jo, vt mcerker rigttg nok, I er tre i dmne Flok,

I Arrest i Hunde, /'ver bekiender nu i sctt

Det, man som en Sandhed her Hver berette kunde.

!Z-

Lars og Mette, disse toe Vilde have Bondens Bos

Under Gogleriet:

Mette tog, og Lars bar h:em, Og see, det er lige frem

Hele Spsgeriet.

14.

^ 6/mT »

Deres Tanker rigtig vM.z ' Faae vi forst hvad Bonden W<-

Faae vi nok med Tiden

Og lidt Tilgift siden.

den loyerlige Dwm

de guule og fugtige Loyer

Kiobenhavn.

Forgangen har en Junker kisrt.

K i o b e n h a v n ,

trykt hos Christian Friderik Holm 1787«

^

V

Jeg har ei heller troet ssr.

De vilde noget sige;

Thi ofte har det homdet sig, At jeg et Kongerige

I Dromine har anmasset mig, Snart scerdig til at tigge.

4

2.

Snart paradisisk Gloede mig Indtager, glad jeg ssuer,

Hvor ftor en Adam var, hvor rig, Naar Evas rene Luer

Antande ham; men vaagen seer Jeg ParadUs har Ende, En kielen Evas Arm ei meer

Sin Adam vil omspnnde.

Forgangen Nat, jeg veed just ei

Her Natten at bestemme;

Jeg syntes, at jeg paa en Vei Kom i en bandsat Klemme, Forbauset rundt jeg om mig saae,

Men saae kun blanke Vaaben, Af Sablers Klingen, hver en Vraae

Gav Gienlyd, jeg var Polen.

4»

4»

5

Jeg hsrte, ja jeg om mig saae, Selv Krigens Luer flamme, Og da jeg segte at undgaae —

Fik jeg i Haanden Skramme Ud af et Dyr, jeg vil ei her,

Med Navne det betegne, Thi vist not er, han ikke vcrrd

Blant Mennesker at regne.

Forbittret blev jeg, spurgte om Udtydningen paa dette,

Men Ordet ei af Munden kom, Fsr jeg dem saae at lette

Snart Kaarde, Stok, og hvad som meee Kan sigte til al dr«be,

Jeg tcenkte, «t mit brudts Leer Man ssulde snart henbare.

6»

Dog endelig jeg Flugten tar Og undgik disse Ulve;

Jeg trode da jeg sikker var, At Vsnglerne ei skulde

Forfelge mig, men see! hvad steer?

En faldt i Rendestenen

Og troe mig, her blev Stof til meer, Nu forst begyndte Scenen.

7.

Til Lov for Helten hsrte mas En musikaliff Hurren,

Skiont indbildt, o! dog maatte Ha»

Anhsre Floytens Surren;

Omsider drev han fugtig af Med sine Svirebredre, Da hele Gaden Gienlyd gav

Af Hurra, Pidff, og Svobe.

Omsider vaaaned jeg da op, Feldlslaqet var til Ende;

Jeg segte nu min omme Krop I Sengen om at ,vende;

Paa Hovedet jeg tcenkte ei, Thi sandt at sige, troede Jeg det alt gaaet var sin Vei,

Og intet var at haabe.

Men kiere Lceser frygt dog ei, Mit Hoved jeg dog havde, Men vogt dig, for at gaae ven

Hvor stig en Promonade Kan ventes! Spradebasier kan

Du oftest derpaa kiende;

En stor Figur, kun lit Forstand See nu har Dremmen Ende»

beffrevet i en

under den Melodie

Friehed, sode Frieheds te.

af

Jacob Christian Bie.

Hvorhos er nlfeyet

En anden bekiendt Fanges

Sorrigfulde Klage,

som begynder saaledes:

Ak vng dog hen Du Roelig­

heds Uven!

Synges med en bekiendt Melodie.

Tronhjem, rvvkc Aar 17^4-

I .

.k Frieheds fede Frieheds Skat/

Min skorste Ejendom,

Den jeg i Vandhelds morke Nat Forgieves soger om!

Hvor mangt et Ak, hvor mange Suk, Hvor megen Graad, hvor mange Kluk,

Udpresser ej det tabte Vel Af en bedrovet Siel Z

2.

At vcrre frie; riig uden Tal, Den alterfundefte;

HviS Himlen undte mig et Val Imellem disse Tre:

Ieg tcenkte: Sygdom er en Skrak, Jeg raabte: Croesi Rigdom, vcrk!

Men kom min ssde Friehed, kom ! Det blev min Slutnings Dom.

z. Hvad

z-

Hvad kand den Siel vel gio-re glad,' Som ingen Friehed har?

Om Konge-Ncrtter blev hans Mad, Hans

kun Neetar var, Oin Guld og Silke var hans Dragt, En Rachel i hans Arm blev lagt,

Dog ingen Ting fornojer ineer, Naar Friehed borte er.

4-

MinGUd; hvor jammerfuld dens Ned ^ Hvor bittert er dens Kaar, Som ved et Fcrngsels Helved-Gled

Bortsmelter sine Aar?

Han gaaer ved Dagens Lys i Mork, Er midt i Selstab i en Krk,

Hans Bolig er en Ugle-Boe, Og Gwad hans Nattes Roe.

5-

Hans Sorg ej nogen Ende' faaer, Hans Tid ej kortes vil, >

Og paa hans Soleviser jstaaer Hans Lccngftls Skygge, still;

Blaitt

Blant idel Torne er hans Gang, Dog giores Vejen ham saa lang,

Hvor tusind Hindrings Sterne er, Der lccgger Ondskab ficer.

6.

M GUD! hvorffal jeg Arme hen:

Hvo tysser min Uroe?

Hvo er mitNaad, min Trost, min Ven, MinHielp i Kedars Boe?

Skal jeg for denne Slave-Stand, Lkal jeg hos denne Uhelds Strand

Ej nogen Hielp og Lindring faae, Skal Haab og Alt forgaae!

7.

Ak nej min GUD! i hvert Minut Er du min Hiclp og Trost.

Du er min Boas, jeg din Ruth;

Thi blir mit Baand nok lost;

Lad Verden fcrngfle, qvceke!mig, Min Frieheds Havn er dog hos dig,

Og Konger, Slaver har eens Kaar, Naar Sielen Friehed, faaer.

8- Thi

«.

Thi er jeg roeiig i Uroe, Dg fne i Slave-Stand,

Min GUD, Mit Haab, min Siel, min Troe

Ej Verden rane kand;

Tag Friehed, tag min ftorsie Skat, Gier Livets Lys lii Sorgers Nat;

Lad mig i Fcrngscls Baand for- gaae,

Jeg stal dog frie opstaae!

Den Andcn:

Synges med sm egen.Melodie.

i.

Du Roeligheds Uven?

Melancoli, jeg mecncr dig,

Ak! holdt dog op at qvccle mig!

Hvorlcrnge ffnl jeg faa I dine Lcruker gaaei

Jeg

Jeg finder ej den mindste Vej Hvor Gladen er, o nej!

Mit Liv mig er kun til Besvar, Og Sorg mit Hierte daglig ffiar;

Jeg lever som foruden Liv, Bekymring er min Tidsfordriv, Og Gladen Morderkm'v.

Ak Himmel! du bast seer Hvad her paa Jorden jwer;

Velan! vil du da saa, Din Straf jeg lide maa.

S.

I badste Aar,

I grsnne Ungdoms Vaar Jeg seer at Modgang snaer sin Sad, Hvor Medgang kunde have Stad;

Jeg vande maa mit Laud Med Grand og Taare-Vand;

Ulokkens Kuld gror denne Muld Af Modgangs Klinte fuld;

Thi blir min Trost i all min Brest, For Alderdommens hvide Host,

M

Ml blive denne: At jeg maae Foruden nogen Gloede gane,

Til Gravens inorke Vraae;

Der endes al min Nod Med lang forvented Dod;

Kom Dod! naar du saa vil/

Og luk mit Kye til.

z-

Mit Haab jeg seer

At svcekkes meer og meer,

^aar andre jeg tidt stue maae, Sin Lokke uden Haab at faae,

Og min at vcere giemt, Ja gandffe reent forglemt;

Hvoraf jeg veed, med god Besseed^

Ät Skicrbnen inig er vreed.

Mig syntes ret, som Himlens Dom Z Ild, i Luft, i Hav at kom,

Og havde mig til Kyemeed, I yderste Elendighed

Med Magt at trcrde need.

O! en sortvlled Sag!

Jeg Mes her for svag,

At

At modstaae fa ad an Magt, Som mig er forelagt.

4-

Ak Himmel! siig,

Hvad kand det gavne dig ? Og hvad er det for AZre, at Du Stsvet vil nedtrampe plat,

Hvori jeg ufle Orm

Nedkrybcr for din Storm!

Det ingen Ziir din LEre giir, At jeg til intet blir;

Ak HErre from! formild din Dom!

Giv Trost, givNaad, giv Hielp, giv Rom;

Jeg veed at din Netfcrrdighed Er stor, men din Barmhiertighev Langt stsrre er, jeg vecd.

Hielp GUD! nu er det Tid, I min Anfocgtnings Strid!

Hvis Hielp jeg ej kand faae, Mane jeg til Grunde gaaei

i - S » i »

' Trende nye

LlMlkte Aritt>

Den Forste

Er jeg ene hos min Pige/ zc.

Den Anden

Her hviler Pilen den salig ;c.

Den Tredie

Ach du adle Druesaft, zc.

Bungts alle efter deres velklingende Melodier.

Kwbenhavn »78?.

^wkt,.hos p. Arrbbo«? bLende i Adelgade»

i ' >

x _>

Den Forste.

iste Vers.

^rjeg ene hos min Pige,

- Og min Flaffe haver dig, Lar jeg fem smukt vcere lige,

Hun og den er nok for mig Flaffen tommeö Elffov stiger,

Gradeviis vi begge to

Uformerkt tilMaalet higer, Og derpaa O! Vellyst, O!

2det Vers.

Kommer Venner lad os drikke V«re lystige og glad, Folge vore Fcedres Skikke

Drikke Skaaler Rad i Rad, Altid lystig danse, springe

Altid munter, Hege, lee,

Glassene paa nye lad klinge Leve Min og Pigerne

zdie

Mn bortjager alle Griller

Viin opnmlltrer Sind ogVlod, Ja hver Glas hvori den spiller

Bliver til en Lethe Flod Nstte Viin du Nectar Fode, O! udvalgte Druesaft,

Uden dig var Verden ode, Du, kun du gier Liv og Krast

Den Anden.

iste Vers.

Her hviler Pilen den salig Mand Som var fattig og skaldet moxen Og holdt saalocnge paa Paradoxen, Indtil han mistede sin Forstand

2det Vers.

Det varfataltmed den salig Mand Thi han havde dct tor jeg bande I Christenheden den storste Panve, Og dog mistede han sin Forstand

^die

Zdie

Vers.

Det Sar Curimxmcd den salig Mand A> al hans Eicndom var Kroppen,

raabtc stoppen, Tilsidst saa stoppede hans Forstand

4de Vers.

Men meer Cnrienx med den salig Mand Det stal I hore, og det cr dette, Som jeg nu kortelig vil berette, Hvordan han mistede sin Forstand

5 te Vers.

Det kom paa Snak med den salig Mand:, At hvo en yndig Kone h.iver,

Har det stsrste as Lykkens Taver, At sige naar han har sin Forstand

6te Vers.

O nei min Siel,?reeg den salig Mand Og viste frem sin glnbffe Tallie, Holt, nei min Siel en god Bataillie

Og

7de

7de Vers.

Saa havde han Tids nok den salig Mand Galt saa var det, og galt saa blev det Og ingen kunde giore ved det,

Fordi bordte var hans Forstand

8de Vers.

Saa bindegal var den salig Mand At hver en end som gik forbi end, Tcenkte han Dievelen stod reent i end Saa reen^ffoyten var hans Forstand

9de Vers.

Tilsidst ereperte min salig Mand

Men om det Mangel var paa Fode Eller Galskab hvoraf han dode Det gaaer langt over min Forstand

lode Vers.

God roelig Nat, da min salig Mand Og mange Tak for godt Bekiendtstab, Og jeg udbcder mig dit Venskab, At sige naar du faaer din Forstand

iite

ilte Vers.

Til evig Priis for den salig Mand Naar Paradoxen sig hore lade, Da raaaber alle det er Pilade;

Thi Pilen mistede sin Forstand

Den Tredie.

Siunges som: Er mit Kammer reent og net, :c.

iste Vers.

Ach du cedle Druesaft Du kan all udrette, Du kan give Sielen Krast

Du kan Sorgen lette, Kierlighed er i din Magt,

Om med Kodffhed gaaer paa Vagt, Alle Tider bliver Biin

Beste Medicin.

2det Vers.

Har du spilt uhceidigviis Borr din sidste Dahler, Tvinves dig med dit Forliis,

At bu meer ei praler Kun en Flaffe paa Credtt,

Strax du agter Tabet

lidt,

Alle Tider bliver ?c.

zdie

zdie Vers.

Er din Skraver-Regning stor Du har ingen Penge, Og vil leve dog i Floer,

Skiont det staaer ei la'nge, Hos ham har du dog Credit,

Men naar han gior dig Vissit Bliver dog en Flaske Viin,

BesteMediciin.

4de Vers.

Er din Pige dig for Ficrr, Ög vi! intet hore, At du hende haver kier,

See du at forfore Hende til ar drikke med,

Strar hun kielen blir derved, Alle Tider bliver Min,

Beste Medicin.

5 te Vers.

Men er hun ubeielig,

Og dig Mrven giver, Stolt du da ffal vise dig,

Nok tilbage bliver Som vil bryste sig derved,

Drik kun du stuk Sorgen ned, Alle Tider bliver :c.

6te Vers.

Lider du endog Foragt For du ringe agter Mdel Navn og Stoltes Pragt,

Det saa mange tragter, Sog hvo vil i Stoltheds Navn,

Kun af Druen priser Gavtt, Alle Tider bliver Viin,

Beste Medicin.

7de Vers.

Kan du ikke elske Ret, Aarene tiltager, Vakkus kan nok give det,

At du gaaer tilbage, Druen giver Ungdom Mod,

Druen varme kan dit Blod^

Alle Tider bliver :e.

Regler ^

og

for dem, som vil reise til

Kilden i Dyrehaugen

St. Hans og vor Frue Aften.

Kiobenhavn 1782.

Trykt hos p. Horvedow^ boende i Adelgaden No.

I .

^ ß ngkarle, Piger, og de som ere Kierester med hinanden; unge Wgtefolk, samt gamle dito; Beste - Forceldre, Sviger- Forceldre, Fastre og Mostre, samt Sod- ssende-Bsrn, ja Læredrenge have alle Frihed St. Hans Aften at reise til Dyre- haugen; men Piger og Lcrredrenge maae:

de forste bede sig Forlov hos deres Mad- nwdre, og de sidste hos deres Mestre.

2

2.

Det staaer enhver frit for enten at gaae til Fods, leie sig en Pert eller Hop­

pe, kiore i Careth, eller og at age paa en ^Bonde-Vogn, alrsammen ligesom en­

hver lyster og deres Pung kan tilstrakke»

Den Ridende kan sidde enten ssr- eller baglends, efter eget Behag; Hyrekud-

ffen haver Frihed at tage saamange i Vog­

nen som kan rummes, og Bonden saa­

mange til et L<rs, som hans Ai kan st«be.

Z-

Det staaer enhver frit for at tage med sig hvad de lyster, baade stegt og kogt, samt Drikkevare, saasvm: Viin Rom, Sitroner, Sukker, Caffe og des­

lige , undtagen Vand, hvilken Udsorsel kan spares, da Kirsten Piil ei vil lade no­

gen lide MangeUpaa'lsamme, og findes - der ved hendes Kilde stedse- Opvartere.

,4-

4-

Enhver Ungkarl kan tage med sig to a tre Piger, og Pigerne ligeledes to a tre Ungkarle, ja hele Familier eller Compag-

nier kan siaae sig fammen, ligesom de kan blive enige til.

?-

Hele Veien haver enhver frit For­

lov at gaae ind, ligeledes de Ridende og, Kiorende i Kroer og Vertshuse, for at faae nogen Forfriffning, »aar de ikkun kan blive enige med Kudfken, hvilket er let, naar de kun giver ham. noget at drikke.

6.

Mandfolk

ogFruentimmerhaverFri- hed at drage sig i hvilke Klader de vil.

Dog raades Mandfolkene fra hvide og

gule Burer; thi efterat Duggen er falden,

smit-

smitter Grasser, hvor oste haver man ikke seet dem indkomne med gwnne Kna, som reiste ud med gule eller hvide, ligele­

des Fruentimmerne/ deres hvide Skior- ter kan paa samme Maade blive bedarvede.

7-

Enhver, som ikke haver Proviant med sig, og stal vare nodt til at ssge Tel­

tene, maae belave sig paa at have Penge, hvilke ere lettere at fore med sig end Pro­

viant. Credit gives neppe? thi man kan ei ffrive paa Baggen i en Telt.

8>

Enhver Ungkarl haver Frihed at for- zwie sig i Graffet, som han lyster, med sin lille Veninde, alt paa en sommclig Maade.

9-

For det sidste raades dem, som en­

ten blive sovnige eller tratte, og vil lcegge sig at sove, at de tage sig i Agt, at de ei bliver bestiaalne; hvor ofte haver man ikke seet dem, som ere indkomne, sornden Pa­

ryk og Hat.

1O.

Naar nu nogen ei haver mere at for­

tave og Pengene ere udgivne, da raades enhver at drage hiem igien, omendj?wnt mangen haver kisrt ud, maae han vcere fornoiet med at gaae hiem. Forend han reiser, haver han frit Forlov at drikke saa- meget som han vil af Kilden for at flukke

sm Tsrst. De klorende Partier haver Frihed at fylde alle deres ledige Flafler,

Krukker, Potter, Thee- og Caffe-Sied­

ler med Vand, til en Ihukommelse af.

Kirsten Piil, og de, som haver varet der

St. Hans Dag, maae gierne komme igien tilfor Frue Dag, og de, som ei var St. Hans Dag der, siaaer det frit at komme Vor Frue Dag.

Naar enhver tager disse Regler i Agt, kan de uden al Fare reise til Kilden.

Rigtignok.

Tvende

Den Forste:

. Jeg

kuns Mm ene, :c.

Under sin egen velklingende Melo-die.

Den Anden:

Nu med Md enhver sig ru- fter,:c..^

Med sin egen velklingende Melodie.

K i s b e n h a v n , 1 7 8 8 . Trykt hos L- N. Svar?s Efterleverne

s ßpre.^annjkesik<pdet Ns- 39-

^eg elsker kun Jsmene, Ismenes kielne Bryst Var kun for mig alene,

Oq Troeskab var dets Lyst.

O Elskov, bittre Smerte!

Hvi fiyer du nu min Vei?

Ak rer kun hendes Hierte;

Men siraf Jsmene ei!

2. Tit

" !>

-

Tit svoer Ismenes Lceber Paa min Lyksalighed:

O -Oyc5asi, som drcrber, Hvi brod du Mundens Ecd?

Dnd! Ml Narcis forfere Ismene fra din Pei?

O Dyd! forssq at rere.

Men straf Jsmene ei^

Her under disse Greene

Gav du mig Krands og Baand, Her stod du min Jsmene,

Her tog jeg mod din Haand.

Hi r tog du Ringen, Smerte!

Var det et Pandt paa Nei^

0 t«nk du kun, mit Hierte, Men sirafIsmene ei.

1 denne Lind, Hyrdinde!

Grov du med Taare ind:

Den som er utroe, jknde Sin Grav ved denne Lind?

Skaan Hevn, ach Man Jsmene, Som selv har viist mig Vei!

Uch lad mig dse aleue;

Men ftraf Jsmene eu

Den Anden:

u med Flid enhver siq ruster Til sit Skib at have kanr.

Danske Senner er' i Lyste .

^Til at preve Norske Val, See om Svenden sindes der,

At man banke kan hans Lcer.

2.

Svensken er til Marstrandt kre-ben Med Flotilliens qanffe Magt, Agter der at vil belure

Vor velbaarne Skubynakt, Tordenskiold jeq mener her,

Som kan hanke Svenffens Leer.

Tordenffiold var af de forste, Ssm tilsyne sig lod see Under Goihenborgske Kysten,

See hvad Svenden der mon see, (?ee, om han end findes der.

At man banke kan hans Lo?r.

4» Tu-

Tusind Dievla, kicera Herra!

Cikka Skibe kommer der, S-ow sig nu tilsiune /atta

Udi vora svettM Skicer, Farlig gru^ma seer de ud,

O bevare mig, min Gud!

5-

Heksborq? har du Lyst at spise Danske Bonner blaa og graa.

De Ml dig n nce^et blive, Men du jVal dem snarlig faae.

Torden^lold sor^rcr dig Mange Tusinde as stig''«-

6.

Nei jag takker HiertanS kmra, Kicera Herra Tordenskjold!

Jag er ikie nu i Lysta TU at spise dansk Consekt Heller jaq undvcerer dem,

End at sette mig i Klem«.

7-

Diderik Qvor! her hvad jeg siger, Og betcenk dig snart derpaa.

Vil du Fsestningen opgive, EAer har du Lyst at stase?

Danffe Mcend her kommen er Fox at ^banke diZ dit ^kar.

8. Tor-

8.

Tordenskjold du waa dog tomke, Svenske-Mand ei bange er, I hvor haart du vs end truer,

Ät du banke vil vort Lcrr, Fcestninqen ei gives op,

Wiedens her er svenjFe Krsp>

9»

FxisZ Matroser, danffe Helte Frisk Soldater, danIVe Msmd!

FrijV Fyhrvcsrker eg Constabler!

Fri^r Enhver, som syre kan Bombardeer oq syrer saa,

Alting kan i Lue siaae.

I Q .

Tordenffieldl jaq maa bekiende.

Danske Mc?nd dig tiener troe, Derfor j.g ydn:ygasi beder,

Udgyd ikke meera)Vlod!

Fcrstningen opqiveS her,

" Kong Frid'ria^ oz dig til Mr'.

En udforlig nye

historik Vist,

kaldtt

Retfærdigheds Krebsgang

i vore polerede Tider^

eller

Forstandens FoBiisning/

hvorudl forestilles den forjagede Forstand i M Samtale Med en Bondemand blant Fieldene«-

Kisbenhavn 1788, trykt hos I. L. tNorthsr,^.

I lide Uret, ulykkelige Undergivne — men tro; selv e!Ms Plager ffal stabe For­

bandelsers Torden, der ffal ramme eders adlede Herres Isse.

Synges efter den Melodie:

Her i de norske Havne

or Lceser, kan du tcenke, Saa her nu paa engang, Jeg vil dig Lcerdom ^ienke'

Med Sandhed — af min Sang.

I een af Verdens Ender, Der var engang et Land,

Hvis Navn jeg ikke kiender, Og ikke ncevne kan.

I samme Land regierte

Magt, Stolthed og Forstand;

Men Tiden dette lc?rte, De tre ei komme kan Til rette, idet hele,

Thi

Magt

Stolthed

At alle deres D<le

Forstanden

Dt

De derfor raadflog, begge — Hvordan de kunde saa Forstanden at fortrcekke

Ved List, som de fandt pac,, Og derfor ham paadigtet

En Logn, saa ffammelig, Som jeg mig seer bepligtet

Atdslge, herfordig.

Nu kan enhver vel tcenke,

Her blev en Pokkers Fc?rd, Ved faadan listig R<enke

Saa blev Forstanden der Forjaget reent af Landet,

Maae ikke komme meer — Han flygtet da — hvad andet?

Men hor nu hvad som skeer.

Saasnart han var fordreven, Strax blev et artigt Spil, De Herrer saae sig ffreven

Al Myndigheden til;

De ffaltet og de valtet

Med Folkets Gods og Vel, Saa Stro.bs)mhed gik paltet,

Og Dyd blev Lastens Trcel.

Kort alleting, ret ilde

Ved flig Regiering gik, Jeg vil ei Tiden spilde

At sige alt, til Prik;

Hvordan det arme Rige Blev sorgfuld redet til;

Da Retten macme vige, Med Sligt jeg tier stills

Men see, jeg vil mig vende Hen til Forstanden, Han Var flygtet til en Ende

Udi et andet Land, Der tccnkte han, at bygge

Sig Boelig, ved et Field, Som ingen Mlde rykke,

Og tcenkte saa, ret vel.

Her, skal jeg voere sikker

For Magt, og Stoltheds Vold, Naturen mig beMkker

Nodterftig Oppehold, Her, kan jeg v«re roelig,

Og lee ad hver den Fant, Som i forgyldten Byelig

Dog eier inm, Sandt»