Viden i Skolen
Share Tweet Forward
VIS Nyt - et nyhedsbrev om Viden i Skolen!
I nyhedsbrevet giver vi en aktuel status over, hvor forskningen er i forhold til den viden, der bliver produceret om skolens praksis.
VIS er til for at videreudvikle lærerprofessionen, den praksis vi agerer i, og den viden vi bygger det på. Derfor er vi glade for at kunne invitere til
formidlingsmøde d. 19. november- program og tilmelding findes nederst i nyhedsbrevet.
Anvendelse af forskning for at øge refleksivitet i praksis
Ph.D. Docent Preben Olund Kirkegaard
Vores fælles Ph.d.-studerendes data er aldrig direkte tilgængelige, og venter på at blive plukket og indsamlet af de forskere som kommunerne har samarbejdet med. Selvom mange i daglig tale siger, at nu skal de ud at indsamle empiri, er det forkert. Alle de data, der bliver produceret, er genereret og konstrueret.
Dét, vi ved, er, at al forskning skal imødekomme standarder for systematik og tilpasning til praksis. Det sker gennem refleksivitet. Hvorfor er refleksivitet så vigtig i forskningen og i praksis? Selvrefleksivitet, eller evnen og viljen til at se på sig selv, er centrale egenskaber for at kunne være åben og ærlig i såvel sin forskning som i sin professionsudøvelse i hverdagen. Ved at have fokus på refleksiviteten øges forskerens opmærksomhed på, hvordan vedkommende er en påvirkningsfaktor i datagenereringen. Ved at reflektere over
praksisudøvelsen må læreren eller pædagogen tilvejebringe en åbenhed overfor egne styrker og svagheder, og om sig selv som professionsudøver.
Den refleksive tilgang til forskning og praksis giver mulighed for at forstå og få øje på de bagvedliggende årsager til, hvad der påvirker de valg, man altid må tage i forskning og i praksis. Ved at være vidende bliver man i stand til at reflektere over hvilken viden, der er tilgængelig, og hvilken viden der måske er skjult for os – herunder hvilken viden man selv bringer med ind i feltet.
Vores Ph.d.-studerende viser på meget kort form nogle få pointer, der er oparbejdet i deres studier. Vi glæder os til at se det fulde resultat i løbet af det kommende år – til gavn for skolerne, eleverne, lærerne, pædagogerne og læreruddannelsen på UCN.
Computational Thinking i Matematik
Projekt af Camilla Finsterbach Kaup
Der har den seneste tid været stor uddannelsesmæssig interesse for brugen af digitale artefakter som en del af det teknologiberigende læringsmiljø.
Computationel tankegang er set som en tilgang, der kan understøtte dette.
Forskningsprojektet undersøger, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med at understøtte elever i indskolingens matematisk- og computationelle tankegang. I projektet understøttes og kompetenceudvikles lærerne og pædagogerne, så de i fællesskab udvikler materialer og redskaber til at understøtte eleverne i disse tankegange. Projektet vil således give viden om, hvordan der kan arbejdes med kompetenceudvikle af lærere og pædagoger, så de i fremtiden er klædt på didaktisk og pædagogisk til at inddrage fx robotter og teknologier i undervisningen. Projektet skulle gerne frembringe viden om, hvorvidt computationel tankegang kan være med til at understøtte eleverne i deres tilegnelse af matematiske begreber.
Resultater og erfaringer fra en forskningsintervention
i fysik/kemi
Læs mere
Folkeskolereformen: Ledelse af planlagte forandringer – og de ikke-planlagte effekter
Projekt af Thomas Binderup
Studiets foreløbige bidrag er en opfordring til at være åben og nysgerrig, for at planlagte forandringer gør mere og andet end dét, som var den oprindelige intention. Dette sker igennem et forslag om at tale om translation og
transformation, frem for implementering, i forbindelse med planlagte
forandringer samt en forståelse af organisationer og ledelse som hybrider, der arbejder med at mediere den planlagte forandring. Dette sker med henblik på at skabe brugbare forbindelser mellem det nye og det bestående og dermed et arbejde på at (gen)skabe handledygtige netværk.
Planlagte forandringer involverer typisk indførelse af nye standarder som teknologier, kompetenceforløb og organisationsformer. Disse må ses som midler til et mål, men også som en opgave i sig selv, som aktørerne må
translatere og transformere, så de passer ind i de lokale netværk. Der er derfor behov for en anden type styring, end den som findes i eksempelvis
incitamentsstyring.
Denne type styring kan eksempelvis finde inspiration i de opstillede ledelseslaboratorier, hvor aktørerne får lejlighed til at drøfte tendenser og potentialer i forbindelse med de mange translationer, og på den måde opnå indsigt i, hvad aktørerne rent faktisk gør, og hvilke effekter de planlagte forandringer egentlig genererer.
Læs mere
Digital støtte og inklusion i fremmedsprogsundervisningen
Projekt af Henrik Kasch
I afhandlingen af Henrik Kasch Cross-pollinating Universal Design for Learning and Computer-assisted Learning: An Intensive Empirical Study undersøges det, hvordan inklusion og multimodale digitale læremidler kan gå hånd i hånd i engelskundervisningen. Det, der nærmere undersøges, er, hvad der sker med sprogindlæring, når eleverne gives adgang til digitale hjælpemidler til at afkode tekstindhold med kompenserende funktioner, som man kender fra den digitale rygsæk som tekst-til-tale, med glosering for alle ord i teksten med både lyd på engelsk og dansk, tekst på engelsk og dansk samt billedstøtte. Herudover for hver tekstside en lydgenfortælling på dansk og engelsk samt en lille
refleksionsopgave på engelsk og dansk.
Studiet er det første til at anvende Universal Design for Learning (UDL) i fremmedsprogsundervisningen og til at kombinere computer-assisteret sprogundervisning (CALL), og er først og fremmest et kvalitativt studium.
Studiet omfatter en række interventioner i 7. klasser i engelsk på folkeskoler i især Nordjylland, hvor Henrik har samarbejdet med engelsklærere om
planlægning og gennemførelse af engelsktimerne, og hvor Henriks e-bøger er anvendt. 32 elever fra forskellige 7. klasser og med forskellige faglige
forudsætninger (hvor alle præstationsområder i den nationale test i engelsk var repræsenteret) deltog efter oplyst samtykke i efterfølgende interviews med Henrik om, hvilke hjælpemidler de brugte, hvordan det var, hvordan de brugte
hjælpemidlerne, og hvorvidt/hvordan de syntes, hjælpemidlet kunne hjælpe dem til at lære engelsk. Studiet er indtil videre blevet publiceret i 3 tidsskrifter (som er godkendt af Forskningsministeriet).
Studiet fandt, at den digitale støtte førte til udvidede deltagelsesmuligheder for udfordrede elever ved at øge adgangen til meningsindhold i teksterne og stilladsering af læringsselvregulering, samt en læringsadfærd med større arbejde med sprogligt input, dvs. øget leksikalsk input. For ikke-udfordrede elever gav støttefunktionerne generelt anledning til en læringsadfærd med øget engagement, hvor støttefunktionerne både kunne føre til stilladsering af
selvregulering i læring og mestringsforventning, men generelt ledte til en læringsadfærd med øget inputkvalitet ved yderligere bearbejdelse, hvor både receptive og produktive sprogfærdigheder bragtes i spil. På denne facon giver projektet et bud på, hvordan inkluderende læringsdesign kan bruges til at højne både engagement i kvaliteten af det sproglige input, og receptiv, men også produktiv, leksikalsk kompetence - og dermed højne sprogindlæring samtidig med, at det øger deltagelsesmulighederne for de udfordrede elever.
Læs mere
Skolelivet udforsket fra et særligt perspektiv – nemlig fra de elever, som ofte betegnes om ”højtbegavede”
eller ”med særlige forudsætninger”
Projekt af Charlotte Madsen
Jeg har igennem et skoleår fulgt en række elever og klasser i skolen. Jeg har forsøgt at opleve og forstå skolelivet, sådan som det opleves fra de elever, som
ofte beskrives som højtbegavede eller med særlige forudsætninger. Mange har det på forskellige måder svært i skolen; nogle føler sig anderledes, forkerte, ikke forstået, udenfor fællesskabet, og nogle oplever at komme i klemme i forskellige situationer i undervisningen eller i klassens fællesskaber.
Fra elevernes perspektiver og ståsteder i den sociale praksis undersøger jeg, hvad dette handler om. Det betyder, at jeg har fokus på skolen, og det eleverne er en del af, og jeg undersøger nogle af de udfordringer og dilemmaer, som eleverne forsøger at håndtere i skolens hverdagsliv. Jeg er interesseret i, hvilken betydning dette får for
elevernes engagement og deltagelsesmuligheder i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Lige nu har jeg fokus på det interne og eksterne samarbejde om eleverne. Det kan være lærere og vejlederes samarbejde om (og med) den enkelte elev, eller samarbejdet med forældrene samt PPR og skoleledere, når de er inddraget.
Det ser ud til, at samarbejdet ofte opleves forskelligt fra forskellige perspektiver, og at det har stor betydning for den enkelte elev. Nogle gange er samarbejdet præget af dialog, hvor de forskellige parter fra hver deres perspektiv forsøger at bidrage til at skabe bedre betingelser for eleven. Andre gange opleves
samarbejdet af de forskellige parter som en udfordring. Det kan f.eks. være præget af en form for forhandling – og ind imellem også en kamp - om
forskellige forståelser af eleven og hinanden. Jeg ser bl.a. nærmere på, hvilke barrierer og muligheder der skabes i samarbejdet, og jeg undersøger hvilken betydning samarbejdet har for eleverne deltagelsesmuligheder i skolen.
Læs mere
VIS Formidlingsmøde
Grundet Covid-19 har vi været nødt til at udsætte det femte
