Efterprøvning af produktionsfunkti- oner for malkekoens ydelse og tilvækst

644 Statens Husdyrbrugsforsøg

Iver Thysen, Troels Kristensen og Vagn Østergaard

Efterprøvning af produktionsfunkti- oner for malkekoens ydelse og tilvækst

Test of response functions in optimum feeding of energy, protein and dietary fat

to the dairy cow

With English summary and subtitles

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1988

F O R O R D

M a l k e k o e n s o p t i m a l e fodring er central i m a l k e k v æ g h o l d e t . Siden u d g i - velsen af 5 5 1 . b e r e t n i n g , " O p t i m a l e f o d e r r a t i o n e r til m a l k e k o e n . . . . "

er det fundet a k t u e l t under de nu h e r s k e n d e f o d r i n g s v i 1 kår i p r a k s i s at e f t e r p r ø v e de f a s t l a g t e m æ l k e p r o d u k t i o n s m o d e l l e r a n f ø r t i n æ v n t e b e r e t n i n g . Disse m o d e l l e r b y g g e d e på m a t e m a t i s k e f u n k t i o n e r for mælke- y d e l s e n s a f h æ n g i g h e d af dels A - b l a n d i n g til f o r s k e l l i g t g r o v f o d e r og dels p r o t e i n - og f e d t i n d h o l d e t i den s a m l e d e r a t i o n .

Forsøg blev d e r f o r i v æ r k s a t i f ø l g e n d e 9 h e l å r s f o r s ø g s b r u g ved: Harry B e n t z e n , H u l e b æ k s g a a r d , H j æ l m s ø m a g l e , L a u g e H a n s e n , G I . K r o g å r d , S a a - d e r u p , C h r . O l e s e n , J u u l s g å r d , R o n æ s , Hans J e p p e s e n , B r o u n b j e r g g å r d , E j s t r u p h o l m , Per G r u s g å r d A n d e r s e n , G r u s b a k g å r d , D ø s t r u p , Ejnar K r i - s t e n s e n , H v e r r e g å r d , Løvel , Eilif B i g u m , H ø j a g e r g a a r d , G i s l u m , Jens Erik J e n s e n , G i s l u m g å r d , Års og S i g m u n d B i s g a a r d , Salling V e s t e r g å r d , S a l l i n g .

Der b r i n g e s en varm tak til nævnte f o r s ø g s v æ r t e r for et v æ r d i f u l d t s a m a r b e j d e , og for v e l u d f ø r t r e g i s t r e r i n g s a r b e j d e t a k k e s f o r s ø g s t e k n i - kerne T r o e l s A m u n d s e n , H e n n i n g B j e r r e , Edith B u c h w a l d ( c a n d . a g r o ) , E j - gil Larsen og Orla N i e l s e n . B e r e t n i n g e n er r e v i e w e t af l i c . a g r o . V.

Friis K r i s t e n s e n og l i c . a g r o . J ø r g e n M a d s e n ( K V L ) .

F o r s ø g s a n l æ g F o u l u m , a u g u s t 1988 A. N e i m a n n - S ø r e n s e n

Indhold, contents

Abstract, Abstract 5 Sammendrag, Summary 6 1. Indledning, Introduction 9 2. Produktionsfunktioner for mælkeydelse og tilvækst,

P r o d u c t i o n f u n c t i o n s for milk y i e l d and gain 10 2.1 F u n k t i o n s t y p e , T y p e o f f u n c t i o n 10 2.2 M æ l k e y d e l s e , M i l k y i e l d 11 2.3 Tilvækst, Gain 13 2.4 Korrektion ved ændrede forudsætninger, Correction

at change of assumptions 14 3. Litteraturstudium, Study of literature 15 3.1 M æ l k e y d e l s e , M i l k y i e l d 15 3.2 Tilvækst, Gain 18 4. Egne undersøgelser, Own investigations 20 4.1 Materiale og metoder, Material and methods 20 4.2 R e s u l t a t e r og d i s k u s s i o n , R e s u l t s a n d d i s c u s s i o n .. 23 5. Litteratur, Literature 29 Appendiks A, Appendix A 31

A b s t r a c t : T h y s e n , I., K r i s t e n s e n , T. & Ø s t e r g a a r d , V. 1 9 8 8 . T e s t of r e s p o n s e f u n c t i o n s in o p t i m u m f e e d i n g of e n e r g y , p r o t e i n and d i e t a r y fat to the dairy c o w . R e p . 6 4 4 , Natl . I n s t . A n i m . S e i . , D e n m a r k . A d d r e s s : P.O.Box 3 9 , D K - 8 8 3 3 Ørum Sdrl . 32 p p . ( E n g l i s h s u b t i t l e s ) .

In a s e r i e s of D a n i s h e x p e r i m e n t s w i t h f e e d i n g of dairy c o w s , r e s p o n s e f u n c t i o n s have been e s t i m a t e d r e g a r d i n g the a s s o c i a t i o n of milk y i e l d w i t h i n p u t s of e n e r g y (grain m i x ) , p r o t e i n and d i e t a r y f a t . T h e s e f u n c t i o n s have been c o m b i n e d into two d i f f e r e n t m u l t i v a r i a t e f u n c t i o n s for the r e s p o n s e of milk y i e l d to level of e n e r g y , p r o t e i n and d i e t a r y fat in tHe r a t i o n . The r e s p o n s e of b o d y w e i g h t gain to t h e s e f a c t o r s was d e s c r i b e d by a f u n c t i o n based on residual net e n e r g y a f t e r r e d u c - tion for m a i n t e n a n c e and milk y i e l d r e q u i r e m e n t s and a f t e r c o r r e c t i o n for e n e r g y l e v e l . The r e s p o n s e f u n c t i o n s for milk y i e l d and body w e i g h t gain are used for m a x i m i z i n g i n c o m e a b o v e feed c o s t s .

The o b j e c t i v e of the p r e s e n t e x p e r i m e n t was to t e s t the r e s p o n s e f u n c - tions w i t h data t h a t are r e p r e s e n t a t i v e for p r a c t i c a l c o n d i t i o n s . In nine c o m m e r c i a l dairy herds (405 c o w s ) the e f f e c t of a d d i n g 3 SFU (kg) of b a r l e y grain or b e e t pulp p e l l e t s to the c o n c e n t r a t e s to c o w s fed f o r a g e ad l i b i t u m 1-24 w e e k s p o s t p a r t u m w a s e s t i m a t e d . T h i s s u p p l e - m e n t i n c r e a s e d the net e n e r g y level by 2.3 SFU and had n e g l i g i b l e e f - fects on level of p r o t e i n and d i e t a r y f a t .

The daily milk y i e l d w a s i n c r e a s e d by 0.65 kg 4 % F C M , and body w e i g h t gain w a s i n c r e a s e d by 99 g per d a y .

The e f f e c t on feed i n t a k e was as e x p e c t e d from s t a n d a r d feed i n t a k e r e l a t i o n s h i p s . The e f f e c t on m i l k y i e l d d i f f e r e d - 0 . 8 and 0.4 kg 4 % FCM from the e x p e c t e d in two d i f f e r e n t r e s p o n s e f u n c t i o n s , and the e f - fect on daily body w e i g h t gain was 125 g less than e x p e c t e d . It is c o n c l u d e d that the r e s u l t s of this e x p e r i m e n t do not s u g g e s t an e c o n o - mic o p t i m u m t h a t is s i g n i f i c a n t l y d i f f e r e n t from the r e s p o n s e f u n c - t i o n s in the t e s t , but also t h a t f u r t h e r i m p r o v e m e n t s of the p r e c i s i o n of the r e s p o n s e f u n c t i o n s can be o b t a i n e d by e v i d e n c e from n e w e r e x - p e r i m e n t s c o n c e r n i n g c a r b o h y d r a t e s and q u a l i t y of p r o t e i n in the d i e t .

S a m m e n d r a g

I to t i d l i g e r e f o r s ø g er der f a s t l a g t m a t e m a t i s k e f u n k t i o n e r for m æ l - k e y d e l s e n s a f h æ n g i g h e d af den d a g l i g e m æ n g d e af A - b l a n d i n g ved f o d r i n g med g r æ s e n s i l a g e e f t e r æ d e l y s t . Ved k o m b i n a t i o n af d i s s e f u n k t i o n e r med t i l s v a r e n d e f u n k t i o n e r for m æ l k e y d e l s e n s a f h æ n g i g h e d af r a t i o n e n s i n d h o l d af p r o t e i n og fedt er der f a s t l a g t 2 p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r , som b e s k r i v e r m æ l k e y d e l s e n ved v a r i e r e n d e I n d h o l d af e n e r g i , p r o t e i n og fedt i f o d e r r a t i o n e r , h e n h o l d s v i s g r æ s e n s i l a g e f u n k t i o n e n ( r a t i o n e r b a s e r e t på g r æ s e n s i l a g e ) og r o e / g r æ s e n s i l a g e f u n k t i o n e n ( r a t i o n e r b a s e - ret på roer og g r æ s e n s i l a g e ) . T i l v æ k s t e n s a f h æ n g i g h e d af f o d e r i n d s a t - sen er b e s k r e v e t ved hjæjp af e n e r g i til r e s t , når de t e o r e t i s k e behov til v e d l i g e h o l d e l s e og m æ l k e y d e l s e er t i l g o d e s e t t i l l i g e med den a f t a - g e n d e f o d e r u d n y t t e l s e ved s t i g e n d e f o d e r n i v e a u . T i l s a m m e n u d g ø r p r o - d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e for m æ l k e y d e l s e og t i l v æ k s t g r u n d l a g e t for ø k o n o - m i s k o p t i m e r i n g af i n d s a t s e n af e n e r g i , p r o t e i n og fedt til m a l k e k ø e r . N æ r v æ r e n d e f o r s ø g s formål var at f r e m s k a f f e d a t a , som er r e p r æ s e n t a t i - ve for p r a k s i s , til en e f t e r p r ø v n i n g af o v e n n æ v n t e p r o d u k t i o n s f u n k t i o - n e r . Da f o d e r n i v e a u e t i t i d l i g e r e forsøg er v a r i e r e t ved h j æ l p af A- b l a n d i n g , s å l e d e s at f o r s ø g s u d s l å g e t er en k o m b i n e r e t v i r k n i n g af en- e r g i , p r o t e i n og f e d t , blev f o r s ø g e t t i l r e t t e l a g t med h e n b l i k på at u n d e r s ø g e v i r k n i n g e n af v a r i a t i o n i a l e n e r a t i o n e n s e n e r g i i n d h o l d . V i r k n i n g e n af at ø g e m æ n g d e n af byg e l l e r r o e p i l l e r i t i l s k u d s f o d e r e t til m a l k e k ø e r 1-24 u g e r e f t e r k æ l v n i n g fra 0 til 3 FE er f a s t l a g t i 9 h e l å r s f o r s ø g s b e s æ t n i n g e r ; i 3 af d i s s e var der d e s u d e n et f o r s ø g s h o l d med 1,5 FE byg e l l e r r o e p i l l e r . F o d e r n i v e a u e t blev p l a n l a g t til c a .

16,5 FE i 7 S D M - b e s æ t n i n g e r og c a . 15 FE i 2 J e r s e y - b e s æ t n i n g e r , idet f o d e r r a t i o n e n b e s t o d af c a . 4,5 FE C - b l a n d i n g , c a . 5 FE r o e r og m e l a s - se (Jersey c a . 3,5 F E ) , c a . 5,5 FE ad 1 i b i t u m - f o d e r samt 1,5 FE byg e l l e r r o e p i l l e r . F o r s ø g s b e h a n d l i n g e r n e med 0 og 3 FE byg blev o p n å e t ved h e n h o l d s v i s at r e d u c e r e og ø g e m æ n g d e n af byg e l l e r r o e p i l l e r i r a t i o n e n med 1,5 F E . I f o r s ø g e t i n d g i k alle k ø e r , som ved f o r s ø g e t s b e g y n d e l s e var h ø j s t 12 u g e r e f t e r k æ l v n i n g samt k ø e r som k æ l v e d e i f o r s ø g s p e r i o d e n . lait indgik 405 k ø e r , h e r a f 91 J e r s e y - k ø e r .

I g e n n e m s n i t af alle 9 b e s æ t n i n g e r var v i r k n i n g e n af 3 FE byg eller r o e p i l l e r at:

f o d e r o p t a g e l s e n steg med 2,3 FE i 121-g ford, råprotein og 33 g k o r r . råfedt pr dag,

m æ l k e y d e l s e n steg med 0,65 kg 4 % mælk p r . d-ag, og t i l v æ k s t e n steg med 99 g p r . dag

Den g e n n e m s n i t l i g e virkning i 3 b e s æ t n i n g e r af at gå fra 0 til 1,5 FE byg eller r o e p i l l e r var 1,1 F E , 0,71 kg 4% mælk og 65 g t i l v æ k s t p r . dag.

V i r k n i n g e n på f o d e r o p t a g e l s e n var i o v e r e n s s t e m m e l s e med det f o r v e n t e - de ifølge f y l d e f u n k t i o n e n .

Ved s a m m e n l i g n i n g med p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e for m æ l k e y d e l s e n s a f h æ n - gighed af e n e r g i , protein og fedt var v i r k n i n g e n på m æ l k e y d e l s e n ved 3 FE byg eller r o e p i l l e r større ( p < 0 , 0 5 ) end det f o r v e n t e d e (-0,14 kg 4%

m æ l k ) ifølge r o e / g r æ s e n s i l a g e f u n k t i o n e n og m i n d r e end det f o r v e n t e d e (1,04 kg 4% m æ l k ) ifølge græsensi 1 a g e f u n k t i o n e n . Ved s a m m e n l i g n i n g med de f u n k t i o n e r for m æ l k e y d e l s e n s a f h æ n g i g h e d af kg A b l a n d i n g , som lig- ger til grund for de o v e n n æ n t e p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r , var v i r k n i n g e n på m æ l k e y d e l s e n i n æ r v æ r e n d e forsøg større end det f o r v e n t e d e ifølge begge f u n k t i o n e r ( h e n h o l d s v i s -0,13 og 0,29 kg 4% mælk pr. d a g ) . V i r k n i n g e n af 3 FE byg eller r o e p i l l e r på tilvæksten var m i n d r e

( p < 0 , 0 5 ) end det f o r v e n t e d e (224 g) b e r e g n e t ved 250 g t i l v æ k s t p r . FE til r e s t , når b e h o v e t til v e d l i g e h o l d e l s e og m æ l k e y d e l s e er d æ k k e t , og der er k o r r i g e r e t for e n e r g i n i v e a u e t .

E n e r g i n i v e a u e t var i g e n n e m s n i t 15,6 og 17,9 FE for f o r s ø g s h o l d e n e

uden og med 3 FE byg eller r o e p i l l e r , d v s . h e n h o l d s v i s m i n d r e og m e r e

end hvor der ifølge de t i d l i g e r e forsøg f o r v e n t e s maksimal y d e l s e . I

dette forsøg fandtes en svagt s t i g e n d e y d e l s e (0,65 kg 4 % mælk for 2,3

F E ) , hvilket ikke tyder på et ø k o n o m i s k o p t i m a l t e n e r g i n i v e a u , som er

v æ s e n t l i g t f o r s k e l i g t fra det, der er f a s t l a g t på grundlag af de tid-

ligere f o r s ø g . F o r s k e l l e i f o d e r r a t i o n e n s s a m m e n s æ t n i n g og i k ø e r n e s

a r v e l i g e a n l æ g kan v æ r e m e d v i r k e n d e til et æ n d r e t m a r g i n a l u d b y t t e ved s t i g e n d e e n e r g i til d e l i n g .

P r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e for m æ l k e y d e l s e n s a f h æ n g i g h e d af e n e r g i , p r o - t e i n og f e d t er d a n n e t v e d k o m b i n a t i o n a f r e s u l t a t e r fra f l e r e f o r s ø g (jf. k a p . 2 ) , og som en f ø l g e h e r a f er der en v æ s e n t l i g f o r s k e l m e l l e m r o e / g r æ s e n s i 1 a g e f u n k t i o n e n og g r æ s e n s i 1 a g e f u n k t i o n e n i den f o r v e n t e d e v i r k n i n g af en f o r ø g e l s e af a l e n e e n e r g i n i v e a u e t . R e s u l t a t e t af n æ r v æ - r e n d e f o r s ø g er i n t e r m e d i æ r t , m e n dog n æ r m e s t g r æ s e n s i 1 a g e f u n k t i o n e n . D e r er s i d e n de n æ v n t e p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r b l e v f a s t l a g t g e n n e m f ø r t en r æ k k e f o r s ø g b l a n d t a n d e t v e d r ø r e n d e p r o t e i n og k u l h y d r a t e r i f o - d e r r a t i o n e n , som y d e r l i g e r e kan s t y r k e g r u n d l a g e t for f a s t l æ g g e l s e af p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r for m æ l k e y d e l s e .

1. INDLEDNING

I 5 5 1 . b e r e t n i n g f r a S t a t e n s H u s d y r b r u g s f o r s ø g " O p t i m a l e f o d e r r a t i o n e r til m a l k e k o e n " ( r e d . V a g n Ø s t e r g a a r d & A . N e i m a n n - S ø r e n s e n , 1 9 8 3 ) b l e v d e r f a s t l a g t p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r f o r m æ l k e y d e l s e n s og t i l v æ k s t e n s a f h æ n g i g h e d a f f o d e r r a t i o n e n s i n d h o l d a f e n e r g i , p r o t e i n o g f e d t . G r u n d l a g e t v a r m e g e t o m f a t t e n d e d a n s k e p r o d u k t i o n s f o r s ø g m e d m a l k e k ø e r ( j f . k a p . 2 ) , m e n da f u n k t i o n e r n e b e s k r i v e r v i r k n i n g e n a f s a m s p i l l e t m e l l e m 3 v a r i a b l e r v e d f o d e r r a t i o n e n , k u n n e f o r s ø g e n e k u n g i v e d æ k n i n g f o r e n del a f de m u l i g e k o m b i n a t i o n e r a f v a r i a b i e r n e . V e d a t i n d b y g g e de s e n e s t e f o r s ø g s r e s u l t a t e r i b i o l o g i s k k o r r e k t e p r o d u k t i o n s f u n k t i o - n e r k u n n e o p n å s , a t d e n n ø d v e n d i g e e k s t r a p o l e r i n g a f r e s u l t a t e r n e b l i - v e r f o r s v a r l i g i f o r h o l d til d e n e k s i s t e r e n d e b i o l o g i s k e v i d e n .

D e t e r i m i d l e r t i d i g t n ø d v e n d i g t til s t a d i g h e d a t u n d e r s ø g e g y l d i g h e d e n a f p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e v e d h j æ l p a f n y e og s u p p l e r e n d e f o r s ø g s r e - s u l t a t e r , h v i l k e t e r f o r m å l e t m e d n æ r v æ r e n d e b e r e t n i n g .

I k a p i t e l 2 b e s k r i v e s s o m u d g a n g s p u n k t f a s t l æ g g e l s e n a f d e p . t . a n - v e n d t e p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r , h v o r e f t e r d i s s e i k a p i t e l 3 s a m m e n l i g n e s m e d r e s u l t a t e r a f n y e r e , e g n e d e d a n s k e o g u d e n l a n d s k e f o r s ø g m e d m a l - k e k ø e r . I k a p i t e l 4 b e s k r i v e s e t f o r s ø g , s o m e r p l a n l a g t til a f p r ø v - n i n g a f f u n k t i o n e r n e . F o r s ø g e t e r g e n n e m f ø r t i H e l å r s f o r s ø g s b r u g u n d e r b e t i n g e l s e r , s o m e r s a m m e n l i g n e l i g e m e d d e f o r h o l d , s o m e r g æ l d e n d e , n å r f u n k t i o n e r n e a n v e n d e s til o p t i m e r i n g a f f o d e r r a t i o n e r i p r a k s i s .

2. PRODUKTIONSFUNKTIONER FOR MÆLKEYDELSE OG TILVÆKST

I dette kapitel beskrives, hvordan produktionsfunktionerne oprindeligt blev fastlagt. Fremgangsmåden er gennemgået i detaljer af Thysen (1985), og her omtales derfor kun principperne og de problemer, som opstod i forbindelse med fastlæggelsen. Parametrene til produktions- funktionerne er vist af Thysen (1983).

2.1 Funktionstype

Fastlæggelsen af funktionerne var et led i udviklingen af edb-system- er til optimering af foderrationer, og der er derfor valgt en funk- tionstype, som er velegnet til optimering samtidig med, at de biologi- ske sammenhænge er tilgodeset. Sammenhængene mellem foderindsats og produktion blev udtrykt ved hjælp af multivariate kvadratiske funkti- oner med foderrationens totale indhold af 1) FE, 2) kg fordøjeligt rå- protein og 3) kg korrigeret råfedt som uafhængige variabler (fakto- r e r ) . Den matematiske udformning af disse funktioner er

+ b2v2 +

hvoraf det fremgår, at faktorerne indgår individuelt i lineære og kva- dratiske led samt to og to sammen i vekselvirKningsled. Ved de bereg- nede værdier for funktionens parametre opnås et aftagende merudbytte ved stigende faktorindsats, hvilket er betingelsen for eksistensen af et økonomisk optimum. De afledte funktioner af 1. orden er lineære, hvilket udnyttes ved optimering ved hjælp af kvadratisk optimering (Thysen, 1985).

Den kvadratiske funktion er symmetrisk omkring den faktorkombination, som giver maksimum, hvilket for eksempel betyder, at for meget protein i forhold til det niveau, som giver maksimum, har samme negative be- tydning for mælkeydelsen som for lidt protein. Denne symmetri afbilder ikke præcist den biologiske virkelighed, men normalt betyder dette in- genting, fordi det sjældent er økonomisk fordelagtigt at overskride det niveau, der giver maksimum. Dog kan det under visse prisforhold blive fordelagtigt at overskride maksimumsniveauet for protein ved

meget proteinrige og fedtfattige grundrationer, såfremt fedttilskuddet følges af et proteintilskud som følge af mangel på fedtrige og prote- in fattige tilskudsblandinger.

2.2 Mælkeydelse

V i r k n i n g e n a f i n d h o l d e t a f p r o t e i n og v e k s e l v i r k n i n g e n m e l l e m p r o t e i n og e n e r g i er f o r 1-12 u g e r e f t e r k æ l v n i n g ( u . e . k . ) f a s t l a g t på g r u n d - lag a f en f u n k t i o n b e r e g n e t a f K r o h n & A n d e r s e n ( 1 9 7 8 ) , som a n g a v y d e l s e n i kg m æ l k a f h æ n g i g a f p r o d u k t i o n s f o d e r e n h e d e r ( P F E ) og f o r d ø - j e l i g t r å p r o t e i n p r . P F E i f o d e r e t . D e t b l e v a n t a g e t , a t d e n n e f u n k - tion o g s å k u n n e g æ l d e f o r kg 4 % m æ l k , n å r r a t i o n e n s t y g g e t i d v a r m i n d s t 3 0 m i n . p r . F E , og s t i v e l s e s i n d h o l d e t i ti 1 s k u d s f o d e r e t i k k e o v e r s t e g 4 0 0 g p r . F E . D e n o p r i n d e l i g e f u n k t i o n e r t r a n s f o r m e r e t fra p r o t e i n p r . P F E til p r o t e i n i a l t . F o r 1 a k t a t i o n s p e r i o d e n 1-24 u . e . k . er p a r a m e t e r v æ r d i e n f o r v e k s e l v i r k n i n g e n m e l l e m e n e r g i og p r o t e i n f a s t h o l d t , m e n s p a r a m e t e r v æ r d i e r n e f o r d e l i n e æ r e og k v a d r a t i s k e v i r k - n i n g e r a f p r o t e i n e r b e r e g n e t på g r u n d l a g a f en f u n k t i o n a f D a n f æ r e t a l . ( 1 9 8 0 ) .

V i r k n i n g e n a f r a t i o n e n s i n d h o l d a f f e d t e r f a s t l a g t på g r u n d l a g a f f u n k t i o n e r a f Ø s t e r g a a r d e t a l . ( 1 9 8 1 ) . I d i s s e f u n k t i o n e r b l e v i n d - h o l d e t a f f e d t u d t r y k t v e d g k o r r i g e r e t r å f e d t pr kg t ø r s t o f . D e t b e - t y d e r , a t d e n s a m m e m æ n g d e f e d t h a r f o r s k e l l i g v i r k n i n g på m æ l k e y d e l - sen v e d f o r s k e l l i g e m æ n g d e r t ø r s t o f i r a t i o n e n , e l l e r , m e d a n d r e o r d , at d e r e r en v e k s e l v i r k n i n g m e l l e m f e d t og t ø r s t o f .

Da t ø r s t o f i k k e i n d g å r i p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e i a n d r e s a m m e n h æ n g e , er d e n n e v e k s e l v i r k n i n g o m r e g n e t til en v e k s e l v i r k n i n g m e l l e m f e d t og e n e r g i v e d h j æ l p a f d e n s a m m e n h æ n g K r i s t e n s e n ( 1 9 8 3 ) f a n d t m e l l e m t ø r - s t o f o p t a g e l s e og e n e r g i k o n c e n t r a t i o n .

E n e r g i n i v e a u e t s b e t y d n i n g f o r m æ l k e y d e l s e n e r u n d e r s ø g t i to d a n s k e p r o d u k t i o n s f o r s ø g ( Ø s t e r g a a r d , 1979 og A n d e r s e n , 1 9 8 3 ) . I b e g g e f o r s ø g er d e r g i v e t e n s i l a g e ad l i b i t u m og f o r s k e l l i g m æ n g d e A - b l a n d i n g u a f - h æ n g i g a f d e n a k t u e l l e m æ l k e y d e l s e . S o m f ø l g e a f , a t f o d e r n i v e a u e t e r v a r i e r e t v e d h j æ l p a f A - b l a n d i n g , v a r d e r en s a m t i d i g v a r i a t i o n a f e n e r g i , p r o t e i n og f e d t , m e n s d e r i p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e e r b e h o v for a t k u n n e b e s k r i v e v i r k n i n g e n a f e n e r g i a l e n e v e d g i v e t p r o t e i n og

f e d t . V i r k n i n g e n a f e n e r g i a l e n e e r d e r f o r f a s t l a g t v e d at b e r e g n e d e n del a f v i r k n i n g e n a f A - b l a n d i n g , d e r s k y l d e s p r o t e i n o g f e d t ( v e d h j æ l p a f p a r a m e t e r v æ r d i e r n e b e s k r e v e t o v e n f o r ) , o g d e r p å l a d e d e n r e - s t e r e n d e del v æ r e v i r k n i n g e n a f e n e r g i a l e n e .

A - b l a n d i n g e n s i n d h o l d a f p r o t e i n o g f e d t v a r e n s i de to f o r s ø g , m e n da d e r i f o r s ø g e t a f Ø s t e r g a a r d ( 1 9 7 9 ) i n d g i k e t f a s t b a s i s f o d e r p å 3 , 5 F E r o e r e l l e r r o e p r o d u k t e r ( m e l a s s e o g r o e a f f a l d ) , v a r d e r en v æ - s e n t l i g f o r s k e l i d e t t o t a l e n i v e a u a f p r o t e i n o g f e d t . V e d 16 F E i a l t v a r d e r s å l e d e s h o s Ø s t e r g a a r d ( 1 9 7 9 ) 2 1 2 0 g f o r d , r å p r o t e i n o g 6 6 0 g k o r r . r å f e d t , m e n s d e r h o s A n d e r s e n ( 1 9 8 3 ) v a r 2 5 7 0 g f o r d , r å - p r o t e i n o g 8 9 0 g k o r r . r å f e d t . D e n m a r g i n a l e v i r k n i n g a f e n e r g i a l e n e , d v s . a f en h y p o t e t i s k FE u d e n p r o t e i n og f e d t , b l i v e r d e r f o r f o r s k e l - l i g i d e t o f o r s ø g , s o m d e t o g s å s e s a f f i g . 2 . 1 .

F i g u r e n v i s e r , h v o r s t o r e n del a f de o p r i n d e l i g e f u n k t i o n e r , d e r b e - r e g n e d e s til a t v æ r e v i r k n i n g e n a f e n e r g i h e n h o l d s v i s p r o t e i n og f e d t . V e d d e t l a v e n i v e a u a f p r o t e i n o g f e d t ( 1 ) b e r e g n e d e s h o v e d p a r t e n a f f o r s ø g s u d s l å g e t t i l a t v æ r e en v i r k n i n g a f p r o t e i n og f e d t . V e d d e t h ø j e n i v e a u ( 2 ) m å t t e d e r i f ø l g e p r o t e i n - o g f e d t f u n k t i o n e r n e f o r v e n - t e s en n e g a t i v v i r k n i n g a f y d e r l i g e r e s t i g n i n g e r , og v i r k n i n g e n a f e n e r g i a l e n e b e r e g n e d e s d e r f o r til a t v æ r e s t ø r r e e n d f o r s ø g s u d s l å g e t . På g r u n d a f d e n n e f o r s k e l m e l l e m d e to f o r s ø g i d e n b e r e g n e d e v i r k n i n g a f e n e r g i a l e n e f o r e k o m d e t i k k e r i m e l i g t a t k o m b i n e r e d e m til en f æ l - l e s f u n k t i o n , o g d e t b l e v a n t a g e t , a t f o r s k e l l e n m e l l e m d e m s k y l d e s r a t i o n s t y p e n d e f i n e r e t v e d h e n h o l d s v i s r o e r , g r æ s e n s i l a g e p l u s A - b l a n - d i n g o g g r æ s e n s i l a g e p l u s A - b l a n d i n g , i d e t r a t i o n s t y p e n p å v i r k e r r a t i - o n e n s k a r a k t e r i s t i k a m e d h e n s y n til b l . a . i n d h o l d e t a f l e t f o r d ø j e l i g e k u l h y d r a t e r o g t y g g e t i d e n . D e r b l e v d e r f o r f a s t l a g t to p r o d u k t i o n s - f u n k t i o n e r f o r r a t i o n e r b a s e r e t på h e n h o l d s v i s r o e r o g g r æ s e n s i l a g e ( R G ) o g g r æ s e n s i l a g e . ( G ) .

8 4 -

8 8

21 -

8 0 -

Kg 4% mælk, kg 4% FCM

FE, SFU

1 4 19 1 6 17

Figur 2.1 Produktionsfunktioner for mælkeydelsens afhængighed af energiniveauet. 1: Østergaard (1979). 2: Andersen (1983).

oprindelig funktion med indhold af ford, råprotein og korr. råfedt som angivet.

beregnet funktion med konstant indhold af ford, rå- protein og korr. råfedt svarende til det angivne ved 14 FE.

Figure 2.1 Response functions for dependency of milk yield on energy level. 1: Østergaard (1979). 2: Andersen (1983).

original function with content of dig. crude protein and corr. crude fat as stated.

estimated function with constant content of dig.

crude protein and corr. crude fat as stated for 14 SFU.

2.3 Tilvækst

T i l v æ k s t e n b e r e g n e s ved hjælp af den e n e r g i , som er til r e s t , n å r de t e o r e t i s k e b e h o v for energi til v e d l i g e h o l d e l s e og m æ l k e y d e l s e er til g o d e s e t . I b e r e g n i n g e n t a g e s h ø j d e for en a f t a g e n d e u d n y t t e l s e af fo d e r e t s e n e r g i i n d h o l d ved s t i g e n d e f o d e r n i v e a u , idet D a n f æ r ( 1 9 8 3 ) på

g r u n d l a g a f data fra de to o v e n n æ v n t e f o r s ø g f a n d t , a t e n e r g i i n d h o l d e t i r a t i o n e n skal r e d u c e r e s m e d 1 1 - 1 4 % for h v e r t m u l t i p l u m a f v e d l i g e - h o l d s b e h o v e t , d e t o v e r s t i g e r 1 0 - 1 2 F E , f o r at e n e r g i i n d h o l d e t e r l i g med e n e r g i b e h o v e t til v e d l i g e h o l d e l s e , m æ l k e y d e l s e og t i l v æ k s t i f ø l g e g æ l d e n d e n o r m e r . I den f ø l g e n d e formel ( A n d e r s e n , 1 9 8 3 ) er k o r r e k t i o - nen for f o d e r n i v e a u a n s a t til 1 0 % p r . m u l t i p l u m a f vedl igehol d s b e h o - vet .

y2 = 0,25 (vi - V - 0,4yi - k ) k = 0,1 Vi (vi - 12 )/V

hvor y\ er kg 4 % m æ l k , y% er kg t i l v æ k s t , vi er FE i a l t og V e r FE til vedli g e h o l d e l se .

M æ l k e y d e l s e n er i p r o d u k t i o n s m o d e l l e n g i v e t v e d en k v a d r a t i s k f u n k t i - o n , og i n d s æ t t e s d e n n e for y\ i o v e n s t å e n d e f o r m e l , k a n der o g s å u d - l e d e s en k v a d r a t i s k f u n k t i o n for t i l v æ k s t e n .

2.4 Korrektion ved ændrede forudsætninger

Produktionsfunktionerne er gældende for RDM- og SDM-køer med en gen- nemsnitlig vægt på 550 kg, et ad 1ibitum-foder indeholdende ca. 1,4 kg tørstof pr. FE og en ydelseskapacitet i besætningen på ca. 6.500 kg 4%

mælk pr. årsko. Ændrede forudsætninger med hensyn til disse forhold nødvendiggør en korrektion af funktionerne. Korrektionen medfører en forskydning af udbyttefunktionernes beliggenhed i koordinatsystemet, men ingen ændring af udbyttekurvernes form (Kristensen et al., 1984).

3. LITTERATURSTUDIUM

Der er fra litteraturen udvalgt forsøg, som er sammenlignelige med forudsætningerne for produktionsfunktionerne, dvs.

fodring uafhængig af aktuel ydelse

konstant kraftfoderniveau og grovfoder ad libitum eller fuldfoder, tilstrækkelige oplysninger til beregning af FE, ford, råprotein og korr. råfedt.

Resultaterne fra disse forsøg illustreres i figurer, som viser mælke- ydelsen ved forskelligt foderniveau udtrykt i FE. Til sammenligning er der vist kurver for den forventede produktion beregnet ved de foran beskrevne produktionsfunktioner og de anvendte foderrationer. Ved be- regningen af FE er anvendt de angivne oplysninger vedrørende fodermid- lernes kemiske sammensætning suppleret med standardværdier fra foder- middeltabellen (Andersen & Just, 1983).

3.1 Mælkeydelse

Græsensilage ad libitum suppleret med tilskudsfoder: I denne gruppe i n d g å r b l a n d t a n d e t 3 i r s k e f o r s ø g m e d g r æ s e n s i l a g e ad l i b i t u m og t i l - s k u d s f o d e r i f o r s k e l l i g e m æ n g d e r i p e r i o d e n fra k æ l v n i n g til u d b i n - d i n g . D e n g e n n e m s n i t l i g e v a r i g h e d a f d e n n e p e r i o d e v a r h o s S t e e n &

G o r d o n ( 1 9 8 0 a , b ) h e n h o l d s v i s 71 og 7 4 d a g e ( k æ l v n i n g e r i j a n u a r / f e b r u - a r ) og h o s G o r d o n ( 1 9 8 4 ) 1 6 9 dage ( k æ l v n i n g e r i o k t o b e r / n o v e m b e r ) . T i l s k u d s f o d e r e t i n d e h o l d t c a . 7 0 % b y g og m a j s , 2 0 % o l i e s k r å , 5 % m e l a s - se og 5 % m i n e r a l e r . D e t blev af S t e e n Ä G o r d o n ( 1 9 8 0 a ) t i l d e l t på 3 n i v e a u e r , h v e r t e f t e r e t k o n s t a n t og e t h ø j t - l a v t s y s t e m ; d e r v a r ikke s i g n i f i k a n t v i r k n i n g a f s y s t e m e t på d e n g e n n e m s n i t l i g e d a g l i g e m æ l k e - y d e l s e . S t e e n & G o r d o n ( 1 9 8 0 b ) t i l d e l t e k o n s t a n t d a g l i g m æ n g d e t i l -

s k u d s f o d e r på 2 n i v e a u e r s a m m e n m e d g r æ s e n s i l a g e fra t i d l i g s l æ t ( f o r - t ø r r e t e l l e r d i r e k t e e n s i l e r e t ) og fra s e n t s l æ t ( d i r e k t e e n s i l e r e t ) . H o s G o r d o n ( 1 9 8 4 ) v a r d e r 5 n i v e a u e r af t i l s k u d s f o d e r v a r i e r e n d e f r a 4,8 til 1 1 , 2 kg p r . d a g i de f ø r s t e 13 u g e r af l a k t a t i o n e n , h v o r e f t e r a l l e n i v e a u e r n e d s a t t e s m e d 2,4 k g .

S t r a t e g i og n i v e a u a f t i l s k u d d e t til g r æ s e n s i l a g e ad l i b i t u m e r l i g e - l e d e s u n d e r s ø g t i en r æ k k e s k o t s k e f o r s ø g , h v o r a f d e r e r m e d t a g e t e e t ,

s o m o p f y l d t e o v e n n æ v n t e b e t i n g e l s e r o g h v o r i d e r e r g i v e t t o n i v e a u e r a f t i l s k u d ( M o i s e y & L e a v e r , 1 9 8 5 ) . T i l s k u d d e t b l e v g i v e t i k o n s t a n t d a g l i g m æ n g d e 3 - 2 0 u . e . k . e f t e r 2 s t r a t e g i e r , s a m m e m æ n g d e til a l l e k ø e r e l l e r i n d i v i d u e l t t i l p a s s e d e m æ n g d e r ; d e r v a r i k k e s i g n i f i k a n t v i r k n i n g a f s t r a t e g i . Ti 1 s k u d s f o d e r e t i n d e h o l d t 6 9 , 5 % k o r n o g m ø l l e r i - p r o d u k t e r , 1 4 , 5 % s o j a s k r å , 2 , 5 % f i s k e m e l , 5 % m e l a s s e , 3 % f e d t o g 5 , 5 % m i n e r a l e r . S a m m e n h æ n g e n m e l l e m f o d e r n i v e a u o g m æ l k e y d e l s e ( k g 4 % m æ l k ) i d e o m t a l t e f o r s ø g e r v i s t i f i g u r 3 . 1 .

2 8 -

2 6 -

2 4 -

2 2 -

20

kg 4 % m æ l k , k g 4 % F C M

T 10

\

\

FE, SFU

—r

20

r

12 14 16 18

Figur 3.1 Mælkeydelsens afhængighed af energiniveau.

F i g u r e 3 . 1 D e p e n d e n c y o f m i l k y i e l d o h e n e r g y l e v e l .

*: Gordon, 1984; ©: Steen 4 Gordon, 1980a;

•• Steen & Gordon, 1980b; •: Moisey & Leaver, 1 9 8 5 . G: Græsensilagefunktion; RG: Roe/græsensiiagefunktion.

G: Grass silage function; RG: Beets/grass silage function.

Til sammenligning er der også vist udbyttekurver for produktionsfunk- tionerne, idet disse er tilpasset ydelsesniveauet i de pågældende for- søg. I de 2 forsøg, som er udført på et højt energiniveau, er der mod-

s t r i d e n d e v i r k n i n g af ø g e t e n e r g i n i v e a u på m æ l k e y d e l s e n . I f o r s ø g e t af Steen & G o r d o n ( 1 9 8 0 b ) faldt f e d t p r o c e n t e n i m æ l k e n med 0,2 e n h e d e r ved ø g e t t i l s k u d s f o d e r hos de k ø e r , som fik g r æ s e n s i l a g e af tidlig s l æ t , m e n s der ikke i a n d r e t i l f æ l d e var nogen v i r k n i n g på f e d t p r o c e n - ten .

F u l d f o d e r ad l i b i t u m : K r o h n & A n d e r s e n ( 1 9 8 1 ) g e n n e m f ø r t e et forsøg med f u l d f o d e r med 3 f o r s k e l l i g e e n e r g i k o n c e n t r a t i o n e r , som o p n å e d e s ved o m b y t n i n g af g r æ s e n s i l a g e og b y g h a l m med byg og f o d e r s u k k e r r o e r . I r a t i o n e n indgik desuden k r a f t f o d e r og r o e m e l a s s e . F o r s ø g s p e r i o d e n var 1-24 u . e . k . I et a n d e t dansk forsøg (Krohn et a l . , 1 9 8 5 ) t i l d e l t e s f u l d f o d e r i 4 f o r s k e l l i g e energi k o n c e n t r a t i o n e r o p n å e t ved o m b y t n i n g af g r æ s e n s i l a g e med r o e m e l a s s e , som u d g j o r d e h e n h o l d s v i s 0, 1 6 , 32 og 4 8 % af r a t i o n e n s t ø r s t o f . R a t i o n e n i n d e h o l d t e n d v i d e r e k r a f t f o d e r , byg og b y g h a l m . F o r s ø g s p e r i o d e n var 3-20 u . e . k .

M a c l e o d et a l . ( 1 9 8 4 ) u n d e r s ø g t e v e k s e l v i r k n i n g e n m e l l e m energi og p r o t e i n til 1. k a l v s k ø e r i 3-20 u . e . k . i et f a k t o r i e l t forsøg med 3 e n e r g i - og 3 p r o t e i n k o n c e n t r a t i o n e r i f u l d f o d e r ad l i b i t u m . V a r i a t i o - nen i e n e r g i k o n c e n t r a t i o n e n o p n å e d e s ved o m b y t n i n g af m a j s - og g r æ s e n - silage med m a j s , h v o r v e d g r o v f o d e r : k r a f t f o d e r f o r h o l d e n e blev h e n - h o l d s v i s 7 5 : 2 5 , 5 5 : 4 5 og 3 5 : 6 5 . I g e n n e m s n i t i n d e h o l d t den o p t a g n e ra- tion kun 1600 g f o r d , r å p r o t e i n og 3 5 0 g k o r r . r å f e d t . Der blev ikke f u n d e t v e k s e l v i r k n i n g m e l l e m e n e r g i - og p r o t e i n k o n c e n t r a t i o n med hen- syn til y d e l s e n .

R e s u l t a t e r n e af disse 3 f o r s ø g er v i s t i figur 3 . 2 , og til s a m m e n l i g - ning er d e s u d e n vist den f o r v e n t e d e y d e l s e ifølge p r o d u k t i o n s f u n k t i o n - erne på g r u n d l a g af f o d e r i n d s a t s e n hos K r o h n e t . a l . ( 1 9 8 5 ) . I f o r s ø - get af M a c l e o d et a l . ( 1 9 8 4 ) faldt m æ l k e n s f e d t p r o c e n t fra 3,7 til 3,6 og 2,8 ved ø g e t energi k o n c e n t r a t i o n , m e n s m æ l k e m æ n g d e n steg fra 2 0 , 0 til 21,1 og 2 2 , 6 k g , og det er s å l e d e s r a t i o n e n s u h e l d i g e v i r k n i n g på s m ø r f e d t y d e l s e n , som m e d f ø r e r det a f t a g e n d e u d b y t t e af 4% m æ l k . Å r s a - gen til dette må p r i m æ r t søges i r a t i o n e n s s t i g e n d e i n d h o l d af m a j s - s t i v e l s e inden for h v e r t af de 3 p r o t e i n n i v e a u e r . T i l s v a r e n d e a f t a g e n - de y d e l s e fandt Krohn et a l . ( 1 9 8 5 ) ved h ø j e s t e n i v e a u af m e l a s s e .

26 kg 4% mælk, kg 4% FCM

24 -

22 -

20 -

18 -

IB -

\

FE, SFU 1 ' i • i ^ r ' i ' 10 12 14 16 18 Figur 3.2 Mælkeydelsens afhængighed af energiniveau.

F i g u r e 3 . 2 D e p e n d e n c y o f m i l k y i e l d o n e n e r g y l e v e l .

*: Krohn & Andersen, 1981;«: Krohn et al., 1985;

•; Macleod et al., 1984

G: Græsensiiagefunktion; RG: Roe/græsensilagefunktion.

G: Grass silage function; RG: Beets/grass silage function.

20

3.2 Tilvækst

Tilvæksten beregnes som b e s k r e v e t i afsnit 2.3 på grundlag af den e n e r g i , der er til r e s t , når de teoretiske behov til vedligeholdelse og m æ l k e y d e l s e er t i l g o d e s e t , og når der er korrigeret for aftagende udnyttelse af energien ved stigende f o d e r n i v e a u . Denne beregningsmeto- de er undersøgt ved at plotte den faktisk opnåede tilvækst mod n e t t o - FE til rest i de af de tidligere omtalte forsøg, hvor tilvæksten er oplyst (figur 3 . 3 ) . Det ønskes u n d e r s ø g t , om virkningen af ø g e t e n e r - giniveau i det enkelte forsøg er i o v e r e n s s t e m m e l s e med b e r e g n i n g s m e - toden uanset tilvækstens faktiske s t ø r r e l s e , hvilket vil s i g e , at de

l i n i e r , som forbinder energiniveauerne i f o r s ø g e n e , skal ligge paral- lelt med en ret linie med hældningen 0,25 (kg tilvækst pr. FE ifølge n o r m ) .

0 . 5 -

0 . 0 -

-0.5-

-1.0-

kg t i l v æ k s t , kg body gain

F E , SFU

- 2 - 1 0 1 2 3

Figur 3.3 Tilvækstens afhængighed af netto-FE til tilvækst.

F i g u r e 3.3 D e p e n d e n c y o f gain on n e t SFU for g a i n .

*: Gordon, 1984;«= Krohn A Andersen, 1981; a-. Krohn et al., 1985;

O Moisey & Leaver, 1985; •Steen A Gordon, 1980a og 1980b.

Andersen (1983) a n f ø r e r , at funktionen for beregning af tilvækst gæl- der ved positiv t i l v æ k s t , idet funktionen blev fastlagt på grundlag af forsøg, hvor tilvæksten var positiv.

Af figur 3.3 f r e m g å r , at der i hovedparten af forsøgene er negativ FE

til rest, og at der i disse er en god ovensstemmeise mellem den fundne

og den forventede virkning af stigende foderniveau. I de to danske

forsøg (Andersen & K r o h n , 1 9 8 1 ; Krohn & A n d e r s e n , 1 9 8 5 ) , hvor FE til

rest ligger på et relativt højt niveau, er der fundet lavere virkning

på tilvæksten end forventet. I forsøget af Krohn & Andersen (1985) kan

dette dog skyldes den meget store optagelse af melasse på de højeste

foderni v e a u e r .

4. EGNE UNDERSØGELSER

Med u d g a n g s p u n k t i p r o b l e m s t i l l i n g e n o m t a l t i k a p . 1 e r d e r g e n n e m f ø r t e t f o r s ø g til e f t e r p r ø v n i n g af de p . t . a n v e n d t e af p r o d u k t i o n s f u n k t i o - n e r . F o r m å l e t m e d f o r s ø g e t er a t f a s t l æ g g e v i r k n i n g e n på f o d e r o p t a g e l - s e , m æ l k e y d e l s e og t i l v æ k s t v e d en æ n d r i n g i a l e n e e n e r g i n i v e a u e t , og at s a m m e n l i g n e de o p n å e d e r e s u l t a t e r m e d d e t f o r v e n t e d e i f ø l g e p r o d u k - t i o n s f u n k t i o n e r n e .

4.1 Materiale og metoder

F o r s ø g e t blev g e n n e m f ø r t på 9 h e l å r s f o r s ø g s b r u g g e n n e m 5-11 m å n e d e r med k ø e r i 1 a k t a t i o n s u g e 1-24 i b i n d e s t a l d e m e d k r y b b e s k i l l e v æ g g e . I hver b e s æ t n i n g b l e v d e n ø k o n o m i s k o p t i m a l e f o d e r r a t i o n f a s t l a g t ud fra de a k t u e l l e p r i s e r og f o d e r e m n e r p å g r u n d l a g a f de i k a p . 2 o m t a l t e f u n k t i o n e r v e d k v a d r a t i s k o p t i m e r i n g ( H e n n e b e r g & T h y s e n , 1 9 8 3 ; T h y - s e n , 1 9 8 3 ; Ø s t e r g a a r d , 1 9 8 3 ; K r i s t e n s e n e t a l , 1 9 8 4 ) . V e d o p t i m e r i n g e n blev d e r t a g e t h e n s y n til k ø e r n e s r a c e og v æ g t s a m t b e s æ t n i n g e n s f o r - v e n t e d e y d e l s e s k a p a c i t e t .

I ad 1 i b i t u m - f o d e r e t indgik g å r d e n s b e h o l d n i n g e r a f g r æ s - , b y g h e l - , m a j s h e l s æ d s - og r o e t o p e n s i 1 a g e , hø og u b e h a n d l e t e l l e r N H ß - b e h a n d l e t b y g h a l m s u p p l e r e t m e d m a s k og k l i d , n å r d e t v a r n ø d v e n d i g t f o r at opnå et p a s s e n d e ad l i b i t u m f o d e r ( Ø s t e r g a a r d , 1 9 8 3 ) . U d v a l g e t a f t i l s k u d s - f o d e r m i d l e r blev t i l r e t t e l a g t s å d a n , a t d e r u a n s e t e n e r g i t i l s k u d d e t var m u l i g h e d e r f o r en f o d e r r a t i o n i n d e h o l d e n d e c a . 2,2 kg f o r d , r å p r o - tein og c a . 0,7 k g k o r r . r å f e d t , h v i l k e t b l . a . m e d f ø r t e a t d e r i 2 b e - s æ t n i n g e r i n d g i k r a p s f r ø f o r a t h æ v e f e d t n i v e a u e t . F o r u d s æ t n i n g e r n e for og r e s u l t a t e r n e a f o p t i m e r i n g e n e r v i s t i tabel 4 . 1 .

O p t i m e r i n g e n blev g e n n e m f ø r t s å d a n , a t d e r i de o p t i m a l e r a t i o n e r i n d - gik 1,5 FE b y g e l l e r r o e p i l l e r . F o r s ø g s b e h a n d l i n g e r n e blev o p n å e t v e d , at hold L ( l a v t f o d e r n i v e a u ) blev t i l d e l t 0 FE b y g e l l e r r o e p i l l e r , hold M (middel f o d e r n i v e a u ) 1,5 FE b y g e l l e r r o e p i l l e r og hold H (højt f o d e r n i v e a u ) 3,0 FE b y g e l l e r r o e p i l l e r . I 6 b e s æ t n i n g e r a n v e n d t e s k u n b e h a n d l i n g L og H , og i 3 b e s æ t n i n g e r a n v e n d t e s L , M og H. F o r s k e l l e n i e n e r g i o p t a g e l s e m e l l e m hold L og H f o r v e n t e d e s a t b l i v e c a . 2 F E , m e n s f o r s k e l l e n e i p r o t e i n - og f e d t o p t a g e l s e f o r v e n t e d e s a t b l i v e m e -

get små på grund af et l a v e r e i n d h o l d af p r o t e i n og fedt i byg og p i l l e r end i ad l i b i t u m f o d e r e t .

Tabel 4.1 Forsøgsbesætninger, optimale foderrationer (middel ni veau) og antal forsøgskøer.

T a b l e 4 . 1 E x p e r i m e n t a l h e r d s , o p t i m u m f e e d r a t i o n s ( m e d i u m l e v e l ) a n d n u m b e r o f c o w s

H - n r . H e r d n o . 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Besætninger, Herds

Race, Breed SDM J J SDM SDM SDM SDM SDM SDM Vægt, kg 610 440 380 580 570 570 580 570 560 Weight, kg

Kg 4% mælk 7500 7000 6500 6000 7000 6500 6500 7000 6000 Kg 4% FCM

Fodermidler, Feeds

C-blanding 4,8 5,0 4,6 4,8* 4,5* 4,0 4,7 4,0 4,5 Compound

Byg/kosetter 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Barley/beet pellets

Roer og melasse 5,0 3,5 3,5 5,0 5,5 5,0 4,3 5,5 5,5 Beets, molasses

Ad libitum 5,7 5,0 5,5 5,0 5,0 6,0 5,0 5,5 5,0 Ad libitum

Rationer, Rations

Energi, FE 17,0 15,0 15,0 16,3 16,5 16,5 15,5 16,5 16,5 Energy, SFU

Ford.råprot., g 2630 2350 2390 1850 2060 2340 2250 2270 2330 Dig. protein, g

Korr. råfedt, g 780 790 740 800 750 579 700 570 690 Dietary fat, g

Antal forsøgskøer, Number of exp. cows

Første laktation 12 10 19 28 10 18 33 24 31 First parity

Øvr. laktationer 8 24 38 32 18 18 33 12 37 Other parities

* inkl. 1,5 FE rapsfrø, incl. 1,5 SFU of rape seed.

F o r s ø g e t blev i n d l e d t med en f o r p e r i o d e på 3 u g e r , h v o r a l l e køer fik r a t i o n M. I f o r s ø g e t i n d g i k a l l e k ø e r som ved f o r p e r i o d e n s s t a r t var m i n d r e end 12 u . e . k . K ø e r , som k æ l v e d e i l ø b e t af f o r s ø g s p e r i o d e n , indgik t i l f æ l d i g t på de 2 ( 3 ) h o l d . F o r s ø g s k ø e r n e blev b l o k k e t e f t e r l a k t a t i o n s n u m m e r og - s t a d i u m samt y d e l s e i f o r p e r i o d e n . K ø e r n e udgik af f o r s ø g e t , når den s i d s t e ko i en blok var 24 u g e r e f t e r k æ l v n i n g . I alt i n d g i k 4 0 5 k ø e r , h e r a f 91 J e r s e y - k ø e r .

F o d e r o p t a g e l s e n blev b e s t e m t o v e r 1 døgn 3 g a n g e p r . 4 u g e r s æ r s k i l t for hver f o r s ø g s b e h a n d l i n g . D e r blev u d t a g e t p r ø v e r til k e m i s k e a n a l y - ser af ad 1 i b i t u m - f o d e r e t h v e r a n d e n u g e , af r o e r h v e r 4 . u g e og af h v e r t parti i n d k ø b t f o d e r . F o d e r p r ø v e r n e b l e v a n a l y s e r e t e f t e r g æ l d e n - de f o r s ø g s p r a k s i s , h e r u n d e r in v i t r o f o r d ø j e l i g h e d af e n s i l a g e n . R a - t i o n e r n e s i n d h o l d af e n e r g i , p r o t e i n og f e d t er b e r e g n e t for h v e r t r e - g i s t r e r i n g s d ø g n , og g e n n e m s n i t t e t o v e r f o r s ø g s p e r i o d e n e r a n v e n d t til at k a r a k t e r i s e r e b e s æ t n i n g e n s f o d e r r a t i o n . I n d h o l d e t af FE i g r æ s e n s i - lage er b e r e g n e t e f t e r F r e d e r i k s e n ( 1 9 6 9 ) , i h e l s æ d s e n s i l a g e e f t e r T h o m s e n & H e n r i k s e n ( 1 9 7 6 ) og i ø v r i g e f o d e r m i d l e r e f t e r A n d e r s e n &

J u s t ( 1 9 8 3 ) .

Y d e l s e n blev r e g i s t r e r e t h v e r a n d e n u g e . K ø e r n e s v æ g t blev r e g i s t r e r e t ved f o r s ø g s p e r i o d e n s s t a r t og a f s l u t n i n g . V æ g t e n blev b e s t e m t e n t e n ved v e j n i n g e l l e r m å l i n g af b r y s t o m f a n g e t ( d o b b e l t m å l i n g e r ) . 1 cm f o r - ø g e l s e i b r y s t o m f a n g er a n s a t til 8 kg t i l v æ k s t . S y g d o m s t i l f æ l d e blev r e g i s t r e r e t af d y r l æ g e n i f o r b i n d e l s e med b e h a n d l i n g .

I en i n d l e d e n d e a n a l y s e u n d e r s ø g t e s , om f o r s ø g s u d s l å g e t v a r p å v i r k e t af b e s æ t n i n g e l l e r af k o e n s 1 a k t a t i o n s s t a d i u m . I d e n n e a n a l y s e a n v e n d - tes kun k ø e r på højt og l a v t e n e r g i n i v e a u , i d e t den a f h æ n g i g e v a r i a b e l var d i s s e s ydel se.sdi f f e r e n s i h v e r blok b e s t å e n d e af 2 k ø e r :

Model I: Y = g n s . + G: gård

+ L: l a k t a t i o n s s t a d i u m ved s t a r t + V : v a r i g h e d af f o r s ø g

+ L x V + G x L + G x V + r e s t

L v a r i n d d e l t i 3 k l a s s e r : 1 - 6 , 7 - 1 2 og 1 3 - 1 5 u . e . k . , og V v a r d e l t i 4 k l a s s e r : 7 - 1 2 , 1 3 - 1 8 , 1 9 - 2 4 og 2 5 - 3 0 u g e r .

M æ l k e y d e l s e og t i l v æ k s t b l e v d e r e f t e r a n a l y s e r e t med m o d e l I I :

Model I I : Y = g n s .

+ b j x v æ g t e l l e r b£. x brystmål + b j x y d e l s e i f o r p e r i o d e n + gård x blok

+ gård x b e h a n d l i n g + r e s t .

Ved hjælp af model II blev v i r k n i n g e n a f h e n h o l d s v i s 1,5 og 3 FE byg e s t i m e r e t for hver b e s æ t n i n g . Den g e n n e m s n i t l i g e v i r k n i n g i alle b e - s æ t n i n g e r blev b e r e g n e t ved v æ g t n i n g a f e s t i m a t e r n e fra de e n k e l t e b e - s æ t n i n g e r med den t i l h ø r e n d e s t a n d a r d f e j l , s å l e d e s at b e s æ t n i n g e r med m i n d s t v a r i a t i o n og s t ø r s t antal k ø e r g i v e s s t ø r s t v æ g t .

Den f o r v e n t e d e v i r k n i n g på y d e l s e og t i l v æ k s t ifølge p r o d u k t i o n s f u n k - t i o n e r n e blev b e r e g n e t ved a t i n d s æ t t e h v e r t holds g e n n e m s n i t l i g e o p - t a g e l s e a f e n e r g i , p r o t e i n og fedt i f u n k t i o n e r n e o m t a l t i k a p . 3 . Den g e n n e m s n i t l i g e , f o r v e n t e d e v i r k n i n g blev b e r e g n e t ved hjælp a f samme v æ g t n i n g som o m t a l t o v e n f o r .

4.2 Resultater og diskussion

Forsøget blev tilrettelagt med henblik på at fremskaffe resultater,

som er repræsentative for de forhold, hvorunder produktionsfunktioner-

ne anvendes til optimering af foderrationer. De ressourcer, som var

til rådighed for forsøgets gennemførelse, er derfor fordelt på sammen-

lignende undersøgelser i 9 besætninger over 5 til 11 måneder, hvor

samtlige køer i laktationsafsnittet 1-24 uger efter kælvning er ind-

draget, og hvor der er foretaget de skift i foderrationens sammensæt-

ning, som forekommer i praksis. Nøjagtigheden er derved mindre end i

forsøg med ensartet foder og køer fra kælvning til f. eks. 24 u.e.k.,

og resultaterne fra den enkelte besætning kan derfor ikke tillægges

afgørende betydning. Derimod kan gennemsnittet af besætningsresulta-

terne og den tilhørende standardafvigelse anvendes til test af produk-

tionsfunktionerne, hvis forsøgsbehandlingerne ikke har haft signifi-

kant forskellig virkning i de enkelte besætninger. Dette er undersøgt

i den indledende analyse (model I ) , hvor f o r s ø g s u d s l å g e t er målt som forskellen i y d e l s e og t i l v æ k s t mellem b e h a n d l i n g L og H, d . v . s . ud- slaget ved at øge t i l s k u d s f o d e r e t med 3 FE byg eller r o e p i l l e r . Forskellen er b e r e g n e t for par af k ø e r , som er så ens som praktisk mu- ligt. I analysen er det e n d v i d e r e u n d e r s ø g t om parrenes 1aktationssta- dium ved indgang i forsøget og varigheden af parrenes d e l t a g e l s e i forsøget har haft i n d f l y d e l s e på f o r s ø g s u d s l å g e t .

R e s u l t a t e r n e af denne analyse er vist i tabel 4 . 2 , hvoraf d e t fremgår, at der ikke er fundet s i g n i f i k a n t e virkninger på f o r s ø g s u d s l å g e t . Det er derfor k o n k l u d e r e t , at testen af p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e kan fore- tages på grundlag af g e n n e m s n i t af de o b s e r v e r e d e og f o r v e n t e d e f o r - skelle mellem f o r s ø g s b e h a n d l i n g e r n e .

Tabel 4.2 Forsøgsudslågets afhængighed af gård, dage efter kælvning ved begyndelse og varighed af forsøget. Kg 4% mælk og g tilvækst pr. ko daglig 1-24 u.e.k.

Table 4.2 Associations between experimental effect and herd, days post partum at start of and days in experiment. Kg 4% FCM and g weight gain per cow daily 1-24 w.p.p.

Kilde Source

G: Gaard, Herd

L: Lakt. stad. ved start*

Laet. stage at start V: Uger i forsøg**

Weeks in experiment L x V

G x L G x V Model

Rest (Error)

Standardafvigelse (S.D.)

Frgh.

D.F.

8 2 3 2 10 15 42 133

Ydelse Yield SAK

SS 203 72 78 4 333 237 792 2368 4,2

P P 0 ,19 0,14 0,23 0,88 0,05 0,58 0,39

Tilvækst Wgt. gain

SAK SS 1416 452 345 449 4805 5420 12864 41627 18

P P 0,80 0,49 0,78 0,49 0,14 0,32 0,52

1: 1-6, 2: 7-12 og 3: 13-18 u.e.k. (w.p.p.)

1: 7-12, 2: 13-18, 3: 19-24 og 4: 25-30 uger (weeks)

I d e t f ø l g e n d e v i s e s og d i s k u t e r e s kun r e s u l t a t e r , som h a r d i r e k t e b e - t y d n i n g f o r t e s t e n a f p r o d u k t i o n s f u n k t i o n e r n e . S u p p l e r e n d e o p l y s n i n g e r v e d r ø r e n d e f o d e r o p t a g e l s e og p r o d u k t i o n e r g i v e t i a p p e n d i k s A .

Tabel 4.3 v i s e r f o r s k e l l e n e m e l l e m f o r s ø g s b e h a n d l i n g e r n e m e d h e n s y n til o p t a g e l s e af e n e r g i , p r o t e i n og fedt samt o b s e r v e r e d e og f o r v e n t e - de f o r s k e l l e i p r o d u k t i o n a f 4 % mælk og t i l v æ k s t . F o r ø g e l s e n a f t i l - s k u d s f o d e r e t m e d 3 FE b y g e l l e r r o e p i l l e r ( H - L ) m e d f ø r t e i g e n n e m s n i t en s t i g n i n g i e n e r g i n i v e a u e t på 2,3 F E . V e d f y l d e f a k t o r e r for b y g / r o e - p i l l e r og ad 1 i b i t u m - f o d e r på h e n h o l d s v i s 0,2 og 0,7 f o r v e n t e s en s t i g n i n g på c a . 2,2 F E , og d e r er s å l e d e s god o v e r e n s s t e m m e l s e m e l l e m det f u n d n e og d e t f o r v e n t e d e . P r o t e i n - og f e d t n i v e a u e t e r som p l a n l a g t m i n d r e p å v i r k e t . V e d en f o r ø g e l s e på 1,5 FE b y g / r o e p i 1 1 er ( M - L ) er d e r f u n d e t en i n t e r m e d i æ r v i r k n i n g på f o d e r o p t a g e l s e n .

Tabel 4.3 Observerede og forventede virkninger på foderoptagelse, mælkeydelse og tilvækst af tilskud af byg eller roepiller.

Pr. ko daglig.

Table 4.3 Observed and expected effects on feed intake, milk yield and weight gain of supplements of barley or beet pills. Per cow daily.

1,5 FE (N=3) 3,0 FE (N=9) Observeret

Observed

Forventet Expected Gns. s.e.

Mean s.e. RG1 G2

Observeret Observed Gns. s.e.

Mean s.e.

Forventet Expected

RG1 G2

Energi, F E Energy, SFU Ford, råprot, g Dig. crude prot.

Korr. råfedt, g Corr. crude fat 4% mælk, kg 4% FCM, kg Tilvækst, g Weight gain, g

1,1 0,15 49 18 9 17

2,3 0,06 121 13 33 6

0,71 0,40 0,24 0,64 0,65 0,33 -0,14 1,04

65 87 16l3 99 43 2 2 43

1 Roe/græsensilage-funktion Beet/grass silage function.

2 Græsensilagefunktion Grass silage function.

3 Rest-energi funktion Residual energy function.

Det øgede fodernivau bevirkede, at mælkeydelsen steg med 0,71 og 0,65 kg 4% mælk ved henholdsvis 1,5 og 3,0 FE byg/roepil1 er. De to resulta- ter er dog ikke direkte sammenlignelige, da der kun er 3 besætninger med behandling M. Den forventede ydelse er beregnet ved indsættelse af de enkelte forsøgsholds optagelse af energi, protein og fedt i produk- tionsfunktionerne beskrevet i kap. 2, hvorefter merydelsen ved for- søgsbehandl ingen er beregnet for hver besætning. Den gennemsnitlige forventede merydelse ved 3,0 FE byg eller roepiller er -0,14 kg 4%

mælk ved roe/græsensilage-funktionen ( R G ) , dvs. -0,79 kg 4% mælk i forhold til forsøgsresultatet. Denne forskel er signifikant forskellig fra nul på 5% niveauet. Ved græsensilage-funktionen (G) er den forven- tede merydelse 1,04 kg 4$ mælk, dvs. +0,39 kg 4% mælk i forhold til forsøgsresultatet.

En beregning ud fra de af Østergaard (1979) og Andersen (1983) angivne funktioner for ydelsens afhængighed af FE viser, at der i gennemsnit af de 9 besætninger kan forventes en merydelse på henholdsvis -0,13 og 0,29 kg 4% mælk, når der korrigeres for ydelseskapacitet og race.

Virkningen af 3 FE byg eller roepiller ekstra i dette forsøg (0,65 kg 4% mælk) var dermed større, end der tidligere er fundet for en tilsva- rende mængde A-blanding.

Fig. 4.1 viser gennemsnitsydelsen for de enkelte forsøgshold i hver besætning og kurver for den forventede ydelse ved de to produktions- funktioner.

Køernes tilvækst steg i gennemsnit med 99 g pr. dag ved forøgelse af tilskudsfoderet med 3,0 FE byg eller roepiller (tabel 4 . 3 ) . Den for- ventede tilvækst ved 0,25 kg tilvækst pr. netto-FE til tilvækst (be- regnet ud fra aktuelt foderniveau og y d e l s e ) var 224 g pr. dag, og der er således tale om en signifikant overvurdering ( P < 0 , 0 1 ) . Fig. 4.2 vi- ser sammenhængen mellem tilvækst og netto-FE til tilvækst i de 9 for- søgsbesætninger.

Energiniveauet var i gennemsnit 15,6 og 17,9 FE for forsøgsholdene med

og uden 3 FE byg eller roepiller, dvs. henholdsvis mindre og mere end

hvor der ifølge de tidligere forsøg forventes maksimal ydelse. I dette

forsøg fandtes en svagt stigende ydelse (0,65 kg 4% mælk for 2,3 F E ) ,

28

26

24

22

20-

18- kg

FE, SFU I

13

I

16

Figur 4.1 Mælkeydelse i forhold til energiniveau i de enkelte for- sø gsbesætninger.

F i g u r e 4.1 Milk y i e l d in r e l a t i o n to e n e r g y level in t h e i n d i v i d u a l h e r d s .

h v i l k e t ikke t y d e r på e t ø k o n o m i s k o p t i m a l t e n e r g i n i v e a u , som er v æ -

s e n t l i g t f o r s k e l i g t fra d e t , d e r er f a s t l a g t på g r u n d l a g af de t i d l i -

gere f o r s ø g . F o r s k e l l e i f o d e r r a t i o n e n s s a m m e n s æ t n i n g og i k ø e r n e s ar-

v e l i g e a n l æ g k a n v æ r e m e d v i r k e n d e til et æ n d r e t m a r g i n a l u d b y t t e ved

s t i g e n d e e n e r g i t i l d e l i n g .

0.4

0.3

0.2

0.1

-0.0

-0.1-

-0.2

kg tilvækst, kg body gain

FE, SFU

i ' i ' i ^ ^ T • r

- 1 0 1 2 3

Figur 4.2 Tilvækst i forhold til netto-FE til tilvækst i de enkelte forsøgsbesætninger.

Figure 4.2 Weight gain in relation to net SFU for gain in the indivi- dual experimental herds.

Produktionsfunktionerne for mælkeydelsens afhængighed af energi, pro- tein og fedt er dannet ved kombination af resultater fra flere forsøg (jf. kap. 2 ) , og som en følge heraf er der en væsentlig forskel mellem roe-/græsensilagefunktionen og græsensilagefunktionen i den forventede virkning af en forøgelse af alene energiniveauet. Resultatet af nærvæ- rende forsøg er intermediært, men dog nærmest græsensi1agefunktionen.

Der er, siden de nævnte produktionsfunktioner blev fastlagt, gennem-

ført en række forsøg blandt andet vedrørende protein og kulhydrater i

foderrationen, som yderligere kan styrke grundlaget for fastlæggelse

af produktionsfunktioner for mælkeydelse.

7. LITTERATUR

Andersen, P.E. 1983. Produktionsniveauets afhængighed af energiopta- gelsen. I: Optimale foderrationer til malkekoen (red. Vagn Øster- gaard & A. Neimann-Sørensen). 551. Ber., Statens Husdyrbrugsfor- søg, København. 14.1-14.20.

Andersen, P.E. & Just, A. 1983. Tabeller over foderstoffers sammen- sætning m.m. 8. udg., Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Kø- benhavn, 102 pp.

Danfær, A. 1983. Energi værdien af malkekoens foder falder med stigende foderoptagelse. Ugeskr. f. Jordbrug, 27. 515-519.

Danfær, A., Thysen, I. & Østergaard, V. 1980. Proteinniveauets indfly- delse på malkekøernes produktion. I. Mælkeydelse, tilvækst og sundhed. 492. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København, 165 pp.

Frederiksen, J.H. 1969. Beregningen af foderværdien i græsmarksafgrø- der, roer og roetop. 371. Ber. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Kø- benhavn .

Gordon, F.J. 1984. The effects of level of concentrate supplementa- tion given with grass silage during the winter on the total lacta- tion performance of autumn-calving dairy cows. J. Agric. Sei., Camb. 102, 163-179.

Henneberg, U. & Thysen, I. 1983. Foderbudgettering og fastsættelse af faktor- og produktpriser. I: Optimale foderrationer til malkekoen (red. Vagn Østergaard & A. Neimann-Sørensen). 551. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 16.1-16.18.

Kristensen, T.^ Kristensen, E.S., Thysen, I. & Hindhede, J. 1984.

Fremgangsmåde ved økonomisk optimering af malkekoens foderration.

I: Helårsforsøg med kvæg XXIV (red. Vagn Østergaard & Jens Hind- hede). 571. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 66-85.

Kristensen, V.F. 1983. Styring af foderoptagelsen ved hjælp af foder- rationens sammensætning og valg af fodringsprincip. I: Optimale foderrationer til malkekoen (red. Vagn Østergaard & A. Neimann- Sørensen). 551. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København.

7.1-7.35.

Krohn, C.C. & Andersen, P.E. 1978. Forskellig energi- og protein- mængde til malkekøer i tidlig laktation. 475. Ber., Statens Hus- dyrbrugsforsøg, København. 72 pp.

Krohn, C.C. & Andersen, P.E. 1981. Fuldfoder med forskellig energi- koncentration til første kalvs køer før og efter kælvning. Medd.

nr. 401, Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 4 pp.

Krohn, C . C , Andersen, P.E. & Hvelplund, T. 1985. Stigende mængde roemelasse i fuldfoder til malkekøer. Medd. nr. 568, Statens Hus- dyrbrugsforsøg, København. 4 pp.

Macleod, G.K., Grieve, D.G., McMillan, I. & Smith, G.C. 1984. Effect of varying protein and energy densities in complete rations fed to cows in first lactation. J. Dairy Sei. 6 7 . 1421-1429.

Moisey, F.R. & Leaver, J.D. 1985. Systems of concentrate allocation for dairy cattle. 3. A comparison of two flat-rate feeding systems at two amounts of concentrates. Anim. Prod. 4 0 . 209-217.

Steen , R.W.J. & Gordon, F.J. 1980a. The effect of level and system of concentrate allocation to January/February calving cows on to- tal lactation performance. Anim. Prod. 3 0 . 3 9 - 5 1 .

Steen , R.W.J. & Gordon, F.J. 1980b. The effect of type of silage and level of concentrate supplementation offered during early lacta- tion on total lactation performance of January/February calving cows. Anim. Prod. 3 0 . 3 4 1 - 3 5 4 .

Thomsen, K.V. & Henriksen, J. 1976. Laboratoriemetoder til vurdering af fodermidlers og foderblandingers energetiske næringsværdi til drøvtyggere. 4 3 6 . Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 29 pp.

Thysen, I. 1983. Alternative fremgangsmåder ved optimering af foder- rationer. I: Optimale foderrationer til malkekoen (red. Vagn Østergaard & A. N e i m a n n - S ø r e n s e n ) . 551. Ber., Statens Husdyrbrugs- forsøg, København. 17.1-17.28.

Thysen, I. 1985. Matematiske modeller til optimering af foderrationer i kvægbesætninger. Licentiatafhandling. Husdyrbrugsinstituttet, Den kgi . Veterinær- og Landbohøjskole, København. 119 pp.

Østergaard, V. 1979. Strategies for concentrate feeding to attain op- timum feeding level in high yielding dairy cows. 482. Ber., Sta- tens Husdyrbrugsforsøg, København. 138 pp.

Østergaard, V. 1983. Optimale foderrationer til malkekoen under for- skellige forhold. I: Optimale foderrationer til malkekoen (red.

Vagn Østergaard & A. N e i m a n n - S ø r e n s e n ) . 551. Ber., Statens Husdyr- brugsforsøg, København. 18.1-18.49.

Østergaard, V., Danfær, A., Daugaard^ J., Hindhede, J. & Thysen, I.

1981. Foderfedtets indflydelse pa malkekøernes produktion. 508.

Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 140 pp.

Østergaard, V. & Neimann-Sørensen, A. 1983 (red.) Optimale foderra-

tioner til malkekoen. Foderværdi, foderoptagelse, omsætning og

produktion. 5 5 1 . Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København.

Tabel A Table A H-nr.

(race) Herd (breed)

APPENDIKS A: HOVEDRESULTATER l Foderoptagelse. Pr. ko daglig

I Feed intake. Per cow daily.

Tør- stof Beh. kg Treat- Dry

ment matter kg

FE Net energy

SFU

£ £ Suk "

råprot. råfedt ker 9 9 9 Dig.

crude

prot. Fat Sugar g g g_

Sti-

Ford.

eel le velse vægsstof

9 9 Dig.

cell Starch wall

mat. , g 1 (SDM)

2 (Jers.

3 (Jers.

4 (SDM) 5 (SDM) 6 (SDM)

7 (SDM)

8 (SDM) 9 (SDM) Gns.

Ave.

L H ) L H ) L M H L H L H L M H L M H L H L H H-L

20,0 21,0 15,7 17,1 13,4 14,2 15,8 16,3 18,4 16,6 17,8 17,2 17,7 19,3 19,4 20,4 21,2 17,7 19,5 16,2 18,4 1.8

18,3 19,9 15,4 16,9 13,0 14,1 15,6 14,8 17,6 15,1 17,1 15,3 16,3 18,0 15,7 17,0 18,1 15,6 17,9 15,1 17,9 2,3

3027 3031 2600 22568 2208 2219 2308 1883 2153 2017 2101 2434 2518 2675 2703 2755 2777 2190 2325 2021 2231 63

973 1004 805 758 802 771 769 859 925 841 859 514 541 595 732 762 785 558 608 630 712 33

4160 3838 3238 3960 2147 2685 3326 3686 3873 3966 3925 3053 3021 3064 3273 3353 3297 4323 4382 4176 4053 205

676 2142 863 749 1020 964 979 898 2426 352 1816 293 1005 1758 1009 1744 2392 315 1810 990 2476 1126

5233 5118 3996 4669 3492 3770 4297 4889 4760 4727 4548 5735 5488 5873 6307 6585 6343 5202 5214 4664 4912 165

APPENDIKS A: HOVEDRESULTATER

Tabel A.2 Mælkeproduktion og tilvækst. Mindste kvadraters gennemsnit og standardfejl, pr. ko daglig 1-24 uger efter kælvning.

Table A

H-nr.

(race) Herd (breed) 1 (SDM) 2 (Oers 3 (Jers

4 (SDM) 5 (SDM) 6 (SDM)

7 (SDM)

8 (SDM) 9 (SDM)

Gns.

Ave .

.2 Mi 1k production standard errors

Beh.

Treat- ment

L H .) L

H .) L M H L H L H L M H L M H L H L H H-L

4% mælk 4% FCM

kg gns.

mean 27,8 26,6 28,0 28,2 24,9 24,0 24,6 21,3 23,Ob 23,1 24,7 23,9 24,9 26,5b 21,7 23,7 22,2 19,9 20,4 24,4 25,0 0,7b

s. e.

s .e.

0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,5 0,5 0,7 0,7 0_8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,5 0,5 0,3

and weight gain. Least square , per cow daily 1-24 weeks post

Mælk Milk kg gns.

mean 28,8 27,1 21,9 22,0 19,9 19,2 19,8 22,6 2 4 , 4b

24,1 26,3b 24,3 24,9 26,3a 23,1 24,7 23,5 20,5 21,3 25,2 26,1 0,7b

s.e s.e 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,5 0,5 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,5 0,5 0,3

Smørfedt Butterfat

g gns.

mean 1084 1052 1282 1292 1131 1092 1114 820 8 8 5b

895 944 945 993 1063b

832 922 852 111 791 951 969 27a

s.e.

s.e.

40 40 31 31 30 30 30 23 23 34 34 37 36 36 27 27 27 30 30 22 22 15

Protein Protein g gns. s mean s

885 880 822 837 747 729 747 701 7 7 2e

759 8 4 1e

764 771 8 2 8a

730 780 752 668 709 806 849b

37c

means and partum.

.e

• e

26 26 20 20 19 19 19 15 15 22 22 24 24 24 18 18 18 19 19 14 14 10

Tilvækst Wgt. gain

g gns.

mean 249 379 -172 - 91 - 98 - 34 - 32 - 71 133b

336 414 - 49 -128 -101 67 36 229 350 524 336 378 98b

s.e.

s.e.

Ill 111 85 85 82 82 82 64 64 94 94 102 101 101 75 75 74 83 83 60 60 40 Test af hypotesen L = H: a p <_ 0,10 b p £ 0,05 c p 1 0,01

Test of hypothesis L = H