EDB-RET
FOR BRUGERE
Redigeret af Mads Bryde Andersen
Teknisk Forlag A/S
F o rla g sre d a k tio n : S ø re n M ø lle r C h riste n se n O m slag : A n ita V io la N ielsen
T ilre tte læ g n in g : H e lle J o h n s e n S ats: S a tsfo rm , Å rh u s Tryk: T ek n isk F o rla g A /S P rin te d in D e n m a rk 1987
F o rla g og r e d a k tø r ta k k e r a d m in istra tio n s d e p a rte m e n te t, D a n s k D a ta b e h a n d lin g s fo re n in g og
E D B -sy s te m le v e ra n d ø re rn e s F o re n in g
fo r velvilligt a t h av e stille t k o n tr a k ts d o k u m e n te r til rå d ig h e d so m b ila g sm a te ria le til b o g en . IS B N 87-571-1050-6
T ek n isk F o rla g , S k e lb æ k g a d e 4 , 1717 K ø b e n h a v n V.
Indhold
Kapiteloversigt 7 Forord 13
Anvendte forkortelser 15
Indledning: Edb-systemet som juridisk problem, af Mads Bryde Andersen 17
Kapitel 1: Edb-aftalens formål og retsgrundlag, af Ole Bruun Nielsen 23 Kapitel 2: Erstatningsansvaret for edb-fejl, af Mads Bryde Andersen 76 Kapitel 3: Forsikring af edb-systemet, af Mads Bryde Andersen 100 Kapitel 4: Edb-kriminalitet, af Vagn Greve 117
Kapitel 5: Edb-systemets retsbeskyttelse, af Hanne Bender 129
Kapitel 6: Arbejdsgiverens og den ansattes rettigheder til edb-programmel, af Strange Beck 158
Kapitel 7: Edb og skat, af Eskil Nielsen 179
Kapitel 8: Den retlige regulering af private edb-registre, af Jon Andersen 199
Kapitel 9: Reglerne om telekommunikation, af Lars Teisbæk 226 Liste over almen edb-retlig litteratur 235
Bilag: 1: Købeloven (uddrag) 238 2: Lov om private registre 247 3: Markedsføringsloven (uddrag) 255 4: Ophavsretsloven (uddrag) 256
5: Edb-rådets standardkontrakt om køb 261
6: Edb-systemleverandørernes Forenings standardkontrakt ved
rørende system- og programudvikling 265
7: Statens standardkontrakt for edb-totalleverancer 271 8: Cirkulære nr. 12 C af maj 1979: Vilkår for leje af abonnere
de privatledninger og drift af tilsluttet terminaludstyr 286 Forfatterne 289
Stikord 290
Indledning: Edb-system et som juridisk problem 1. Problemstilling 17
2. Historisk udvikling 17
3. D et teknisk-term inologiske problem 19 4. Juridisk synsvinkel 20
5. Oversigt over fremstillingen 21 Kapitel 1: Edb-aftaler
1. E D B -A FTA L EN S F O R M Å L O G R E T S G R U N D L A G 23 1.1. H v ad e r en e d b -a fta le 23
1.2. E d b -a fta le rs fo rm å l og in d h o ld 23 1 .2.1. H o v e d - o g b ifo rm å l 23 1 .2.2. A fta le n s in d h o ld 24 1 .2 .3 . S ta n d a r d k o n tra k te r 26
1.3. L ovgivningsm æ ssige k ra v til e d b -a fta le rs u d fo rm n in g og in d h o ld 27
1.4. F o rto lk n in g s- og u d fy ld n in g sre g le r 28
1 .4.1. B e h o v e t for fo rto lk n in g o g u d fy ld n in g 28 1 .4.2. F o rto lk n in g 29
1 .4.3. U d fy ld n in g 31
1 .4.4. Sæ rligt o m s ta n d a rd k o n tr a k te r 32 2. IN D G Å E L S E A F E D B -A F T A L E R 34
2 .1 . G en erelle o v erv ejelser 34 2 .1 .1 . E d b -a fta le rs sæ rp ræ g 34 2 .1 .2 . E d b -y d e lse n s k a r a k te r 35 2 .1 .3 . V alget a f fin a n sierin g sfo rm 35
2 .1 .4 . S ta n d a rd k o n tra k t e lle r in d iv id u el a fta le 37 2 .1 .5 . F le re le v e ra n d ø re r 37
2 .2 . G e n n e m g a n g a f et k o n k re t an sk affelsesfo rlø b 40 2 .2 .1 . F re m stillin g e n s u d g a n g s p u n k t 40 2 .2 .2 . A n sk a ffe lse n s tilrettelæ g g else 40 2 .2 .3 . A fta le sik rin g a f in d h o ld og k v a lite t 43 2 .2 .4 . L e v e rin g sste d o g -tid 50
2 .2 .5 . G a ra n titils a g n 53 2 .2 .6 . K rav til k ø b e re n 54 2 .2 .7 . A n d re b e s te m m e ls e r 57
8 KAPITELOVERSIGT
3. K O N T R A K T S B R U D 57 3 .1 . In d le d n in g 57
3 .1 .1 . H v o rn å r fo relig g er k o n tra k ts b ru d ? 57 3 .1 .2 . K o n tra k ts b ru d e ts k o n se k v e n se r 58 3 .2 . L e v e ra n d ø re n s k o n tr a k ts b r u d 59
3 .2 .1 . F o rsin k else e lle r fak tisk m an g el? 59 3 .2 .2 . N æ rm e re o m fo rsin k else 6Ü 3 .2 .3 . N æ rm e re o m fa k tisk e m a n g le r 63
3 .3 . K ø b eren s k o n tra k ts b ru d 73 3 .4 . K onfliktløsning 74
K A P I T E L 2: Erstatningsansvaret for edb-fejl
1. IN D L E D N IN G 76
1.1. E d b -a n s v a re ts re tsg ru n d la g 76 1 .1.1. L ovgivning 76 1 .1.2. R e tsp ra k sis 76 1 .1.3. A n d e t g ru n d la g 77 1.2. O v ersig t o v er k a p itle t 77
2. H V E M KA N B L IV E A N SV A R LIG F O R EN E D B -F E JL ? 77 3. E R S T A T N IN G S R E G L E R N E S F O R M Å L O G IN D H O L D 79
3 .1 . E rs ta tn in g s re tte n s fo rm å l 79 3 .2 . O b jek tiv e e rsta tn in g s re g le r 80 3 .3 . C u lp a re g le n 80
4. C U L P A R E G L E N O G ED B-A N SV A R ET 81 4 .1 . C u lp a re g le n s b a g g ru n d 81
4 .2 . A lm indelig h a n d le m å d e 82 4 .2 .1 . B ra n c h e sæ d v a n e r 82 4 .2 .2 . F ak tisk h a n d le m å d e 83 4 .2 .3 . O ffe n tlig re tlig e fo rsk rifte r 83 4 .3 . H an d lin g en s sa m fu n d sm æ ssig e v æ rd i 84
4 .3 .1 . E d b -sy ste m e ts d a ta b e h a n d lin g s e g e n sk a b e r 84 4 .3 .2 . E d b -sy ste m e ts fysiske e g e n s k a b e r 85 4 .4 . S u b je k tiv e m o m e n te r 85
4 .4 .1 . D e n su b je k tiv e u fo rsv a rlig h e d sv u rd e rin g ved sy ste m u d v ik lin g og -a n v e n d e lse 86
4 .4 .2 . S u b je k tiv u n d sk y ld e lig h e d 88 4 .5 . K au salitets- og a d æ k v a n ssy n sp u n k te t 88 4 .6 . De involverede v æ rd ie r 89
5. S P E C IE L L E E R S T A T N IN G S R E G L E R M E D B E T Y D N IN G F O R ED B- A N SV A R ET 90
5 .1 . H v ad e r en speciel e rsta tn in g sre g e l? 90
5 .2 . O b jek tiv e e rsta tn in g s re g le r v e d rø re n d e teknologiske fre m b rin g e lse r 91
5 .3 . A rb e jd sg iv e ra n sv a re t 92
6. D E T A FTA LTE ERSTA TN IN G SA N SV A R 93 6 .1 . A ftalefrih ed en s g ru n d sæ tn in g 93
6 .2 . H v o rn å r fo relig g er en a fta lt e rsta tn in g sp lig t? 94 6 .3 . T re d je m a n d sv irk n in g e r 94
7. S Æ R L IG T O M PR O D U K TA N SV A R O G ED B 95 7.1 . P ro d u k ta n sv a re ts g ru n d la g 95
7 .2 . P ro d u k ta n sv a re t som o b je k tiv a n sv a rsre g e l 96 7 .3 . D en „sæ d v an lig e fo rb ru g sp ro c e s“ 96 7 .4 . L o v fo rslag o m p ro d u k ta n s v a r 97 7.5 . E d b -sy stem et som „ p r o d u k t“ 98
K A P I T E L 3: Forsikring af edb-systemet
1. In d le d n in g 100
1.1. P ro b le m stillin g e n 100 1.2. S ik rin g e lle r fo rsik rin g ? 101
1.3. H vilke ta b k a n o p stå ved e d b -n e d b ru d ? 102 1 .3.1. Selve e d b -sy ste m e t 102
1.3 .2 . V irk so m h e d e n s øv rig e a k tiv e r 102 1.3.3. V irk so m h e d e n s ø k o n o m isk e in te re ss e r 102 1.4. F o rsik rin g sm u lig h e d e rn e 103
2. E D B -K A S K O F O R S IK R IN G E R 104 2 .1 . E d b - og sv a g strø m sfo rsik rin g e n 104 2 .2 . M e ro m k o stn in g sfo rsik rin g e n 105 2 .3 . D a ta b æ re rfo rs ik rin g e n 105 2 .4 . U n d ta g e lse r 105
2 .5 . A lm indelige b etin g else r 107 2 .6 . H vem k a n teg n e fo rsik rin g e rn e ? 108 3 . P E R S O N K A S K O F O R S IK R IN G E R 109
4 . E R H V E R V S - O G P R O D U K T A N S V A R S F O R S IK R IN G E R 109 5. E D B -M IS B R U G S F O R S IK R IN G E N 111
6. B A C K -U P A F T A L E R 111
6 .1 . B ehovet fo r a lte rn a tiv ju r id is k sik rin g 111 6 .2 . D en gensidige b a c k -u p afta le 112 6 .3 . B a c k -u p c e n te r a fta le n 114 6 .4 . G en erelle b estem m e lser 115
K A P I T E L 4: Edb-krim inalitet
1. IN D L E D N IN G 117
2. G E N E R E L L E S T R A F F E B E T IN G E L S E R 118 2 .1 . H vem og h v a d k a n stra ffe s? 118 2 .2 . T ilreg n elsen 119
2.3 . S tra lT rih e d sg ru n d e 120
2.4 . P rin c ip p e t om ingen s t r a f u d en lov 120 3. D E E N K E L T E F O R B R Y D E L S E R 121
3 .1 . F o rb ry d e ls e r m od selve ed b -sy stem et 121 3 .1 .1 . H a c k in g 121
3 .1 .2 . „B ru g sty v e ri" 122 3 .1 .3 . F o rsty rre lse r 122
3 .1 .4 . K o p ierin g og a n d e n u d n y tte lse 124 3 .1 .5 . Æ n d rin g a f p ro g ra m m e l e lle r d a ta 124 3 .2 . K rim in a lite t ved h jæ lp a f ed b 125
3 .2 .1 . D a ta b e d ra g e ri 125
10 KAPITELOVERSIGT
3 .3 . K rim in a lite t p å g ru n d a f e d b 127
K A P I T E L 5: Edb-system ets retsbeskyttelse
1. IN D L E D N IN G 129 2. L O V G R U N D L A G E T 129
2 .1 . B a g g ru n d 129 2 .2 . P a te n t 130 2 .3 . O p h a v s re t 131
3 . D EN O P H A V S R E T L IG E B E S K Y T T E L S E 132 3 .1 . B etingelserne fo r o p h a v sre t 132
3 .1 .1 . V æ rk sh ø jd e k ra v e t 133 3 .1 .2 . S ta tu e rin g af o p h a v s re t 134 3 .1 .3 . K a ta lo g re g le n 134 3 .2 . H v o rled es o p n å s b e sk y tte lsen ? 135 3 .3 . H v ad e r b e sk y tte t? 136
3 .3 .1 . H vilke e le m e n te r? 137 3 .3 .2 . F re m træ d e lse sfo rm e r 137 3 .3 .3 . Æ n d rin g e r 137
3 .3 .4 . B e a rb e jd n in g e n fø re r til e t n y t væ rk 137 3 .3 .5 . Selvstæ ndig re t til b e a rb e jd n in g e n 138 3 .3 .6 . S k æ rm b ille d e t 138
3 .3 .7 . K la d d e r og u d k a st 139
3 .3 .8 . D o k u m e n ta tio n og b ru g e rm a n u a le r 139 3 .4 . B eskyttelsens in d h o ld 140
3 .4 .1 . E k se m p la rfre m stillin g 140
3 .4 .2 . F re m fø re lse , sp re d n in g o g visning 143 3 .4 .3 . D isp o s itio n sre tte n 144
3 .4 .4 . D ro it m o ra l-re ttig h e d e r 144 3 .5 . I n d s k ræ n k n in g e r i o p h a v s re tte n 145
3 .5 .1 . O ffe n tlig g ø re lse og ud g iv else 145 3 .5 .2 . E k se m p la rfre m stillin g 146 3 .5 .3 . S p re d n in g 147
3 .5 .4 . C ita tre t m .v. 148
3 .6 . H vem tilk o m m e r o p h a v s re tte n ? 148 3 .7 . O p h a v s re tte n s u d s træ k n in g 150
3 .7 .1 . T idsm æ ssigt 150 3 .7 .2 . G eo g rafisk 150
3 .8 . O v e rd ra g e lse a f e k s e m p la re r 151 3 .8 .1 . O p h a v sre tslo v e n s § 27 151 3 .8 .2 . O p h a v sre tslo v e n s S 28 152 3 .9 . S a n k tio n e r 152
3 .9 .1 . S tra f 152 3 .9 .2 . F o rb u d 152 3 .9 .3 . In d d ra g e lse 153
4. Ø V R IG E B E S K Y T T E L S E S M Å D E R 153 4 .1 . M a rk ed sfø rin g slo v e n 153
4 .1 .1 . G e n e ra lk la u s u le n i § 1 153
4 .1 .2 . B e sk y ttelse af e rh v e rv sh e m m e lig h e d e r 153
4 .2 . V arem æ rk elo v en 154 4 .3 . S tra ffelo v en 154
4 .4 . A ftalem æ ssig b esk y ttelse 154 5. B E S K Y T T E L S E A F C H IP S 155 6. B E S K Y T T E L S E A F DATABASER 156
K A P I T E L 6: A rbejdsgiverens og den ansattes rettigheder til edb-program m el
1. IN D L E D N IN G 158
2. O P H A V S R E T SL O V E N S U D G A N G SP U N K T 159 3. O V E R D R A G E L S E A F O P H A V S R E T T IL
E D B -P R O G R A M M E R 162
3 .1 . O v e rd ra g e lse ved u d try k k e lig afta le m ellem a rb e jd sg iv e r og a r b e jd s ta g e r 162
3 .2 . S tiltien d e afta le om o v e rd ra g e lse 164 3 .2 .1 . H o v e d sp ø rg sm å le t 164
3 .2 .2 . O m r e tte n til æ n d rin g og v id e re o v e rd ra g e lse 167 3 .2 .3 . Sæ rligt o m fre e -la n c e fo rh o ld 168
3 .3 . O v e rd ra g e lse i k r a f a f en sæ d v a n e 168 4. U D EN LA N D SK R E T 169
5. R E T S P O L IT IS K E O V E R V E JE L S E R 172 6. D E N A N SA TTES U D N Y T T E L S E A F O P H A V S R E T
O G K N O W -H O W 174
6 .1 . U n d e r an sæ tte lse sfo rh o ld e t 174 6 .2 . E fte r a n sæ tte lse n 175
6 .3 . K o n k u rre n c e k la u su le r 176
K A P I T E L 7: E db og skat
1. IN D L E D N IN G 179
2. F R A D R A G , N E D S K R IV N IN G O G A F S K R IV N IN G 180 2 .1 . F ra d ra g 180
2 .2 . Leje 181
2 .3 . A k tiv e rin g sp lig t 181 2 .4 . A k tiv e rin g sre t 183 2 .5 . N e d sk riv n in g 184 2.6 . A fsk riv n in g 185
2 .6 .1 . A fsk riv n in g slo v en s re g le r 186 2 .6 .2 . S ta tss k a tte lo v e n s 8 6 a) 189 2 .6 .3 . L ig n in g slo v en s § 8 B 191
3 .6 .4 . L ov o m Særlig In d k o m stsk a t S 15 192 2 .7 . S æ rlig t om so n d rin g e n lejed e/ejed e a k tiv e r 193
3 . F R IG IV E L S E A F IN V E S T E R IN G S F O N D S M ID L E R M.V. 194 4. BE SK A TN IN G A F IN D T Æ G T E R N E F R A E T E D B -SY ST E M 195
4 .1 . D en sk a tte re tlig e ho v ed reg el 195
4 .2 . Lov o m S æ rlig In d k o m stsk a t S 2, n r. 4 og 5 195 4 .3 . G e n v u n d n e a fsk riv n in g e r 196
4 .4 . P e rio d ise rin g ssp ø rg sm å l 197 4 .4 .1 . L ig ningslovens § 27 A 197
12 KAPITELOVERSIGT
4 .4 .2 . L ov o m Sæ rlig In d k o m stsk a t § 17, nr. 1. 197 5 . SA M M EN FA TN IN G 197
K A P I T E L 8: D en retlige regulering af private edb-registre
1. LO VG IV N IN G E N S B A G G R U N D , FO R M Å L OG K A R A K TE R 199 1.1. Behovet for lovregulering 199
1.2. Registerlovgivningen 200 2. PRIVATE PE R SO N R EG ISTR E 202
2.1 . A nvendelsesom rådet for LPR 202 2.2 . O prettelse a f registre 203
2 .2 .1 . K re d ito p ly sn in g sb u re a u e r o g e d b -se rv ic e b u re a u e r 203 2 .2 .2 . A d v a rse lsre g istre 204
2 .2 .3 . R e g istre rin g a f te le fo n n u m re 205 2 .2 .4 . E d b -b e h a n d lin g i u d la n d e t 206 2 .3 . H vilke oplysninger må registreres? 206
2 .4 . O plysningerne skal være rigtige og dækkende 209 2 .5 . Brugen a f de registrerede oplysninger 211
2 .5 .1 . In te rn a n v e n d e lse 211 2 .5 .2 . V id ereg iv else 212
2 .6 . Pligt til at afbøde skadevirkninger a f uberettiget videregivelse 216
2 .7 . Registerindsigt 217 2 .8 . Tilsyn og stra f 218
3. O FFEN T LIG E M Y N DIG H EDE RS R EG ISTRE 219 3 .1 . Lovens anvendelsesom råde 219
3 .2 . O prettelse a f registre 220 3 .3 . R egisterforskrifter 221 3 .4 . Lovens ram m er 221
3 .4 .1 . O p ly sn in g e r af b e ty d n in g for m y n d ig h e d e n 221 3 .4 .2 . B erig tig else og sle tn in g 222
3 .4 .3 . R e g iste rin d sig t 222 3 .4 .4 . In te rn a n v e n d e lse 223 3 .4 .5 . T ilsyn 225
K A P I T E L 9: R eglerne om telekom m unikation
1. DATAKOM M UNIKATION VIA DET O FFEN T LIG E T E LE N ET 226 2. TELEVÆ SENETS O PB YG NING 226
3. LO V G R U N D LA G ET 226 3 .1 . Koncessionerne 227 3 .2 . Abonnem entsvilkårene 228
3 .3 . Enerettens indhold i relation til term inaludstyr 229 3 .4 . U dviklingstendenser 230
4 . VALGET AF TR A N SM ISSIO N SN E T 231 4 .1 . D atatransm ission over telefonnettet 231 4 .2 . Det offentlige datanet 231
4 .3 . Udlejede kredsløb 232
5. VALUE ADDED NETW ORK SER V IC ES (VANS) 232
En bog om edb-ret vil enten kunne henvende sig til jurister eller til edb- folk. O fte defineres m ålgruppen ikke. Forhold af praktisk k arakter vil da bestem m e læserkredsen. D er er derfor stor forskel på em nevalget i bøger om edb-ret og ingen egentlig tradition at bygge videre på.
D a arbejd et med denne bog påbegyndtes, skete det under den arbejds
titel, der også er blevet bogens. D en skulle skrives for edb-brugeren og præ sentere de edb-juridiske spørgsmål, der opstår for denne betydnings
fulde gruppe af praktikere, deres edb-sam handelspartnere og ansatte.
D erfor m åtte bogen først og frem m est antage en form , så den kunne tjene som praktisk vejledning for læsere uden juridisk uddannelse.
D ette sigte er tilgodeset på forskellig vis. Juridiske begreber er enten undgået eller forklaret. H vert afsnit er forsynet med en liste over litteratur m ed yderligere vejledning enten af generel karakter eller om m ere speci
elle spørgsmål. Frem stillingen af de praktisk relevante problem er er prio
riteret forud for juridisk-teoretiske diskussioner.
P roblem om råder – f.eks. de m onopolretlige spørgsmål – der kun har betydning for ganske få leverandører og brugere er ikke behandlet. D et sam m e gælder de retsspørgsm ål, der prim æ rt opstår for den juridiske råd giver. D ette gælder f.eks. spørgsmål om edb-revision, om tilladeligheden af edb-baserede bevismidler under retssager og om anvendelse af juridi
ske inform ationssystem er.
O m vendt indeholder bogen ikke som vanligt i edb-juridiske frem stillin
ger en indledende edb-teknisk redegørelse. D erim od en generel edb-juri- disk præ sentation.
M eningen m ed at skrive bøger om „edb-ret“ m å være at om tale de p ro blemer, d er ikke uden videre kan besvares ved henvisninger til den alm in
delige juridiske litteratur. N år de førnævnte brugerhensyn tages i betragt
ning, består der navnlig et behov for en behandling af de retsspørgsm ål, der særligt præges af den involverede edb-teknologi, og af de, hvorom der allerede er indført edb-retlige regler.
14 FORO RD
E db-retten er i disse år inde i en rivende udvikling. O verblikket mistes let i takt m ed, at nye regler og problem om råder kom m er til. For flere væsentlige retsom råder – herunder navnlig ophavsretten og telekom m uni
kationsom rådet – foreligger allerede ved bogens trykning udkast til nye regler. Også antallet af afsagte dom m e stiger. D ertil kom m er den betyd
ning, udenlandsk edb-lovgivning har for de hjem lige retsforhold.
Flere af kapitlerne indeholder den første juridiske behandling h erhjem me af disse spørgsm ål. D ette gælder f.eks. kapitlerne om ansvaret for edb- fejl, om skattespørgsm ål og om telekom m unikation.
D erfor kan bogen også anvendes af læsere m ed juridiske forudsætnin
ger – advokater, revisorer eller andre rådgivere – i forbindelse m ed un d er
søgelser om edb-juridiske spørgsmål. D et udførlige stikordsregister er netop udarbejdet m ed dette sigte.
Bogen kan kun gøre status for, hvortil retsudviklingen er nået. Frem stillin
gen er ført a jo u r pr. 1. august 1987. R etsstof, der foreligger efter denne dato – lovgivning, domspraksis og litteratur – er derfor – med enkelte undtagelser – ikke m edtaget. Viser der sig et behov for en bog af denne karakter, e r det tanken at udsende reviderede udgaver, når retsudviklin
gen skaber behov for det.
Som ansvarlig for bogens redigering h ar jeg stået for em neafgrænsning og -tilrettelæggelse og de hensyn, der følger heraf: at anvende ensartede term inologier og at undgå dobbeltbehandling af problem er m .v. Selv om bogen tilsigter at frem stå som en enhed, bæ rer forfatterne til de enkelte kapitler selv ansvaret for indholdet.
K øbenhavn, i august 1987 M ads Bryde A ndersen
A F T L Aftaleloven: lovbekendtgørelse nr. 600 af 8.
septem ber 1986
Afskrivningsloven Lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. juni 1986 om skattemæssige afskrivninger m.v.
E D B R E db-rådets rapport (se litteraturliste) E R A Edb-retlige afgørelser (se litteraturliste)
G SR G rosserer-Societetets R esponsum
H H øjesteretsdom
Investeringsfondsloven Lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. august 1984 om investeringsfonds som æ ndret ved lov nr.
257 af 22. maj 1986
J Juristen (tidsskrift)
KBL K øbeloven: lovbekendtgørelse nr. 28 af 21.
jan u ar 1980
Ligningsvejledningen S tatsskattedirektoratets Ligningsvejledning (1986)
LL Ligningsloven: lovbekendtgørelse nr. 405 af 2.
septem ber 1985 om påligning af indkom st- og form ueskat til staten som senest æ ndret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986
L O R Lov om offentlige m yndigheders registre: lov nr. 294 af 8. juni 1978 som æ ndret ved lov nr.
383 af 10. juni 1987
LPR Lov om private registre: lov nr. 293 af 8. juni 1978 som æ ndret ved lov nr. 383 af 10. juni 1987
LSI Lov om særlig indkom stskat: lovbekendtgø
relse nr. 440 af 22. august 1984
LSR L andsskatterettens kendelser
16 ANVENDTE FORKORTELSER
M FL M arkedsføringsloven: lovbekendtgørelse nr.
55 af 28. jan u ar 1987
N IR Nordisk Im m aterielt Rättsskyd (tidsskrift)
Ophl. Ophavsretsloven: lovbekendtgørelse nr. 130
af 15. april 1975 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker som senest æ ndret ved lov nr. 274 af 6. juni 1985
R Å B Registertilsynets Å rsberetning (siden 1979)
SH Dom afsagt af Sø- og H andelsretten
SpO Skattepolitisk Oversigt (tidsskrift)
Statsskatteloven Lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkom st- og form ueskat til Staten m ed senere ændringer T fR Tidsskrift for R ettsvitenskap (tidsskrift) U ... Ugeskrift for Retsvæsen. Tidsskrift og U ... B ... domssamling. E r bogstavet B anført, henvises
til en juridisk afhandling (kaldet litterær afde
ling). Bogstaverne B, 0 , V, SH eller H angi
ver da den døm m ende instans.
V Dom afsagt af Vestre Landsret
Ø Dom afsagt af Ø stre Landsret
Edb-systemet som juridisk problem
1. Problemstilling
D e r foreligger kun få retsregler, der tager sigte på edb-anvendelse. D e fleste edb-juridiske spørgsmål m å derfor behandles m ed udgangspunkt i dansk rets almindelige regler, der da må søges tillem pet bedst muligt.
D enne tillem pning kan give anledning til særegne vanskeligheder, der på forskellig vis kan begrunde, at edb-system ets retsforhold gøres til gen
stand for en særlig – edb-retlig – om tale.
Edb-teknologien har for det første m anifesteret sig i vidt forskelligarte
de fæ nom ener og gennem et relativt kort udviklingsforløb. D erfor findes der ingen klar forestilling om , hvad edb „e r“ , og hvorledes edb giver sig til kende. H erom nedenfor 2.
D ernæ st er edb-anvendelsen endnu præget af en term inologisk uklar
hed. D et stiller særlige krav til den, der – f.eks. i en juridisk sammenhæng – vil beskrive den, se nedenfor 3.
Edb-juristen må derfor finde en term inologi og synsvinkel, der er egnet til at beskrive edb-teknologien i dens forskelligartede frem trædelsesfor
mer. H erom nedenfor under 4.
2. Historisk udvikling
E db-teknologien er udviklet i løbet af ca. 40 år. Ser man på nogle veldefi- nerede forbrugsprodukter fra teknologiens verden – f.eks. bilen og radio
en – er dette udviklingsforløb kort. Forløbet må nemlig vurderes i forhold til teknologiens markedsmæssige udbredelse og betydning.
I sine første godt og vel 20 år foregik den edb-teknologiske udvikling hovedsagelig om kring de teknisk-videnskabelige m iljøer der frem bragte de første edb-systemer. I disse m ere eller m indre lukkede kredsløb opstod edb-juridiske problem er sjældent – og når de gjorde det, da oftest som patentretlige sager. D er findes ingen dansk edb-retlig lovgivning eller dom spraksis fra denne periode.
Men i nyere tid er der sket en kom m erciel udbredelse af edb-system et,
18 INDLEDNING
der har ført til en billiggørelse, decentralisering og „folkeliggørelse“ af edb-anvendelsen. Udviklingen, der foreløbigt er kulm ineret m ed den p er
sonlige com puter, har på forskellig vis rejst behovet for en judidisk regule
ring af edb-system ers udvikling, omsætning og anvendelse.
D en teknologiske udvikling indebærer, at der produceres stadigt større og m ere kom plekse systemer. D e udviklingsom kostninger, der er forbun
det m ed at udvikle et nyt edb-system er overordentligt store og står ikke i forhold til de om kostninger, der m edgår ved produktionen af det enkelte eksem plar af systemet. D erm ed er skabt et væsentligt behov for sikring af disse investeringer. D ette stiller bl.a. krav om en veldefineret retsbeskyt
telse af den anvendte teknologi. D ernæ st har det stor betydning, hvilke skattemæssige konsekvenser, der følger af en sådan investering.
Frem kom sten af stærkere og billigere edb-system er har endvidere ført til, at edb-system er anvendes i stigende omfang og under former, hvor der knyttes stadigt større tillid til deres uddata.
I en stor undersøgelse vedrørende datasikkerheden i danske virksom he
der [3] svarede 61 % af de adspurgte virksom heder, at et ophør af adgan
gen til edb-behandlede og edb-lagrede data ville få alvorlige eller k atastro
fale konsekvenser. D ette indtryk underbygges af en række konkrete ek
sempler, navnlig fra udlandet, hvor virksom heder – banker, speditørfir- m aer og advokatkontorer – er gået konkurs som følge af edb-problem er.
Selvom vi vistnok ikke har haft tilsvarende dram atiske tilfælde herhjem me, findes der en lang række eksem pler på, at indkøringsproblem er og systemfejl h ar m edført betydelige tab, navnlig for m indre virksomheder.
A llerede heri består derfor et behov for juridisk regulering, f.eks. gennem placeringen af det ansvar, der fastslår erstatningspligten i skadestilfælde.
A nsvaret kan enten følge af en kontrakt, af en forsikring eller af alm inde
lige retsregler, se herom kapitel 1 - 3 .
Betydningen af alle disse problem er fremhæves, når det tages i b etragt
ning, at edb-anvendelse i dag er andet end PC ’ere og m ainfram es. M ange sam m enhænge frem træ der end ikke som „edb“ for brugeren. Talrige af de processorstyrede kontrol- og styringsmekanismer, der i dag er indbygget i f.eks. fotografiapparater, hårde hvidevarer, telefoner, kontorudstyr og transportm idler, består af edb-systemer. D en teknologiske udvikling vil utvivlsomt føre til en udvidelse af disse systemers antal og betydning.
Edb-udviklingen er derm ed kom m et så vidt, at teknologien på den ene side indtager en dom inerende plads i samfundslivet, m en at den samtidig
frem træ der i vanskeligt gennem skuelige funktioner og fænomener. For edb-juristen betyder dette, at den opgave, der består i og med beskrivel
sen af den juridiske sags faktum h ar fået en helt særegen og selvstændig karakter.
3. Det teknisk-terminologiske problem
Edb-teknologiens kom pleksitet og hastige udvikling reflekteres bl.a. i vanskeligheden ved at fastlægge entydige term inologier. D en tid er forbi, hvor man kunne nøjes m ed at sondre mellem „hardw are“ og „softw are“ . A lene vanskelighederne m ed at indplacere den såkaldte „firmware“-kom- p onent under den traditionelle sondring mellem hardw are og software, vidner herom .
Lige så vanskeligt er det at afgrænse, hvem der med rim elighed skal betragtes som „edb-brugere“ . Hvis han eller hun alene kendetegnes i kraft af de funktioner, der udføres i et ikke næ rm ere defineret edb-system , kan der strengt taget inddrages så mange personer, at form ålet m ed en over
ordnet juridisk behandling vil forsvinde. H vad har den, der hæver penge i en pengeautom at, f.eks. til fælles med den, der telefonerer via en digital telefoncentral? Eller hvilken forskel består der m ellem brugeren af et elektronisk tekstbehandlingsanlæg og af en m ekanisk skrivem askine? E k sem plerne taler for sig selv.
Problem et – der for så vidt er generelt for edb-verdenen – forstærkes i en juridisk sam m enhæng ved, at edb-folk og jurister sjældent taler samm e sprog.
Som faggruppe betragtet har juristerne ry for at være vanskelige at for
stå. M en som en am erikansk distriktsdom m er sarkastisk bem æ rkede i en af de første sager om edb-kontrakter, står denne beskyldning ikke i for
hold til den, der kan rettes mod edb-jargon’en:
„A fter hearing the evidence in this case the first finding the court is constrained to m ake is that, in the com puter age, lawyers and courts need no longer feel asham ed or even sensitive about the charge, often m ade, that they confuse the issue by resort to legal „jargon“ , law Latin or N orm an French. By com parison, the misnomers and industrial shorthand of the com puter world m ake the m ost esoteric legal writing seem as clear and lucid as the Ten C om m andm ents or
20 INDLEDNING
the G ettysburg A ddress; and to add to this B abel, the experts in the com puter field, while using exactly the same words, uniformly dis
agree as to precisely w hat they m ean“ . (D om m er Edenfield i H o n e
ywell, Inc. v. Lithonia Lighting, Inc. 317 F. Supp. 406).
Sprogvaner hnr det som andre vaner: de lader sig sjældent diktere oven
fra. N år de æ ndrer sig, skyldes det snarere magelighed end nødvendighed.
D erfor er der ingen grund til at tro , at edb-verdenens forvirrede sprogan
vendelse pludselig vil ændre sig.
I stedet må edb-juraen tilpasse sig den edb-teknologiske virkelighed.
Først og frem m est m å der findes en term inologi der ikke nødvendigvis falder sam m en med de betegnelser, der – m åske m ere eller m indre tilfæl
digt – anvendes om edb-teknologiens frem bringelser, men som kan danne grundlag for tværfaglige dialoger. D enne term inologi må knytte sig til synsvinkler m ed blivende betydning trods teknologiens vekslende frem trædelsesformer.
4. Juridisk synsvinkel
D et er ikke sigtet med denne bog at udfinde eller forsvare en sådan m eto
de eller term inologi. Om dette overhovedet er muligt m ed gyldighed for hele edb-juraen er i sig selv et spørgsmål.
D erim od kan der fastlægges nogle udgangspunkter for den juridiske em nebehandling:
Edb-system er er for det første m enneskeskabte prod u k ter hvis funktion er at beregne, sam m enligne og lagre data. D enne funktion udfører de m ed høj effektivitet ved anvendelse af elektroniske m edier og kom ponenter.
M en det vil altid være personer, der afgør, hvorledes de pågældende data skal behandles og hvilken værdi, de skal tillægges.
D ette indebærer, at et edb-system – forstået som den afgrænsede enhed, der frem bringer databehandlingsresultatet – aldrig foretager noget af sig selv. D et kan derfor heller ikke gøres ansvarligt for eller være berettiget til noget. D er vil altid være defineret en samm enhæng af en person, eventuelt den, der optræ der som repræ sentant for et selskab eller en anden juridisk ansvarsbærer. D enne sam menhæng vil være afgørende for den juridiske vurdering, d.v.s. for fastlæggelsen af en juridisk ret og pligt.
Juridiske spørgsmål opstår f.eks., når edb-data danner grundlag for
handlingsvalg, eller når edb-system er omsættes kontraktsm æssigt. D et kan være spørgsmål om kvalitetskrav, om skatteretlig behandling eller om retsbeskyttelse over for udenfor stående.
For de fleste juridiske synsvinkler vil edb-anvendelse kunne beskrives som en afgrænset helhed – eller en del heraf – hvori indgår:
• kom ponenter, der m åske udgør isolerede sam m enhænge, m en som i alle tilfælde virker i overensstem m else m ed forud fastsatte
• regler (såvel tekniske som sociale, h erunder juridiske) hvis overholdel
se giver grundlag for en heraf følgende
• fu n ktio n i henseende til behandlingen af et datam ateriale.
D enne term inologi er søgt anvendt gennem bogens fremstilling.
E n program pakke vil f.eks. i visse henseender blive betragtet som en kom ponent (f.eks. som en program del i et større system), i andre hense
ender som en funktion (f.eks. tekstbehandlingsfunktionen i et adm inistra
tivt system) og i atter andre som et sam let system. Afgrænsningen er heller ikke sam m enfaldende m ed, hvad man ofte betegner henholdsvis som hardw are og software.
En sådan synsvinkel kaldes system teoretisk (se herom [1]). D en tager udgangspunkt i abstrakt form ulerede samm enhænge. Ikke i konkret be
grundede term er. Synsvinklen er både lagt til grund, hvor der findes „edb- retlige“ regler, og hvor edb-juraen arbejder m ed retssystem ets alm indeli
ge regler.
5. Oversigt over fremstillingen
Som anført i forordet er denne bog afgrænset efter flere, uafhængige krite
rier.
For det første behandles en række traditionelle retsregler, som rejser særlige juridiske spørgsmål i relation til edb-anvendelsen, jfr. bem æ rknin
gerne i det foregående. D ette gælder f.eks. kapitel 1 om edb-aftalens for
mål og retsgrundlag, kapitel 2 om erstatningsansvaret for edb-fejl, kapitel 5 – 6 om de im m aterialretlige spørgsmål og kapitel 7 om edb og skat.
D erudover behandles – hvor det er muligt – den særlige lovgivning, der
22 INDLEDNING
regulerer visse form er for edb-anvendelse m.v. Selvom disse regler endnu er fåtallige, vil udviklingen uden tvivl frem bringe stadigt flere af slagsen.
Indtil nu findes sådanne regler i relation til edb-krim inalitet (kapitel 4) og inden for registerom rådet (kapitel 8).
Og endelig er om talt nogle af de aftaleform er, der er opstået om kring edb-anvendelsen. D ette gælder dels de aftaler, der angår udvikling og overdragelse af edb-system er (kapitel 1), dels forsikringsom rådet (kapitel 3), og dels vilkårene for offentlig telekom m unikation (kapitel 9).
LITTERATURLISTE
Edb-teknologiens juridiske og samfundsmæssige betydning er bl.a. be
handlet følgender steder:
1. Mads Bryde Andersen: Nogle betragtninger om en ny teknologi og dens termi
nologi, PC-World, Oktober 1987, s. 106 ff.
2. Peter Blume: Retsinformationssamfundet (1986), s. 17 – 38.
3. Dansk Databehandlingsforening: Datasikkerhed i danske virksomheder. Rap
port nr. 30.
4. Peter Seipel: Computing Law – perspectives on a new Legal Discipline (Stock
holm, 1977).
5. Peter Seipel: Introduktion til Rättsinformatikken (Stockholm, 1982).
6. Joel Shurkin: Engines of the Mind (New York, 1985) – Indeholder en historisk præsentation af edb-teknologien. Bogen indeholder en udførlig henvisning til yderligere litteratur om dette emne.
7. Joseph Weizenbaum: Computer Power and Human Reason – from judgment to calculation (New York, 1976).
EDB-aftaler
1. EDB-AFTALENS FORMÅL OG RETSGRUNDLAG 1.1. Hvad er en edb-aftale?
N år m an i juridisk sam menhæng taler om edb-aftaler, edb-kontrakter eller lignende, er d er ikke tale om en éntydig størrelse. B etegnelsen anvendes om forskelligartede kontraktsforhold, hvor edb indgår som en del af ydel
sen: E n edb-aftale kan vedrøre køb af en hjem m ecom puter, af et større edb-system eller af standard- eller specialprogram m el. D en kan også angå vedligeholdelse af program m el, brug af en database eller konsulentydel
ser. Ved beskrivelsen af edb-aftaler må m an derfor tage udgangspunkt i de karakteristika, som præger den konkrete anskaffelsessituation, jfr. neden
for i afsnit 2.1.
E db-aftalen har hidtil i praksis været et forsøm t om råde, hvilket mest har været til skade for køberne. Som dette kapitel vil vise, kan en edb- køber opnå væsentlige fordele ved en gennem tæ nkt kontrakt.
1.2. Edb-aftalers formål og indhold
1.2.1. Hovedformålet med en aftale er at fastlægge parternes indbyrdes forpligtelser sam t at fastlægge de konsekvenser, som knyttes til en mislig
holdelse (d.v.s. en m anglende opfyldelse, jfr. næ rm ere afsnit 3). A ftalen virker herved konfliktforebyggende og eventuelt konfliktløsende. D en
„gode“ edb-aftale kan dertil opfylde en række yderligere formål:
• Ved anskaffelse af større edb-system er er det nødvendigt for en gnid
ningsløs gennem førelse, at leverandør og køber bistår hinanden i et til tider kom pliceret sam arbejde. D ette sam arbejde kan m an m ed fordel klarlægge og regulere i edb-aftalen. N edenfor i afsnit 2 gennemgås, hvorledes dette gøres hensigtsmæssigt.
• Ved udarbejdelsen af en skriftlig aftale kan en grundig og systematisk revurdering af anskaffelsen ofte afsløre punkter, som ikke h ar været diskuteret tilstrækkeligt grundigt i forbindelse m ed anskaffelses- overvejelserne. F.eks. kan leverancens indhold være fastlagt, m en ikke
24 KAPITEL 1
efteruddannelsen af køberens personel. E ller man kan have aftalt, at leverandøren skal vedligeholde og revidere program m ellet løbende, uden at have gjort sig klart, hvor hyppigt denne vedligeholdelse m.v.
skal finde sted.
• En skriftlig aftale vil endvidere bidrage til, at parterne gør sig klart, hvilke forudsætninger, funktionskrav, forbehold og lignende, som lig
ger til grund for anskaffelsen. D et er af væsentlig betydning for leveran
dørens m uligheder for at opfylde aftalen, at sådanne forhold klarlæg
ges. E n klarlægning af forudsætninger m.v. kan dernæst få væsentlig betydning, såfrem t en opstået konflikt bliver sat på spidsen og ender ved dom stolene.
Som det ses indeholder en god edb-aftale en række muligheder, som er med til at sikre, at parterne undgår skuffelser. M edaljen har im idlertid den bagside, at jo flere form ål, m an forfølger i kontrakten, jo større og m ere uoverskuelig vil den også blive. D et er derfor vigtigt at overveje, hvor kom pleks anskaffelsen i grunden er, hvor stor sandsynlighed der er for, at en konflikt vil opstå og hvordan det eksisterende forhold mellem parterne er. Eksem pelvis kan et godt og langvarigt forretningsforhold m ellem p a r
terne m indske behovet for en alt for detaljeret regulering.
1.2.2. Indholdsmæssigt vil en edb-aftale typisk vedrøre tekniske, økono
miske og juridiske forhold. D e tekniske og økonom iske forhold er grund
laget for aftalen og aftalens indhold vedrørende disse punkter vil derfor typisk afhænge af den konkrete anskaffelsessituation, uden at det er m u
ligt at give væsentlige vejledende retningslinier af generel karakter.
N år det drejer sig om juridiske forhold, er det derim od muligt at opstille generelle regler, som man kan anvende som udgangspunkt i det konkrete tilfælde, jfr. m ere detaljeret nedenfor i afsnit 2.
H elt overordnet kan m an kræve af en kontraktteknisk god aftale, at den er juridisk og formuleringsmæssigt gennem arbejdet og forankret i den konkrete anskaffelsessituation.
D enne overordnede målsætning m edfører navnlig følgende krav til edb- aftalen:
• K ontrakten skal som nævnt virke som redskab til forebyggelse af kon
flikter og som middel til løsning af eventuelle konflikter. D ette hoved-
formål bør give sig udslag i, at m an søger at beskrive parternes forud
sætninger og forpligtelser af enhver art på et så objektivt (måleligt) grundlag som muligt. M an må i den forbindelse overveje, hvilke konse
kvenser der skal være knyttet til ikke-opfyldelse af forpligtelser. I det om fang, aftalen alene skal tjene som styringsinstrum ent for sam arbej
det mellem p arterne, behøver m an ikke nødvendigvis at knytte konse
kvenser til overtrædelse af disse regler.
D en tekniske sprogbrug skal være konsekvent og entydig. E db-bran- chen er plaget af en udstrakt brug af fagudtryk og/eller frem m edord, som typisk ikke har nogen éntydig mening. Problem et bliver ikke m in
dre af, at m indre seriøse sælgere forsøger at im ponere køberne med kom plicerede og velklingende tekniske ord og betegnelser, som køber
ne ikke forstår indholdet af – og som det ikke er m eningen, at de skal forstå. Som køber bør man derfor udvise en speciel om hu med at få det præcise indhold af edb-tekniske betegnelser fastlagt.
D en juridiske sprogbrug skal ligeledes være klar og entydig. E ksiste
rende kontrak ter er ofte præget af, at de er udarbejdet af personer, som ikke er fortrolige m ed juridisk sprogbrug. D et ses ikke sjældent, at kon
trak ter indeholder bestem m elser, som er helt eller delvis m odstridende.
E t tilsvarende problem opstår, når juridiske udtryk tillægges en betyd
ning, som de ikke har efter traditionel juridisk sprogbrug. Eksem pelvis vil udtrykket „ansvar“ i juridisk sprogbrug typisk betyde „erstatnings
ansvar“ , mens det ofte i edb-kontrakter tillige anvendes som udtryk for parternes forpligtelser. D et siges for eksem pel, at „leverandøren er an
svarlig for at give anvisninger om , hvorledes strøm forsyningen skal være in d rettet“ . Sådanne uklarheder kan give anledning til betydelige problem er, hvis der senere opstår erstatningsretlige tvister.
A ftalen bør genspejle den afvejning, som må foretages mellem p å den ene side ønsket om en overskuelig kontrakt, og på den anden side øn sket om en tilbundsgående juridisk-teknisk regulering. I denne afvej
ning må m an navnlig se på, hvor kompleks leverancen er, hvor stort økonom isk om fang den har, og hvilket forhold p arterne har til hinan
den, h erunder hvilket kendskab de har til hinanden. Disse m om enter må sam menlignes med retstilstanden på om rådet generelt.
A ftalen skal kunne adm inistreres i praksis. A ftalen bør ikke lægge op til f.eks. styringsordninger, som det vil være um uligt eller vanskeligt at gennem føre i praksis. A ftalen bør endvidere tage højde for, at det i
26 KAPITEL 1
forbindelse m ed det videre sam arbejde mellem p arterne kan vise sig nødvendigt at foretage ændringer i eller føje tillæg til den. A ftalen bør afspejle den dynam ik, som er en forudsætning for en vellykket over
gang til edb, jfr. nedenfor i afsnit 2.2.2.
• Set fra en juridisk synsvinkel m å m an endelig kræve, at aftalen er afba
lanceret, sådan at den ikke favoriserer en af p arterne på den andens bekostning. På den anden side skal der tillige være plads til forretnings
mæssig dygtighed. D enne afvejning er ganske vanskelig og kom m er klarest frem i tilfælde, hvor den ene part søger at få aftalen tilsidesat under henvisning til en rim elighedsbetragtning, jfr. næ rm ere i afsnit 1.3. og 2.1.4.
1.2.3. E db-om rådet har været præ get af en lang række standardkontrak
ter, d.v.s. kontrakter, der indgås ved anvendelse af form ularer, som er udarbejdet på forhånd m ed henblik på at skulle anvendes i typesituatio
ner. Sådanne kontrak ter er typisk udarbejdet af leverandørerne og har ofte været præget af en høj grad af ensidighed til fordel for disse. D ette har navnlig givet sig udtryk i solide ansvarsfraskrivelser. K ontrakterne har endvidere været præget af, at leverandørerne typisk er uvillige til at ændre eller tilføje i kontrakterne. D ette h ar betydet, at m ange af disse kontrakter i virkeligheden dels ikke har været fuldt dæ kkende for den aftale, som var indgået, dels har indeholdt betydelige mængder af over
flødig tekst.
Større edb-firm aer m ed udenlandske ejerforhold har ofte anvendt stan
dardkontrakter, som har udgangspunkt i am erikansk ret. D a am erikansk kontraktsret er væsentligt forskellig fra skandinavisk, har d ette givet an
ledning til yderligere problemer.
Disse forhold har ført til, at der er udarbejdet en række standardkon
trakter, som i højere grad søger at skabe lighed. D e første initiativer hertil blev taget af A dm inistrationsdepartem entet, hvilket blev fulgt op af ED B- rådet, der i slutningen af 70’erne udarbejdede kon trak ter om henholdsvis køb, leje og vedligeholdelse af databehandlingsudstyr. E D B -rådet h ar se
nere udgivet „m odelbetingelser for aftaler om standardprogram m el“
(E D B R 26/1984) og „m odelkontraktsbetingelser for køb af edb-m ateriel“
udarbejdet af C E C U A (E D B R 28/1984). Især de førstnævnte kontrakter har vundet betydelig udbredelse i branchen, idet de hidtil har været de eneste af slagsen. D et må im idlertid fremhæves, at en aftale, som er indgå
et ved hjælp af E D B -rådets standardaftaleform ular, ikke nødvendigvis er i orden. Dels er aftalerne ufuldstændige i den forstand, at der er en væsent
lig række retlige problem er, som ikke behandles i dem. Dels kan kon
traktsform ularerne ikke stå alene, idet de væsentligste grundlæggende af- talepunkter af konkret karakter findes i en række bilag, hvor der er rig mulighed for at leverandørerne fraskriver sig ansvar.
Inden for det offentlige om råde har m an anvendt standardkontrakter vedrørende køb, leje og vedligeholdelse af databehandlingsudstyr, som i hovedsagen svarer til E D B -rådets. A dm inistrationsdepartem entet har i septem ber 1987 udsendt en ny standardkontrakt til brug ved anskaffelse af nøglefærdige edb-systemer, d.v.s. systemer, der indeholder såvel m askinel som standard- og specialprogram m el. K ontrakten, der er udarbejdet i sam arbejde m ed K am m eradvokaten, kan på en lang række punkter kan give væsentlig inspiration.
Som eksem pel på en standardkontrakt, udarbejdet af en branchefor
ening, kan endelig nævnes Edb-System leverandørernes Forenings stan
d ardkontrakt vedrørende system- og program udvikling.
Som bilag til denne bog er m edtaget følgende standardkontrakter:
• „edb-råd (k ø b )“ : E D B -rådets standardkontrakt om køb af d atab e
handlingsudstyr (1978).
• „E SF’s k o n trak t“ : Edb-System leverandørernes Forenings standard
kontrakt vedrørende system- og program udvikling.
• „Statens Statens standardkontrakt for edb-totalleverancer – k o n trak t“ : samtidig anskaffelse af m ateriel, special- og stan-
dardudviklet program m el (A dm inistrationsdeparte
m entet, septem ber 1987).
1.3. Lovgivningsmæssige krav til edb-aftalers udformning og indhold D ansk k o ntraktsret bygger på et princip om aftalefrihed: Parterne kan frit aftale hvad som helst, i den form de vil. D e r er således ikke krav om , at aftaler skal foreligge skriftligt; m undtlige aftaler er lige så bindende. M en i tilfælde af uenighed om indholdet af en sådan aftale skal man vel at mærke kunne bevise, hvad m an har aftalt. Ved aftaler af blot nogenlunde kom plek
sitet bør der derfor altid foreligge en skriftlig aftale. Selve den om stændig
hed, at der i et sådant tilfælde ikke er u darbejdet nogen skriftlig aftale, vil ofte kunne indicere, at der slet ikke er indgået nogen bindende aftale.
28 KAPITEL 1
I aftalefriheden ligger også, at der ikke opstilles ret m ange krav i lovgiv
ningen til aftalens indhold. D er findes nogle få regler, der har til form ål at beskytte svagere p arter mod udnyttelse. Princippet i sådanne bestem m el
ser genspejles navnlig i aftalelovens § 36:
„E n aftale kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urim e
ligt eller i strid med redelig handlem åde at gøre den gældende. D et sam m e gælder andre retshandler.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne om stændig
heder.“
E r der tale om forbrugerkøb, er der opstillet visse yderligere krav til ind
holdet af en aftale, jfr. KBL § 1, stk. 2, der indeholder en regel om , at en række bestem m elser i købeloven ikke kan fraviges til skade for forbruge
ren. E fter KBL § 4 a er forbrugerkøb et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når det købte hovedsagelig er bestem t til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette.
D et kan endelig nævnes, at lov om køb på kredit stiller en række form krav, som skal overholdes, for at en aftale om kreditkøb er gyldig. E ksem pelvis kan nævnes, at der i § 8 stilles krav om , at kreditom kostninger m.v.
skal angives i forbindelse m ed kreditkøbet. Hvis disse oplysninger ikke gives, afskæres sælgeren som udgangspunkt fra at få dækket kreditom kostningerne, jfr. kreditkøbelovens § 38, stk. 2. På tilsvarende m åde o p stilles der specielle krav for tilfælde, hvor sælgeren ønsker at bevare sin ejendom sret til genstanden, indtil hele købesum m en er betalt. Disse reg
ler findes i kreditkøbelovens §§ 17 og 18.
1.4. Fortolknings- og udfyldningsregler
1.4.1. Utilstrækkelige k ontrakter findes på alle (handels)livets områder.
N år det d rejer sig om edb-aftaler får problem erne im idlertid en speciel dim ension, fordi edb-aftaler ofte indeholder dele, som enten er uklare, eller som ikke er udtøm m ende, fordi edb-udstyr typisk er kostbart, og fordi edb-system et ofte vil indtage en central position hos køberen – en position, der ikke sjældent er om vendt proportional m ed køberens kend
skab til edb. D et er derfor væsentligt at være klar over, hvilke principper
m an skal anvende på konflikter, der udspringer af sådanne ufyldestgøren
de kontrakter.
M ange ikke-jurister har den opfattelse, at der må findes lovgivning, som løser sådanne problem er. D en juridiske virkelighed er im idlertid m ere indviklet end som så. G anske vist findes der i købelovgivningen dels en
kelte regler, som er ufravigelige, dels en lang række udfyldende regler, som m an kan falde tilbage på, hvis den foreliggende aftale ikke løser p ro blem et. B etingelserne for, at disse udfyldende regler – der langt fra er udtøm m ende! – kan anvendes, er opregnet i KBL § 1:
D enne lovs bestem m elser kom m er kun til anvendelse, for så vidt andet ikke er udtrykkeligt aftalt, eller må anses for indeholdt i afta
len eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.
Stk. 2: I forbrugerkøb, jfr. § 4 a, kan § 4 a, § 42, stk. 1, ... og ... dog ikke fraviges til skade for køberen.
D et følger af denne regel, at udgangspunktet skal søges i den konkrete aftale; man vil søge de pågældende parters form odede formål m ed aftalen.
D enne virksom hed kaldes fortolkning. Hvis man ikke ved fortolkning kan finde parternes konkrete form ål, vil man falde tilbage på udfyldning, d.v.s. en række generelle regler, som er udtryk for m ere gennemsnitlige afvejninger af parternes interesser.
1.4.2. Ved fortolkning anvender man en række fortolkningsprincipper el
ler fortolkningsm om enter. D et er væsentligt, at m an gør sig klart, at det ikke er muligt at opstille nogen præcis indbyrdes rangordning m ellem dis
se m om enter. H vorledes de enkelte m om enter indgår i fortolkningen, be
ro r på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.
U dgangspunktet for fortolkningen vil altid være ordlyden i den kon
k rete aftale. H ensynet til omsætningen vil typisk m edføre, at man anven
der den sædvanlige forståelse af uklare ord eller vendinger i aftalen. D en p art, som argum enterer for, at uklare ord eller vendinger skal forstås på en usædvanlig m åde, vil derfor have bevisbyrden for denne opfattelse.
N år man skal vurdere betydningen af tvetydige form uleringer og lignende er m an im idlertid ikke begrænset til kontraktens ordlyd. D er findes en række hjælpemidler, som eventuelt kan afklare, hvad m eningen har været.
Som eksem pel kan nævnes de forhandlinger, som er gået forud for kon-
30 KAPITEL 1
traktens afslutning, eventuelle tidligere kontrakter m ellem p artern e, brev
vekslinger mellem p arterne i forbindelse m ed kontraktsforhandlingerne, det aftalte vederlag o .s.v.
Især i standardkontrakter, som bygger på udenlandske forlæg, finder m an ind i mellem klausuler, som har til formål at afskære, at m an i fortolk
ningen inddrager andre fortolkningsm om enter end selve kontraktens o rd lyd. Sådanne aftaler kan f.eks. have følgende indhold:
„N ærværende aftale med tilhørende bilag udgør hele aftalen og e r
statter og afløser aftaler, brevvekslinger og forhandlinger af enhver art, afvigende oplysninger i tilbudsm ateriale m .v., som ligger forud for denne aftale.“
S ådanne klausuler er almindelige i engelsk og am erikansk kontraktsret, hvor selve det skriftlige dokum ent repræ senterer den fulde og endelige aftale m ellem parterne. I dansk ret er en sådan aftale im idlertid ikke gyl
dig, idet det anses for fuldt tilladeligt, at m ateriale uden for kontrakten kan inddrages, såfrem t en uklarhed i kontrakten ikke kan afklares på grundlag af kontraktens ordlyd sam m enholdt m ed „almindelig sprog
brug“ .
Også aftalens fo rm å l er et væsentligt fortolkningsm om ent – hvis form å
let da lader sig bringe på det rene. Form ålet kan især have betydning, når det d rejer sig om edb-aftaler, hvor køberen tilsigter at opnå en bestem t adm inistrativ fordel. K øberen er i så fald m indre interesseret i, hvordan denne målsætning opfyldes, herunder hvordan system et teknisk er sam m ensat. Leverandøren – der typisk har hovedindflydelsen på kontrakten – vil derim od være interesseret i, at leveringsforpligtelsen tager sigte på et bestem t angivet m askinel og program m el, og ikke på det overordnede formål med anskaffelsen. I sådanne tilfælde vil han form elt have opfyldt k o ntrakten, når han har leveret det angivne maskinel og program m el, selvom køberens formål m åske ikke er opfyldt herved. Ved eventuelle konflikter opstår der vanskelige fortolkningsproblem er, hvor m an bl.a. må vurdere, hvor klart køberens formål har været angivet over for leverandø
ren. Kravsspecifikationen kan i denne forbindelse kom m e til at spille en m eget væsentlig rolle, jfr. nedenfor afsnit 2.2.3.
1.4.3. Hvis fortolkning ikke løser problem et, må m an falde tilbage på udfyldning. Ved udfyldning forstår man som nævnt en virksom hed, som har til formål at ram m e det „gennem snitligt rim elige“ . Selvom der er tale om flydende overgange mellem fortolkning og udfyldning, vil udfyldning ikke være så tæt forankret i den konkrete kontrakt, som fortolkningen er.
Ved udfyldning gennem føres fø rst en undersøgelse af, om problem et kan løses ved anvendelse af sædvaner, kutymer, handelsbrug eller lignende.
Sådanne sædvaner findes på en lang række om råder, såvel i form af sædva
ner vedrørende konkrete spørgsmål, som i form af almindelige og af alle p arter accepterede kontraktsform ularer og kontraktsbetingelser. R egler af sidstnævnte karak ter kaldes undertiden „form ularretlige“ .
E t praktisk eksem pel på en form ularret findes bl.a. i reglerne om bygningsentreprise, hvor man hyppigt anvender „almindelige betin
gelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 1972“ (AB 72).
E t andet eksempel er aftalepraksis om kring kom pliceret teknisk og m ekanisk udstyr, hvor reglerne „A lm indelige betingelser for leve
ring af elektrisk og andet m ekanisk udstyr i D anm ark, N orge, Sveri
ge og Finland sam t inden for disse lande“ (NL 79) er gældende.
Som et tredie eksem pel kan nævnes transportretten, som i det hele bygger på standard-certepartier og konnossem enter.
D et er karakteristisk for disse brancheom råder, at der findes en gen
nem lang tid opbygget og udviklet tradition for sam m enhæ ngende, udførlige og afbalancerede kontraktsdokum enter. Disse er oftest u darbejdet ved et sam arbejde mellem leverandører og brugere, og begge grupper vil typisk være tjent med at anvende reglerne.
På edb-om rådet findes der – endnu – ikke sædvaner af nævneværdig be
tydning. (Se herom kapitel 2, 4.2.1.). D et er muligvis et m ønster, som er under ændring. M an kan måske forvente, at der i de kom m ende år i sti
gende grad kan findes hjælp til konfliktløsning i kutym er og sædvaner.
Oplysning om eventuelt gældende sædvaner kan opnås gennem responsa fra branchens organisationer. Selv rimeligt afbalancerede standardkon
trak ter er på nuværende tidspunkt sjældent af en sådan karakter, at de um iddelbart vil kunne lægges til grund i konflikttilfælde. E fter omstændig
32 KAPITEL 1
hederne kan de overvejelser, som ligger bag kontrakterne, dog øve indfly
delse, nemlig for så vidt købeloven henviser til de konkrete forhold, som præ ger et retsom råde.
Hvis problem et ikke løses gennem sædvanen m .v., er udfyldningens næste trin en undersøgelse af, om man i lovgivningen kan finde vejledning for problem løsningen. D en primære kilde er reglerne i købeloven. Som nævnt er disse regler udfyldende, og de m å derfor suppleres med rimelig- hedsovervejelser, som tager sit udgangspunkt i det konkrete kontraktsom rådes karak ter og særpræg.
O fte kan købeloven ikke stå alene. D en må da suppleres med regler, som hentes i andre kontraktsom råder. Baggrunden herfor er, at der i afta
ler om edb indgår ydelser af vidt forskellig karakter, jfr. nærm ere nedenfor i afsnit 2.1.2. M an vil derfor kunne finde såvel køberetlige, entrepriseretli
ge og arbejdsretlige reguleringer i en edb-kontrakt.
1.4.4. D en særlige problem stilling, der består i, at edb-leverandørerne ofte i standardkontrakten fraskriver sig ansvaret i stort omfang findes også på andre kontraktsom råder. H er har m an opstillet en række regler, som kan anvendes til at luge de største urim eligheder ud af kontrakterne. Som kø ber bør man dog aldrig acceptere en standardkontrakt i tillid til, at dom stolene senere vil censurere den til fordel for én. Selvom standardkontrak
ten skulle blive censureret, vil den ofte – f.eks. på andre om råder – stadig være fordelagtig for den, der har affattet den.
Urim elige standardkontrakter er blevet angrebet fra flere vinkler i p ra k sis:
• I en række tilfælde har dom stolene valgt helt at se bort fra standardvil
kår. D enne m odel er navnlig anvendt i tilfælde, hvor specielt byrdeful- de vilkår har været skjult i kontraktens – ofte om fattende og uoverskue
lige – afsnit med sm åtryk. I sådanne tilfælde har dom stolene indtaget det standpunkt, at vilkåret overhovedet ikke er vedtaget – d.v.s. at det ikke er en del af aftalen.
O m vendt vil et byrdefuldt vilkår, som er specielt frem hævet, og som findes i en overskuelig kontrakt, i alm indelighed anses for vedtaget. I kontrakter, som ligger imellem disse to yderpunkter, må man forsøge at løse konflikten ved at afveje de m om enter, som er nævnt. I denne afvej
ning vil m an ud over de nævnte m om enter navnlig se på, om den pågæl-
