Strategisk analyse og værdiansættelse af Softbank

(1)

Strategisk analyse og

værdiansættelse af Softbank

Strategic analysis and valuation of Softbank

Studerende: Emil Bjørn Meincke

Studie: Cand. Merc. Fir

Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business School Vejleder: Henning Skov

Institut: Institut for finansiering

Antal sider inkl. Bilag: 172 Antal sider eksklusiv Bilag: 79 Antal satsenheder: 181.206

(2)

0. Summary

Softbank is a service provider in the mobilephone industry, which is best compared to TDC in Denmark. Besides their core activity, Softbank has several strategic long term investments which are best described as Asia’s (Chinas) copies of large western internet successes. To name a few these include: Ebay & Amazon (Alibaba Holding), Paypal (Alipay), Youtube & Netflix (PPTV/Ustream) and Facebook (Renren).

The primary objective of this assignment was to answer the question: what is Softbanks fair value. This problem was solved by using the traditional structure used in the course Financial Statement Analysis and by using the principles of valuation in a creative manor. The value of Softbanks core business area was determined through the completion of a strategic analysis and a financial statement analysis, which lead in to a pro‐forma budget. This budget was used as in‐data for a DCF‐ and an EVA model, which calculated a value of ¥2.182.313 mio. after debt and minorities¹. The transparency of Softbanks long term internet related investments was obtained through the completion of a strategic analysis. The transparency made it possible to adjust a wide variety of multiples used in the overall valuation of Alibaba Holding and PPTV. Combined with the market value of Softbanks listed companies the long term strategic portfolio was valued at about ¥575.000 to ¥750.000 mio.

after tax. The combined value of Softbank was estimated at ¥2.800.000 to 3.000.000, which did not offer an attractive risk/reward currently as the stock jumped 40% during the assignment.

The strategic analysis focused on Softbanks participation in the restructuring of the Japanese mobile industry provoked by a new generation of data intensive users. Topics contained the implementation of the LTE‐

network, FMC strategy and spectrum. Further I focused on Japans economy and short‐ and long term demand characteristics such as design, price and value added services.

The strategic analysis focused on Alibabas and PPTVs placing in a high‐growth environment, where internet penetration and advertisement budgets would drive up the revenue. The conclusion was overall positive even though there were major risks as the intensity of the competition and costs.

The financial statement analysis concluded that Softbank is in a good financial shape and their usage of resources has improved.

1 WACC 8,3%, terminal growth 3%

(9)

1. Indledning

Opgaven, en strategisk analyse og værdiansættelse af Softbank, udspringer af de brede muligheder og

anvendelser på alle områder, der ligger i at kunne foretage en værdiansættelse. Derudover er jeg motiveret af den nuværende situation markedet befinder sig i, og de lang sigtede muligheder dette afføder. Jeg har valgt at lade opgaven fokusere på Softbank, da jeg synes, det er en af verdens mest interessante virksomheder. Særligt tre ting motiverer min fascination af Softbank. For det første har aktien historisk vist et enormt afkast

potentiale, der toppede tilbage i år 2000 med en markedsværdi på ¥198.000/aktie. En værdi der siden er faldet til niveauet ¥2.000 til ¥4.000/aktie med en enkelt top på ¥13.750/aktie ultimo 2005. For det andet består virksomheden af mange spændende investeringer indenfor kommunikations‐ og internetsektoren. Begge brancher der er interessante for den menneskelige levestandard på længere sigt. For det tredje mener jeg, at casen hører til blandt verdens sværeste, da forståelsen, kreativiteten og omfanget rækker langt udover den standardiserede værdiansættelse af en produktionsvirksomhed en typisk FIR studerende forventes at kunne.

Afhandlingen udspringer af iagttagelsen af de professionelle analytikers spredte vurdering af Softbanks fair value. Denne værdikonflikt er ualmindelig for en aktie, der tilhører telekomsektoren, der traditionelt opfattes som stabil. Min hypotese er, at en stor andel af Softbanks værdi findes i deres brede portefølje af ejerandele i virksomheder med internettet som omdrejningspunkt. Porteføljen består af såvel børsnoterede som unoterede virksomheder, hvis værdier er ugennemsigtige dels grundet deres relativt nye forretningsområder og dels den frivillige oplysningspligt hos de unoterede virksomheder. Indirekte fortæller min hypotese, at værdiansættelsen af Softbank er upræcis, fordi der er en informations‐ eller kundskabsmangel, hvilket medfører en problematisk meningskonflikt. Denne er direkte aflæselig i Bloombergs ANR‐funktion, hvor jeg i en stikprøve bestående af Macquarie, Credit Suisse, HSBC, Mizuho og Nomura fandt estimater, der varierede fra 50% til ‐70% målt mod dagens kurs. Set over en tre årig periode er højeste estimat 4500 og laveste er 600 med godt 22 måneder mellem de to estimater. Min interesse opstod, da en erfaren portefølje manager kaldte det den sværeste værdiansættelse.

1.1 Problemformulering

²

Meningskonflikten der cirkulerer omkring Softbank udgør grundlaget for kandidat opgaven igennem kerneproblemet:

Hvad er fair value for Softbank?

Softbank er vanskelig at værdiansætte af forskellige årsager, som jeg senere vil komme ind på. Derfor er casen analytikernes og portefølje managernes hovedpine, da gængse værktøjer og metoder til værdiansættelsen er vanskelige at anvende i Softbanks tilfælde. Kerneproblemet vil blive besvaret ved at foretage en strategisk analyse, en regnskabsanalyse, en budgettering og en værdiansættelse.

2 Problemformuleringen er skrevet ud fra kravene opstillet i udleveret materiale fra seminarer afholdt omkring

problemformuleringen. Det udleverede materiale er fundet i følgende eksterne kilde:

http://www.skrivspeciale.dk/prob.PDF

(10)

Den strategiske analyse følger i naturlig forlængelse af kerneproblemet, da Softbanks kerneforretning gennemgår en større udvikling. Derudover skal analysen øge gennemsigtigheden af Softbanks

investeringsportefølje. Formålet med underspørgsmålet er at analysere og præcisere hvilke faktorer, der kan drive Softbanks fremtidige værdi:

Hvilke eksterne makro‐, branche‐ og virksomhedsfaktorer vil påvirke Softbanks fair value igennem virksomhedens evne til at generere fremtidige pengestrømme?

Hvilke eksterne makro‐, branche‐ og virksomhedsfaktorer vil påvirke Softbanks lang sigtede investeringsportefølje og dens værdi?

Regnskabsanalysen skal øge gennemsigtigheden af kerneproblemet ved at reformulere og præcisere Softbanks historiske evne til at skabe operationelle resultater:

Hvordan har Softbanks økonomiske resultatskabelse været?

Budgetteringen ligger i forlængelse af foregående spørgsmål, og det ville være en fejl udelukkende at finde fair value på historik. Derfor skal underspørgsmålet præcisere, hvordan Softbanks fremtidige performance

forventes:

Hvilke omsætnings‐, omkostnings‐, investerings‐ og finansierings drivere er afgørende for Softbanks fremtidige værdiskabelse?

Værdiansættelsen kombinerer disse tre underspørgsmål, der skal gennemsigtiggøre afkastkravet og dermed diskonteringssatsen samt værdien af Softbank:

Hvilken WACC diskonteres Softbank med, og hvad er Softbanks og porteføljens værdi ved brug af henholdsvis DCF‐, EVA‐ og multipel metoden?

1.2 Struktur

Afhandlingen fungerer primært som afsluttende projekt for Cand. Merc. FIR. Ønsket er at skabe en rød tråd fra den strategiske analyse ned gennem regnskabsanalysen, for til sidst at kunne komme med et fair value estimat af Softbank. I nedenstående ses en visualisering af mine strukturelle overvejelser. Først vil der blive redegjort for Softbank, hvorefter en strategisk analyse følger. Den strategiske analyse består af en teoretisk analyse af Softbanks kerneområde og lang sigtede investeringsportefølje via en ekstern‐ og en virksomhedsanalyse. Det eksterne nærområde vil blive analyseret via en PESTL‐ og Porters Five Forces analyse, mens virksomheden og investeringsporteføljen analyseres af GE Mckinsey modellen. Hvor PESTL og Porters Five Forces hovedsageligt fokuserer på faktorer, så vil GE Mckinsey analysen retningsbestemme disse faktorers resultatmæssige påvirkning. På baggrund af disse analyser udarbejdes en SWOT, hvor de vigtigste trends præsenteres.

I anden del af opgaven vil der blive foretaget en regnskabsanalyse, som vil lede videre over i en budgettering.

Efter endt budgettering foretages en værdiansættelse af Softbank samt investeringsporteføljen på baggrund af

(11)

DCF‐modellen, EVA‐modellen og multipler. Intentionen er, at værdiansættelsen skal kunne stå alene som et selvstændigt stykke materiale, der kan præsenteres for den potentielle investor.

1.3 Empiri

I den strategiske analyse er den primære litteratur taget fra Softbank. De supplerer gennem deres hjemmeside, års‐ og kvartalsrapporter, foredrag og præsentationer, primær data af både kvantitativ og kvalitativ orientering.

Denne litteratur er offentlig tilgængelig for alle, da Softbanks IR service og øvrige kontakter ikke har svaret på mine personlige henvendelser. Årsagerne kan være Japans xenofobi, at kontakten er sket skriftligt gennem mails i sammenfald med hektiske perioder eller manglende engelsk kundskaber i Softbank. Sekundær litteratur er rekvireret fra en bredt omfang af kilder. Offentlige kilder inkluderer diverse hjemmesider, artikler og

offentlige undersøgelser. Ikke offentlige kilder inkluderer særligt udarbejdet materiale, analytiker rapporter, data‐set og adgangsbetingede artikler.

1.4 Kildekritik

³

Opgavens kilder består af både offentlig og ikke‐offentligt tilgængeligt information fordelt på primære‐ og sekundære kilder. Opgaven indeholder i højere grad sekundære kilder, da ingen forsøg på at få primær

3 Jeg har vurderet, at den sikreste måde, hvorpå jeg kan kvalitetssikre min kildekritik, er at konsultere en historiker.

Argumentet er deres omfattende arbejde med kilder. Se bilag 86.

(12)

information er lykkedes. Alle kilder er imødegået med en kritisk tilgang, og kildekritikken er foretaget på baggrund af den, af CBS, anbefalede metode⁴.

Alt primær information i opgaven er rekvireret fra Softbank. Dette kan være igennem deres hjemmeside, årsrapporter, præsentationer og analytiker møder. Kildens formål er klarlægge, hvilke faktorer der driver Softbanks fremtidige værdi både i fremtiden og historisk. Faldgrupper i kilderne fra Softbank er, at de kan have et incitament til at male et positivt billede af virksomheder. Dette er forsøgt udfordret, uden held, ved at korrespondere med øvrige interessenter. Da dette mislykkedes vurderede jeg, at det bedste alternativ var at samle data fra så bred en skare af analytikere som muligt. Jeg udfordrer derved Softbanks subjektive agenda ved at samle og analysere meningen af de mennesker, der kender Softbank næstbedst.

Sekundære data består af analytiker rapporter og meninger. Disse rapporter er ikke offentligt tilgængelige og er fundet via www.themarkets.com. Denne hjemmeside er brugt internationalt og består af stort set samtlige professionelle analyser fra verdens børshuse. Derudover har jeg modtaget en enkelt analyse fra en analytiker fra et større asiatiske børshus, der alene er tilgængelige for mig. Formålet med kilden er at få adgang til materiale publiceret af samtlige analytikere, der har tilkendegivet, at de dækker Softbank. Derudover har kilden samme grundlæggende funktion som ved den primære information. Faldgruppen i kilderne er, at analytikere kan være manipuleret af Softbanks data eller ligeledes ønske at sælge en falsk sandhed. Dette er søgt udfordret ved at konsultere portefølje managers, hvis professionelle erhverv er sortere i disse

informationer. Disse er benyttet hvis det har været umuligt at finde data, hvis påstande har behov for yderligere bekræftelse, eller hvis der har været behov for at nedbringe subjektiviteten af en analyse. Kilderne har sammenlagt 25 års erfaring med asiatiske aktier og ca. 120 års erfaring akkumuleret.

Øvrige sekundære kilder, der ikke er offentlige tilgængelige, er alle fundet via CBS’ e‐campus, hvor man skal være associeret med CBS for at opnå adgang⁵. Yderligere har jeg benyttet en privat adgang til en Bloomberg terminal. Formålet med disse kilder har været at underbygge påstande opstået på baggrund af analyse.

Faldgruppen i kilderne er individuelle på baggrund af deres oprindelse og bagvedliggende forsker. Kvantitative kilder er søgt udfordret ved i enkelt tilfælde at krydstjekke data. Kvalitative kilder er søgt udfordret ved at foretage brede søgninger på www.google.com. Denne metode bygger på masseverificering af enkelte kilders subjektive påstand.

I forlængelse af ovenstående kvantitative kilder har jeg rekvireret data fra Iresearch, der særligt er brugt i analysen af unoterede selskaber, ved at kopiere disse fra analytikernes rapporter. Denne fremgangsmåde er benyttet, da en rapport fra Iresearch koster i omegnen af $3.000/rapport⁶. Faldgruppen i kilderne er, at

4

http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=web&cd=5&ved=0CDkQFjAE&url=http%3A%2F%2Fw ww.cbs.dk%2Fcontent%2Fdownload%2F65182%2F906793%2Ffile%2Fmalene_djursaa_2007.pdf&ei=‐

ow8UPSzHtDNsga6xYHwBA&usg=AFQjCNFUhCs‐8GwAKVtjfxs17K3cM‐oNGw

5 Academic Search Elite, Business & Company ressource Center, WoPec, Factiva, Frost & Sullivan, GMID (Euromonitor),

International Directory of Company Histories og Investext Data

6 http://www.iresearchchina.com/reports/

(13)

analytikerne kan manipulere data, hvilket er usandsynligt vurderet ud fra den individuelle analytikers incitament til at beholde sit job.

Diverse hjemmesider og øvrige offentligt tilgængelige kilder er blevet vurderet ved oprindelse. Hvis kildens pålidelighed er diskuterbar er den enten blevet fravalgt, eller også vil dens validitet blive diskuteret ved benyttelse⁷.

1.5 Teori

Opgaven består både af kvalitative‐ og kvantitative teorier for at øge bredden og validiteten af opgaven. Det er vigtigt at påpege, at opgavens formål er en værdiansættelse af Softbank.

1.5.1 Kvalitative modeller

Benyttelsen af alle modeller beskrives i nedenstående, mens uddybende beskrivelser af de benyttede modeller kan findes på: http://valuebasedmanagement.net/. Derudover vil jeg argumentere for valget af modellerne samt foretage en modelkritik. I denne sammenhæng er et overvejende argument, at modellernes fortsatte vægt på Cand. Merc. FIR studiet samt deres benyttelse i stort set alle værdiansættelser i en stikprøve, retfærdiggører deres generelle brugbarhed. Jeg har overvejende kun benyttet en kilde pr model for overskuelighedens skyld, disse er dog jf. kildekritikken også verificeret andetsteds. Kilden er placeret ud fra navnet på modellen.

1.5.1.1 PESTL⁸

Beskrivelse: PESTL modellen vil blive brugt til at beskrive og analysere den omverden, som kan og vil påvirke Softbank. PESTL analysen gør det muligt at klarlægge væsentlig muligheder og trusler i den eksterne omverden.

Modellen er valgt, netop på grund af analysen fokus på fremtidige muligheder og trusler. Ydermere gør den høje grad af simpelhed modellen fleksibel at benytte og let at kommunikere. Derudover argumenteres der i litteraturen af Buchanan og Gibb for, at en virksomheds succes ikke kan belyses uden en omverdens analyse⁹. Dette argument føres videre af Ward og Rivani, der ser på argumentet om, at omverdenen har en direkte effekt på virksomhedens mulighed for at være værdiskabende¹⁰. Endelig fungerer PESTL‐analysen godt i sammenspil med Porters Five Forces.

Modelkritik: Kritikken af PESTL modellen går på, at den vil være subjektiv, da det er op til brugeren at vurdere, hvilke hovedkategorier og del elementer der skal indgå i analysen. Altså er de faktorer og forhold, der indgår i PESTL udelukkende en subjektiv vurdering, bestemt af den, der udarbejder analysen.

7 http://www.kb.dk/da/kub/nyheder/wikipedia.html; Wikipedia vurderes som en valid kilde af Københavns bibliotek

8 http://www.allbestessays.com/Business/Advantages‐Disadvantages‐PEST‐Analysis/5982.html

9 http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1417274

10 http://pdfcast.org/download/an‐overview‐of‐strategy‐development‐models‐and‐the‐ward‐rivani‐model.pdf

(14)

1.5.1.2 Porters Five Forces¹¹

Beskrivelse: Hvor PESTL analysen i opgaven bevæger sig i makro miljøet, så benyttes Porters Five Forces til at klarlægge meso niveauet. Formålet er fortsat at belyse de eksterne trusler og muligheder i den eksterne omverden. Modellen er valgt, da den er simpel, nem at kommunikere, intuitiv og fleksibel. Derudover omfatter strukturen også muligheden for at få et fugleperspektiv på branchen og derfra analysere muligheden for værdiskabelse¹². Endelig fungerer Porters Five Forces godt i sammenspil med PESTL‐analysen.

Modelkritik: Porters Five Forces er kritiseret, da den ikke tager højde for, at markedet og konkurrenterne kan ændre sig fra dag til dag. Derudover kritiseres den for at være baseret på en hypotese om, at den største konkurrencemæssige fordel nås i intensive brancher. Endelig argumenteres der også for, at modellen er baseret på konkurrence og egen styrke, og derved negligerer fordelen ved at samarbejde.

Porters antagelse om, at generelle samfundsforhold påvirker alle virksomheder ens i branchen, er en grov simplificering, og det er derfor netop vigtigt at bruge modellen i samspil med samfundsmodeller som PESTL, da man herved kan kompensere for nogle af faldgrupperne.

1.5.1.3 SWOT‐modellen¹³

Beskrivelse: SWOT modellen hjælper med at opsummere de vigtigste pointer, jeg er kommet frem til igennem analysen. Derudover tilbyder modellen struktur og en analytisk fremgangsmetode.

Modelkritik: SWOT‐modellen er ikke analyserende i sig selv, men i højere grad statisk og opremsende.

Derudover gør den ikke op med den subjektivitet, der har præget de øvrige modeller. SWOT modellen tilbyder heller ikke det næste skridt fra at have identificeret subjektive problemstillinger til at analysere eller

implementere løsninger.

1.5.1.4 GE Mckinsey‐modellen¹⁴

Beskrivelse: Modellen er en udvidet og mere detaljeret udgave af BCG matrix. Modellen består af et 3x3 matrix, der bruges til at analysere separate virksomhedsområder. Analysen består af to dele, hvor den vertikale akse fokuserer på markedets attraktivitet, og den horisontale akse fokuserer på virksomhedens

konkurrenceevne. Hver gruppe er en vægtet opgørelse på baggrund af flere underparametre. Modellen er valgt, da Softbank kan anskues som en portefølje af forretningsområder. GE Mckinsey modellen er foretrukket fremfor BCGs matrix, da dimensionerne muliggør større specifikation. Derved kommer man uden om kritikken af BCGs matrix for modellens simpelhed, hvorimod styrken med fokus på værdiskabelse vedligeholdes¹⁵. Endelig fungerer modellen godt til at analysere og opsummere PESTL og Porters Five Forces indvirkning på Softbank og dets aktiver.

11 Strategizing – kontekstuel virksomhedsteori, Claus Nygaard s. 156

http://wiki.answers.com/Q/Disadvantages_of_five_forces_model_by_Michael_porter

13 http://www.business58.com/advantage‐and‐disadvantage‐of‐swot‐analysis.html

14 http://gregm.dk/images/GE‐modellen.pdf

http://www.quickmba.com/strategy/matrix/ge‐mckinsey/

(15)

Modelkritik: Modellen forudsætter, at profitabilitet er en konsekvens af markedets attraktivitet og virksomhedens konkurrenceevne, og udlader derved små niche‐virksomheder, der kan være profitable.

Derudover er modellens underparametre subjektive og personligt valg, hvilket også gælder vægtene. Endelig negligerer modellen de enkelte virksomheders og områders interne relationer og komplementære forhold¹⁶. 1.5.2 Kvantitative modeller

Alle kvantitative modeller er valgt på baggrund af deres hyppige brug såvel teoretisk som i praksis. Der er benyttet flere modeller, da disse har specifikke værdiskabelser for opgaven. I nedenstående vil modellerne blive fremlagt samt kritiseret.

1.5.2.1 Dupont‐modellen¹⁷

Beskrivelse: Dupont modellen øger gennemsigtigheden af forrentningen af egenkapitalen (bedre kendt som ROE). Modellen bryder ROE op i tre niveauer og specificerer derved de enkelte komponenter. Dette vil øge forståelsen af hvor værdien i Softbank skabes og destrueres.

Modelkritik: Dupont modellen er en omfattende skabelon hvorfor forståelsen af det enkelte nøgletals overordnede betydning kan virke kompleks. Derudover er de historiske nøgletal ikke altid repræsentative for fremtidig værdiskabelse. De fremtidige nøgletal vil være subjektive og kun tilnærmelsesvis korrekte, selvom opgavens scenarier udspiller sig.

1.5.2.2 Diskonterede Cash Flow (DCF)¹⁸

Beskrivelse: DCF‐modellen vil blive brugt til at værdiansætte værdien af Softbanks egenkapital. DCF‐modellens værdiestimat bygger på en tilbagediskontering af de budgetterede fremtidige frie pengestrømme (FCFF). Disse

beregnes som: ∑ ∗ , ved en tre årig

forecast‐ og terminal periode. FCFF er ofte et resultat af NOPAT, tillagt afskrivninger og fratrukket netto investeringer i arbejdskapital og anlægsaktiver. FCFF indeholder altså ikke finansieringsomkostninger i form af renter til kreditorer og dividende til ejerne. Nutidsværdien findes ved at tilbagediskontere de fremtidige frie pengestrømme med WACC, der reflekterer de vægtede offeromkostninger til alle virksomhedens kapitalkilder.

Modelkritik: DCF modellen angiver ikke tydeligt, hvornår der skabes og destrueres værdi. De frie pengestrømme lider af den svaghed, at en positiv pengestrøm kan opfattes såvel positivt som negativt afhængigt af, om det er skabt på baggrund af høj rentabilitet eller en negativ vækst i investeringer. Det er derfor vigtig at se på DCF‐modellen i sin helhed og ikke kun på det endelig output. Endelig kritiseres DCF modellen for at være tidskrævende.

16 http://wiki.telfer.uottawa.ca/ci‐wiki/index.php/BCG_Matrix_%26_GE/McKinsey_Matrix

17 Financial Statement Analysis, Thomas Plenborg m.fl., kapitel 5

18 http://www.investopedia.com/university/dcf/dcf5.asp

Financial Statement Analysis, Thomas Plenborg m.fl., s. 268

(16)

1.5.2.3 Economic Value Added (EVA)¹⁹

Beskrivelse: EVA‐modellen bliver ligeledes brugt til at værdiansætte Softbanks egenkapital. Forskelligt fra DCF‐

modellen giver EVA et mere tydeligt billede af, hvornår der skabes eller destrueres værdi. Den virker derfor som et godt supplement til DCF‐modellen. Værdiestimater bygger på en tilbagediskontering af de

budgetterede fremtidige EVA strømme og beregnes som:

∑ ∗ . EVA

er et resultat af NOPAT fratrukket kapitalomkostninger (afkastkrav på den investerede kapital). Altså skabes der værdi, når der opnås et afkast på aktiverne, der er større end WACC. Det er en forudsætning for EVA‐

modellen, at der ikke må forekomme dirty surplus i budgetperioden. Altså skal alle indtægter og omkostninger passere resultatopgørelsen. Dette gør EVA modellen mindre følsom overfor valgfrihed indenfor

indregningsmetoder, regnskabsprincipper m.m.

Modelkritik: Kritik af EVA modellen går på, at den er meget stringent, da den forudsætter, at der ikke må forekomme dirty surplus. Dette argument kan imidlertid også vendes om til en af de største fordele ved modellen. Så ved det meddelsomme regnskab og muligheden for at foretage en god korrektion kan en EVA være meget stærk, da værdiansættelsen bliver uafhængig af regnskabsprincipper.

1.5.2.4 Multipler²⁰

Beskrivelse: Multipler udtrykker markedsværdien af virksomheden i forhold til et nøgletal. En multipels validitet afhænger af hvor stærk sammenhængen er mellem nøgletallet og den nuværende samt fremtidige markedsværdi. Fokuseringen på sammenhængen åbner op for, at alle statistiske data kan fungere som en multipel, dog ses de oftest brugt på regnskabsdata.

Modelkritik: Multipler er kritiseret for, at man forsøger at akkumulere uanede mængder analysemateriale og data i et nøgletal. Derudover specificerer de heller ikke, hvor værdiskabelsen sker. Multipler er øjebliksbilleder, der ikke tager højde for dynamikken i virksomhederne og deres omverden. Det er som udgangspunkt svært at sammenligne multipler uden at have reformuleret og gennemskuet virksomhedernes regnskaber²¹. Thomas Plenborg har særligt været opmærksom på, at man har indregningskriterier og regnskabs standarder for øje ved en sammenligning.

1.6 Afgrænsning

Jeg har valgt kun at fokusere analysen på Softbanks kerneforretning og deres mest værdifulde aktiver. Disse er valgt på baggrund af adskillige professionelle analyser samt samtaler med asiatiske portefølje managers.

Alligevel er værdiansættelsen af Softbank foretaget på koncern niveau, da det ville være en mangel at undlade

19 http://digitalcommons.liberty.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1031&context=honors&sei‐

redir=1&referer=http%3A%2F%2Fwww.google.com%2Furl%3Fsa%3Dt%26rct%3Dj%26q%3Deva%2520disadvantages%26s ource%3Dweb%26cd%3D1%26ved%3D0CFIQFjAA%26url%3Dhttp%253A%252F%252Fdigitalcommons.liberty.edu%252Fcgi

%252Fviewcontent.cgi%253Farticle%253D1031%2526context%253Dhonors%26ei%3DRGoOUMHZIYTLsgbb8IDoAw%26us g%3DAFQjCNEAXs2PLnTEOu2eo6ghLOpLZ_SOpw#search=%22eva%20disadvantages%22

Financial Statement Analysis, Thomas Plenborg m.fl., s. 272

20 http://macabacus.com/docs/valuation‐multiples‐primer.pdf ‐ UBS notat

21 Målet er, at have to perfekt sammenlignelige virksomheder

(17)

øvrige forretningsområder. Minimeringen af fejlkilden sker ved at benchmarke mine resultater mod professionelle analytikere. Derudover har jeg ladet en typisk ejerskabspræmie nulstille sig mod en typisk holding rabat²².

Regnskabsanalysen er baseret på de seneste seks års regnskaber med opkøbet af Vodafone KK som argument.

Seneste regnskabsår er 31 marts 2012 og den historiske analyse vil slutte her. Dermed ikke sagt, at senere data fravælges. Da branchen udvikler sig, vil jeg kontinuerligt screene markedet for data indtil afleveringen

foretages. Dette omfatter eventuelle analyser, kvartals rapporter m.m. Ligeledes har jeg udviklet en model, der i samspil med en Blomberg terminal indlæser markedets vurdering kort før aflevering af analysen. Der er kun foretaget værdiansættelser ud fra going concern princippet.

Jeg har ikke selv lavet spørgeskema undersøgelser eller interviews, men i stedet benyttet data indsamlet af professionelle analyse bureauer, analytikere og virksomheder i branchen. Jeg er opmærksom på, at disse kan manipuleres til salgsformål, og jeg er ikke bekendt med validiteten af undersøgelserne, men forventer, at professionelle analytikere sørger for at have en præsentabel målgruppe med hensyn til størrelse og bredde.

Derudover er der foretaget kvalitetstjek igennem samtaler med porteføljemanagers, da de vurderes bedst til at gennemskue sådanne fejlkilder.

Jeg vil kun fokusere på B2C og C2C i analysen af e‐commerce markedet i Kina, hvor Tmall og Taobao opererer.

Dette hænger sammen med, at de øvrige forretningsenheder tildeles en transaktionsbaseret markedsværdi. I analysen af PPTV har jeg valgt at fokusere på Kina, da hjemmesiden er tilpasset hertil både sprog‐ og

materialemæssigt. Jeg vil derudover koncentrere mig til hovedsageligt at se på P2P markedet på grund af forretningsmodellen. Derudover har Youku og Tudou meldt deres fusion ud, men den er ikke implementeret endnu, og de vil derfor blive behandlet separat. Illikviditets fradrag er medregnet i den fastsatte WACC²³.

Opgaven er fra CBS side blevet begrænset til maksimum 80 sider. Dette har medført at hovedparten af underbyggende grafer er flyttet til bilag. Derudover har det bevirket, at jeg er tvunget til at foretage en selektion af, hvilke faktorer der er vigtigst for Softbank. Alle relevante parametre, skrevne som uskrevne, er dog medtaget i værdiansættelsen, hvilket sikrer, at opgavens hovedproblemstilling ikke lider under CBS’

påtvungne begrænsninger. Derudover påtvinger CBS’ den studerende et tidsloft på seks måneder. Da casen har en sværhedsgrad udover det almindelige niveau, bedømt på meninger blandt professionelle aktører i den finansielle branche, vil der i opgaven være en bagatel grænse. Afgrænsningen er yderligere retfærdiggjort af, at professionelle aktører i større teams endnu ikke har løst casen trods flere års analyse. Bagatel grænsen vil blive vurderet løbende.

Jeg kan på igen måde få indblik i PPTVs og Alibaba Holdings gældsforhold. I disse tilfælde forslås det at finde kapitalstrukturen via en benchmark analyse²⁴. Da jeg i den senere analyse benchmarker Alibaba Holding mod Amazon, Ebay og Rakuten benyttes deres kapitalstruktur som benchmark. Dette samme princip bruges på

22 Thomas Plenborg: Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis

23 Thomas Plenborg: Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis

24 Financial Statement Analysis, Thomas Plenborg m.fl., s. 305

(18)

PPTV, der benchmarkes mod Youku og Tudou. På baggrund af bilag 2 vurderes begge selskaber konservativt som gældsfrie.

2. Virksomhedspræsentation

I det nedenstående vil jeg kort præsentere Softbank. Dette vil omfatte deres historik, produkter, ejerforhold, ledelse, konkurrenter til deres kerneydelse samt mission og vision, da disse informationer vurderes at give læseren bedre forståelse i resten af opgaven.

2.1 Historie

Softbanks nuværende værdi drevet af teleselskaberne, hvorimod den fremtidige værdi vil korrelere med potentialet i internetfænomenerne²⁵.

2.2 Produkter

Jeg vil her uddybe Softbanks kerneforretningsområde ved at fokusere på ydelsen, omsætningskilder og strategien²⁶.

2.3 Ejerforhold

Softbank er hovedsageligt ejet af bestyrelsesformand og CEO Mayasohi Son²⁷.

2.4 Ledelse

Softbank er ledet af Mayasohi Son, og Alibaba Holding er ledet af Jack Ma²⁸.

2.5 Konkurrenter

Softbank deler 94% af markedet med NTT DoCoMo og KDDI²⁹.

2.6 Mission og vision

Softbank udtrykker deres mellemlange vision i to sætninger³⁰: ”winners in the mobile internet market are winners in the internet market” og ”winners in Asia are winners in the World”³¹. Softbanks vision er ”corporate group needed most by people around the world”³².

25 Øvrig historie kan ses i bilag 1

26 Øvrige forretningsområder kan ses i bilag 3

27 Ejerforholdene uddybes i bilag 4

28 Ledelsen uddybes i bilag 5

29 Konkurrenterne uddybes i bilag 6

30 Mission og vision uddybes i bilag 7

31 http://www.softbank.co.jp/en/info/vision/mid_to_long_term/

32 http://www.softbank.co.jp/en/info/vision/next30/

(19)

3. Strategisk analyse

Den strategiske analyse vil fokusere på, hvilke faktorer der vil påvirke Softbanks evne til at generere fremtidige pengestrømme. Initialt vil der blive foretaget en PESTL‐ og Porters Five Forces analyse af Softbanks omverden på makro‐ og brancheniveau. Derefter vil jeg analysere og summere direkte i forhold til retningen på faktorerne igennem en GE Mckinsey analyse på branche‐ og virksomhedsniveau. I forlængelse af heraf vil jeg separat analysere Softbanks investeringsportefølje på samme tre niveauer ved ligeledes at benytte GE Mckinsey modellen. De faktorer, der post analysen, vurderes vigtigst for Softbanks samlede evne til at generere fremtidige pengestrømme opsummeres visuelt i et SWOT diagram.

3.1 PESTL

Den anerkendte PEST‐model er blevet udvidet til en PESTL‐model³³, da Japan har lovgivningsspecifikke kendetegn. Analysen vil kun fokusere på det mobile segment, da jeg er interesseret i at se på omverdens faktorer, der påvirker Softbanks kerneforretning. Hvert underpunkt vil have en konkluderende indledning samt en begrundelse for valg af underemner. Formålet er at argumentere for mine subjektive valg, da jeg ser dette, som PEST‐modellens største svaghed³⁴.

3.1.1 Politik

Der viser sig to trends i den politiske makro analyse, der vil påvirke Softbanks fremtidige pengestrømme.

Brugerbetailing ved benyttelse af det japanske spektrum vil stige på længere sigt. Spektrummet vil i fremtiden afsættes ved en auktionsproces. Underemnet brugerbetaling af spektrum er valgt, da det på længere sigt ser en redefinering af lovkravene i artikel 103 i ”radio act law”, provokeret af en skrantende japansk økonomi.

Auktionsprocessen er valgt, da spektrum har en konkurrencemæssig afgørende betydning samt i fremtiden vil være kilde til højere omkostninger.

Den japanske stat valgte at privatisere det faste netværk tilbage i 1985. Det privatiserede selskab blev splittet op i NTT East og NTT West, hvor den japanske stat igennem et holding selskab fortsat ejer majoriteten af selskaberne. Begge selskaber er underlagt en specifik lov³⁵. Selskaberne ejer ca. 95% af det faste netværk i Japan³⁶. Det japanske spektrum er ligeså ejet af den japanske stat. Dette ”last mile” ejerskab har selvfølgelig nogle konsekvenser for de øvrige udbydere. Initialt vil der fokuseres på de mere åbenlyse negative

konsekvenser og derefter de positive.

I Japan bliver der fra tid til anden udbudt en del af spektrummet til bl.a. tele virksomhederne. Systematikken går på, at virksomhederne byder på spektrummet ved at indlevere en strategisk plan til Ministeriet for Interne Anliggender og Kommunikation (MIC), der specificerer, hvorledes de ønsker at bruge spektrummet. Alle de store teleselskaber deltog i seneste budrunde, som faldt ud til Softbanks fordel³⁷. De fik tildelt to gange 15MHz

33 Det er muligt at finde et ekstra afsnit omkring miljø (environment) i bilag 8

34 Se afsnitter om teori under kvalitative modeller (her indgår modelkritik, beskrivelse og benyttelse)

35 http://en.wikipedia.org/wiki/Nippon_Telegraph_and_Telephone

36 http://www.nationsencyclopedia.com/economies/Asia‐and‐the‐Pacific/Japan‐INFRASTRUCTURE‐POWER‐AND‐

COMMUNICATIONS.html

37 http://www.softbankmobile.co.jp/en/news/press/2012/20120301_01/

(20)

i 900 MHz spektrummet mod at opføre 16.000 base stations i 2012 og øge dette yderligere til 41.000 frem til år 2016. Den lavere ende af spektrummet har flere fordele, hvoraf de vigtigste er øget dækning samt bedre penetrering og urban styrke³⁸. Både NTT DoCoMo og KDDI har en del af det lave spektrum, hvorimod dette er Softbanks første tildeling under 1GHz. Den politiske beslutning om at udjævne konkurrenceforholdene virker derfor fair, på trods af de øvrige selskabers ønske om også at modtage noget af spektrummet.

Selve auktionen af spektrum i Japan er gratis, hvis man ser bort fra de fremtidige CapEx og OpEx, man binder virksomheden til. Dog bliver det på nuværende tidspunkt vurderet, om Japan skal indføre et nyt auktions system³⁹. Der er to kort sigtede forhindringer mod en øget brugerbetaling af spektrummet gennem et nyt auktionssystem eller anden omkostningsstruktur.

Der er en løbende varierende brugerbetaling på det japanske spektrum⁴⁰. Omsætningen kan kun bruges på netværket, og historisk har budgettet været balanceret⁴¹. Budgettet ikke vil ændre sig markant på kort sigt, da det grundlæggende ville kræve en redefinering eller ændring af den gældende radio act lov. Når man tager Japans makro økonomi med i betragtningen, så virker det mere plausibelt, at man på lang sigt vil ændre loven, så den kan understøtte den japanske økonomi generelt⁴².

Tilbage i 2011 påbegyndte man en demokratisk proces, hvor man diskuterede et nyt auktionssystem med interessenterne⁴³. Telekom selskaberne er, forskelligt fra TV selskaberne, åbne overfor et nyt auktionssystem.

Telekom selskaberne vil dog bedømmes både på deres kvalitative ideer med netværket og ikke kun på et kvantitativt bud, før de mener et auktionssystem er fair. Udover forhindringer i hvordan auktionssystemet skal udformes, så er der også uenighed om, hvorledes overskuddet skal bruges, og hvilken effekt systemet vil have på slutbrugernes regninger⁴⁴. Jeg forventer, at den japanske stat i fremtiden vil implementere et

auktionssystem, da spektrummet har for høj værdi til blot at ”forære” væk. I nedenstående tabel fremstilles et groft billede af værdien af Softbanks nye netværk igennem en benchmark tilgang. Den første kolonne viser i hvilket land, der senest er foretaget et udbud af spektrum. Den anden kolonne viser, hvilket spektrum der blev udbudt og hvor meget. Den tredje kolonne viser, hvor meget den erhvervende virksomhed endte med at betale for spektrummet i USD. Den fjerde kolonne viser, hvor meget den erhvervende virksomhed betalte for

spektrummet i forhold til, hvor mange brugere landet har. I den nederste række kan man se, at Softbank ville have betalt mellem USD1‐3,7 mia., hvis de korrigerede priser, i de øvrige lande, er fortællende for Japan.

38 www.Ofcom.com og J.P.Morgan; 31. maj 2012; Telecom industry: Investment Strategy vol. 3

39 http://www.soumu.go.jp/main_sosiki/joho_tsusin/eng/Releases/Telecommunications/11122002.html

40 http://www.soumu.go.jp/main_sosiki/joho_tsusin/eng/Resources/laws/2003RL.pdf, artikel 103‐2

41 http://www.tele.soumu.go.jp/e/sys/fees/account/index.htm

42 Se afsnittet om økonomi i PESTL‐analysen

43 http://www.soumu.go.jp/main_sosiki/joho_tsusin/eng/Releases/Telecommunications/110311_b.html

44 UBS, 7. september 2011, Japan’s Telecom Sector, s. 24

(21)

Land⁴⁵ Netværk Auktionspris (mio.)⁴⁶ Pris/bruger⁴⁷

Syd Korea⁴⁸ 800MHz/10MHz 245 USD $13,99 USD

Portugal 900MHz/10MHz 41 USD $8,38 USD

Spanien 800MHz/30MHz 689 USD $13,53 USD

Tyskland 800MHZ/30MHz 2414 USD 22,56 USD

Italien 800MHZ/30MHz 2000 USD 22,57 USD

Frankrig 800MHZ/30MHz 1781 USD 30,33 USD

Japan (implicit) 900MHz/30MHz⁴⁹ High = $3.678 Low = $1.016

Omformuleret har den japanske stat foræret Softbank en gave på brutto $1‐3,7 mia. eller ¥79‐291 mia. Dette er mod, at Softbank, ud fra deres egen vurdering, investerer ¥250 mia. i deres egen virksomhed⁵⁰. På baggrund af ovenstående grove beregning, er det svært at se en negativ værdi af spektrummet. Dette begrundes med alle de kvalitative værdier, der yderligere skal tilføjes ovenstående beregning i Softbanks tilfælde.

3.1.2 Økonomi

Der viser sig tre trends i den økonomiske makro analyse, der vil påvirke Softbanks fremtidige pengestrømme.

Japans nationaløkonomi lagger verdensøkonomien og påvirkes af spredningseffekten. Den globale

telekomsektor har klaret det relativt bedre målt mod verdensmarkedet siden recessionen, mens den japanske telekomsektor er blevet ramt målt absolut. Den japanske nationaløkonomi er hårdt gældsat, hvilket kan medføre en skattestigning i fremtiden. Underemnet sammenligning af Japans økonomi mod verdenen er valgt, da det vil afkræfte hypotesen om, at Japan er et økonomisk isoleret land⁵¹. Telekomsektoren er valgt for at belyse branchespecifikke karakteristika. Nationaløkonomien er valgt på grund af Japans ekstraordinære situation, samt de konsekvenser det kan få fx skattemæssigt.

Den verdensomspændende økonomiske krise har ikke ramt tele sektoren med samme kraft som andre sektorer målt på flere nøgletal. Dette er skitseret ved en sammenligning af STOXX600 Telecom og MSCI World⁵². Det er mest iøjefaldende, at branchens beta er faldet fra 1,175 i perioden marts 2001 til januar 2007 til 0,654 målt i

45 http://www.gsma.com/spectrum/wp‐content/uploads/DigitalDividend/DDtoolkit/auctions‐summary.html

46 Omregnet fra EUR 30 ved kurs 1,35 jf Bloomberg terminal

47 http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_number_of_mobile_phones_in_use

48 http://www.analysysmason.com/About‐Us/News/Newsletter/did‐sk‐telecom‐pay‐too‐much‐in‐the‐south‐korean‐

spectrum‐auction/

49

http://www.mastel.or.id/files/08%20Chris%20Perera%20Technology%20Neutral%20licensing%20Jakarta%20May%20201 2%20FINAL.pdf

50 Press Conference Platinum Band, 1. march 2012

51 Prædiket af fx Richard Koo, Nomura Research Institute; Interne ressource i Foreningen Realdania fra et foredrag

52 Bilag 9

(22)

perioden januar 2007 til juli 2012, mens alpha er steget fra ‐0,029 til ‐0,011 i samme tidsperioder. Denne relative betragtning vil kort blive suppleret med, at korrelationen kun har ændret sig fra 0,614 til 0,646, hvilket tyder på, at sektoren ikke er gået upåvirket igennem krisen.

Dette billede går igen både relativt mod aktørerne i Japan samt nominelt i Japan. Der er et stort antal nøgletal og vælge imellem, og der vælges kun at nævne nogle stykker for at tegne et billede. Japan opfattes ofte som et isoleret land, men er alligevel påvirket gennem spredningseffekten. Det kan fx ses ved en sammenligning af Japans BNP vækst og verdens. Man kan i bilag 10 se en sammenligning af verdens BNP vækst i procent mod Japans BNP vækst i procent. Det ses, at den finansieller krise rammer Japan med en forsinket effekt på BNP.

Generelt i Japans telebranche går det samme billede også igen, hvor der igen er valgt kun at nævne et enkelt tilfælde. Hvis man ser bredt på den samlede indtjening pr slutbruger i Japan i det mobile segment, så er der en klar faldende tendens i indtjeningen.

Indtjeningen er nominelt faldet godt 33% fra 6430 til 4300 fra Q1 2007 til Q4 2011, og data forbruget har overtaget som den mest vægtende kilde gående fra 27% til 61% i samme tidsperiode⁵³. Jeg har på virksomhedsniveauet også valgt at skitsere en sidste sammenhæng. I Bilag 12 ses det, at der er en 55%

korrelation mellem kursen på Softbank og den disponible indkomst i Japan. Denne observation er biased af de lave antal observationer, der findes i den ønskede periode. Den enkeltstående kurve for den disponible indkomst viser dog et klart billede af en top i første kvartal 2007, der først brydes andet kvartal 2010⁵⁴. Den samme trend går igen, når man ser på detailhandlens omsætning i mia. af mobiltelefoner.

Så med ovenstående skitsering af de globale og nationale nøgletals virkning på branchen vil fokus nu skifte til Japans økonomi. Her vendes de tre mest alarmerende problemstillinger, der generelt ses i økonomien samt dem, der vil have den største potentielle indvirkning på sektoren. Til sidst vises de tre faktorer, som den japanske økonomi måske kan skrue på for at takle deres stigende gæld.

Bilag 14 viser udviklingen i den centrale statsgæld siden 1975, altså få år inden Japans ”krise”. Gælden er steget nominelt fra ¥15.000 til ¥709.000 mia., hvilket svarer til en CAGR på 31,3%. Derudover holder de lokale

myndigheder yderligere ¥228.000 mia., hvilket bringer den samlede langsigtede gæld op på 195% af BNP.

Renteomkostningerne er også steget fra ¥800 til ¥9.800 mia., hvor renten i sammen periode er faldet fra 7,4%

til 1,3%. Ifølge OECD placerer Japan sig i den kedelige top af verdens mest forgældede lande med en netto gæld på 135% af BNP og en brutto gæld på 220% af BNP. Sammenlignet har Grækenland en brutto gæld på 143% af BNP.

Bilag 15 viser udviklingen i statens indtægter og udgifter. De to største udgiftsposter er social security og debt service og udgør henholdsvis ¥26.000 og ¥22.000 mia.⁵⁵. Den største indtægts post er skat m.m. Alt i alt er der indtægter for ca. ¥46.000 mia. og udgifter for ¥90.000 mia. Dette efterlader et underskud på ¥44.000 mia., som

53 Bilag 11

54 Bilag 13

55 Tallene fremgår IKKE af figuren

(23)

fyldes ved at sælge obligationer. Yderst til højre i figuren kan man endda lægge mærke til, at statens største indtægt de seneste år er lån.

Det er ofte nemmere at forstå og relatere til, hvis det opstilles i et almindeligt husholdningsbudget: Du tjener hvert år 460.899, du har renteudgifter for 219.442. Derudover har du en gæld på 9.370.000, hvilket vil tage dig 20 år at betale tilbage, givet du ikke har nogen leveomkostninger, og dine kreditorer accepterer 0% i rente. Der ikke noget akut problem, da du fortsat er likvid, men niveauet er truende.

Bilag 16 viser hvordan køberne af de udstedte japanske statsobligationer er fordelt. Det er

bemærkelsesværdigt, at kun 4,5% af obligationerne ikke er ejet af japanerne selv. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at ca. 14,2% af obligationerne er holdt af pensionsfonde og 39% af banker og forsikringsselskaber, samt disse har øget deres andele mest. Altså kan ca. 50% af udstedte obligationerne henføres direkte til den japanske borger (resten ligger hovedsageligt i virksomheder).

Sammenholdes dette faktum med bilag 17, der på venstre side viser, at husholdningernes opsparingsrate er faldet fra 20% til 5% fra 1970 til 2008, mens højre side viser at andele af befolkninger, som er +60 år, er steget fra 10% til 30% i samme tidsperiode. Det tyder altså på, at japanerne ikke har de samme muligheder for at finansiere staten i fremtiden gennem ejeskab af statsobligationerne.

På den positive side viser bilag 18, at Japan siden 1986 har øget deres netto aktiver overfor udlandet. Dette indikerer, at først og fremmest, at der er en buffer på ¥250.000 mia. i udenlandske aktiver. Derudover viser det, at Japan har brugt en del af det lånte til investeringer. Hvis man sammenholder dette med renten har ligget under 3% siden år 2000, så er der en relativ større sandsynlighed for at investeringerne har haft et positivt spread og derved en værdiskabelse.

Bilag 19 viser til venstre, at Japan har et skattetryk, der er knap 5% lavere end OECD gennemsnittet, og figuren til højre viser, at Japan har en VAT på 5%, hvilket er godt 13.5% under OECD gennemsnittet. Formålet med disse tre bilag er at vise, at der er mulighed for forbedringer igennem øget skattetryk, og derfor forventes det, at Japan på mellemlang sigt vil implementere denne mulighed.

3.1.3 Sociale faktorer

Der viser sig fire trends i den sociale makro analyse, der vil påvirke Softbanks fremtidige pengestrømme. Der er en stærkt stigende penetrationsrate af Smartphones, hvoraf størstedelen er købt indenfor de seneste tre år.

Distributionen af styresystem og modeller er skiftende fra en dominerende iPhone til at Android nu har den største markedsandel. Der er fortsat en stor fremtidig efterspørgsel for Smartphones, hvor slutbrugerne vægter design og pris højest. Japans penetrationsgrad vil stige yderligere fra 101% drevet af ovenstående og en øget implementering fra virksomhederne. Underemnet Smartphone vælges på grund af Japan og virksomhedernes teknologiske udvikling⁵⁶. Fordelingen af styresystemer er valgt, da Softbank havde monopol på udbuddet af Apple produkter i længere tid, og fordi profitabiliteten er forskellig på de to styresystemer. Forbrugernes

56 I en case omkring Nokia ville jeg have fokuseret mere på efterspørgslen efter traditionelle handsets.

(24)

efterspørgselsparametre og den generelle penetrering er valgt, da de driver virksomhedernes og branchens omsætning og marginer.

Som med mange andre forbrugsgoder så er telefoner og deres ydelser underlagt mange bedømmelseskriterier, der varierer fra design til software. Fokus lægges på Japans karakteristiske demografi og forbrugsvaner

indenfor Smartphones udvikling.

Bilag 20 viser, hvordan Japans demografi fordeler sig. 13% af befolkningen er yngre end 15 år og 17% af befolkningen er ældre end 70 år. Generelt fordeler befolkningen sig lige mellem mænd og kvinder med en lille overvægt af sidstnævnte. De resterende 70% der ligger imellem, er de typiske brugere af Smartphones jf. bilag 21. Altså kan man argumentere for, at den maksimale penetrationsrate vil gå mod dette niveau.

Bilag 22 viser en ret eksplosiv vækst i den historiske penetrering af Smartphones, der går fra 0,3% i februar 2008 til 23,6% i februar 2012. Samme bureau har ligeledes foretaget en undersøgelse omkring fordelingen. Det fremgår her, at andelen af iPhone brugere i Japan er faldet 18%‐point til 40% fra januar 2011 til februar 2012, hvorimod Androids styresystem er steget fra 29% til 57% i samme periode⁵⁷.

De to bilag skal samlet give et billede af, at iPhones har domineret trenden i penetrationen frem til lanceringen af andre Smartphones. Derefter er det forventet, at der vil være en faldende andel Smartphones fra Apple.

Dette hænger sammen med, at hver gang de lancerer en ny mobiltelefon, så vil den i høj grad virke

kannibaliserende på omsætning af den forhenværende. Man kan da også se af bilag 24, hvordan nye modeller overlapper de gamle med cirka tolv måneders løbetid. Hvis dette fortsat skal holde, så skal IPhone5 lanceres omkring ultimo 2012, da IPhone4S kom i oktober 2011. Den først iPhone blev introduceret i januar 2007⁵⁸, hvorimod den første Android telefon først kom oktober 2008⁵⁹. Dette har relevans for Softbank, da de er den største udbyder af Apple produkter.

Markedet har altså groft sagt haft adgang til Smartphones fra begge udbydere i godt fire år⁶⁰. Det vil sige, at godt 97,1% af den japanske befolkning har haft mulighed for at vælge Smartphones med begge styresystemer.

Denne beregning er foretaget på baggrund af bilag 25, der viser, at 2,9% af den japanske befolkning har haft en Smartphone i over fire år. Man har først i nyere tid taget Android telefonen til sig, hvilket yderligere kan underbygges af iPhones dominans tilbage i 2011 jf. bilag 26. Her ses det, at iPhone generelt dominerede Android i aldersgruppen frem til 30’erne hos mændene og 40’erne hos kvinder. Derudover kan man af bilag 21 se, at penetrationen af Smartphones i højere grad er drevet af kvinder. Særligt i det unge segment fra 15‐29 sker der en tre til fem dobling af penetrationen. Dette har relevans for Softbank, da deres marginer øges ved et højere Android salg.

Med trenden og fordelingen på plads vil fokus nu vendes mod forbrugsadfærden. Først analyseres slutbrugernes krav og derefter den fremtidige efterspørgsel.

57 Bilag 23

58 http://en.wikipedia.org/wiki/Smartphone

59 http://en.wikipedia.org/wiki/Android_(operating_system)

60 http://en.wikipedia.org/wiki/Android_(operating_system)

Strategisk analyse og værdiansættelse af Softbank