Hvad er beskyttet?

D et ophavsretlige værn knytter sig til selve udform ningen af program m et;

ikke til indholdet. Udform ningen er den samling af instruktioner, der får systemet til at udføre de ønskede funktioner. Instruktionerne kan være udtrykt i såvel program sprog som maskinsprog. Ideen bag program m et, algoritm en, er derim od ikke værnet, og disse elem enter kan derfor i prin­

cippet anvendes frit af andre, m edm indre benyttelsen vil være i strid med de konkurrenceretlige regler i m arkedsføringsloven, se herom nedenfor under 4.1.

D et kan være vanskeligt at forstå, at en så vigtig del af et program som algoritm en ikke kan nyde ophavsretlig beskyttelse. R esultatet følger af en afvejning af de fordele, der ville være for den enkelte ved en beskyttelse, over for en række m odsvarende samfundsmæssige ulemper, herunder navnlig risikoen for, at den tekniske udvikling hæmmes. Princippet om , at det er den konkrete udformning og ikke de bagved liggende ideer, der er værnet, gælder internationalt.

Den algoritm e, der ligger til grund for et program , vil ofte kunne danne grundlag for flere forskellige kildekoder. H ver af disse vil i så fald være grundlag for en selvstændig ophavsretlig beskyttelse. Kildekoden kan på samme m åde undertiden være grundlag for forskellige objektkoder. D et gælder også her, at hver enkelt af disse objektkoder kan være selvstændigt ophavsretligt beskyttede, men det er et krav, at der ligger en selvstændig indsats i udarbejdelsen af de forskellige objektkoder. En rent mekanisk

oversættelse af en kildekode til flere forskellige objektkoder vil således ikke kunne danne grundlag for selvstændig beskyttelse.

3.3.1. D et er kun de elementer i program m et, der tilbageføres til ophavs­

m andens selvstændigt skabende indsats, der er ophavsretligt beskyttet.

D et vil sige, at jo m indre spillerum met har været ved udarbejdelsen af program m et, des færre elem enter vil være beskyttet og om vendt. H ar en algoritm e levnet et bredt spillerum , vil det ophavsretlige værn kunne ud­

strækkes til at gælde alle dele af program m et.

3.3.2. U dform ningen er beskyttet i alle fremtrædelsesformer. D et æ ndrer således ikke ved et program s eller en udformnings beskyttelse, om ud­

form ningen frem træ der i skem atisk form , maskinsprog eller program ­ sprog. D et har heller ikke betydning hvilket m edie, program m et er lagret på, herunder om det ligger på diskette, bånd eller chips.

3.3.3. Beskyttelsen om fatter retten til at gengive program m et i oprindelig eller ændret form. Æ ndret form kan være en oversættelse, en bearbejdelse eller en gengivelse af værket ved hjælp af en anden teknik, som det f.eks.

sker hvor en bog læses ind på et kasettebånd eller filmatiseres. E r æ ndrin­

gen ikke foretaget alene i ens private eksemplar, men i forbindelse med en eksem plarfrem stilling, eller med at værket gøres tilgængeligt for alm enhe­

den, må ophavsm andens sam tykke indhentes. Men selve bearbejdelsen eller oversættelsen af et værk vil kunne danne grundlag for selvstændig beskyttelse.

3.3.4. Hvis et eksisterende program bearbejdes så gennem gribende, at der foreligger et nyt værk, vil den, der har bearbejdet program m et, få en selv­

stændig ophavsret til de tilførte ændringer.

D enne m ulighed for at erhverve ophavsret til en bearbejdelse af et op ­ havsretligt beskyttet værk frem går af Ophl. § 4, stk. 2, der har følgende ordlyd:

„O phavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frem bragt gen­

nem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det benyttede væ rk.“

138 KAPITEL 5

3.3.5. B earbejdes eller oversættes et program , kan bearbejdelsen eller oversættelsen være genstand for selvstændig ophavsret, jfr ophavsretslo­

vens § 4, stk. 1, der har følgende ordlyd:

„D en, som oversætter, om arbejder eller b earbejder et værk eller overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men han kan ikke råde over det på en m åde, som strider mod ophavsretten til originalvæ rket.“

D et er kun de nye elem enter i program m et, der erhverves ophavsret til, ikke originalværket, og det forudsættes, at disse nye elem enter isoleret opfylder kravene om værkshøjde. Kan de nye dele ikke anvendes uden originalværket, hvilket som regel vil være tilfældet, vil ophavsm anden ikke kunne fremstille eksem plarer af program m et eller gøre det tilgængeligt for alm enheden uden den oprindelige ophavsm ands sam tykke. Samme prin­

cip gælder for andre ophavsretligt beskyttede værker, for eksem pel for en bog, der oversættes. H er vil oversætteren have ophavsret til oversættel­

sen, men ikke til bogen, og oversætteren vil derfor ikke kunne råde over den oversatte bog uden forfatterens sam tykke.

Om de nye dele i program m et er udtryk for en selvstændig skabende indsats, og derm ed har den fornødne værkshøjde, vil blive afgjort efter samme principper, som ved originalværket, jfr. foran 3.3.1. Skal en b ear­

bejdelse være selvstændigt ophavsretligt beskyttet, vil det ikke være nok, at man alene re tte r enkelte rutiner i program m et. E n oversættelse hvor logikken er uæ ndret – hvor der derfor er tale om en rent m ekanisk over­

førsel fra et sprog til et andet – vil ikke opfylde kravene til selvstændig skaberindsats. D ette er i modsætning til oversættelser af litteratur, hvor oversætteren ved ordvalg og form uleringer som hovedregel bibringer det oversatte værk et individuelt præg. Hvis oversættelsen af et program fra et sprog til et andet ikke er en rent m ekanisk proces men kræver en tilpas­

ning af kildekoden, vil oversættelsen dog godt kunne tænkes at danne grundlag for en ophavsretlig beskyttelse. D et afgørende er, om den p e r­

son, der oversætter, må foretage en selvstændig bearbejdelse.

3.3.6. En særlig problem atik er, om program m ets skærmbillede også er undergivet en selvstændig ophavsretlig beskyttelse. For mange program ­ m ers vedkom m ende vil beskyttelsen af kildekoden ikke være tilstræ kke­

lig, idet program m ets konkurrencem æssige styrke er den audiovisuelle frem træden. E n given audiovisuel frem træ den vil typisk kunne frem kom ­ me ved brug af en række forskellige kildekoder. A ndre vil derfor kunne eftergøre skærm billedet uden at krænke ophavsretten til program m et.

D et må antages, at et program s specielle audiovisuelle frem træden vil kunne betragtes som en del af program m et. E r selve program m et ophavs­

retligt beskyttet, vil en eftergørelse af skærm billedet eller lydsam m ensæt­

ningen være en krænkelse af ophavsretten til program m et. O phavsretten vedrører hele program m ets struktur og er ikke begrænset til de litterære dele.

Beskyttelsen af skærm billedet eller lydsam mensætningen som et selv­

stændigt ophavsretligt værk er m ere tvivlsom. Beskyttelsen vil have rele­

vans i de tilfælde, hvor program m et ikke i sig selv opfylder kravene til værkshøjde. Man kan frem sætte den indvending, at skærm billedet og lyd­

sam m ensætningen ikke er et udtrykt værk m en alene nogle flygtige elektri­

ske signaler. D et må im idlertid antages, at et program s audiovisuelle frem ­ træ den m å kunne danne grundlag for en selvstændig ophavsretlig beskyt­

telse, og at eftergørelse af et program s frem træ den, uden at kildekoden er eftergjort, kan være en ophavsretlig krænkelse. Princippet er fastslået ved flere afgørelser i U SA , hvor spørgsm ålet for tiden debatteres livligt, men det har ikke været prøvet af de danske dom stole ([22], s. 5, [21], s. 1.20 – 1.21 og [9], s. 593 – 594). En eftergørelse af program m ets audiovisuelle frem træ den vil også kunne være i strid m ed de konkurrenceretlige regler i m arkedsføringsloven.

3.3.7. K ladder eller udkast til kildekoden og objektkoden, vil også kunne være selvstændigt ophavsretligt beskyttede, forudsat at de opfylder krave­

ne om værkshøjde.

E r udkastet til kildekoden, program beskrivelsen, udarbejdet så detalje­

ret, at der ikke er levnet rum for program m ørens selvstændigt skabende indsats, vil udarbejdelsen af et program på grundlag af beskrivelsen kunne repræ sentere en krænkelse af ophavsretten til program beskrivelsen.

3.3.8. Dokumentation og brugermanualer vil være beskyttet ophavsretligt som selvstændige litterære værker på linie m ed andre tekniske håndbøger og beskrivelser.

140 KAPITEL 5