Edb-rettigheder Hanne Bender

(1)

Edb-rettigheder

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

1998

(2)

E d b -r e ttig h e d e r 1 . u d g a v e

A lle r e ttig h e d e r fo rb e h o ld e s.

M e k a n isk , fo to g ra fisk e lle r a n d e n g e n g iv e ls e e lle r m a n g fo ld ig g ø re ls e a f d e n n e b o g e lle r d e le h e r a f er

u d e n fo rla g e ts sk riftlig e sa m ty k k e ik k e tilla d t ifø lg e g æ ld e n d e d a n s k lo v o m o p h a v sre t.

O m sla g sillu stra tio n : M o rte n H ø jm a rk T ry k : G e n to fte T ry k

In d b in d in g : D a m m ’s B o g b in d e ri, R a n d e rs P rin te d in D e n m a rk 1998

IS B N 8 7 -5 7 4 -0 6 9 2 -8

Ju rist- o g Ø k o n o m fo rb u n d e ts F o rla g G o th e rsg a d e 133

P o stb o k s 2 1 2 6 1015 K ø b e n h a v n K

T e le fo n : 33 95 97 00 T e le fa x : 33 95 9 9 97 e -m ail: fl@ d jo e f.d k

H o m e p a g e : h ttp ://w w w .d jo e f.d k /flh o m e .h tm

(3)

Da jeg for snart mange år siden startede på arbejdet med at analysere edb som en formuerettighed, var det som ansat lektor ved Institut for Privatret, Aarhus Uni

versitet. Jeg underviste her i edb-ret og samtidig i kreditor- og omsætningsbe- skyttelse. Det forekom derfor naturligt at kombinere disse to fag. Edb-retten var på det tidspunkt meget sporadisk belyst, og primært på erstatningsrettens områ

de, kontraktsrettens område og på ophavsretsområdet, men navnlig vedrørende værkshøjdespørgsmålet. Samtidig syntes det, som om formueretten igennem mange år havde ligget forholdsvis stille og stadig tog afsæt i en analyse af pro

blemerne omkring overdragelse og fuldbyrdelse i fysiske aktiver. Det var derfor naturligt at forsøge at kombinere disse ting og på den måde opfylde den forplig

telse, jeg følte at have over for begge fag.

Det viste sig dog forholdsvis hurtigt, at arbejdet ikke var så ligetil, som jeg i første omgang havde troet. Det var ikke blot et spørgsmål om at opdyrke kulti

veret land, men det viste sig gang på gang, at jeg måtte starte med først at rense jorden for ukrudt og sten for at kunne komme ned til mulden og herefter begynde

at dyrke jorden.

Selv om arbejdet har været stort, har det været spændende og uddannende. Det at skulle holde styr på flere juridiske discipliner samtidig og tænke såvel formue

rettens som ophavsrettens regler igennem i et nyt lys har for mig personligt været meget givende.

Undervejs har jeg fået en uvurderlig støtte og bistand fra såvel min kollegiale som min private omgangskreds. Jeg skylder alle disse mennesker en meget stor tak. Specielt skal fremhæves min edb-retskollega lektor Ole Bruun Nielsen, Aarhus Universitet, som også har været afdelingsleder for Privatret i en årrække.

Han har ikke blot givet mig faglig støtte, men også hjulpet mig til gode arbejds

vilkår. At han samtidig har været en loyal og meget god ven i svære situationer, gør, at hans støtte for mig har været helt uvurderlig. Jeg vil også rette en tak til professor, lic.jur. Palle Bo Madsen for gode kommentarer til manuskriptet.

Der er også flere kolleger på andre universiteter, som jeg skylder en stor tak.

Særligt vil jeg fremhæve professor, dr.jur. Jon Bing, Institutt for Retsinformatik i Oslo, der har været en meget engageret og inspirerende sparringpartner, som

(4)

Forord

jeg skylder megen af æren for, at denne bog er blevet til. På samme institut vil jeg også takke professor, dr. jur. Olav Torvund for gode kommentarer og støtte.

Professor, dr.jur. Emst Nordtveit, Institutt for Privatret ved Bergen Universi

tet, skal også have en ganske særlig tak for et formidabelt engagement, mange gode råd og kvalificeret vejledning.

Sekretærerne ved Afdelingen for Privatret har holdt styr på såvel mig som mine manuskripter undervejs. De skal også have tak for deres indsats.

Jeg har gennem årene fået støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Det har gjort det muligt for mig at foretage udlandsrejser med henblik på materia

leindsamling og deltagelse i flere konferencer og ligeledes at foretage de mange rejser til Oslo og Bergen, hvor jeg har haft drøftelser med Jon Bing og Ernst Nordtveit. Ligeledes skal Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsfond have en tak for økonomisk støtte, der gjorde det muligt at blive frikøbt fra undervis

ningen i en periode, så jeg havde ro til at fordybe mig i skrivningen.

Sidst - men bestemt ikke mindst - en stor tak til min familie, der har udvist tolerance og forståelse for mit projekt, der til tider har været en stor belastning for familien.

Materiale fremkommet efter 1. september er ikke medtaget.

Skanderborg, september 1997.

(5)

DEL I. Indføring i e m n e t ... 1

KAPITEL 1. Indledning 1.1. Introduktion til e m n e t... 3

1.2. Baggrunden for emnevalget ... 4

1.3. Afgrænsning af e m n e t ... 7

1.4. Fremstillingens retlige placering... 9

1.5. Målet med fremstillingen ... 11

1.6. Plan og systematik for frem stillingen... 12

KAPITEL 2. Kilde- og metodespørgsmål 2.1. Indledning... 15

2.2. Spørgsmålet om edb-rettens særlige metodekrav ... 17

2.2.1. Edb-rettens sæ regenheder... 17

2.2.2. Teorien om den analytiske m e to d e ... 19

2.2.3. Konklusion vedrørende det edb-retlige metode spørgsmål ... 20

2.3. Byretsafgørelser som retskilde ... 22

2.4. Inddagelse af udenlandsk r e t ... 23

2.4.1. Behovet for at inddrage udenlandsk ret ... 23

2.4.2. Valg af la n d e ... 23

2.5. Nøgler til indsamling af det anvendte m a te ria le ... 25

2.5.1. Indsamling af edb-retlig retspraksis ... 25

2.5.2. Nøgler til udenlandsk kildesøgning... 25

2.6. Sam m enfatning... 26

KAPITEL 3. Edb-systemet og edb-rettighederne 3.1. Indledning... 29

3.2. Begrebet edb og ed b-system ... 30

3.3. Edb-systemets historie ... 32

3.4. Edb-systemets komponenter og funktion ... 35

3.4.1. Kom ponenterne... 35

(6)

Indholdsfortegnelse

3.4.2. Forholdet mellem data og information ... ..36

3.4.3. Begrundelsen for valget af terminologien »data« og ikke »information« ... ..39

3.4.4. D atabehandlingen... ..40

3.5. Eksempler på edb-anvendelse... ..43

3.5.1. Baggrund for ed b-anvendelse...43

3.5.2. Gruppering af anvendelsesområderne ... ..44

3.6. Introduktion af edb-rettighedem e...47

3.6.1. Behovet for en kvalifikation af edb-rettighederne... ..47

3.6.2. De maskinelle dele ... ..48

3.6.3. E db-program m ellet...48

3.6.4. Ubeskyttede d a t a ... ..49

3.7. Sam m enfatning... ..50

D EL II. P rogram udviklerens rolle ... 53

K A P IT E L 4. E db-program m ets ophavsretlige elem enter 4.1. Indledning... 55

4.2. Den ophavsretlige væ rksrubricering... 57

4.2.1. Generelt om den ophavsretlige sondring mellem værkskategorieme ... 57

4.2.2. De litterære v æ rk e r... 58

4.2.3. De kunstneriske v æ rk er... 58

4.2.4. M ultim edieværker... 59

4.2.5. Dobbeltbeskyttelse ... 60

4.2.6. K ategoriskift... 61

4.3. Edb-programmets ophavsretlige status ... 61

4.3.1. Introduktion af edb-programmet som et multimedie værk ... 61

4.3.2. Eksemplifikation af edb-programmets værkskategorier . 63 4.4. Den juridiske betydning af værksrubriceringen - en oversigt . . . 65

4.4.1. Behovet for en væ rksrubricering... 65

4.4.2. Værksrubriceringens betydning for værkshøjde- bedømmelsen ... 66

4.4.3. Værksrubriceringens betydning for retten til priv atk o p ierin g ... 67

4.4.4. Værksrubriceringens betydning for retten til u d lå n ... 68

4.4.5. Værksrubriceringens betydning for retten til sikkerhedskopiering og æ n d rin g ... 69

(7)

4.4.6. Værksrubriceringens betydning for retten

til dekom pilering... ..70 4.4.7. Værksrubriceringens betydning for ophavsrettens

gang i ansættelsesforhold ...71 4.4.8. Værksrubriceringens betydning for Droit Moral

bedømmelsen ..72

4.4.9. Værksrubriceringens betydning ved overdragelse

og fu ld b y rd else...72 4.5. Rubricering af edb-programmets e le m e n te r ..73 4.5.1. Den ophavsretlige sondring... ..73 4.5.2. Programmets bestanddele og fu n k tio n er... ..74 4.5.3. Sondring mellem edb-programmet og f ile r n e ... ..75 4.6. Skærmbilledet som del af edb-programmet eller selvstændigt

værk ... 76 4.6.1. Lidt om skærmbilleder, brugergrænseflade

og »look and f e e l« ... .. 76 4.6.2. Oversigt over de ophavsretlige problemer ... .. 77 4.6.3. Retsbeskyttelse af skærmbilleder der genereres

af program koden... .. 78 4.6.4. »Methods of Operation« undtagelsen... 81 4.6.5. Amerikansk praksis om Methods of O p e ratio n ... 81 4.6.6. Retningslinjer for beskyttelse af skærmbilleder m.v.

i dansk r e t ... 84 4.7. Den ophavsretlige kvalifikation af det forberedende design

materiale og anden programdokumentation .. 86 4.7.1. Karakteristik af det forberedende designmateriale m.v. . 86 4.7.2. Det ophavsretlige kvalifikationsproblem ... 87 4.7.3. Den ophavsretlige beskyttelse

af det forberedende d esignm ateriale... 88 4.7.4. Anden dokum entation... ..89

4.8. Sam m enfatning ..90

K A P IT E L 5. Retsbeskyttelse a f ed b -p ro g ram rettig h ed er

5.1. Indledning ..93

5.2. Generelt om originalitetskravet ..94

5.2.1. EF-direktivets originalitetskrav...94 5.2.2. EF-direktivets betydning for det danske originalitets

krav ..95

5.2.3. Retspraksis om det »nye« originalitetskrav ... 97

(8)

5.3. Momenter i originalitetsvurderingen... 98

5.3.1. Generelt om originalitetsvurderingen ... 98

5.3.2. V ariationsm uligheden... 98

5.3.3. Betydningen af gentagne k o p ierin g e r... 102

5.3.4. Betydningen af programmets kvalitet ... 103

5.3.5. Betydningen af programmets omfang og værdi ... 104

5.3.6. Sammenfattende bemærkninger om orginalitets- k rite rie rn e ... 104

5.4. Særligt om bevisproblemet i relation til originaliteten ... 105

5.4.1. Originalitet og bevis herfor som to adskilte krav ... 105

5.4.2. Abstraction, Filtration and Comparison metoden ... 106

5.4.3. Originalitetsbeviset i dansk p ra k s is ... 107

5.4.4. Konklusion omkring bevisspørgsmålet i dansk ret . . . . 110

5.5. Ophavsret til edb-skabte progammer ... 110

5.5.1. Anvendelsen af programmeringsværktøj til program skabelsen... 110

5.5.2. Ophavsret til C A SE-program m ering... 111

5.5.3. Ophavsretten ved programmer opbygget omkring et program bibliotek... 113

5.6. Beskyttelse af edb-programelementer efter katalogreglen . . . . 115

5.7. Særligt om beskyttelse af databaser ... 116

5.8. Muligheden for patentbeskyttelsen af edb-programmel ... 117

5.8.1. Rækkevidden af patentlovens forbud ... 117

5.8.2. U dviklingstendensen... 119

K A PITEL 6. E db-program beskyttelsens indhold 6.1. Indledning... 123

6.2. Generelt om de økonomiske re ttig h ed e r... 124

6.2.1. Oversigt over de økonomiske re ttig h e d e r... 124

6.2.2. Indskrænkningerne i de økonomiske rettigheder... 126

6.3. Eksemplarfremstilling ved edb-program m el... 127

6.3.1. Hvad er en eksem plarfrem stilling... 127

6.3.2. Problemstillingen ved de brugsbetingede k o p ie r... 128

6.3.3. De momentane kopieringers ophavsretlige kvali fikation ... 130

6.3.4. Særligt om sondringen mellem original og eksemplar . 133 6.3.5. Site-licens som en ophavsretlig eksemplarfremstilling . 134 6.3.6. Distribution via bulletin boards som eksemplarfremstilling ... 135

(9)

6.4. Retten til spredning, visning og frem fø re lse... ..136

6.4.1. S p re d n in g ... ..136

6.4.2. Eneretten til visning og fremførelse ... ..137

6.5. De ideelle edb-rettigheder... 138

K A PIT E L 7. O verdragelse a f p ro g ram rettig h ed er 7.1. Indledning... 141

7.2. Ophavsrettens fortolkningsregler ... .. 143

7.2.1. Oversigt over de ophavsretlige fortolkningsregler . . . . 143

7.2.2. Indholdet af specialitetsprincippet i ophavsrets lovens § 53, stk. 3 .. 144

7.2.3. Om udnyttelsespligten i ophavsretslovens § 54 og § 55 ... 147

7.2.4. Begrænsninger i ændringsretten i ophavsretslovens § 56, stk. 1 ... .. 149

7.2.5. Begrænsningerne i videreoverdragelsesretten i ophavsretslovens § 56, stk. 2 ... .. 150

7.3. Fortolkningsreglerne ved videreoverdragelse af derivative rettigheder ... .. 152

7.3.1. Problemstillingen ...152

7.3.2. Anvendelsen af specialitetesprincippet i ophavsretslovens § 53, stk. 3 mellem derivative rettighedshavere ... ...153

7.3.3. Afledede rettighedshaveres udnyttelsespligt, jfr. ophavsretslovens § 54 og § 5 5 ...155

7.3.4. Den afledede erhververs ret til at ændre og videreoverdrage, jfr. ophavsretslovens § 5 6 ...157

7.3.5. Fortolkningsreglerne ved videreoverdragelse af deri vative rettigheder erhveret af arbejdsgiveren ...157

7.4. Købelovens anvendelse ved ophavsretsoverdragelse ...158

7.4.2. Kravet om at der skal foreligge et køb ...158

7.4.3. Købelovens anvendelse i tillempet form ... ...159

7.4.4. Købelovens udstrækning ved ophavsretsoverdragelser . 161 7.5. Ophavsretsoverdragelsens retsværn ...161

7.5.1. Introduktion af retsvæ rnsproblem atikken...161

7.5.2. Erhververens forhold til overdragerens kreditorer . . . . 163

7.5.3. Overdragerens forhold til erhververens kreditorer . . . . 165

7.5.4. Erhververens forhold til andre aftaleerhververe ... ...167

(10)

7.6. Overdragelse af ubeskyttet programmeringsviden ... ...170

7.6.1. Overdragelsens genstand...170

7.6.2. Overdragelsens retsgrundlag...172

7.6.3. Erhververens forhold til overdragerens kreditorer . . . . 172

7.6.4. Overdragerens forhold til erhververens kreditorer . . . . 173

7.6.5. Forholdet til andre aftaleerhververe ... ...175

7.7. Sam m enfatning...175

KAPITEL 8. Ophavsrettens overgang i ansættelses- og freelance-forhold 8.1. Indledning...179

8.2. Ansættelsesforhold med henblik på programudvikling ... ...180

8.2.1. Den lovfastsatte overdragelse i ophavsretslovens § 59 . 180 8.2.2. Overdragelsens o m fan g ... .. 182

8.2.3. Anvendelse af ophavsretlige fortolkningsregler ved arbejdsgivererhvervelser efter § 59 ... 183

8.2.4. Anvendelsen af kreditorfritagelsen i ophavsretslovens § 62 hos arbejdsgiveren ... 184

8.3. Ansættelsesforhold uden for ophavsretslovens § 5 9 ... 186

8.3.1. Retten til edb-programrettigheder som ikke reguleres af ophavsretslovens § 5 9 ... 186

8.3.2. Rettighedsfordelingen til andre værkstyper ... ..187

8.4. B estillingsforhold... ..188

8.5. Praktikforhold og præmiekonkurrencer ... ..190

8.6. Konkurrerende udnyttelse fra ansatte og freelance-medarbejdere ... ..190

8.6.1. Den ansattes forhold til arbejdsgiveren ...190

8.6.2. Ansattes forhold til senere rettighedserhververe... ..193

KAPITEL 9. Fuldbyrdelse i edb-programrettigheder 9.1. Indledning...195

9.2. Udstrækningen af den ophavsretlige kreditorfritagelse ... ..199

9.2.1. Introduktion ...199

9.2.2. Bestemmelsens udstrækning som »retten til at råde« . . . 200

9.2.3. Kreditorfritagelsens betydning for kreditorernes indtrædelsesret ..202

9.2.4. Kreditorfritagelsen hos ægtefæller og a rv in g e r... ..206

9.3. Kreditorfritagelsen for særlige eksemplarer, jfr. ophavsretslovens § 62, stk. 2 ... 207

(11)

9.3.1. Oversigt over bestemmelsens indhold

og de forskellige ek se m p la rer...207

9.3.2. Bestemmelsens edb-program relaterede relevans ... ..209

9.3.3. Det forberedende designm ateriale...210

9.3.4. Masterprogrammet ... ..212

9.3.5. Digitalt lagrede m an u sk rip ter...213

9.3.6. Edb-programmer med skabende s t a t u s ... ..214

9.4. Fuldbyrdelse i erhvervede o p havsrettigheder ..215

9.4.1. Overdragelsesforudsætningen og ophavsretslovens §56, stk. 2 ... ..215

9.4.2. Muligheden for at indtræde i debitors erhvervede ophavsrettigheder...217

9.4.3. Boets mulighed for at konkursregulere ...219

9.5. Fuldbyrdelse i ubeskyttet programmeringsviden ..222

9.6. Praktiske problemer som følge af kreditorfritagelsen ..223

9.6.1. Introduktion af de praktiske problemer ...223

9.6.2. Problemet med originalitetsvurderingen i en fuldbyrdelsessituation ... ..224

9.6.3. Integration mellem forskellige rettigheder som fuldbyrdelsesproblem ... ..226

9.6.4. Særligt om fuldbyrdelse med rettigheder integreret i fæ llesv æ rk er...229

9.6.5. De praktiske problemer med gennemførelsen af en tvangsrealisation af edb-programrettigheder . . . . 230

9.7. Retspolitiske b etrag tn in g er 231

K A P IT E L 10. F uldbyrdelse i rettighedshaverens lager a f ed b-program eksem plarer 10.1. Indledning... 237

10.2. Ophavsretslovens hindring for fuldbyrdelse i edb- programeksemplarer hos ophavsmanden ... 240

10.2.1. Ophavsretslovens § 62, stk. 1 som fuldbyrdelseshindring i forhold til fremstillede eksemplarer ... 240

10.2.2. Muligheden for fuldbyrdelse i edb-programeksemplarer hos ophavsmanden som følge af kreditorkonsumtion . . 242

10.2.3. De eksemplarer der kan være omfattet af kreditorkon sumtionen ... 243

10.2.4. Betingelserne for kreditorkonsumtion af spredningsretten ... 245

(12)

10.2.5. Muligheden for ophavsmandens annullation

af en kreditorkonsumtion ... 247

10.3. Fuldbyrdelse i eksemplarer hos den derivative re ttig h ed sh av er... 249

10.3.1. Ophavsretslovens § 56, stk. 2 som en hindring for fuldbyrdelse i eksemplarer ... 249

10.3.2. Situationer hvor fuldbyrdelse kan ske uden hensyntagen til ophavsretslovens § 56, stk. 2 ... 250

10.3.3. Fuldbyrdelsesmuligheden hvor det kræver en ophavsretlig rå d e n ... 251

10.3.4. Kreditorernes pligt til at svare royalty ... 252

10.4. Forholdet til andre rettighedshavere... 253

K A PITEL 11. Fuldbyrdelse i licensindtæ gter 11.1. Indledning... 257

11.2. Forholdet mellem fuldbyrdelse i ophavsmandens licensindtægter og ophavsretslovens § 62 ... 259

11.2.1. Ophavsretsbeskyttede programrettigheder ... 259

11.2.2. Vederlag hidrørende fra salg af ubeskyttet programmeringsviden ... 260

11.3. Afgrænsning af de licensindtægter der kan fuldbyrdes i ... 261

11.3.1. Der må ikke være tale om forventede in d tæ g te r... 261

11.3.2. Kvalifikation af aftalte men ikke realiserede licensindtægter ... 261

11.4. Retsplejelovens begrænsninger som hindring for fuldbyrdelse i licensindtæ gter... 263

11.4.1. Gensidighedsreglen i rpl. §511, stk. 3 som fuldbyrdelseshindring ... 263

11.4.2. Licensindtægter som løn, jfr. retsplejelovens § 511, stk. 1 ... 264

K A P IT E L 12. P antsæ tning a f ed b -program rettigheder 12.1. Indledning ..267

12.2. Håndpantsætning af ophavsrettigheder 269

12.3. Underpantsætning af program rettigheder 270

12.3.1. Ophavsrettigheder som løsøre i tinglysningslovens fo rsta n d ..270

12.3.2. Ophavsretslovens regler som pantsætningshindring . . . 272

(13)

12.3.3. Problemerne med specifikationskravet

for edb-programrettigheder ...274

12.3.4. Identifikaitonsproblemet ved effektuering p a n t e t ...276

12.3.5. Spørgsmålet om programnavnet som en del af pantet . 277 12.3.6. Realisation af pantsatte programrettigheder ...279

12.4. Pantsætning af ubeskyttet programmeringsviden - know-how . 281 12.4.1. Pantets genstand ved pantsætning af ubeskyttet programmeringsviden - k n o w -h o w ...281

12.4.2. Håndpantsætning af ubeskyttet programmeringsviden . 282 12.4.3. Underpantsætning af ubeskyttet programmeringsviden 283 12.4.4. Realisation og udnyttelse af ubeskyttet programmeringsviden - know -how .284 12.5. Sam m enfatning...285

DEL III. Edb-rettighederne hos brugeren ... 287

KAPITEL 13. Programlicensaftalens indhold og karakter 13.1. Indledning...289

13.2. Karakteristik af edb-programlicensaftalen ...290

13.2.1. Programlicensrettens omfang ...290

13.2.2. Leveringen ... ..292

13.2.3. B etalingen... ..293

13.3. Programaftalens karakter af en ophavsretlig overdragelse . . . . 294

13.3.2. De brugsbetingede kopieringers ophavsretlige status . . 295

13.3.3. Særlige tilfælde der er ophavsretlige overdragelser - site-licens ...297

13.4. Programaftalens juridiske karakter og regelgrundlag ...298

13.4.1. Overdragelsens genstand som ét eller to aktiver ...298

13.4.2. Programinstruktionernes kvalifikation som løsøre eller service ...301

13.4.3. Programkoden som et ophavsretligt ek se m p la r... ..303

13.4.4. Programaftalen som et afsluttet eller vedvarende re tsfo rh o ld ..304

KAPITEL 14. Overdragelse af edb-programeksemplarer 14.1. Indledning... 309

14.2. Købelovens anvendelse ved edb-program overdragelser... 310

(14)

14.2.1. Købelovens anvendelsesområde ved

standardprogramoverdragelser ... 310

14.2.2. Specialudvikling af program m er... 313

14.2.3. Standardprogrammeloverdragelser med individuelle tilp a sn in g e r... 314

14.3. Eksemplarerhververens ret til videreoverdragelse - konsumtion af spredningsretten... 315

14.3.1. Introduktion til det ophavsretlige konsumtionsprincip . 315 14.3.2. Generelt om konsumtion af retten til at videreoverdrage eksemplarer ... 317

14.3.3. Nærmere om betingelserne for at der indtræder konsumtion ... 318

14.3.4. Konsumtion af retten til udlån og udleje ... 320

14.3.5. Afgrænsning af udleje i forhold til udlån ... 321

14.3.6. Konsumtionens internationale ræ k k e v id d e ... 323

14.4. Konsumtionsprincippet og muligheden for at aftale uoverdragelighed for edb-programeksemplarer 325

14.4.1. Problemstillingen ... 325

14.4.2. Muligheden for at fravige ophavsretslovens konsum tionsprincip... 326

14.4.3. Praksis om kravene ved ændring af det ophavsretlige udgangspunkt ... 329

14.4.4. Det principielle gyldighedsspørgsmål i forhold til tredjemand ved en aftalt uoverdragelighed . 331 14.5. Den aftalemæssige rækkevidde af Shrink Wrap-vilkår 333

14.6. Program-licensaftalens re tsv æ rn 335

14.6.1. Koncentration af de særlige retsvæmsproblemer ... 335

14.6.2. Erhververens forhold til overdragerens kreditorer ved immaterielt dominerede eksemplaroverdragelser . . 336

14.6.3. Overdragerens forhold til erhververens kreditorer ved immaterielt dominerede eksemplaroverdragelser . . 338

14.6.4. Forholdet til andre aftaleerhververe ... 341

14.7. Ejendomsforbehold i edb-programeksemplarer 342

14.7.1. Generelt om ejendom sforbehold... 342

14.7.2. Ejendomsforbehold i edb-programmets immaterielle a s p e k te r ... 343

14.7.3. Sælgerens sikkerhed for betaling ved »drop dead«-foranstaltninger ... 344

14.8. Sam m enfatning 346

(15)

K A PIT E L 15. F uldbyrdelse i brug eren s edb-program licenser

15.1. Indledning 349

15.2. Udstrækningen af retsplejelovens fuldbyrdelsesfritagelser ved edb-program licenser... 351

15.2.1. Virksomhedstrangsbeneficiet i retsplejelovens §509, stk. 2 ... 351

15.2.2. Udstyr omfattet af tinglysningslovens § 37 og § 38 fritaget efter retsplejelovens §5 1 0 ... 352

15.2.3. Edb-programmel med særlig personlig betydning fritaget efter retsplejelovens § 515, stk. 1 ... 355

15.2.4. Programmer med karakter af nødvendige hjælpemidler fritaget efter retsplejelovens § 515, stk. 2 ... 356

15.3. Aftalte bestemmelser i licensbetingelserne som fuldbyrdelseshindring 357

15.3.1. Aftalt fuldbyrdelsesfritagelse ... 357

15.3.2. Aftalt uoverdragelighed som fuldbyrdelseshindring . . . 358

15.4. Edb-komponenternes indbyrdes afhængighed som fuld byrdelseshindring 359

15.4.1. Generelt om funktionsafhængighed som fuld byrdelseshindring ... 359

15.4.2. Særligt om værdispildsbetragtninger ... 360

15.4.3. Muligheden for at påberåbe chikanebetragtninger . . . . 361

15.5. Bortfjernelsesproblemet som fuldbyrdelseshindring 362

15.5.1. Problemstillingen ... 362

15.5.2. Bortfjernelsesproblemet som et fragment af tilvæ kstlæ ren... 362

15.6. Praktiske fuldbyrdelsesproblemer som følge af edb-programmets immaterielle natur 364

15.6.1. Introduktion af de immaterielle fuldbyrdelsesproblemer 364 15.6.2. U dlæ sningsproblem et... 365

15.6.3. K ontrolproblem et... 366

15.7. Sam m enfatning 368

K A P IT E L 16. O verdragelse og fuldbyrdelse i edb-brugerens d ata 16.1. Indledning 371

16.2. Registerlovenes anvendelsesom råde 373

16.2.1. Generelt om lo v e n e ... 373

16.2.2. Nærmere om lovens registerbegreb... 376

16.2.3. Lovens afgrænsning til personoplysninger ... 377

16.2.4. Lovens krav til oprettelse af registre ... 377

(16)

16.2.5. Reglerne for videregivelse af registrerede oplysninger . 378 16.3. Videregivelsesrestriktionerne som overdragelses- og

fuldbyrdelseshindring ..379

16.3.1. Selvstændig overdragelse af de lagrede oplysninger . . . 379 16.3.2. Overdragelse som led i en samlet virksomhedsafståelse 380 16.3.3. Fuldbyrdelse som videregivelse i lovens fo rsta n d ... ..382 16.4. Konsekvensen afen videregivelse

i strid med registerlovens bestem m elser... ..383

KAPITEL 17. Pantsætning af edb-programlicenser

17.1. Indledning 385

17.2. Håndpant i edb-program licenser ..387

17.2.1. Generelt om aktiver der kan håndpantsæ ttes...387 17.2.2. Koncentration af de edb-programlicenser,

der kan gøres til genstand for håndpantsætning ... ..388 17.2.3. Håndpantsætning af edb-programlicensen

som en del af et edb-system ...389 17.2.4. Håndpantsætning af »plastic-program«-eksemplarer . . 391 17.2.5. Håndpantsætning af immaterielt dominerede

edb-program licenser ..391

17.2.6. Håndpantsætning af ubeskyttede edb-programlicenser . 392 17.3. Underpantsætning af edb-program licenser 393

17.3.1. Kravene til underpantsæ tning...393 17.3.2. Underpantsætning af »plastic-program«-eksemplarer .. 394 17.3.3. Underpantsætning af immaterielt dominerede

edb-program licenser ..394

17.4. Effektuering af en panteret i edb-programlicenser ... .395 17.4.1. K ontrolproblem et...395 17.4.2. Programmets integration i andre aktiver som

effektueringshindring .396

17.5. Sam m enfatning...397 KAPITEL 18. Sikkerhedsdeponering

18.1. Indledning...399 18.2. Sikkerhedsdeponeringens juridiske k a ra k te r... .401

18.2.1. Retten til kildematerialet som en misligholdelses-

beføjelse .401

18.2.2. Kravene til deponeringens retsværn ... .402

(17)

18.2.3. Sikkerhedsdeponeringen som håndpant

eller sui generis sikkerhed... ..403

18.3. Sikkerhedsdeponeringens status, hvor leverandørens bo ønsker at indtræ de... ..405

18.4. Parternes forhold til d ep o sitaren ... ..406

18.4.1. Retten til at ændre a f ta le n ... ..406

18.4.2. Depositarens ansvar ... ..407

18.4.3. Depositarens rettigheder over det deponerede m a te ria le ... ..407

18.5. Kravene til deponeringsaftalens indhold ...408

18.6. Sam m enfatning... ..409

DEL IV. A fslu tn ing... ..411

KAPITEL 19. Afsluttende reflek sion er... ..413

Forkortelser ...415

L itteratu r... ..417

D om sregister... ..425

Stikordsregister... ..429

(18)

DELI

Indføring i emnet

(19)

Indledning

1.1. Introduktion til emnet

Emnet for denne fremstilling er en formueretlig analyse af edb som formueret

tighed, fortrinsvis koncentreret omkring en analyse af muligheden for at over

drage disse aktiver og anvende dem som genstand for fuldbyrdelse.

Edb står for elektronisk databehandling. Men hermed er ikke skabt klarhed over, hvilke aktiver dette begreb »edb« spænder over, hvilket er en forudsætning for at afklare overdragelses- og fuldbyrdelsesmuligheden. Hvorledes vil man eksempelvis afklare, om særreguleringen i ophavsretsloven, patentloven, regi

sterloven m.v. skal inddrages i analysen, dersom man ikke har klarhed over, om disse rettighedstyper er repræsenteret under samlebegrebet edb.

De, der har haft et edb-system mellem hænderne, vil vide, at man groft kan opdele edb-systemet i elementerne maskinel, programmel og lagrede data. Men hermed er alene foretaget en grov komponentopdeling og ikke nogen juridisk kvalifikation. En retlig kvalifikation af edb-systemets elementer er derfor en forudsætning for at kunne afklare den retlige mulighed for at realisere aktiverne.

Dermed er forklaringen på den brede titel »edb-rettigheder« givet. Titlen er således valgt for at illustrere, at denne fremstilling ganske vist tager afsæt i at analysere edb som formueretsobjekt.1 Men uanset afsættet er det ikke muligt at

I . F o rstået som m u lig h ed en fo r at re a lise re d isse a k tiv e r v ed en friv illig o v e rd ra g e lse , i fo r

b in d e lse m ed en tv an g srealisatio n eller ved at a n v e n d e ak tiv e rn e so m s ik k e rh e d v ed p a n t

sæ tn in g .

B e g reb et e jen d o m sret søges v id est m u lig t u n d g å e t i frem stillin g en , d a e je n d o m sre t ikke u d try k k e r en e k sa k t re tsp o s itio n al d e n stu n d , at e je n d o m s re tte n s o v e rg a n g a ld rig er a b s o lu t, m en a fh æ n g e r a f d e fo rs k e llig e p e rso n re la tio n e r o g s ik rin g sa k ts k ra v . M a n kan d e rfo r alen e a n v e n d e b e g re b e t eje n d o m sre t som et h jæ lp eb eg reb . D et fo rh o ld , at o rd e t ikke h a r n o g en se lv stæ n d ig se m an tisk re fe re n s, id e t d e t ik k e u d try k k e r en e k s a k t re tsp o s itio n , b e ty d e r d o g ik k e, at o rd e t ik k e h a r n o g e n b e re ttig e lse . A le n e d e t fo rh o ld , at d e t kan an v e n d e s so m et h jæ lp e b e g re b i fre m s tillin g s sa m m e n h æ n g , b e g ru n d e r b e g re b e ts b e re tti

gelse. S e hertil d en g an sk e m o rso m m e artikel o m sp ø rg sm å let a f A lf R oss: »Tú- T ü« \ O .A . B o ru m o g K n u d Iliu m (red .): » F estskrift til H e n r y U ssing«, sid e 4 6 8 ff.

(20)

Kapitel 1

behandle disse problemer uden at vide, hvilke aktiver der er omfattet af beteg

nelsen edb eller edb-system. En nærmere analyse af elementerne med henblik på en juridisk kvalifikation er derfor en forudsætning. Derved bliver fremstillin

gen en mere bred analyse af edb-systememes retlige kvalifikation som juridiske rettigheder, og derfor titlen edb-rettigheder.

H erm ed tag er frem stillin g en u d g a n g sp u n k t i et a f ed b -re tten s k arak teristik a, n e m lig b e sk riv e l- se sp ro b le m e t. B e sk riv e lse s p ro b le m e t b le v p å p e g e t o g k o n k re tise re t so m e t a f e d b -re tte n s c en trale p ro b le m e r a f d a n sk re ts e d b -p io n e r, M a d s B ry d e A n d e rse n , i d e n n e s d isp u ta ts »Edb o g an sv ar« fra 1989, n a v n lig sid e 2 6 ff., 5 0 ff. o g sid e 123 ff. P å b a g g ru n d a f b e s k riv e ls e s

p ro b le m e t u d v ik led e fo rfatteren en sæ rlig m eto d e, en a n aly tisk m eto d e, til at u d le d e g æ ld e n d e ret p å e d b -e rsta tn in g sre tte n s o m rå d e , se h e ro m d e n n e fre m s tillin g s k a p ite l 2, a fsn it 2.2 .2 .

1.2. Baggrunden for em nevalget

Det kræver formentlig ikke den store begrundelse at vælge et emne som dette til en juridisk fremstilling. Informationsteknologien, og herunder edb-systemerne, er så vigtigt et element i hele vores samfund, at en retlig analyse af disse aktivers formueretlige karakter må begrunde sig selv. Mange betegner edb- systemerne og elektronificeringen af databehandlingen som et af de vigtigste udviklingstrin i menneskehedens historie, der kun tåler sammenligning med Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten omkring midten af 1400- tallet og elektricitetens indmarch i virksomheder og hjem omkring århundrede

skiftet.

Bogtrykkerkunsten åbnede muligheden for informationsformidling i analog form. Indtil opfindelsen af bogtrykkerkunsten og trykpressen var kollektiv informationsformidling ikke mulig. Et menneske kunne, lidt forenklet sagt, alene tilegne sig den viden, som det enten selv erfarede med øjnene, følesanser

ne eller ørerne. Med bogtrykkerkunsten blev det pludselig muligt at formidle viden ikke kun fra person til person, men til en videre kreds og over store geografiske områder.

Med den elektroniske databebehandlings anvendelse af det elektriske system blev muligheden for at formidle, behandle og opbevare data igen revolutio

nerende forandret. Mængder af data, som det ville fylde bygninger at opbevare på tryk, kan nu opbevares på ganske lidt pladskrævende lagringsmedier såsom magnetbånd eller disketter. Det er også muligt at behandle datamængder, som det ikke er menneskeligt muligt selv med ubegrænset arbejdskraft at få behand

let, samt let og uden kvalitetsforringelse at sprede de pågældende data. De kan eksempelvis sendes ud til hele verden via internettet eller sendes til en bestemt modtager lagret på et handy lagringsmedium. Denne revolution, som informa

(21)

tionsteknologien har bragt med sig, er endog så stor, at man i dag betegner vort samfund som et informationssamfund.2 Allerede derfor er det nærliggende at underkaste disse aktiver en juridisk analyse.

Men det er ikke kun det faktum, at den elektroniske databehandling tegner sig for et vigtigt historisk udviklingstrin, der gør en juridisk analyse af disse akti

vers formueretlige status aktuel. Det er også den økonomiske værdibinding, der følger med informationsteknologien, der gør det interessant at få afklaret, i hvilken udstrækning udstyret kan betragtes som et realisabelt aktiv hos ejeren.

Forholdet forstærkes af det faktum, at der ofte er en meget stor afhængighed forbundet med brugen af informationsteknologi.

Det er derfor ikke alene på grund af de snævre økonomiske interesser, som muligheden for en realisation må siges at være, men muligheden for at overdra

ge teknologien kan være et spørgsmål om en virksomheds overlevelse. For hvis edb-systemet med de lagrede data ikke kan følge med ved en virksomhedsover

dragelse eller ved en tvangsrealisation, hvor virksomheden realiseres som

»going concern«, er det ofte ikke muligt at videreføre virksomheden.

En afklaring af, i hvilket omfang edb-systemets elementer, såvel selvstændigt som samlet, kan overdrages og gøres til genstand for kreditorforfølgning, har derfor praktisk interesse.

D et skal i d en fo rb in d else n æ v n e s, at i fo rb in d e lse m e d d e sid s te G A T T -fo rh a n d lin g e r in d g ik im m a te rie lle re ttig h e d e r so m et v æ s e n tlig t p u n k t, se h ertil N IR 1994, sid e 1 ff. o g P h y llis E.

A ndes: »T he N e w G A T T A g re e m e n t: Im p lic a tio n s f o r the C o m p u te r In d u s tr y « C o m p u te r L aw R e p o rte r, 1995, sid e 222.

A t v æ rd ie n a f in fo rm a tio n ste k n o lo g ie n p å sa m fu n d sp la n er stor, v iser alle d e o fficielle sta ti

stik k er. M e n h o s d e n e n k e lte b ru g e r u d g ø r in fo rm a tio n ste k n o lo g ie n o fte o g så e n b e ty d e lig v æ rdi ik k e k u n som ak tiv , m e n o g så p å g ru n d a f a fh æ n g ig h e d s fa k to re n . E n s p ø rg e s k e m a u n d ersø g else, so m je g g e n n m fø rte i ja n u a r 1995, v iste , at 6 0 % a f e d b -b ru g e rn e a n slå r, at d e re s v irk so m h e d a le n e vil k u n n e o v e rle v e u n d e r en u g e v e d et to ta lt d rifts sto p p å v ita le ed b - sy stem er. O m k rin g 6 % a f d e a d s p u rg te a n s lå r o v e rle v e lse s tid e n til at v æ re m ere en d e n u ge, m e n u n d e r en m å n e d . D e rim o d e r d e r k u n 2 % , d e r m e n e r, at d e re s v irk so m h e d vil k u n n e o v e rle v e i en p erio d e, d e r o v e rstig e r en m ån ed , m en u n d e r et h alv t å r, og 2 % a n s lå r o v e rle v e l

se stid en til m e re en d se k s m å n e d e r. F ra firm a e t »ISIS c o n s u ltin g p a rtn e rsh ip « i E n g la n d , d e r a rb ejd er m ed k a tastro fesik rin g , h a r je g p å en fo re sp ø rg se l fået o p ly st, at m an h a r b e re g n e t, at helt o p o m k rin g 9 0 % a f d e v irk so m h ed er, h v is e d b -sy s te m e r g å e t til g ru n d e , m å lu k k e in d en 6 m å n e d e r. B e re g n in g e n e r b a se re t p å tilfæ ld e , h v o r v irk so m h e d e rn e ikke h a v d e et k o m p le t k a ta stro fe b e re d sk a b p å e d b -d riftssid e n .

2. S e h e rtil d en så k a ld te D y b k jæ r-C h riste n s e n ra p p o rt fra F o rs k n in g sm in is te rie t fra m arts 1995 »Fra vision til h a n d lin g - In fo -sa m fu n d e t å r 2000«, d e r siden er fu lg t o p a f en ræ k k e IT- p o litisk e red eg ø relser. L ig n e n d e rap p o rte r e r k o m m e t p å in tern atio n a lt p lan , se så le d e s E U -k o m m issio n e n e s a rb e jd sp la n fra ju li 1994 » E uropa p å vej m o d in fo r m a tio n s s a m fu n  det«, K O M (9 4 ) 3 47, e n d elig u d g a v e , og fra U S A C lin to n -G o re in itia tiv e t o m »The N a tio  n a l In fo rm a tio n In fra stru c tu re « .

(22)

Kapitel 1

H v o rv id t d e r o p n å s e n e g e n tlig v æ rd i v ed im p le m e n te rin g e n a f IT , e r sv æ re re at g ø re o p, se h e rtil N . D e a n M e y e r o g M a ry E . B o o n e : »The In fo rm a tio n E dge«, h v o r m a n fo rs ø g e r at o p stille e n m o d el h e rfo r, e n så k a ld t » V a lu e -A d d e d B e n efits« o p g ø re lse .

Men uanset værdibindingen og uanset afhængigheden behøver dette ikke at være ensbetydende med, at der er behov for en juridisk analyse af aktivernes formueretlige status. Dersom aktiverne ikke i juridisk henseende skaber nye problemer, vil en analyse kun kunne centreres om de faktiske forhold. Det må derfor være en yderligere forudsætning for, at en juridisk analyse kan siges at være så påtrængende, at den retfærdiggør en selvstændig fremstilling på mange hundrede sider, at teknologien skaber særlige retlige problemer.

Det er naturligvis tilfældet. Men der skal dog her kort redegøres for, hvilke nye formueretlige problemer informationsteknologien giver anledning til.

Disse nye problemer er hovedsageligt knyttet til to faktorer. Den ene er det forhold, at data med informationsteknologien repræsenteres i digital form. Det betyder, at hvor bogstaver, tal, billeder m.v. tidligere fremtrådte i analog form og var knyttet til et lagringsmedium, typisk papir, og ikke kunne overdrages, uden at papiret samtidig blev overdraget, er data med informationsteknologien blevet et selvstændigt aktiv.

Kernen i den elektroniske databehandling er en digital lagring af data i form af strømimpulser, der lagres som magnetiske ladninger. Disse strømimpulser kan duplikeres og transmitteres selvstændigt helt uden værdiforringelse. Lidt populært sagt kan man udtrykke det derhen, at hvor bogstaver ikke tidligere har kunnet skrabes af en bogs sider og derfor heller ikke kunnet udgøre et selvstæn

digt aktiv, er data med den elektroniske databehandling blevet et selvstændigt aktiv.

Det er da åbenbart, at en juridisk analyse af et nyt aktiv må være påtrængen

de, og navnlig under hensyntagen til, at vort formueretlige system i vid udstræk

ning er bygget op over en forudsætning om, at aktiver er fysiske og derfor kan overgives, individualiseres, rådighedsberøves og besiddes. Man rejser da uvil

kårligt spørgsmålet om, hvilken betydning det da får, at aktivet ingen fysisk fremtræden har.

Det andet forhold er den juridiske beskyttelsesplatform, der er valgt for visse af disse digitale data. Den del af de digitale data, der må betegnes som instruk

tioner til maskinen, edb-programmet, er blevet implementeret i ophavsretslo

ven, og kan således være beskyttet som ophavsretlige værker. Herved er edb- programrettighederne transformeret til et kendt aktiv. Men alligevel er der behov for en formueretlig analyse. For det første fordi ophavsrettighedernes formueretlige status er forholdsvis uberørt. For det andet fordi det forhold, at ophavsretten er lavet som en beskyttelse af kunstneriske værker, betyder, at ophavsrettens regler måske ikke altid viser sig lige hensigtsmæssige i for

(23)

hold til edb.3 For det tredje fordi edb-programkodens digitale natur undertiden kan sætte det ophavsretlige regelsæt eller de ophavsretlig forudsætninger på prøve.4

Der er derfor behov for en kvalifikation af de digitale rettigheders ophavsret

lige status og en fortolkning af lovens anvendelsesområde i forhold til de overdragelses- og fuldbyrdelsesproblemer, der opstår ved de mere kommerciali

serede edb-programrettigheder.

For andre komponenter af edb-systemerne er der ikke behov for en særskilt formueretlig analyse. Det er således tilfældet for alle de fysiske komponenter, de maskinelle dele. Her er tale om fysiske aktiver, der ganske vist under pro

grammelstyring kan udføre en elektronisk databehandling, men som ikke i øvrigt er påvirket af de immaterielle særegenheder. Man kan derfor for så vidt angår maskinellets formueretlige status søge løsningerne i de almindelige tings- og obligationsretlige fremstillinger.

1.3. Afgrænsning af emnet

I de foregående afsnit er emnet for denne fremstilling introduceret med den overordnede betegnelse edb-rettigheder og nærmere specificeret som vedrøren

de den retlige kvalifikation af disse rettigheder samt en analyse af aktivernes formueretlige status, navnlig i form af muligheden for overdragelse af, fuldbyr

delse i og pantsætning af sådanne rettigheder.

Denne afgrænsning af emnet som formueretlige problemer i relation til en teknologi er dog ikke ganske klar. Dette er da også allerede kommet frem i de

3. D e r e r d e rfo r o g så v ed im p le m e n te rin g e n a f e d b - p ro g ra m m e r u n d e r d e o p h a v s re tlig e v in g e r g jo rt så m an g e u n d tag elser, at m an n æ sten kan tale o m en lex sp e c ia lis b e sk y tte lse . I fo rh o ld til de bestem m e lser, d e r h a r sæ rlig re le v a n s v e d o v e rd ra g e lse , o p h a v s re ts lo v e n s

§ 5 6 , stk. 2, o g fu ld b y rd e lse , o p h a v s re ts lo v e n s § 6 2, e r d e r d o g ik k e g jo rt sæ rlig e u n d ta g e ls e r. M e n d e tte får så d e n m in d re h e n s ig ts m æ s sig e k o n se k v e n s, at et k o m m e rc ie lt og te k n o lo g isk p ro d u k t b liv e r in d h y lle t i et k u n stn e ris k o g id e e lt b e g ru n d e t b e s k y tte ls e s n e t, d e r n æ p p e a ltid e r lig e sa m fu n d s m æ ss ig h eld ig t.

4. D et e r ek sem p elv is tilfæ ld et, h v o r m an o p e rerer m ed b e te g n e lse n e k s e m p la r i o p h a v s re ts loven. I b e teg n elsen ek se m p la r er u d try k t en fo ru d sæ tn in g o m et fy sisk e k s e m p la r, o g d e t e r d e r fo r sp ø rg s m å le t, h v o rle d e s m a n fo rh o ld e r sig til v æ rk e r, d e r a le n e u d g ø r et sæ t a f im m a te rie lle in stru k tio n e r i fo rm a f strø m im p u lse r.

S p ø rg s m å le t få r b e ty d n in g for, h v o rv id t e d b -p ro g ra m b ru g u d g ø r en o p h a v s re tlig u d nyttelse, id et d e r fo retag es b ru g sb e tin g e d e k o p ie rin g e r a f d e le a f d e im m a te rie lle in stru k tio n e r i fo rb in d else m ed p ro g ra m m e ts brug. M en sp ø rg sm å let får o g så b ety d n in g i relatio n til k o n su m tio n sb e ste m m e lse m e , jfr. n av n lig o p h a v sre tslo v e n s § 19. K o n s u m tio n s k rite rie t e r h e r en o v e rd ra g e lse a f e t e k s e m p la r a f v æ rk et.

(24)

Kapitel 1

foregående introduktionsafsnit, hvor teknologien i flæng betegnes som edb, edb-systemer og informationsteknologi. Der skal derfor i dette afsnit blive forsøgt foretaget en nærmere teknologisk afgrænsning af emnet samt en nær

mere beskrivelse af, hvilke retlige problemstillinger der vil blive fokuseret på.

Den teknologiske afgrænsning er ikke entydig, hverken generelt eller i denne fremstilling. Når betegnelsen edb anvendes, refererer det alene til, at der er tale om elektronisk databehandling. Det vil sige processen, hvor data indlæses, behandles, lagres og udlæses i elektronisk form. Denne proces kan foregå på PC’er, mainframe eller distribuerede serverløsninger i et stort IT-miljø. Men det kan også være mere skjult databehandling, som det eksempelvis foregår i næsten alle elektroniske produkter, herunder almindelige husholdningsproduk- ter eller andre teknologiske frembringelser.

E n slo r del a f d e d a g lig d a g s p ro d u k te r, vi h ar m ed at g ø re , så so m u re, ra d io e r, v a s k e m a sk in e r o g b iler, in d e h o ld e r k o m p o n e n te r, d e r m å k a ra k te ris e re s so m ed b . T y p is k fu n k tio n s sty rin g la g re t p å en ch ip .

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at afgrænse denne fremstilling til formueretlige problemer ved edb, når emneområdet vedrører den formueretlige status af programrettigheder og elektronisk lagrede data.

De rettighedstyper, der vil blive behandlet i denne fremstilling, vil typisk forekomme som elementer i det, der må betegnes som edb-systemer. Men heller ikke en henvisning til, at fremstillingen vedrører formueretlige problemer i relation til edb-systemer, er entydig eller for den sags skyld tilstrækkelig. Edb- systemer er som edb en meget bred betegnelse og udtrykker blot, at der er tale om systemer, det vil sige indbyrdes forbundne genstande, der bruges til databe

handlingen.

En afgrænsning ved henvisning til edb-system støder derfor på de samme problemer, som en afgrænsning til edb.

Herudover er betegnelsen edb-system forældet, hvis man skal være termino

logisk korrekt. Næsten enhver databehandling foregår i dag som led i et infor

mationsteknologisk miljø, hvor der meget ofte er flere brugere forbundet i et internt netværk og med ekstern netværkskommunikation, eksempelvis ved internet adgang. Man kan derfor ikke adskille selve databehandlingen fra de øvrige funktioner, eksempelvis kommunikation med andre.

Derfor er det mere korrekt at tale om informationssystemer, hvorved almin

deligvis forstås de systemer, der forestår databehandling og som indgår i et informationsteknologisk miljø ved eksempelvis at være forbundet til et netværk.

Informationssystemerne er en del af informationsteknologien. Men informationsteknologien spænder langt bredere end blot til systemerne og indbefatter således også al anden teknologi, der bruges til at håndtere informa-

(25)

tion, eksempelvis telefoner, telefax, fjernsyn, radioer, chipsbaserede produkter i vid forstand og meget meget mere.

Hvis man skal foretage en teknologisk afgrænsning, for så vidt angår denne fremstillings område, må det derfor nærmest være til at dække informationssy

stemernes formueretlige problemer. Dog ikke alle problemerne, men udvalgte problemstillinger som er særlig kendetegnende og påtrængende.

Afgrænsningen er dog på ingen måde entydig. En række problemer vil være i periferien af det, der snævert forstået kan henregnes til formueretlige proble

mer ved informationssystemer, men som alligevel tages med. Jeg har dog hver gang forsøgt at gisne om, hvad en læser vil forvente at finde behandlet i logisk tilknytning til et problem. I det hele er fremstillingen skrevet ud fra et forsøg på at foruddiskontere, hvilke spørgsmål man vil føle det relevant at få afklaret, der

som man som indehaver af programrettigheder eller en edb-installation ønsker at overdrage sine aktiver, eller dersom man er kreditor og ønsker at fuldbyrde i de pågældende aktiver.

Det betyder, at spørgsmålet om edb-rettighedernes juridiske kvalifikation er ret essentielt, fordi edb-programrettigheder kan være ophavsretligt beskyttet. 1 de tilfælde, hvor programrettighederne er ophavsretligt beskyttet, vil mulighe

den for at overdrage og fuldbyrde i sådanne rettigheder skulle afgøres i lyset af ophavsretslovens regler, hvilket har stor materiel betydning, idet ophavsrettig

heder generelt er undtaget fra kreditorforfølgning efter ophavsretslovens § 62, stk. 1, og muligheden for at videreoverdrage en ophavsret som udgangspunkt er begrænset efter ophavsretslovens § 56, stk. 2.

I forbindelse med analysen af overdragelsesmuligheden vil der også blive set på overdragelsens retsgrundlag og overdragelsens retsværn. Derimod vil mellemmandsproblemerne og de obligationsretlige problemer såsom mislighol- delseslæren ikke blive behandlet.

Man kan sige, at afsættet har været analysen af disse aktiver som karakter af realisabel formue.

M an kan i d e n fo rb in d e ls e ta le o m en a n a ly se a f d e sta tisk e og de d y n a m isk e o v e rd ra g e lse s - og fu ld b y rd elsesp ro b lem er. D e sta tisk e v e d rø re r a k tiv e ts k a ra k te r a f o v e rd ra g e lig o g fu ld b y - d elsesrelev an t form ue. D e d y n a m isk e v e d rø re r sp ø rg sm å let o m , h v o rn å r a k tiv e r, d e r e r p å vej ind eller ud a f en p e rso n s fo rm u em asse, m å h e n re g n e s so m d en p å g æ ld e n d e s fo rm u e , så led es at d e n k an g ø re s til g e n s ta n d fo r fu ld b y rd e ls e h o s d e n p å g æ ld e n d e .

1.4. Frem stillingens retlige placering

Med emnevalget for fremstillingen vil denne naturligt berøre elementer fra for

skellige retsdiscipliner. Uden at spørgsmålet om de pågældende discipliners

(26)

Kapitel 1

nærmere afgrænsning skal behandles, kan det dog generelt siges, at fremstillin

gen vil berøre formueretten, herunder navnlig tingsretten og panteretten, kon

kursretten og ophavsretten.5 Fremstillingen må dog med sit formueretlige islæt og teknologien som tema betegnes som en edb-retlig fremstilling, uanset dis

ciplinen »edb-ret«, såvel hvad angår betegnelse, som hvad angår berettigelse, er omdiskuteret i teorien.

Alene det forhold, at der er en række væsentlige fællesnævnere, herunder det forhold, at der er en række fælles retlige problemer knyttet til teknologien, samt at kendskab til teknikken, dens anvendelse og kontraktsgrundlaget er en nød

vendig forudsæjning for at kunne identificere og tage stilling til de retlige pro

blemer, som teknologien giver anledning til, må dog begrunde en specialdi- sciplin som edb-rettens.

Hvorvidt nu den ene eller anden betegnelse skal vælges til disciplinen, hvor

ledes denne skal afgrænses, og hvorvidt disciplinen har sin berettigelse, kan der skrives bøger om. Emnet er spændende, men falder uden for denne fremstillings rammer. Det er dog min opfattelse, at edb-retten med sine mere end 25 års jubilæum i Oslo og 10 år i Danmark ikke længere behøver forsvares.6 Der har endog været undervist i disciplinen i en længere årrække ved såvel Aarhus som Københavns universitet som på flere af handelshøjskolerne. Der har været udgivet bøger med titler, hvor betegnelsen edb-ret indgår, se eksempelvis Mads Bryde Andersen: »Lærebog i EDB-RET« og samme forfatter som redaktør:

»Edb-ret fo r brugere«, se også Hanne Bender og Ole Bruun Nielsen: »Edb-ret, ansvar og rettigheder«og samme: »Edb-retlig domssamling 3«.

Disciplinen er her formentlig for at blive, navnlig på grund af de omstændig

heder, der betegnes som dens karakteristika. Det vil sige det forhold, at discipli

nen vedrører retlige problemer, der opstår som følge af teknologien, hvor et teknologisk kendskab er nødvendigt for at kunne løse disse problemer.

Disciplinen går på tværs af en række af de øvrige juridiske discipliner; den indeholder således almindelige obligations- og tingsretlige elementer, visse skatteretlige elementer, og måske kan man endog forsvare at tage visse offent

5. N æ rm e re o m fo rm u eretten s in d h o ld o g a fg ræ n sn in g , se W .E . v o n E y b en : » F o rm u e re ttig  heder«, 7. u d g av e, sid e 8 o g A lf R oss: »Om ret o g retfæ rdighed«, side 2 4 6 ff. O m tin g sre t

ten o g o b lig atio n sretten i fo rm u eretten , se K n u d Illum : »D ansk T in g sret« 3. o m b e a rb e jd e  d e u d g a v e ved V ag n C a rsten sen , sid e 1 ff. og T h ø g e r N ie lse n : » S tu d ier o v e r æ ld r e d a n sk fo rm u e retsp ra ksis« , side 6 6 ff. O m o p h a v sre tte n s k a ra k te r o g p la c e rin g i fo rm u e re tte n , se M o g e n s K o k tv e d g a a rd : » Im m a teria lretsp o sitio n er« , sid e 8 8 , sid e 189 f f o g sid e 2 0 3 ff.

6. S e i d en fo rb in d e ls e o m fa g e ts u d v ik lin g Jo n B in g : »A B a c k g r o u n d a n a ly s is o f In fo r m a  tion L a w «i IC L A , se p tem b er 1987, side 12 ff. o g C o lin T a p p e r i in d led n in g en til »C om pu

te r Law «, fo u rth ed itio n .

(27)

ligretlige problemer med under paraplyen, skønt disse nok snarere må rubriceres som retsinformatoriske problemer.

Det forhold, at betegnelsen edb teknologisk er en forældet betegnelse og almindeligvis erstattes af IT, som står for informationsteknologi, kan være et vægtigt argument for at erstatte betegnelsen edb-ret med IT-ret, som der også er tiltag til. Se hertil den nye lærebog på området, hvor der anvendes betegnel

sen »IT-ret«, Mads Bryde Andersen: »IT-ret«, foreløbig stencileret udgave, som afløser »Lærebog i EDB-RET«.

Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at ændre fagets betegnelse, skal ikke forføl

ges yderligere, men en vis kontinuitet i begrebsapparatet må dog anbefales. Der går trods alt en vis tid, før en disciplins karakter bliver almindeligt kendt blandt jurister generelt. For denne fremstillings vedkommende er der dog ikke tale om en IT-retlig fremstilling, da der forholdsvist snævert fokuseres på en bestemt gruppe af de informationsteknologiske produkter, som der nærmere er redegjort for i de foregående afsnit.

1.5. M ålet med frem stillingen

Med udgangspunkt i den ovenfor skitserede tankegang er det derfor min hypote

se, at informationsteknologiens immaterielle elementer skaber særlige - eller i hvert fald specielle - overdragelses- og fuldbyrdelsesproblemer, som jeg skal forsøge at belyse i det følgende.

Formålet vil primært være at foretage en retsdogmatisk analyse med henblik på at afklare gældende ret på de udvalgte problemområder. Det vil sige på baggrund af retskilderne og juridisk fortolkningsmetode at foruddiskontere en konflikts løsning ved domstolene.7

Men hensigten er også at få afdækket og analyseret et område, der er karak

teriseret ved komplekse faktiske og retlige strukturer.

Formålet bliver således videre og indbefatter også en systematisering, struk

turering, klassifikation og måske endda begrebsdannelse på et forholdsvist uop

dyrket retsområde.

7. N æ rm ere o m b e g re b e t g æ ld e n d e ret sa m t an v en d elsen a f b e g re b e t i d e n n e fre m s tillin g , se k a p ite l 2, a fsn it 2.1.

(28)

Kapitel 1

Fremstillingen er bygget op omkring edb-teknologien på den ene side og over

dragelses- og fuldbyrdelsesproblemerne på den anden side. Det er således teknologien, der på sin vis er det fælles tema, mens de retlige problemer ved

rører såvel beskyttede som ikke-beskyttede rettigheder, originære som derivati

ve samt eksemplaroverdragelser. De juridiske problemer er derfor vidt forskelli

ge, og det åbner for mange mulige måder at disponere fremstillingen på.

Da den ophavsretlige regulering naturligt vil spille en stor rolle i fremstillin

gen, har jeg valgt at følge den ophavsretlige opdeling mellem ophavsrettigheder på den ene side og eksemplarretten på den anden side. Rettighederne til edb- programmer vil typisk indehaves af udviklere, softwarehuse eller andre leveran

dører. Eksemplarerne af programmerne vil derimod optræde som almindelige brugsgenstande hos enhver edb-bruger.

I denne fremstilling har jeg derfor taget udgangspunkt i de involverede aktører. Efter en generel indføringsdel, del /, vil i del II blive belyst de overdra

gelseproblemer, der opstår ved originære og derivative edb-programrettigheder, her betegnet som »programudviklerens rettigheder«. Herefter vil i del III blive belyst de problemer, der knytter sig til overdragelse af brugsretten til edb-programmer, hvilket jeg har kaldt »edb-rettighederne hos brugeren.

Opdelingen er ikke entydig, da en programudvikler kan være bruger og omvendt, ligesom der kan forekomme andre aktører som eksempelvis edb- forhandlere, konsulenter, servicebureauer m.v. Det ser jeg ikke som afgørende, det afgørende er en systematik, der danner grundlag for en pædagogisk og nogenlunde stringent opdeling, så man undgår unødig dobbeltbehandling.

Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne opdeling er fremstillingen derfor opdelt i følgende 4 dele:

Del I : »Indføring i emnet« indeholdende kapitel 1-3

Del II: »Programudviklerens rettigheder« indeholdende kapitel 4-12 Del III: »Edb-rettighederne hos brugeren« indeholdende kapitel 13-18 Del IV: »Afslutning« indeholdende kapitel 19 samt diverse registre

I fremstillingens del I vil der i kapitel 2 først blive redegjort for de metodiske overvejelser samt metodevalget for fremstillingen. I kapitel 3 vil blive givet en indføring i edb-systemets opbygning, elementer og funktion samt et historisk rids og nogle eksempler på edb-brugen i praksis.

Herefter tages hul på fremstillingens del II, der vedrører kvalifikationen af de juridiske enerettigheder, der kan skabes omkring informationsteknologien.

Fremstillingen er her koncentreret omkring ophavsretten til edb-programmel.

1.6. P lan o g s y ste m a tik fo r fr e m s tillin g e n

(29)

Hvor edb-programmet i den ophavsretlige terminologi er en forholdsvis entydig størrelse, der defineres som instruktioner til maskinen, omfatter det produkt, der i daglig tale betegnes som edb-program, derimod en række andre retspositioner.

Mange edb-programmer kan således i dag karakteriseres som multimedier. Da de forskellige elementers karakter har stor betydning for den ophavsretlige beskyttelse, og dermed indirekte for hele overdragelses- og fuldbyrdelsesproble- matikken, analyseres edb-programmets ophavsretlige elementer derfor i kapitel 4. Særligt for den del, der må betegnes som instruktioner til maskinen og derfor ophavsretligt som et edb-program, er det afgørende for beskyttelsen, at det pågældende program udtrykker originalitet. Originalitetskriteriet får derved betydning for overdragelses- og fuldbyrdelsesmuligheden og skal derfor nær

mere belyses i kapitel 5 om retsbeskyttelse af edb-programrettigheder og kapitel 6 om edb-programbeskyttelsens indhold.

Efter disse analyser skulle grundlaget være lagt for at foretage en analyse af overdragelses- og fuldbyrdelsesproblemerne. Muligheden for at overdrage programrettigheder behandles i kapitel 7, og særlige overdragelsesforhold såsom ansættelsesforhold behandles i kapitel 8 om ophavsrettens overgang i ansættelses- og freelanceforhold.

Herefter tages hul på fuldbyrdelsesproblemerne, hvor muligheden for at fuldbyrde i rettighedshaverens programrettigheder, det være sig en originær eller derivativ, behandles i kapitel 9. Muligheden for at fuldbyrde i et lager af allerede fremstillede programeksemplarer, hvilket spørgsmål må afgøres i lyset af ophavsretslovens eneret til spredning, behandles særskilt i kapitel 10, og muligheden for fuldbyrdelse i licensindtægter behandles i kapitel 11. Som det sidste spørgsmål i relation til programrettighederne analyseres muligheden for pantsætning i kapitel 12.

Herefter tages fat på del III, der vedrører edb-rettighederne hos brugeren, hvilken betegnelse er anvendt for at understrege forskellen mellem programret

tigheder og programeksemplarer. Den ret, en edb-programbruger erhverver, betegnes ofte som en edb-programlicens, men også betegnelsen brugsret eller edb-programeksemplar anvendes, uden at det er udtryk for nogen materiel forskel.

I denne fremstilling bruges som udgangspunkt betegnelsen edb-programli

cens som samlebetegnelse for brugerens programrettigheder, og i kapitel 13 redegøres for programlicensaftalens indhold og retlige karakter, hvor spørgsmå

let om edb-programaftalens status som en ophavsretlig udnyttelsesret disku

teres. I kapitel 14 analyseres herefter muligheden for at overdrage erhvervede edb-programlicenser. Overdragelsens retsgrundlag og retsværn analyseres, ligesom forholdet til det ophavsretlige konsumtionsprincip belyses. I kapitel 15 behandles muligheden for at fuldbyrde i edb-brugerens programlicenser.

(30)

Kapitel I

En edb-bruger vil have data lagret på systemet, og disse data udgør ofte betydelige værdier. For så vidt angår data hos brugeren vil der ofte være tale om data, der formidler personlige oplysninger og derfor er undergivet registerlo

vens regulering. Registerlovens betydning for henholdsvis overdragelses- og fuldbyrdelsemuligheden behandles derfor i kapitel 16.

Muligheden for pantsætning af edb-brugerens licensrettigheder behandles i kapitel 17, og den særlige sikkerhedsret i form af sikkerhedsdeponering behand

les i kapitel 18.

Fremstillingens del IV, afslutningen, indholder kapitel 19, hvori gives nogle afsluttende reflektioner og eventuelle retspolitiske betragtninger.

Herudover indeholder del IV diverse registre, det være sig domsregister, lov- fortegnelse, oversigt over forkortelser og litteraturliste. Det skal i den forbindel

se bemærkes, at der på litteraturlisten er søgt medtaget de centrale værker, mens artikler ikke figurerer på litteraturlisten. Der er derimod i teksten ved henvisnin

gerne til artikler søgt angivet så præcise data, at det på den baggrund skulle være muligt at finde disse.

(31)

Kilde- og metodespørgsmål

2.1. Indledning

Formålet med denne fremstilling er at fastlægge gældende ret for så vidt angår muligheden for overdragelse af og fuldbyrdelse i edb-rettigheder, hvorfor der i den forbindelse må tages stilling til, hvilken metode der fordres for at nå dette mål.

Det skal dog bemærkes, at det ikke er ganske entydigt, hvad der ligger i begrebet gældende ret, men i denne fremstilling menes med gældende ret en foruddiskontering af, hvorledes Højesteret må antages at afgøre en given kon

flikt. Beskrivelsen vil dog ofte tage karakter af de sententia ferenda, det vil sige råd til domstolene om, hvorledes en retsregel skal tolkes eller en hypotetisk konflikt løses. Men også sådanne gisninger betragter jeg som udtalelser om gældende ret. For en nærmere uddybning af begrebet og diskussionen om gældende rets indhold henvises til den retsteoretiske litteratur.1

Hvor gældende ret skal udledes på et retsområde, vil den traditionelle metode være den såkaldte juridiske metode. Begrebet juridisk metode anvendes således som en samlebetegnelse for det fortolkningsprincip, der lægges til grund, når gældende ret udledes af de accepterede retskilder. Det vil sige af lovgivning, retspraksis og forholdets natur.2

1. S o m u d g a n g s p u n k t fo r d isk u s sio n e n a f b e g re b e t g æ ld e n d e re t k an h e n v ise s til: P er A u g d ah l: »R e tsk ild e r« 3. u d g a v e , sid e 2 6 ff., D a v id R o la n d D o u b le t: »Rett, v ite n sk a b og fo r n u ft« , sid e 2 5 9 ff., P e r O lo f E k e lö f: »Ar d e n ju r id is k a d o k tr in e n en te k n ik e lle r en veten ska p ? « W .E . v o n E yben: >Cældende re t* i M o g e n s B leg v a d (red .): »F estskrift til A l f Ross, 10. ju n i 1969«, W .E . von E y b en : »Juridisk G rundbog«, b in d 1, side 24, P re b en S tu e r L a u rid s e n : »Retslæren«, sid e 225 ff. o g A lf R o ss: »O m re t og retfæ rd ig h ed « , jfr. b la n d t a n d e t sid e 47.

2. S e h ertil o m lo v e n so m re tsk ild e P e te r B lu m e : »L o v e n so m in fo rm a tio n s k ild e■<, Ju riste n 1 9 8 7 , sid e 139 ff., O m te o rie n s b e ty d n in g se sa m m e : » T eorien i retsp ra k sis« , Ju riste n 1985, s. 118 ff.