Erstatningsansvaret for edb-fejl
6. BACK-UP AFTALER
6.1. Behovet for alternativ juridisk sikring
Fra brugerens synspunkt lader de eksisterende forsikringsform er m eget tilbage at ønske. Talrige edb-forårsagede skadestilfælde kan (endnu?) ikke forsikres som sådanne. D e må indplaceres under de skitserede forsik- ringsmuligheder. Indenfor de om råder, hvor sådanne m uligheder består, er dæ kningsom råderne ofte afgrænset snævert. Kun de opregnede skades
tilfælde dækkes. D e bygger dernæst på forældede term inologier, der navn
lig ikke tager højde for edb-teknologiens im materielle aspekter. D ette bl.a. fordi de ikke er genstand for en løbende opdatering, der står i for
hold til edb-udviklingen.
D erfor kan d er være grund til se på m ulighederne for ad anden juridisk vej at im ødegå følgerne af en edb-skade. Ser man bort fra hele den
proble-112 KAPITEL 3
m atik, der angår edb-sikkerhed, samles opm æ rksom heden navnlig om forskellige form er for såkaldte „back-up aftaler“ .
C om puter back-up aftalerne er en forholdsvis ny aftaleform . Som m an
ge andre edb-aftaler, er de oprindeligt dukket op i U SA . H er betegnes de ofte med det lange ord: „com puter back-up and disaster recovery agree
m ents“ , jfr. [5].
A ftaler af denne karakter kan f.eks. om fatte edb-brugere, der – i klub
ber eller organiseret som et løbende sam arbejdsforhold – aftaler, at deres edb-system er skal stå til rådighed for hinanden i nedbrudstilfælde. Nogle aftaler er rent kom m ercielle. A ndre back-up aftaler er af en m ere ufor
pligtende karakter: „gentlem an’s agreem ents“ , tilsagn om bistand m.v.
A nskuet under ét – i formål og indhold – m inder aftalerne forbløffende om de aftaler, der findes indenfor landbrugsom rådet (brugsaftaler vedrø
rende maskiner, andelssam virker m .v.).
D er kan i hovedsagen sondres m ellem to hovedtyper af back-up aftaler:
D en gensidige back-up aftale (nedenfor 6.2.), og back-up center aftalen (nedenfor 6.3.). E fter en gennemgang af disse aftaleform er følger en ge
nerel oversigt over forhold, der m å iagttages, når man indgår en back-up aftale (nedenfor 6.4.).
6.2. Den gensidige back-up aftale
Ifølge en gensidig back-up aftale forpligtes en eller flere brugere til at stille deres system er til hinandens brug i tilfælde af nedbrud. A ftalen indgås ofte blot som en uformel vedtagelse. I denne form er den utvivlsomt den hyppigst anvendte back-up aftale. M en sådanne „gentlem an’s agree
m ents“ kan være problem atiske at have m ed at gøre. Som det frem går nedenfor, vil de ofte være særdeles vanskelige både at fortolke og gennem tvinge, når der er brug for det. D erfor bør back-up aftaler altid indgås skriftligt.
Systemets specifikationer i henseende til kom patibilitet og access er back-up aftalens fællesnævner. Disse forhold må derfor præciseres i detal
jeret form. D et er vigtigt at tage højde for, at en back-up aftale nødvendig
vis vil forpligte brugeren til at anvende den system type, aftalen definerer.
D a en sådan teknologibinding kan være uhensigtsmæssig over længere tidsrum , bør aftalens længde og opsigelsesvarsel vurderes grundigt. A fgø
relsen af dette spørgsmål kan indgå i virksom hedens overordnede strategi
er. A llerede af denne grund må back-up aftalen underskrives på det
ni-veau i virksom heden, hvor ansvaret for sådanne beslutninger ligger.
En principiel vanskelighed ved den gensidige back-up aftale angår håndhævelsen. U anset hvor utvetydigt en forpligtelse er form uleret, kan den forpligtede stille faktiske hindringer i vejen for opfyldelsen: Nægter han f.eks. m edkontrahenten adgang til virksom heden og/eller edb-syste- m et, når uheldet er ude, vil der sjældent være tid eller ressourcer til at rekvirere fogedbistand m.v. D ernæ st kan en foged kun gennem tvinge af
talens forpligtelser, ved at pålægge tvangsbøder. E n væsentlig grad af tillid er derfor forudsætningen for at indgå en sådan aftale.
E r der m ere end to kontraktsparter, bør der tages stilling til, hvem der skal have adgang til hvilke øvrige anlæg og i hvilken rækkefølge. D a de edb-nedbrud, der giver grundlag for back-up aftaler heldigvis er forholds
vis sjældne, er denne problem atik ikke den m est presserende.
D et kan være vanskeligt at form ulere, hvornår aftalen giver ret til back
up system et. B rugeren af et fungerende system kan befinde sig i en situa
tion, hvor det er vitalt for ham at benytte det netop på det tidspunkt, hvor den anden part m elder sig. D ette kan give anledning til vanskelige afgørel
ser af, hvis interesser der da m å vige.
Navnlig fastlæggelsen af, hvornår der overhovedet foreligger et „hava
re re t“ system eller en „katastrofesituation“ giver anledning til problem er.
A ftalen bør f.eks. ikke form uleres, således at den blot træ der i kraft ved
„edb-nedbrud“ . H vad er det? D et må præciseres, hvor funktionelt om fat
tende et nedbrud er, f.eks. ved angivelse af antallet af funktionsudygtige term inaler. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at sætte nedbrudet i forhold til den situation, virksom heden befinder sig i, når nedbrudet ind
træffer. D ertil må der sættes en tidsram m e. Kan et nedbrud forventes af
hjulpet indenfor et døgn, bør dette ikke give ret til back-up system et. I tilfælde af tvivl herom kan man efter om stændighederne lægge vægt på det skøn, der anslås af en hidkaldt sagkyndig assistance.
E t andet problem angår fejl, der i henseende til teknisk opståen og faktisk/økonom isk betydning kan tilskrives den pågældende brugers uagt
somme adfærd. D et vil ikke udtrykke aftalebalance, hvis en fejl, der kun
ne være re tte t u n d er en afhjæ lpende vedligeholdelse, skal beslaglægge et andet system, der netop fungerer i kraft af en sådan vedligeholdelse. D e r
for vil det være naturligt at indsætte bestemm elser, der forpligter aftalens p arter til at holde en sådan vedligeholdelsesaftale i kraft.
Som allerede sagt bygger en back-up aftale nødvendigvis på en forudsat
114 KAPITEL 3
kom patibilitetsgrænseflade. D erfor er det vigtigt at sikre, at disse krav i det hele taget er opfyldte. D ette bør ske ved en test-kørsel inden afta
leindgåelsen. Testkørslen bør gentages hver gang, der er sket æ ndringer af system program m el i blot ét af system erne. D a en testkørsel indebærer, at virksom heden må åbne sine døre for udefra kom m ende, bør der tages hensyn til de sikkerhedsmæssige problem er, der kan følge heraf, jfr. ne
denfor under 6.4.
D er er intet til hinder for, at samme virksom hed har forskelligartede back-up aftaler i relation til forskelligartede systemtyper.
6.3. Back-up center aftalen
I de senere år er flere såkaldte back-up centre dukket op på edb-m arke- det. H vor den gensidige back-up aftale angår allerede eksisterende syste
m er angår back-up center aftalen noget, der tilvejebringes som følge af aftalen, og som aftalen giver speciel rådighed til: centret.
Sådanne centrer findes i to hovedform er. D et „varm e“ center, som vist
nok endnu ikke findes i D anm ark, rum m er såvel lokaliteter som maskinel.
D et „kolde“ center stiller derim od alene driftsklare lokaliteter til rådighed tillige m ed el-forsyning, køleanlæg og transmissionslinjer. B rugeren af et koldt center m å derfor sørge for at indgå udtrykkelige aftaler m ed sin system -leverandører om maksimale leveringstider med henblik på instal
leringen af det nødvendige udstyr.
E t koldt back-up center forudsættes at træde i funktion i tilfælde af en fysisk ødelæggelse af den lokalitet, der huser brugerens edb-system, f.eks.
ved brand eller anden om fattende ødelæggelse. U den en sådan aftale kan det f.eks. være nødvendigt at tilvejebringe m idlertidige bygninger, telte m .v. Tilslutningen af elektricitets- og kom m unikationsledninger kan im id
lertid være tidkræ vende, ligesom klimatiske forhold kan tale im od at in
stallere edb-system er på denne vis.
Ved vurderingen af et koldt back-up center, må det undersøges, hvilke konkrete faciliteter, der stilles til rådighed. B ortset fra de rent fysiske ram m er m å køle- og ventilationsforholdene f.eks. kunne opfylde kravene til det pågældende system. D ertil må de sikkerhedsmæssige ram m er om kring centret – f.eks. adgangsforhold og afskærmning – nødvendigvis give m u
lighed for opfyldelse af de forskrifter herom , der gælder for brugervirk
som heden.
E t varm t center sigter derim od typisk på korterevarige nedbrud. Som
sådan kan denne sikringsform have betydning for virksom heder, som er afhængige af hurtig databehandling, f.eks. vekselererfirm aer.
For begge back-up center aftaler gælder den generelle begrænsning, at sam me center principielt kan være optaget af flere brugere på samm e tid.
A ftalen giver typisk ingen sikkerhed m od, at denne situation opstår. D e r
for får det betydning, om centret prioriterer større brugere frem for m in
dre, eller om den, der kom m er først til mølle først får m alet. A ntallet af øvrige brugere med adgang til centret m å derfor tages i betragtning.
6.4. Generelle bestemmelser
E n del af de generelle bestem m elser, der bør være indeholdt i en back-up aftale er allerede om talt ovenfor under 6.2. H vorledes en back-up aftale næ rm ere skal udform es vil afhænge af de involverede brugeres ønsker.
H e r h ar m ulighederne frit spil. D et vil f.eks. være et spørgsmål om tem pe
ram ent og holdning, hvorvidt der i en gensidig back-up aftale skal indgå betalingsforpligtelser. Ligeledes vil de form elle procedurer om kring ska- desanm eldelser m .v. give talrige m uligheder for variationer.
D e r findes ikke – som det gælder på forsikringsom rådet – fast indarbej
dede back-up aftale form ularer. Derfor, og fordi aftalerne har så stor øko
nomisk betydning må det anbefales, at man gør brug af juridisk bistand ved indgåelsen.
E nkelte generelle synspunkter kan dog anføres:
Skal aftalen have praktisk anvendelighed på længere sigt, er det som allerede nævnt nødvendigt, at p arterne – eventuelt indenfor visse frister – binder sig til ikke at udskifte deres systemer eller ændre konfiguationen.
D ertil vil det i alm indelighed være hensigtsmæssigt, at der indgås aftaler om løbende aftestninger, prøvekørsler m .v ., herunder med angivelse af de tidsram m er, indenfor hvilke sådanne tests må – respektive skal – finde sted.
Ligeledes er det nødvendigt, at back-up aftaler pålægger pligt til hem meligholdelse af enhver oplysning, parterne m åtte kom m e i besiddelse af vedrørende andre aftaleparter, enten i forbindelse med aftalens indgåelse eller opfølgning eller i skadestilfælde. Sådanne bestem m elser bør supple
res m ed forskrifter, der fastlægger om fanget og tilrettelæggelsen af bruger
nes fysiske adgang henholdsvis til hinandens virksom heder og til back-up centrets lokaliteter.
116 KAPITEL 3
LITTERATURLISTE
1. Roland Breuer: Computer-Schutz durch Sicherung und Versicherung (2. Auf
lage), München 1984.
2. Børge Dahl: Produktansvar (1973) s. 471 – 506.
3. Odd-Einar Christophersen: Forsikringsbehov og -muligheter ved leveranse og drift av dataanlegg. Nordisk Årbok i rättsinformatik 1985, s. 141 ff.
4. J. P. Elmgreen: Katastrofeplanlægning, (Kap. 11.2 i Jens Schou-Christensen (red.): Edb i Virksomheden, abonnementssystem, Børsens forlag, 1987).
5. David A. Feldheim: Computer back-up and disaster recovery agreements. Ju- rimetrics Journal, vol. 24, s. 210 ff. (1984).
6. Jørgen Hansen: Produktansvar s. 123 – 142 (1985).
7. Walther H øjer og Ib Nielsen: Håndbog om erhvervsforsikringer (1983).
8. Industrirådet: Industriens produktansvar og -forsikring (1981).
9. Preben Lyngsø: Dansk Forsikringsret, 4. udg., (1981).
10. Marianne Moesby: Når anlægget går ned, er det godt at have venner. Compu- terworld 16/1987, s. 32 f.
11. Jacob Nørager-Nielsen: Edb-kontrakter (1987) s. 313 – 317.
12. Jens Schou-Christensen: Forsikring (kap. 14.1. i Jens Schou-Christensen (red.): Edb i Virksomheden, Abonnementssystem, Børsens forlag, 1980).
13. Peter Seipel: ADB-försäkringar. Nordisk Årbok i rättsinformatik 1985, s. 150 ff.
14. Ivan Sørensen: Virksomhedsforsikring og forsikringsretten i grundtræk (1986).