Edb-systemets retsbeskyttelse
3. DEN OPHAVSRETLIGE BESKYTTELSE
3.4. Beskyttelsens indhold
140 KAPITEL 5
punkt i algoritm en bag program m et. Så selv om algortim en ikke nyder selvstændig beskyttelse, vil den have reflekterende ophavsretlig betydning i denne sam m enhæng ([14], s. 323).
D et vil ikke være en krænkelse af eneretten til eksem plarfrem stilling, at man på baggrund af objektkoden slutter sig frem til kildekoden eller algo
ritm en, og heller ikke hvis m an finder frem hertil ved en direkte dekom pi- lering, idet der som udgangspunkt ikke vil være identitet med den oprin
delige kildekode. E n selvstændig bearbejdelse vil derfor være nødvendig ([23], s. 64). Skulle det im idlertid ske, at der er direkte identitet med den oprindelige kildekode, vil der være tale om en krænkelse.
Problem stillingen har dog ikke den store praktiske relevans. U anset at anvendelsen af andres program m er ikke vil være i strid m ed ophavsretslo
ven, vil anvendelsen kunne kom m e i konflikt med de konkurrenceretlige regler i m arkedsføringsloven, jfr. herom 4.1.
Selve brugen af et edb-program rejser forskellige spørgsmål i relation til ophavsm andens eneret til eksem plarfrem stilling. I forbindelse m ed pro
gram m ets brug, vil der under opstarten ske en indlæsning af program m et.
D enne indlæsning er en indlæsning brugeren har kontrol m ed, og hvor der sker en fiksering af program m et i den interne hukom m else. Indlæsningen giver også mulighed for fremstilling af kopier ved udlæsning på en anden diskette, et bånd eller lignende. D en kopiering, der sker ved indlæsnin
gen, vil være en eksem plarfremstilling i ophavsretslovens forstand ([23], s.
63 og [26] s. 48-49). D a indlæsningen er et naturligt led i anvendelsen af program m et, må der dog kunne indfortolkes en tilladelse til denne kopie
ring implicit i det forhold, at ophavsm anden m arkedsfører program m et.
O phavsretsudvalget har på denne baggrund ikke foreslået, at der indfø
res særlige lovbestem m elser om eksemplarfrem stilling ved kørsel af p ro gram m er ([26] s. 50).
E r der tale om privat brug af program m et, vil retten til den eksem plar
fremstilling, der sker, følge af Ophl. § 11, stk. 1, jfr. 3.5.2.
Sker der en kopiering af det indlæste program over på en anden disket
te, et bånd eller en anden centralenhed, vil der im idlertid foreligge en krænkelse af ophavsm andens enerettigheder. D enne kopiering vil nemlig ikke længere være et nødvendigt led i anvendelsen.
Fra systemets interne hukom m else hentes de enkelte program dele ind i den logisk-aritm etiske enhed (processoren). Spørgsm ålet er nu, om denne sidste indlæsning også har karakter af program kopiering.
142 KAPITEL 5
Indlæsningens flygtige karakter – typisk i tidsrum af brøkdele af sekun
der – og den om stændighed, at brugeren ikke selv har herredøm m e over hvorledes og hvornår indlæsningen finder sted, taler im od, at der skulle være tale om en egentlig kopiering. H ertil kommer, at indlæsningen er en forudsætning for, at program m et overhovedet kan udnyttes. U den for de tilfælde, hvor der foreligger netværks-anvendelse kan man derfor sige, at en tilladelse ligger i og med m arkedsføringen af program m et. M eget taler derfor for ikke at lade denne udnyttelse falde inden for rettighedshaverens eneret til eksem plarfrem stilling. E t forbud mod en sådan udnyttelse – navnlig i netværkssam m enhænge – kan dog følge af andre regler. Se herom [26] s. 48-49 og [23], s. 63-64.
E t relevant spørgsmål er, i hvilket omfang køberen har adgang til at tage sikkerhedskopier af program m et eller i øvrigt tage andre fornødne kopier til privat brug.
U d fra en formel fortolkning af ophavsretsloven vil en sikkerhedskopie
ring være en krænkelse af ophavsm andens eneret til eksem plarfrem stil
ling. O fte vil køberen dog i købeaftalen være tillagt en ret hertil, og er det ikke direkte udtrykt, vil m an formentlig i praksis stræ kke sig langt for at indfortolke en sådan kopieringsadgang ([23] s. 84-85).
E r køberen en privatperson, der ikke skal anvende program m et e r
hvervsmæssigt, vil retten til at tage de nødvendige kopier, h erunder sik
kerhedskopier, følge af Ophl. § 11, stk. 1, jfr. herom 3.5.2. R etten kan dog være begrænset i den købeaftale, der ligger til grund for køberens erhver
velse af program m et.
R etten til eksemplarfrem stilling i Ophl. § 11, stk. 1 angår kun kopier til privat brug. Programmer, der er erhvervet som et led i en erhvervsvirk
som hed, er ikke om fattet af bestem m elsen, og det vil ofte være netop i disse tilfælde, at en ret til at tage sikkerhedskopier er vigtig.
R etten til at tage sikkerhedskopier har ikke givet anledning til proble
m er i praksis. R ettighedshavere vil sjældent søge at m odvirke netop denne form for kopiering.
D et er ikke hensigtsmæssigt, at loven forbyder en program bruger at tage sikkerhedskopier, når dette er et almindeligt og nødvendigt led i an vendelsen. Ophavsretsudvalget har derfor foreslået, at der i loven indføjes en direkte adgang til at tage sikkerhedskopier. E t tilsvarende forslag er frem sat i betænkningen i Sverige og Norge. I USA er retten til sikkerheds
kopiering allerede lovfæstet.
D et sker, at et program er bygget op, så det i anvendelsessituationen kalder et andet program . D enne situation frem kom m er blandt andet, når man for at give en række program m er samme interface lader dem bruge et andet program s interface. D er vil her i anvendelsessituationen ske en ko
piering af det ene program i forbindelse med anvendelsen af det andet program . Sker kopieringen alene ved, at program m et løbende kaldes, vil kopieringen have en så flygtig karakter, at der ikke kan siges at være tale om en eksem plarfrem stilling. Sker der im idlertid en kopiering, der lagres i systemets interne hukom m else, vil kopieringen have karakter af en eks
em plarfrem stilling, der krænker ophavsm andens rettigheder, m ed m indre kopieringsadgangen har aftalemæssig hjem m el ([22], s. 9).
O phavsm andens eneret til eksem plarfrem stilling beskytter ikke m od, at flere uafhængigt af hinanden frem stiller det sam me program . D er er såle
des ikke i ophavsretten som i paten tretten tale om et prioritetsvæ rn. Frem stiller flere det samm e værk, vil de hver for sig have en selvstændig o p havsret til det frem bragte. D enne situation vil dog give anledning til bevis- mæssige problemer.
3.4.2. A t gøre værket tilgængeligt for alm enheden dæ kker ophavsm an
dens eneret til:
• offentlig fremførelse,
• offentlig spredning og
• offentlig visning.
Frem førelse af et værk vil ske, for eksempel når en udøvende kunstner tolker et værk på scenen. D enne udnyttelsesform h ar hidtil ikke været aktuel for edb-program m er.
E neretten til offentlig spredning betyder, at ophavsm anden h ar kontrol m ed distributionen af værket i enhver henseende.
Visning vil sige, at man giver andre adgang til værket, for eksempel ved at m an udstiller et m aleri, spiller et m usikstykke ved en koncert eller læser et digt op i en større forsamling. For program m ers vedkom m ende vil vis
ning for eksem pel kunne ske ved, at program m et via et netværk transm it
teres til andre brugere.
144 KAPITEL 5
3.4.3. O phavsm andens enerettigheder betyder, at ophavsm anden som udgangspunkt har den fulde dispositionsret over værket. N år en forfatter har sat det sidste punktum i en bog, bestem m er han således selv, hvad der videre skal ske m ed den. Om den skal trykkes, kopieres, læses op offentligt eller andet. En kunstner, der har m alet et billede, kan på samme m åde selv bestem m e, om det skal udstilles, sælges, lejes ud eller om der m åske skal udføres reproduktioner af det. O phavsretten vedrører dog kun den kon
krete udform ning, ophavsm anden selv har stået for. H ar en kunstner m alet en sø, vil det således stå enhver anden helt frit at male den samm e sø.
N år en ophavsm and en gang har bestem t, at hans værk skal eksem plar
frem stilles eller gøres tilgængeligt for alm enheden, sker der im idlertid nog
le indskræ nkninger i hans ophavsretlige beføjelser. D ette begrundes i en betragtning om, at de, der derved kom m er i kontakt m ed kunstværket, ikke skal pålægges uhensigtsmæssige bånd, se herom nedenfor 3.5.
3.4.4. Ved siden af ophavsm andens økonom iske rettigheder, der dækker retten til at gøre værket tilgængeligt for alm enheden og frem stille eksem plarer af væ rket, har ophavsm anden også nogle ideelle rettigheder, han ikke på forhånd kan give afkald på.
D e ideelle rettigheder frem går af Ophl. § 3, stk. 1, der også kaldes droit moral bestem m elsen. Bestem m elsen har følgende ordlyd:
„O phavsm anden har krav på at blive navngivet i overensstem m else m ed, hvad god skik kræver, såvel på eksem plarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for alm enheden. Værket m å ikke ændres eller gøres tilgængeligt for alm enheden på en m åde eller i en sam m en
hæng, der er kræ nkende for ophavsm andens litterære eller kunstneri
ske anseelse eller egen art.“
R etten til at blive navngivet tilkom m er den oprindelige skaber af program m et. O phavsm anden kan ikke give afkald på sin ret hertil, m edm indre det sker for et helt begrænset tilfælde. D ette frem går af Ophl. § 3, stk. 2, der har følgende ordlyd:
„Sin ret efter denne paragraf kan ophavsm anden ikke frafalde m ed
m indre der gælder en efter art eller omfang afgrænset brug af vær
k e t.“
O phavsretten til et program vil ofte være overgået til andre, for eksem pel til arbejdsgiveren. R etten til at blive navngivet vedrører im idlertid den oprin
delige ophavsm and, og det uanset ophavsretten er overdraget til andre. I princippet vil skaberen derfor fortsat skulle navngives på program kopierne ([23], s. 94).
D et er efter loven alle ophavsm ændenes navne, der skal angives på vær
ket. Ved edb-program m er, hvor der ofte er adskellige forskellige personer involveret i skabelsesprocessen, kan dette være m eget besværligt. I disse tilfælde kan m an argum entere for, at en angivelse af ophavsm ændenes nav
ne ligger uden for, hvad der kan kræves af god skik, i hvert fald i de tilfælde, hvor ophavsretten er overgået til en anden, for eksem pel arbejdsgiveren ([26], s. 64).
E fter droit m oral bestem m elsen må værket ikke ændres eller gøres tilgængeligt på en m åde, der er kræ nkende for ophavsm anden. D et kan for eksem pel være derved, at et maleri gengives i et blad i en sam m en
hæng, der virker m oralsk stødende. D et er ikke klart, hvad bestem m el
sen om fatter i relation til edb-program m er, men man kan for eksempel forestille sig, at en m anglende opdatering af program m er eller databaser med inform ationsindhold ville kunne kom m e i strid med denne bestem melse.