• Ingen resultater fundet

Kunsten at skabe de bedste rammer for Tidlig literacy − tidlig numeracy: Interview med Mette Anker, læse- og specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kunsten at skabe de bedste rammer for Tidlig literacy − tidlig numeracy: Interview med Mette Anker, læse- og specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Kunsten at skabe de bedste rammer for Tidlig literacy tidlig numeracy

Interview med Mette Anker, læse- og specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune

Lund, Henriette

Published in:

Viden om Literacy

Publication date:

2008

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Lund, H. (2008). Kunsten at skabe de bedste rammer for Tidlig literacy tidlig numeracy: Interview med Mette Anker, læse- og specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune. Viden om Literacy, 22, 68-69.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Mar. 2022

(2)

Kunsten at skabe de bedste rammer for Tidlig literacy −

tidlig numeracy

Interview med Mette Anker, læse- og

specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune

HENRIETTE ROMME LUND, FAGLIG KONSULENT, NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING

Som læse- og specialundervisningskonsulent i Frederiksberg Kommune er Mette Anker blandt andet ansvarlig for kommunens læsefaglige test og sprogvurderinger i børnehaveklasserne samt for indsatser omkring specialundervis- ning. Med sit formål om at højne elevernes faglighed i dansk og matematik kunne hun derfor kun hilse projektet Tidlig literacy − tidlig numeracy varmt velkommen.

På Frederiksberg har man tidligere arbejdet med fælleskommunale projekter, det seneste om synlig læring, som alle kommunens skoler har deltaget i, og flere skoler kører løbende mindre, lokale projek- ter. Set med Mette Ankers øjne var det, der gjorde Tidlig literacy − tidlig numeracy særligt interessant derfor, hvordan hun kunne bidrage til, at projektet bedst kom ind i skolernes eksisterende praksis.

Læsevejlederne og matematik­

vejlederne spiller en stor rolle

- I Frederiksberg Kommune kan skolernes praksis variere noget, forklarer hun. Kommunen giver plads og frihed til skolernes egenart, og

det betyder, at skolerne arbejder med forskellige opfattelser af, hvordan man laver såvel under- støttende undervisning som dansk- og mate- matikundervisning. Dertil kommer, at skolerne organiserer sig forskelligt. Nogle har sen klasse- dannelse, nogle arbejder med aldersintegrerede grupper, andre med traditionelle klassedannel- ser, nogle har stort fokus på teamsamarbejde, andre mindre fokus.

For Mette Anker var det derfor vigtigt at sikre, at projektet på bedst mulig vis blev bragt i spil i sko- lernes forskellige fagligheder og strukturer, og der, mente hun, spillede læsevejlederne og matematik- vejlederne en vigtig rolle.

- Læsevejlederne og matematikvejlederne er både kulturbærere og agenter for nye faglige måder at tænke på. De kender deres skoler, og de har en specialistviden, som både kan understøttes og udvikles i projektet, ligesom de kan være med til at sikre, at projektet også har liv efter dets afslutning.

Det er derfor vigtigt, at de kender til det og disku- terer dets didaktiske og pædagogiske tænkning, fortæller hun.

VIDEN OM LITERACY NUMMER 22 | SEPTEMBER 2017 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING 68

(3)

Drøftelserne er sket løbende på de kommunale netværksmøder for vejlederne. På dagsordenen har Mette Anker her sat en diskussion af, hvordan Tidlig literacy − tidlig numeracy-projektet kunne supplere det gode arbejde, som vejlederne allerede gjorde, samt hvordan de kunne bidrage til at give projektet plads til at udvikle sig på deres skole.

Forum for SFO­ledere og pædagogiske ledere

Tidlig literacy − tidlig numeracy er organiseret med en projektansvarlig på hver af kommunens skoler. Typisk er det SFO-lederen eller den pæda- gogiske leder, der varetager opgaven, og i projekt- planen var det derfor indskrevet, at der løbende skulle holdes møder, så de kunne diskutere projek- tet. En opgave, som Mette Anker varetager.

- Der er i forvejen skoleledermøder, netværk for pædagogiske ledere og møder for SFO-ledere, men de projektansvarlige udgør en blandet gruppe, og der er derfor ikke et særligt forum for dem. Derfor samles de seks gange årligt til et møde, hvor de sammen kan diskutere projektet og den rolle, de spiller i det, forklarer hun.

På møderne er praktiske forhold omkring orga- nisering af projektet blevet drøftet sammen med teamsamarbejde og sproglig udvikling. Ud over det har Mette Anker igangsat en løbende drøftelse af, hvordan de projektansvarlige involverer skolens læsevejledere og matematikvejledere. Hun ud- dyber:

- Det var ikke alle projektansvarlige, der kendte til vejledernes viden og kunnen. For SFO-lederne betød drøftelsen, at de fik øjnene op for vejlederne

som en ressource, de ikke tidligere havde indtænkt.

Sandsynligvis fordi vejlederens arbejde typisk foregår i skoleregi alene. For de pædagogiske le- dere betød drøftelsen, at de i deres planlægning for det kommende skoleår afsatte timer, så vejlederne i højere grad fik mulighed for at indgå i projektet, medvirke til at få det bredt ud på skolen og dermed spille en tydeligere rolle i det kommende projektår.

Andre punkter på dagsordenen kunne være, hvor- dan skolerne kunne fastholde det fokus på literacy og numeracy, som introduceredes med projektet.

Hvordan man kunne undgå, at projektet kun fik liv, når de faglige projektkonsulenter var på besøg? El- ler hvordan man kunne videreudvikle den pædago- giske og didaktiske tænkning, som der arbejdedes med i projektet?

- Det var vigtigt at bringe dem sammen, lade dem lytte til hinanden og drøfte, hvad vil det sige at være projektansvarlig, konkluderer Mette Anker.

På møderne gik det nemlig op for mig, at de fleste i starten mente, de kun spillede en praktisk koor- dinerende rolle, og det er ikke nok. Hvis projektet skal vokse, skal de tage ejerskab til det på et meget større plan. De skal føle et ansvar for det og opleve, at de er med til at ændre noget meningsfuldt.

Hendes oplevelse er da også, at de fleste har taget det til sig og integreret det i deres hverdag. Hun giver et eksempel:

- Som en SFO-leder så fint korrigerede mig på et møde, hvor jeg lige havde omtalt Tidlig liter- acy − tidlig numeracy som ”projektet”: Er det ikke forkert at kalde det et projekt, nu er det jo bare en måde, vi tænker og gør ting på.

Det er vigtigere end nogensinde, at vores børn og unge lærer at deltage i fællesskaber med de krav, der stilles – og samtidig kunne holde fast i sig selv.

Overlæge Poul Lundgaard Bak, som er én af de mest anvendte undervisere og foredragsholdere på området, har redigeret denne bog hvori fagpersoner fra Danmark og Grønland fortæller om deres arbejde med robusthed.

ROBUSTHED indeholder artikler fra skole-, special-, sundheds- og socialområde, rusmiddelbehandling og terapi, men redskaberne kan bruges af alle på tværs af fag områder, ligesom bogen inde holder masser af inspiration og konkrete værktøjer til forældre og andre, der vil vide mere om robusthed hos børn og unge.

I arbejdet med robusthed kan man i TANKERNES HUS læse små fortællinger

om hvad tanker er, og hvordan vi kan bruge

vores tanker.

www.klim.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udfort efter Aller- høieste Bestilling... Tidlig Formiddag i September

For at skabe mere lighed i sundhed skal vi skabe sunde rammer for alle og styrke en tidlig indsats for alle børn og unge uanset livsvilkår.. Indsatser, som udelukkende er

Projekt TLTN viser, at pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere på de frederiksbergske skoler er iderige og samarbejdsorienterede fagpersoner – også over og på tværs

Projekt TLTN viser, at pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere på de frederiksbergske skoler er iderige og samarbejdsorienterede fagpersoner – også over og på tværs

Børn i rød position (stærk bekymring) er børn, hvor der er stærk bekymring for barnets trivsel, og hvor barnet synes at være i mistrivsel.. TRIN 2: Fælles

Såfremt barnet, ved den seneste trivselsvurdering, er placeret i enten gul position (bekymring) eller rød posi- tion (stærk bekymring) eller hvis overgangsskemaet viser, at der er

Hvis der er bekymring for barnets trivsel, holdes der et møde mellem forældre, dagpleje og børnehave, hvor det drøftes, hvordan barnet støttes bedst muligt fremover.. Anbefalinger

4.3 Analyse af studiets kvalitet (Lotte Gregers) Der synes at være et veldefineret klinisk spørgsmål idet det tydeligt fremgår, at studiet har til formål at