Arbejdsgiverens og den ansattes rettigheder til edb-programmel
6. DEN ANSATTES UDNYTTELSE AF OPHAVSRET OG KNOW HOW
6.1. Under ansættelsesforholdet
Så længe ansættelsesforholdet består, er den ansatte, der har skabt et edb- program som led i sin ansættelse, begrænset i sine m uligheder for at udnyt
te sin del af ophavsretten til edb-program m et. Først og frem mest har det betydning, at den ansatte har en loyalitetspligt overfor arbejdsgiveren, således at han er forpligtet til at afstå fra aktiviteter, der påfører arbejdsgi
verens virksom hed konkurrence. D ette princip er direkte form uleret i funktionærlovens § 15, men det er almindeligt antaget, at denne bestem melse er udtryk for et generelt princip, som også er gældende udenfor funktionærlovens om råde. Påbegynder den ansatte en konkurrerende virksom hed, mens ansættelsesforholdet består, vil dette som udgangs
punkt blive betragtet som en grov misligholdelse, som giver arbejdsgive
ren ret til at ophæve ansættelsesforholdet.
Loyalitetspligten indebæ rer altså, at den ansatte alene kan udnytte sin del af ophavsretten mens ansættelsesforholdet består, hvis denne udnyttel
se ikke indebæ rer nogen konkurrence med arbejdsgiverens virksomhed.
Og selv i denne situation vil den ansattes udnyttelse af ophavsretten kunne være udelukket, bl.a. som følge af reglerne om erhvervshem m eligheder – eller som følge af en udtrykkelig aftale mellem den ansatte og arbejdsgive
ren. Disse spørgsmål behandles nærm ere nedenfor.
6.2. Efter ansættelsen
Også efter ansæ ttelsesforholdets ophør vil den ansatte være pålagt en vis loyalitetspligt over for den tidligere arbejdsgiver. D ette følger af en ulov
fæstet loyalitetspligt, opstillet indenfor den almindelige konkurrenceret.
(Jfr. [20], s. 170-171). M en loyalitetspligten for den ansatte kan nu i vidt om fang støttes på generalklausulen i M FL § 1, der forbyder handlinger, der strider m od god markedsføringsskik. Forsøger den tidligere ansatte eksempelvis at tage kunderne fra den tidligere arbejdsgiver gennem en direkte henvendelse til disse, vil frem gangsm åden eventuelt kunne ram mes af forbudet i M FL § 1. Og er der tale om efterligning af den tidligere arbejdsgivers produkter, vil også d ette kunne rammes af generalklausu
len. D et skal i denne forbindelse understreges, at det tidligere ansættelses
forhold vil blive betragtet som en skæ rpende om stændighed, således at dom stolene vil være m ere tilbøjelige til at statuere overtrædelse af M FL § 1, end hvis der ikke havde bestået et tidligere arbejdsgiver/arbejdstager- forhold m ellem parterne.
Ø nsker den tidligere ansatte at udnytte sin program merings-know-how til at starte egen virksom hed eller til at opnå ansættelse i et andet edb- firma, m å han være opm ærksom på bestem m elsen i M FL § 9, der regule
rer de ansattes forhold til virksom hedens erhvervshem m eligheder. A f sær
lig interesse er det, at den ansatte ikke ubeføjet må viderebringe eller benytte arbejdsgiverens erhvervshem m eligheder i en periode på 3 år efter tjenesteforholdets ophør. U nder bestem m elsen falder ikke blot den pro- gramm erings-know-how, som den ansatte har opnået i sit ansæ ttelsesfor
hold, m en også f.eks. viden om kundeem ner, m arkedsanalyser og lignen
de.
O pstår der strid mellem den tidligere ansatte og den tidligere arbejdsgi
ver om udnyttelsesretten til et program produkt, kan det således tæ nkes, at arbejdsgiveren gør gældende, at der foreligger en ulovlig efterligning eller en ulovlig udnyttelse af erhvervshem m eligheder (know-how), m ens den tidligere ansatte ofte vil påstå, at der forligger et selvstændigt værk, der bygger på den pågældendes egen know-how. I relation til det sidste m å det bem æ rkes, at det langtfra er sjældent, at det netop er den ansatte, der oprindelig har tilføjet virksom heden know-how, og derfor må være b eret
tiget til at udnytte denne efter ansættelsesforholdets ophør uden at være bundet af bestem m elsen i M FL § 9. Afgørelsen i sådanne sager m å i sa
gens n atur blive m eget konkret. Typisk vil der være tale om meget vanske
176 KAPITEL 6
lige afgørelser, ikke mindst fordi de bevismæssige problem er kan være betydelige. Temaet for afgørelserne er im idlertid herm ed anslået.
6.3. Konkurrenceklausuler
Til slut skal det tilføjes, at m ange virksom heder i edb-branchen søger at supplere den ovennævnte beskyttelse med udtrykkelige konkurrenceklau
suler. D et er im idlertid et spørgsmål, om arbejdsgiveren herigennem kan opnå en videregående beskyttelse end den, der følger af lovgivningen og den almindelige kontrakts- og konkurrenceret. D en ansattes interesse i at bevare sine erhvervsm uligheder understøttes i denne relation af A F T L § 36 og § 38, der kan anvendes imod for voldsomme indskræ nkninger i e r
hvervsfriheden. Se herom ovenfor i kapitel 1, 1.3. Ved afgørelsen af, om en given konkurrenceklausul skal tilsidesættes, vil dom stolene lægge vægt på en rimelig hensyntagen til begge parters interesser med udgangspunkt i de kontrakts- og konkurrenceretlige principper, som er berørt ovenfor.
LITTERATURLISTE
1. Jon Bing: Opphavsrett og edb, Complex 2/1985.
2. Jørgen Blomqvist: Programmørers ophavsret, Datatid nr. 6, 1985.
3. Peter Blume: Retsinformationssamfundet (1986), s. 70-72.
4. Peter Blume: Arbejdtageres ophavsret til edb-programmer, Retsvidenskabe- ligt Institut B’s årsberetning 1986, s. 33-40.
5. Jørgen Bull: Arbeidsgivers og arbeidstakers rettigheder i dataprogrammer, Nordisk årsbok i rättsinformatik (1984), s. 85-91.
6. Ingeniørforbundet: Edb og ophavsret, Lønmodtagernes ophavsret til edb-pro- grammer (1986).
7. Elektronisk databehandling, immaterialretlige aspekter, NIR 1969.54-67.
8. Berndt Godenhielm: Arbetstageres upphovsrätt, NIR 1978.322-350.
9. Berndt Godenhielm: Anställds rätt, eller arbetsgivarens, NIR 1986.161-178.
10. Industrirådet: Vejledning og modelklausuler (1983).
11. Gunnar Karnell: Arbetstagares upphovsrätt, NIR 1969.54-67.
12. Gunnar Karnell: Upphovsrätt till datorprogram, NIR 1984.133-150.
13. Gunnar Karnell: Arbetstagares upphovsrätt, – en internationell utblick och några reflexioner, i „Ulf 50“ ; Uppsatser tillägnade Ulf Bernitz, (Stockholm 1986) s. 39-50.
14. Frank A. Koch: Urheberrechte an Computerprogrammen in Arbeitsverhält
nis, Computer und Recht, 1985. nr. 2, s. 86 ff. og nr. 3. 146 ff.
15. Frank A. Koch: Computer-Vertragsrecht, 2. Anflage, (Freiburg 1985), s. 229- 233.
16. Mogens Koktvedgaard: Immaterialretspositioner (1965), s. 278 ff.
17. Mogens Koktvedgaard: Retsbeskyttelse af EDB-programmer, U 1983 B. 317- 326.
18. Jytte Lindgaard: Arbejdstageres ophavsrettigheder, NIR 1978.352-357.
19. Torben Lund: Ophavsretsloven og fotografiloven, 1961, s. 190 ff.
20. Palle Bo Madsen: Loyalitetskrav i kontrakts- og konkurrenceretten, U 1982 B .165-171.
21. Erik Mohr Mersing: Nogle ophavsretlige bemærkninger i anledning af høje
steretsdommen U 1978.901, U 1979 B .161-167.
22. Hans-Werner Moritz og Barbara Tybusseck: Computersoftware, Rechtsschutz und Vertragsgestaltung (1986), s. 107-111.
23. Ruth Nielsen og Hanne Østerby: Kompendium i edb-ret, Del 2, Handelshøj
skolen i Århus, 1986, s. 13 ff.
24. Jacob Nørager-Nielsen: Edb-kontrakter (1987), s. 368-369.
25. Ulf Peyron: Det upphovsrättsliga anstållningsforhållandet, (Stockholm, 1985).
26. Jon Skjørshammer: Opphavsrett, databaser og datamaskinprogrammer. Kon- traktsrettslige aspekter, Complex 4/1986, s. 51-74.
27. Tarjei Stensaasen: Rettslig vern av edb-programmer og databaser (Oslo 1987), s. 107-111.
28. Asger Thylstrup: Højesteretsdommen U 1978.901 – journalisters ophavsret, U 1979 B .306-307.
29. W. Weincke: Ophavsret (1976), s. 105.
30. Lotte Aasberg: m.fl., Retten til edb-programmer udarbejdet i ansættelsesfor
hold. U 1987 B. 129-133.
Betænkninger:
31. B etænkning nr. 1064/1986, O phavsret og edb, s. 63-67.
32. N O U 1985:6 A rbeidstakers opphavsrett, herunder om opphavsrett for tjenestem enn i N orsk Rikskringkastning.
33. SO U 1985:51 U pphovsrätt och datorteknik, s. 109-111.
178 KAPITEL 6
Forfatteren retter en særlig tak til konsulent i K O D A , lic.jur. Jørgen Blomqvist for værdifulde diskussioner under udarbejdelsen af m anuskrip
tet.