Erstatningsansvaret for edb-fejl
2. EDB-KASKOFORSIKRINGER
104 KAPITEL 3
P C ’ere, og som m inder om forsikringer vedrørende m obiltelefoner og kostbart fotoudstyr. Sådanne forsikringer er ikke om talt i det følgende.
D e forsikringer, der om tales, bygger på standardbetingelser. D e anven
des som sådanne af de fleste forsikringsselskaber herhjem m e. B etingelser
ne udspringer af international forsikringspraksis og svarer derfor i hoved
sagen til tilsvarende policevilkår, der gælder for forsikringer af denne k a
rak ter i udlandet.
Til gengæld for disse begrænsninger behandler kapitlet ikke kun de egentlige forsikringsformer. N edenfor u nder 6. gennemgås nogle af bruge
rens m uligheder for at sikre sig m od tab som følge af edb-nedbrud gennem særlige aftaler, såkaldte back-up aftaler.
2.2. Meromkostningsforsikringen
M erom kostningsforsikringen udgør en overbygning til edb- og svag- strøm sforsikringen svarende til den, m askindriftstabsforsikringen udgør for m askinkaskoforsikringen.
Forsikringen dækker „sådanne nødvendige, rimelige og dokum enterede m erom kostninger, som forsikringstageren m åtte pådrage sig i dækningspe- rioden udover norm ale om kostninger for at undgå – eller forkorte – afbry
delse eller forstyrrelse i d riften“ . Forsikringsbetingelserne forudsætter, at skaden er om fattet af dækningen ifølge edb- og svagstrøm sforsikringen.
Forsikringen dækker følgende udgifter:
1. flytteudgifter til og fra midlertidige lokaler
2. udgifter i forbindelse med benyttelse af andet anlæg eller andre faciliteter
3. forøgede afgifter og lejeudgifter 4. lønninger til ekstra personale 5. overtidsbetaling
D erim od ydes ingen dækning for afledte tab. H erm ed sigtes navnlig til det, der ovenfor under 1.3.3. betegnes som tab knyttet til virksom hedens økonom iske interesser.
2.3. Databærerforsikringen
D atabæ rerforsikringen dæ kker skader, der lides som følge af, at indlæste data og program m er m å reproduceres. Som nævnt kan en væsentlig del af den heri liggende dækning imødegås gennem sikkerhedskopieringer m.v.
D ette kan derfor give grundlag for nøje overvejelser om behovet for en sådan forsikring.
Ligesom for m erom kostningsforsikringen forudsæ ttes, at system et iøv- rigt er dæ kket af en edb- og svagstrømsforsikring.
2.4. Undtagelser
En forsikringaftale er opbygget i hovedregler og undtagelser. N år den teg
nes, har forsikringstageren ofte snarere hovedreglerne end undtagelserne i tankerne. D et hæ nder derfor, at vigtige dæ kningsom råder er afskåret gennem undtagelsesvilkår, forsikringstageren ikke var opm ærksom på.
106 KAPITEL 3
D enne risiko har form entlig stor aktualitet for edb-forsikringernes om råde.
Fælles for de ovenfor gennem gåede forsikringer gælder følgende u ndta
gelser:
• skade som følge af forstyrrelser i anlæggets funktioner, m edm indre så
danne forstyrrelser er en direkte følge af en erstatningsberettiget skade
• skade, der skyldes mangelfuld pasning eller ikke behørig vedligeholdel
se, for så vidt dette kan lægges forsikringstageren eller dennes ansvarli
ge m edarbejdere til last,
• skade, der skyldes, at m askinerne overbelastes eller ikke anvendes ef
ter deres bestem m else eller konstruktion,
• skade, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens teg
ning og var eller burde være forsikringstageren eller dennes ansvarlige m edarbejdere bekendt,
• skade, for hvilken en leverandør eller transportør er ansvarlig iflg. kon
trakt eller lov,
• skade, der er en følge af vand-, syre- og andre aggressive dam pe, så
frem t virksom hedens art norm alt betinger tilstedeværelsen af sådanne dam pe,
• skade ved tyveri, der ikke kan betegnes som indbrudstyveri,
• skade, der er en følge af forkert program m ering, tastning, isætning, tekstning eller som følge af slid på, sletning af eller anden beskadigelse af skrevne data, m edm indre dette er en følge af en erstatningsberettiget skade,
• skade, der indtræ der som en direkte eller indirekte følge af jordskælv, andre naturforstyrrelser, krig, krigslignende operationer, neutralitets- krænkelser, foranstaltninger til værn imod sådanne, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder,
• skade, der direkte eller indirekte står i forbindelse med atom kernere- aktioner, f.eks. kernespaltning (fission), kernesam m ensm eltning (fu
sion) og radioaktivt henfald, hvad enten sådant tab indtræ der i krigstid eller i fredstid. (U anset denne undtagelse dækkes skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse m ed kern ereak tioner, anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt form ål, og anvendelsen heraf har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse m ed reaktor- eller acceleratordrift),
• tab af fortjeneste eller tab af good-will
• kontraktbøder for udeblevne, eller forsinkede, leverancer
• elektroniske databæ rende medier, m edm indre de – m ed værdi i uskre
vet stand – er om fattet af edb- og svagstrøm sforsikringen
• enhver værdi iøvrigt, der knytter sig til skrevne/indkodede data, (dette gælder dog ikke forsåvidt der er tegnet databærerforsikring)
• om kostninger eller udgifter pådraget i forbindelse m ed genfremstilling af data fra andre records end elektroniske databæ rende medier.
Følgende skadesårsager er endvidere forsikringen uvedkom m ende:
• N orm al slitage, gradvis forringelse, rust, tæring, oxydering, skram m er i m alede eller poplerede flader, brud på glas og vedligeholdelsesudgifter af enhver art.
E n særlig væsentlig af de citerede undtagelser er – som allerede nævnt – den, der angår skader, „der er en følge af forkert program m ering, tast
ning, isætning, tekstning eller som følge af slid på, sletning af eller anden beskadigelse af skrevne d ata“ . De pågældende udgifter erstattes kun, hvis de følger af en „erstatningsberettiget skade“ . D et vil der f.eks. være tale om , hvis en database forsvinder, fordi m ediet bræ nder eller udsættes for vandindtrængen.
D e talrige tilfælde, hvor et edb-nedbrud har årsag i data- eller kodnings- m ateriale, falder derfor udenfor skadesforsikringernes dækningsom råde.
D ette indebærer, at alle tre typer af edb-skadesforsikringer ikke hjem ler dækning for det, der utvivlsomt er den m est typiske edb-skade; de pro- gram -betingede edb-nedbrud m.v.
Ø nsker m an en sådan forsikringsdækning er det derfor nødvendigt at indgå særlig aftale m ed selskabet. D et er nok tvivlsomt, om selskaberne vil påtage sig sådanne forsikringsopgaver. Ikke m indst vil årsagsforholde
ne ofte være vanskelige at afklare, når skaden er sket. E n særlig „skræd
dersyet“ løsning vil derfor uden tvivl indebæ re en høj præm iebetaling h er
for.
2.5. Almindelige betingelser
Som allerede anført er edb-forsikringerne underlagt nogle alm indelige be
tingelser for deres anvendelse.
108 KAPITEL 3
D er stilles herunder krav om , at forsikringstageren opretholder en for
nøden vedligeholdelseskontrakt, overholder offentlige krav, afhjæ lper fejl og efterkom m er leverandøranvisninger m.v. D erudover er forsikringsta
geren forpligtet til at give skriftlig underretning til selskabet, hvis system et flyttes, eller hvis der foretages forandringer i „det forsikrede anlægs kon
struktion eller anvendelsesm åde, herunder udvidelser og ombygninger af anlægget“ .
D erim od stiller policerne ingen krav til proceduren om kring sikker
hedskopiering m.v.
E t sådant krav følger navnlig ikke af pligten til at holde system et i „god og driftssikker stand“ : sikkerhedskopieringen påvirker jo ikke den funk
tionelle drift. H eller ikke culpareglen – se herom ovenfor kapitel 2, afsnit 4 – giver grundlag for en sådan pligt. G ode grunde taler for ikke at u n d ta
ge dækningen i sådanne tilfælde. M ed standardpolicernes tradition for om fattende undtagelsesbestem m elser må der kræves noget særligt for at indfortolke så generelt et forbehold. D ertil kommer, at databæ rerforsik
ringen (se ovenfor 2.3.) netop angår de udgifter der kunne være afværget gennem back-up procedurer.
2.6. Hvem kan tegne forsikringerne?
Edb-forsikringer kan som udgangspunkt tegnes af alle virksomheder. D et er ikke alm indeligt at selskaberne foretager nogen analyse af, hvilke risici af m ere konkret karakter, der kan antages at bestå for, at skader af den om handlede type indtræ der i virksom heden. Præm ieberegningerne bygger på gennemsnit.
Præmien beregnes almindeligvis som en prom illedel af det beløb hvor
m ed m an ønsker virksom heden dækket (forsikringssum m en). Prom illede- len er variabel alt efter hvilken af de tre forsikringsformer, der er tale om og efter størrelsen af forsikringstagerens selvrisiko.
D et kan være vanskeligt at fastsætte den korrekte dækningssum. Viser det sig, at „den faktiske nyværdi“ af det forsikrede er højere end forsik
ringssum m en, foreligger såkaldt underforsikring. R egler herom gives i forsikringsaftaleloven, se dennes § 40. Skaden erstattes i så fald kun med et forholdsmæssigt beløb. M ed et edb-m arked, hvor priserne typisk går nedad, vil denne situation dog kun sjældent være aktuel. D et kan den derim od være for ansvarsforsikringernes vedkom m ende, jfr. herom ne
denfor under 3 – 5. For at imødegå sådanne vanskeligheder kan det være
tilrådeligt at søge bistand hos virksom hedens eksterne revision, når forsik
ringen tegnes.