Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Jørgensen, S. A.; ved S. A. Jørgensen [i.e.: Jens Kragh Høst].
Titel | Title: Adspredte Efterretninger om Hertug Knud
Lavard : Samlede og udgivne efter Suhm Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. H. Schubothe, 1809 Fysiske størrelse | Physical extent: 46 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
K n u d
k a v a r d
M W S K o i
^s''MADL'§ M P M I K M it
M G d
M I M i
'M W ^M M M M W
'-? L- ' > i)^ .'<» r«^ 'i>- ^
W « B v W
130021101967
A d s p r e d t e
E f t e r r e t n i n g e r
H e r t u g
K n u d L a v a r d .
Samlede og udgivne efter Suhm
ved
S . A . J e r g e n s e n .
K j o b en h a v n , 1 8 2 9 .
Paa Hofboghandler I . H . S c h u b o t h e S Forlag, trykt hor J o h . R u d . T h i e l « .
r i o z.
E r i k E j e g o d i A a re t r i o ; fo rlo d D a n m a rk , fo r a t foretage sig en Rejse t i l det hellige Land, satte han fo r K n u d , sit eneste B a r n med D ro n n in g B o t h i l d , den bersmmelige M a n d S k j a l m H v i d e t i l F o rm y n d e r; en M a n d , han ej allene havde g jo rt t i l J a r l eller S ta th o ld e r over S jæ lla n d , men endog over R u g e n , som han havde g jo rt sig skatskyldig, uden T v iv l paa et a f fine ves«
diste T o g , og hvilket derhos lydde i aandelige T in g u n d e r Lunde S t i g t , endstjsnt Christendommen v a r ikkun siet befæstet, og lidet udbredet paa den. K n u d v a r fsdt i Roeskilde den 12te M a r t ii (rim e lig v iis i A a re t 1 0 9 1 ), og A s b e k , en Bonde fra B a u ls tru p , n u B o d s tru p , en Bondebys ved R ingsted, gav ham det N a v n K n u d eller C a n u t u s , efter en Aaben- baring, som han foregav, a f den hellige Kong K n u d , h v o ri det befaledes ham. D a nu E r i k skulde rejse, saa anbefalede han sin kjare S s n K n u d , samt R i get t i l sin B ro d e r N i e l s , og ventelige« ogsaa tr l S v e n d og U b b e , der vare a ld re , og tog dem i E e d , enten a t de skulde overlade R ig e t t i! K n u d , n a a r han o p v o M , eller og H ertugdsm m et S ø n d e r
jylla n d . E fte r det Roeskitdste B re v ia riu m forblev A 2
4
den unge K n u d hos sine S læ g tn in g e , venteligen hos fin B ro d e r H a r a l d , Farbroder N i e l s , F a t ter A s k e r , Erkebisp i Lu n d , og iscrr hos sin F o r
m ynder S k j a l m H v i d e , som v a r beslægtet med det kongelige H n u s .
i i O 4.
E fte r E r i k E j e g o d s og S v e n d s D o d vare U b b e og N i e l s de eneste igjen levende a f S v e n d E s t r i t h se n s S o n n e r; E r i k s tvende S s n n e r, H a r a l d og K n u d , havde og deres A nha ng ; den forste ikkun fa a , saasom han havde g jo rt sig forhadt ved sit uretfærdige R egim ente, som han forte i F a derens Fravæ relse, saa at han ej allene havde try k ket A lm u e n , men endog ej undseet sig ved a t p ly n dre den. S aaledes fo rta lle r S a x o , og H a r a i d s fslgende Liv synes at stadfæste, at det er Sandhed.
D o g v il K n y t ! i n g a S a g a , a t han v a r eisset a f mange, sårdeles fo r sin Faders S k y ld . D e t V enssab, som a ltid siden v a r imellem ham og Kong N i e l s , g jsr det tr o lig t, a t han har ved sit P a rtie love t a t befordre denne t i l K ongeriget; th i da han saae sig ikke i G ra n d t - l , selv at opnaae det , saa ha r han heller v ille t hjelpe sin V e n end sin yngre B ro d e r, allerhelst N i e l s v a r a f et m ild t, fsje lig t og efterladent G em yt. D erim od v a r K n u d f a r li
gere sor N i e l s , th i endssjsndt han ikke v a r fu lo - v o M , saa havde han dog mange Anhængere, baade fo rd i han selv artede sig g o dt, saa og fo r sin F a ders S k y ld . H a n s Fosterfader S k j a l m H v i d e v a r en a f D a n m a rk s magtigste M a n d , og Erkebisp
_________________
A d z e r , hans n a r Bestagtede, har og uden T v iv l v a re t paa hans S id e . K n u d s A nhang v a r derfor meget stort; men N i e l s vidste ved Penge, som R o b e r t B is p a f E lg in v id n e r, at bringe de fleste paa sin S id e . M a n maae og tilstaae, a t efter S v e n d E s t r i t h s e n s sidste V illie havde K n u d ingen R e t t i l R ig e t, og a t det tilkom U b b e , t i l hvilken det og b le v, formedelst hans A ld e rs F o rtrin , overdraget a f det ganske Danske F o lk , som da v a r forsam let ved Is e fjo rd e n , og v a r der ingen som stær
kere understøttede dette end N i e l s ; dog U b b e und
slog sig fo r at imodtage denne V a rd rg h e d , som saa mange andre hige e fter, foregivende, at han ej havde K ra fte r r i! at bcere saa sva r en B y rd e , og anbefa
lende derimod sin yngre B ro d e r N i e l s d e rtil, som a f et mere levende og h u rtig t S in d e la v . E r det vist, at N i e l s har ved Penge faaet D verhaand over sin M edbejler K n u d , saa forekommer det mig rim e lig t, a t a lt dette har va re t overlagt imellem U b b e og N i e l s , fo r derved deo sikkrere at over- stemmc K n u d s P a rtie . M e n derhos er det ogsaa v is t, a t N i e l s havde uden T v iv l den sisrsie R e t t i l R ig e t, naar U b b e ej vilde tage imod de t, og derfor kan man ingenlunde ansee ham enten fo r ett Meenedig etter B a n d s a t, fom R o b e r t a f E lg itt og H a m s f o r t synes a t ville holde ham f o r , i Fslge S v e n d E s t r i t h s e n s sidste V iltr e , th i U b b e afstod jo godvilligen R iget. Havde N i e l s derfore va re t ligesaa god R egent, som hans Adkomst vg Adgang t i l R ig e t ej v a r uretm a ssig, saa havde hans M in d e hos Efterkommerne va re t bedre, men
n u v a r han vel en fro m M a n d , men derhos efter
la d e n , eenfoldig, fry g ts o m , og aldeles ikke Regent, fom en gammel Krsnikeskriver, nem lig den Roes- kildste A n o n y m u s , heel ve! udtrykker ved m im m s kecnor.
l l O 5.
T id lig ere end kan ej N i e l ses G ifte r- m a al sarttes med M a r g r e t e , D a tte r a f den S v e n ske Kong I n g e , og Enke efter den Norske Kong M a g n u s B a r f o d , th i denne hendes M a n d dsde r i v z , og neppe har hun vel cegtet N i e l s fsrend han blev Konge, som ej ffeede fsrend i S lu tn in g e n a f 04. S a x o bersmmer denne D ro n n in g meget fo r hendes Hengivenhed t i l Gejstligheden og G u d s tjenesten, saa ar hun ej allene ffjamkede meget G ods t i l K irker og Klosteret, men og a f a l M a g t ssgte at afhjelpe deres udvortes ringe Anseelse ved kostbare G a v e r, saa at hun forcerede dem C horkaaber, A l- tarklarder og andre dyrebare Prydelser.
1 1 o 7 .
S a a fre m t P rin d s I n g o er fod t i forrige A a r, og h a r vceret N i e l se s aldste S o n , saa er M a g n u s vcl bleven fodt i dette, th i stort yngre kan m an vel ej gjsre ham. K n u d , E r i k E j e g o d s S o n , stod Fadder t i l h a m , som R o b e r t a f E lg in v id n e r, og kan det nok vcere r ig t ig t, saafremt han er fs d t 1091 efter m in G jcttn in g . H a n elskedes da allerede a f mange fo r de gode Egenskaber, som frem- skinnede hos ham. E n d n u u d i samme A a r stal
6
K n u d have fo rla d t sin F a rbrode rs H o f a f F r y g t fo r hans Efterstræbelser, maastee fo rd i N i e l s havde tvende P rin d s e r, og have begivet sig t i l den saxiske H e rtu g L o t h a r i u s , som H e l m o l d allerede ved denne Lejlighed kalder Kejser, l<rnge fsrend han blev d e t, og a f ham blev han med a l SEre og kongelige«
»modtaget, og fra den T id a f lagdes G ru n d e n t i l det Venskab, som siden stedse v a r imellem dem , og hos denne H erre opholdt han sig la n g e ; efter m ine Tanker i 6 A a r.
I I I 2.
I n g o ' s G em alinde hed H e l e n a , som v a r M o d e r t i l C h r i s t i n a , der v a r g ift med den ru s fiffe Kong M s t i s l a v , og venteligen v a r hun ogsaa M o d e r t i l M a r g r e t e , N i e l s e s D ro n n in g , og t i l R o g n v a l d , som v a r Fader t i l I n g r i d , der forsi agtede den danske P rin d s H e n r i k , S v e n d s S o n , og S v e n d E s t r i t h s e n s S s n n e s s n , og siden den norske Kong H a r a l d G i l l e . O m tre n t ved denne T id er der v e l, at den vendiske H e n r i k fa n d t sig stark nok t i l , da a ltin g v a r fredeligt i G la v ie n , at angribe D a n m a rk ; Anledningen d e rtil v a r , a t N i e l s ubilligen fo rh o ld t ham hans M o derne A r v , h v o ra f Godserne skulle efter P a r s b e r g i hans skrevne Anmæ rkninger over V e d e l s danste S a x o , have ligget i H a r Syssel u d i J y lla n d , og n f nogle a f hvilke siden T v is Kloster bles strftet.
H e n r i k plyndrede herover uophsrligen i og g>en- nemstrejfede Landet mellem Cideren og B ye n S le s v ig , og blottede det f t r In .v a a n e re . N i e l s , som
7
saae sig fo r svag t i l at a n g rib e , tcrnkte altene paa a t forsvare sig, og opholdt sig derfor bestandig in den S le s v ig s Grcrndser, og lod vel bevogte D a n n e virke. D e t H e n r i k tilegnede sig Rettighed over R yg e n , hvilken E r i k E j e g o d endda havde besid
det, og der holdet en S ta th o ld e r, samt over F o r- po m m e rn , hvor de D a n ffe fra gammel T id havde R e t over Io m s b o r g , og maaffee flere S ta d e r , a lt dette har og uden T v iv l varret en Tonder med t i l M isfo rstaa elsen ; og som H e n r i k ogsaa ssgte a t udbrede sig i det egentlige P om m ern , nu Bagpom - m e rn , hvilket Polakkerne ansaae fo r a t tilho re sig, saa fo rvo ld te det og M isforstaaelse mellem ham og dem , og gav siden A nledning t i l Forbu nd mellem D a n m a rk og P o le n , fo r at sattte Gramdser fo r denne mwgtige H erres ZErgjerrighed.
I I I Z.
G o m den vendiske H e n r i k s S tre jfe n e r be
gyndte at blive utaalelige, saa udbed Kong N i e l s Leding, og drog med Floden t i l Liutcha, nu Lutken- b o rg ,
i
W a g e rla n d , h vo r han befoel E i l i f , eller - O l a f , J a r l a f S le s v ig , a t mode med R y tte rie t, det eneste de D a n ffe da havde, saasom de endda ej vare meget svede i at fore K rig t i l Hest. Kongen satte Fodgangernei
Land, og i O rd en paa en stor S le tte , men biede lienge og forgjEves paa R y tte r ie t , th i E i l i f havde ladet sig bestikke a f H e n r i k , hvilken med sit R y tte rie uophsrligen foruroligede det danffe F o d fo lk , snart paa S id e rn e ,i
Flanken, snart fo r a n , h vo r O rdenen gik spids t i l , hvilket8
s
synes at vise, a t de Danske have da betjent sig a f den gamle S v in s y lk n in g , I fu ld F a r t rede V e n derne t i l , kastede derss S p y d e , og fore u fo rtsve t tilb a g e , fo r strax at komme igjen. S a a d a n F a g t- ningsmaade mattede det danste Fodfolk meget, th i det va r tu n g t bevcebnet, og ej stikket t il hastlge B e vægelser. S o m der nu kom mange Aabninger i dette F o d fo lk, saa trak det sig op oversi paa en n a r ved liggende H s jd e , hvor det forblev N a tte n over, og drog Dagen efter atter ned paa S le tte n , hvor det paa forrige M a ade angrebes a f Venderne og med samme Lykke. U di dette S la g blev H a r a l d K e s i a faa farligen saaret, a t han ej formanede at gaae, og m aatte derfore a f sine M a n d bares i et S k jo ld . H a r a l d s B ro d e r K n u d blev og samle
des saaret, at han neppe kunde gaae, havde og f a l
det i Fjendens H a n d e r, h v is ej en a f hans M a n d , H a r t v i g , havde paa fslgende snedige M aade frelsi ham. H a n bad sine Camerader at fiy e , f s l
gende selv langsom e fte r, og overgav sig fangen r i l en V e n d e r, som satte efter h a m , rakkende .sine .San
der fre m , som fo r at lade sig binde, men i det sam
me greb han Hesten i T s jle n , stog Venderen ved sine Cameraders H je lp a f den, og satte K n u d op paa den. Denne H erre v a r a ltfa a da kommen t i l bage t i l sit F a d e rn e la n d , maastee ved M e g lin g a f H e rtu g L o t h a r , ved h vis H o f han om trent i 6 A a r havde opholdt sig. T h i som H e n r i k h o ld t med Kejseren, ventelige« fo r at svakke sin m agtige N ab oe, og fo r derved at blive f r i fo r Lehnspligten, saa b liv e r det rim e lig t, a t de Kanske have sogt
_______ ^___ ^ ^ _ ^ ^ -
LS
k o t h a t s Denssab, siden han v a r H e n r i k s Fjen
de. I T usm srket trak det danske F o dfo lk sig efter et ulykkeligt S la g atter op paa H ojde n, hvor det N a tte n over opholdt sig udm attet a f A rbe jde, S a a r , H u n g e r og Tsrst. D a det nu i flig N sd saae ingen F re lse , saasom den Forrceder E i l i f tovede med at kom me, og V in d e n hindrede den staanffe A lm u e a t komme fre m , saa tog det sin T ilflu g t t il G u d , og lovede, under en Prædiken der h o ld te s, at vilde fircengeligen ved Faste helligholde den nsste D a g , som v a r S t . L a m e n tii A fte n , det er den r o August, saa og alle Helgens A fte n og Langfredag; et kofte der endda nsje holdtes i S a x o ' s T jd . O p liv e t ved H aab om den guddommelige H je lp ssgte det i G la g to rd e n a f smaae H obe, ventelige« fo r at redde nogle, hen t i l S kiben e, h vo r de fa n d t, at den staam ske Flode v a r nyligen ankommen. D e tte satte M o d i dem , og stillede de dem i B a g tro p p e n , A rrie rg a r- den, fo r at bedcekke Ryggen ved disse friste Folk.
I en god eg langsom O rden droge de derpaa frem , men t r a f undervels paa et K ja r , som v a r fo r stork t i l a t drage o m ; vovede sig derfor i d e t, men da de bleve siddende fast i D y n d e t, splrttedes dereS O rd en a d , der opkom en stor T u m m e l, og deres T il- bagemarsch blev lig en F lu g t. M a n g e bleve der-- fore flagne a f den eftersmtende F jende, og det uden M o d s ta n d , helst de nedtraaddes a f deres egne Folk.
Endeligen komme de svrige i B ehold t i l Skibene.
V enderne fo rfu lg te dem med G k jw ld S s rd , ophvjende deres egen T apperhed, og bebrejdende dem Fejghed;
men
H e n r i k , som kjendte dem bedre, ved det hattr r saa ttrnge havde opholdt
sig i
D a n n e m a rk ,sagde,
a t deres Konge kunde lignes ved en ffjs n og stcerk H est, hvilken v ild e , om den kjendte sine K rarfter, ej lyde R y tte re n , men nu lader sig styre a f M a n gel paa stig Kundskab; saaledes vild e og N i e l s lykkelige« udrette alle T in g , om han havde T ro t i!
sine K ræ fte r, og derimod a lrin g gaae ham im od, naar han manglede den. A ltsa a er det gam m elt, a t de Danske ofte have lid t Tab ved flette F e ld t- h e rre r, og at J a g e rn e , som G v e rrig s stridbare C a r l sagde, vare fle tte , men Hundene gode. V e d Hjemkomsten dsmte Kong N i e l s E r l i f fo r sit F orrådene t i l at miste ej allene
sit
J a r l eller H e rtugdom m e, men endog alle sine A rv e m id le r,
saa at
han siden levede i yderste Arm od.
1 1 1 4 .
Saasom det Slesvigske v a r nu uden H ertug og T ils y n s m a n d , saa v a r det ej allene ikke i S ta n d t i l a t forsvare sig mod udenlandske Fiender, men det blev endog o p fy ld t med indenlandske Rovere og Tyve.
I s a r tog dette meget t i l , fo rd i en M a n d a f den hsjeste B y r d ej unbsaae sig ved at tage D eel heri, da han fornam a t mange vare a f fattige herved blevne rige, og som ingen turde fo r hans hoje S ta n d anklage ha m , saa tog herover Usikkerheden meget t il.
S a a msrk betegner S a x o denne Person. N a a r man stal domme efter hvad H a r a l d K e s i e siden ovede, saa maa M ista n ke n falde paa h a m ; dog b liv e r det u n derlig t herved, hvt S a x o nu ej u a v r ner
ham,
dghan
siden ikke fo rtie r uogen a f hanMM is g je rn in g e r. In d v a a n e re fra det danske F r is - la n d , fra Holsteen og fra D itm arsken plyndrede om D a g e n , og sijale om N a tte n . U di B yen S le s v ig selv v a r ingen sikker; enhver B o rg e r frygtedes som en Fiende. Kunde Tyvene ej komme ind a f Taget, saa undergrove de Husene med S p a d e r. Beboerne laae derfore selv ved D o re n e , og passede p a a , ja lode sig ej nsje med at lukke dem vel t il, men gjorde endog G ra ve om Husene, og lagde Ie rn fjc rd re paa Hestene, a t de ej skulde stjcrles bort. M e n H a vet vrim lede ej heller m indre a f S se rsve re , hvilket K n u d , E r i k E j e g o d s S o n , med sin Skade m aatte e rfa re , i det at det S k ib , som forte hans Penge fra S ja lla n d over t i l F y e n , blev taget a f dem. Disse Penge havde hans Fosterfader og F o r
m ynder S k j a l m H v i d e havt i Forvaring", men nu behsvede K n u d dem selv. D a Landfolket, fom befandt sig m id t imellem S ja tta n d og F y e n , saae Soersverne komme, hangte de Pengeposen ved et Toug ud a f S k ib e t, men som de saae at de ved deres A a re r ej kunde undgaae den ester sig fattende R over, faa skar de Tougek over, og vilde alcsaa hel
le r offre Kongernes gamle S k a t op t i l H ave t end t i! Roverne. Kong N i e l s , som just da gik over fra Fyen t i l S ja tta n d , faae vel dette, men havde fo r faa og sier besatte S kibe t i l a t hindre det; de gamle Konger havde a ltid ladet ligge anseelige S kibe ude fo r at vogte R ig e ts S tro m m e , men under N i e l s fo r fa ld t a ltin g , og a ltin g gik sovnagtigen t il.
Da
N i e l s noget efter saae K n u d med uforandret og glad A n s ig t, bebrejdede
han ham
d e t, og a than
l Z saa let fa n d t sig i Tabet a f sin Faders og F a rfa d e rs S k a t ; dette maatte saa meget des selsommere fore
komme N i e l s , som Gjerrighed v a r hans H ove drig bsjeli-hed. D o g K n u d svarede h e r til, ", at han n u havde la m t, a t det ej h ja lp noget at karge og spare, og derfor vilde han herefter blive rundere end for«
h e n , saasom han indsaae, at R igdom v a r G je rrig - heds M o d e r, og a t den, som de raf v a r indtagen, ej kunde forsvare en Dannem ands. R ygte?' S a a ulige Sindsbeffaffenhed maatte med Tiden frembringe U v it- lie og Fiendskab.
i i i 5 .
T i l det A a r m z henfsrer den saa kaldte Kong E r i k s Kronike, som er en a f vore aldste, det K n u d blev H ertug i S le s v ig . M e d denne K n u d s O p - hsjelse gik det saaledes t i l : Saasom det Slesvigske foruroligedes saa meget baade a f indvorte s og ud
vortes F ie n d e r, saa tilbod N i e l s dette H ertugdsm - mes F o rv a ltn in g t i l mange, og det fo r in te t, h v o r
ved vel forsiaaes, at de ingen A fg iv t ffu ld e deraf give t i l h a m , men kunde ej formaae nogen t i l a t modtage den. Endeligen tilbo d K n u d sig. F o r denne Herre kunde N i e l s bare F r y g t , allerhelst da han besad mange V enn er, og havde engang maaffee v a re t hans M edbejler t i l R ig e t; men paa den a n den S id e udfordrede Omstændighederne en h u rtig , stridbar og aarvaagen M a n d ved G ra n d s e n , saadan en som K n u d v a r ; desuden viste K n u d sig nu hengiven t il N i e l s , og havde fag tet fo r ham i den vendlffe K r ig , saa denne Konge syntes ej a t have
- 4
noget a t befrygte sig fo r ham . I m id le r tid viste dog hans overvejende T ilb s je lig h e d , nem lig G jerrighed, fig a tte r ved denne Lejlighed; han gjorde vel K n u d t i l H e rtu g , men fo r en stor S u m Penge, saa g t K n u d m a a tte , fo r at bringe dem tilv e je , salge en stor D eel a f sin Færderne-Arv. Gaaledes blev K n u d G ta d th o ld rr (Pl-Xfecwn) , S le s v ig , som S a x o skri«
ver, eller rettere H e rtu g i J y lla n d efter andre gamle S k rib e n te r, og lader d e t, a t han siden er endog ble
ben H e rtu g over gandffe D a n m a rk , det er at sige den, som ffu ld e anfore K rigsh æ re n, vaage fo r R i gets Fred imod fiendtlige I n d f a ld , beffytte R ig e ts S tro m m e , og frede fo r S sersvere, ligesom de gamle J a r le r maakte gjsre. H e l m o l d u s skriver, a t Kong N i e l s v a r venlig im od h a m , og gjorde ham t i l H e rtu g ( l) u x ) over ganffe D a n m a rk , hvilket bsr forstaaes saaledes, a t der v a r ingen anden H e rtu g i D a n m a rk end h a n , dog havde han fo r det fsrste ej a t raade og befale over andet end S e n d e rjylla n d , og S le s v ig is a r , og det under Kongen. D e t fsrste K n u d foretog sig v a r a t ffasse in d vorte s Fred i t a n d e t , - t i l hvilken Ende han fo rfu lg te Rsvere og T y v e , og forbsd deres H a a n d va rk strangeligen. P aa den store Hede mellem S lie n og Ejderen bleve da endeel R svere fangne, og forte fo r h a m ; da han n u dsmte dem t i l a t ophanges i en G a lg e , raabte en a f dem, fo r a t redde sit L iv , a t han v a r hans F ra n d e , og stammede fra det danske Kongeblod.
K n u d sagde d a , a t det v a r en S k a m om hans F ra n d e ffu ld e dee som gemeent F o lk , befor! derfor a t ophange^ham i en S k ib s w a s t. L a n s e b e k for«
» 5 moder i en u try k t S e d d e l, a t denne kan have v m e t E i l i f , S le s v ig s forrige H e rru g , hvorpaa jeg dog tv iv le r . M e n saa stm ng K t t u d viste sig im od de O n d e , hvtlke derfor frygtede h a m , saa m ild viste han sig imod de G o d e ; og som han v a r v e n lig , g a v m ild , laante Penge t i! m ange, hvorved han ofte tabte meget, da adskillige ej betalte rgjen, saa blev han alm indelige« elsket, og fik T iln a v n L a v a r d , det er H e rre , og samme O r d fom det engelske L.or6.
i i i 6 .
E fte r a t H e rtu g K n u d havde ssrget fo r Lan
dets indvortes Sikkerhed, begyndte han og at tamke paa dets udvortes Fiender. T i l den Ende sendte han B u d t i l K ong H e n r i k , og lod ham sige, a t ha n gjerne vilde handle om Fred med h a m , saa- fre m t han forsi vilde tilbagegive det gjorte B y tte , og betale hvad Skade han havde tilfs je t J y lla n d . M e n som han fo rud indsaae hvad S v a r han v ild e faa e, fa a samlede han imedens ej M ene sine egne F o lk sammen, men og sine angramdsende V e n n e rs . H e n r i k s S v a r b le v , a t han hverken agtede a t holde Fred med de D anske, ej heller vilde han af- siaae a t krceve sin M o d e rn e -A rv . D erp aa sendte K n u d a tte r Gesandter t i l h a m , og lod ham offent
lige« opsige a l Fred. H e n r i k svarede da, a t K n u d - a r lig en Hest, der ej vilde lystre sin R y t t e r , mej
se han snart skulde lcegge B iosel paa ham. S t r a x derpaa drog Km u d hurtigen, men stille afsied, p ly n . drede ikke undervejs, fo r ej a t forraade sig, og kom i D agbrakningen t i l H e n r i k s Befæstning. H e «-
4
r i k , som saa uventeligen bkev overfald en, gjorde ingen M odstand , men syMimede med sin Hest over A a e n , som gik M L ved. D a K n u d saae, at han - a r kommen over paa den anden S id e , spottede han h a m , og spurgde, om han v a r bleven vaad, h v o rtil H e n r i k svarede: "h v a d han havde her a t gjsre, og fik t i l G je n s v a r: a t han v a r kommen fo r at imod- tage B id fle t, h v o rtil H e n r i k gjenmcelede: " D e t synes m ig , a t du siaaer bag u d , saa man ej kan holde eller rore dig." '
i i i 8 .
V e d denne T id er det nok>
at
H e rtu g K n u d ikgtede den russiske Prindsesse I n g e b o r g , h v is russiske N a v n efter den rimeligste Form odning v a r O l g a , efter R aad og M e lle m h a n d lin g a f den danske D ro n n in g M a r g r e t e , h v is S ssterdatter hun v a r, th i C h r i s t i n a , en D a tte r a f den svenske K ong I n g e S t e i n k e l s s s n , havde agtet den russiste R egent M s t i s l a m , hvilken Irlæ n d e rn e kalde H a r a l d efter hans M o rfa d e r. D a M s t i s l a m regjerede i N o v o g ro d , saa begribes det bedre, h v i der haver v.aret O m gang imellem ham og de N o r
diste. M e n endstjsndt M a r g r e t e magtede dette P a r tie , saa brugte dog K n u d som Gesandt d e rtil, en v is V i d g o t , a f Fsdsel en H edning fra S a m la n d . D enne M a n d handlede, og v a r meget rig.
Eengang kom han seent om Som m eren hjem med sit S k ib fra A ustu rveg , og blev angreben a f nogle kuriste S o e rs v e r-S k ib e , fo r hvilke han tog F lu g te n , - g som
de satte saa
starktefter
h a m ,at
han ikkeL6
kunde gaae h je m , saa besluttede han at drage t i l D a n m a rk , th i han havde spurgt saa meget G o d t om K n u d , og hvor vel han tog imod alle F re m mede. M e n da han vilde sejle op ad S lie n , blev han anholdt a f Bescetningen a f tvende Kasteller, K n u d der havde ladet o p fsre , hvor Floden v a r smallest, fo r at vcrrge Hedningene og de osterlandske Folk O p ls b e t, da de ej allene plyndrede Kjobmcends S kibe om S o m m e re n , men endog gik i La n d , og plyndrede der. T v t r r s over S u n d e t vare og lagde Jernlæ nker og Trcrstokke. H e r blev nu V i d g o t , som en Ubekjendt, a n h o ld t, men da han gav t il- kjende, at ville tale med H e rtu g e n , blev han ende
lige« ladet igjennem. D a han nu sagde hvo han v a r , og fra S a m la n d , svarede H e rtu g e n : D i t N a v n er m ig bekjendt, og du er jo en H e d n in g ; nu stal du enten blive C hristen, og lade dig dobe, og stal du og alle dine F o lk da vcere velkomne, eller og skal du faae andet at vide. V i d g o t blev snart herved o v e rta le t, og d s b t; han forblev V in te re n over hos K n u d , og berettede ham meget om Austurveg. Denne M a n d besluttede K n u d Som m eren derpaa at sende i det LErende fo r sig, at frie r il den russiske P rin d - sesse. V ed Afskeden forcerede V i d g o t t i l H ertugen 4 0 S e rke r Graaskind, hver S e rk bestaaer af 5 T im - mer, og hver T im m e r a f 50 S k in d . V ed Ankomsten i H olm gaard, det er N o ivg o ro d , hos H a r a l d eller M s t i s l a w , kom V i d g o t snart ved Forceringer i Andest hos ham , allerhelst hans R a v n va r der ej ubekjendt, og han desuden v a r veltalende, og kunde tale mange S p r o g , saa han ingen T o lk behevede.
B
i8
H a n bar derfor sit LErinde fr e m , roste K n u d me
g e t, sagde, a t hans Lige v a r ikke i D a n m a rk , og v id t o m krin g , og at han v a r a f hsj B y r d , som be- kjendt v a r , saa og ypperligere end nogen anden i Nordlandene. D e n russiske Konge tilstod a t det v a r sa n d t, og indvendte allene, a t K n u d havde saa lid e t R ig e , et H ertugdom i D a n m a rk . H e r til sva
rede V i d g o t , at K n u d besad d e t, som v a r meget mere vc rrd , nem lig ypperlige Egenskaber fre m fo r mange andre. D e re fte r raadstog H a r a l d med sin D a tte r og sine R a a d , og derpaa blev det a fg jo rt med hendes S a m ty k k e , at hun skulde have K n u d . V l b g o t soer nu hjem med denne gode Besked, og paa den bestemte T id kom I n g e b o r g fra R u s la n d t i l D a n m a rk med et anseligt Folge, og gjorde K n u d B r y llu p med hende. D e n norske Kong S i g u r d crgtede uden T v iv l i samme A a r I n g e b o r g s S e - ster M a l f r i d . D a nu M s t i s l a w blev herved forbunden med de nordiske Regenters, saa ranker jeg, a t hans Fader. W o l o d i m e r haver a f M i s
tanke herover fly tte t ham fra saa fa r lig t et S te d som N o v o g ro d , sig n o rm e re , th i disse G ivte rm a a le have uden T v iv l veeret lamge forhandlede.
1 1 1 9 .
Ef t e r H a m s f o r t forte H e rtu g K n u d i det A a r r n 9 K rig med den vendiske Kong H e n r i k ; er det r ig t ig t, saa h a r han vel da g jo rt sit andet F e ltto g imod h a m , om hvilket S a x o ta le r, sigende, a t haa da o p fyld te ganske S la v i- n med M o rd og B r a n d , saa det synes, a t ej allene W a g rie n , men
19
endog en D eel a f det uuvcrrende Lauenborgffe og Meklenborgske er da bleven medtaget. H e n r i k blev n u saaledes svækket, a t da han forhen plejede a t passere de Danske K r ig , saa v a r han ej mere i S ta n d t il at forsvare sig; men som H e n r i k v a r en mcrgtig H e rre , saa b liv e r det herved rim e lig t, a t K n u d har a n fo rt den hele danske M a g t , og a t H e n r i k har desuden paa samme T id havt K rig med
adskillige vendiske S ta m m e r, som R u g ie r, Leuticier.
I I 2 I .
T i l A are t u r r Ler jeg henfsre Freden imellem K n u d og H e n r i k , th i da den sidste sik en svar K rig paa H a ls e n , saa er det rim e lig t, at han ssgte Fred paa en anden S id e , og ligesaa rim e lig t, at K n u d betjente sig a f denne gode Lejlighed, fo r at bilcegge en K r ig , der og tyngede h a m , allerhelst han gjerne vilde have Fred med sin F a tte r , fo r at fo r
nye det n a turlig e Slægtskabs B a a n d , og derved i sin T id hoste nogen F r u g t, som han og gjorde, th i H e n r i k havde misted sin kjareste og bedste S o n . I Folge a f saadan B eslutning fo rlo d K n u d sin H a r , og begav sig, ledsaget allene a f 20 R ytte re , t i l h a m , men lod ham dog forud vise sin Ankomst.
H e n r i k , som ej troede ha m , blev ganske forskræk
ket, da han horte, at han allerede v a r i P o rte n , og havde noer kastet Spisebordet overende, somchan sa
ved; men da Gesandterne forsikkrede ham, at K n u d kom fo r at gjore F re d , saa lagde han Anuene paa B o rd e t, fa ld t i G ra ad, og udbred i disse O r d : D a n - M a rk v il blive u lykke lig , om det engang savner saa-
B 2
2 0
dan M a n d . V e d Sammenkomsten omfavnede ha ham, og brast atter ud i G raad. E r denne S a x o ' s B e re tn in g rig tig , saa b live r det herved end troligere, a t H e n r i k da havde misted sin S o n , th i nu tramgde han t i l F re d , og nu v a r H je rte t om t. I m id le r t id behovede K n u d a l sin Overtalelsesgave, fo r at fo r
mane H e n r i k t i l , at udbede sig Fred hos sin M o r broder Kong N i e l s , thi H e n r i k havde virkeligen lidet A re t. Endettgen kom man saaledes overeens, a t H e n r i k stalde anflaae sin M o d e rn e .A rv t i l en v is P r iis , og derfor overlade den t i l K n u d , h v il
ken igjen fo r de Penge overlod den t i l Kongen, hvor- paa K n u d udtaalte Pengene t i l H e n r i k. S a a ledes va n d t H e n r i k virkeligen hvad han havde paastaaet, og N i e l s reddede ikkun det udvortes S k in . Uden T v iv l ha r der da allerede herstet M is - forstaaelse og M is t illid imellem K n u d paa den ene S id e , og N i e l s sam t hans S o n M a g n u s paa den anden, saafrem t det dennegang er steet, a t K n u d beklagede sig fo r H e n r l k , at hans M a g t og Ejendele daglige« indskrænkedes ved hans Fien- der, hvorvel han havde bestuttet, ej at miste sit H e r
tugdom m e, hvordan det end g ik, men dog, siden hans egen M a g t v a r ej stor, udbad han sig sin Frendes R aad. H e n r i k raadede ham da vel at befæste In d g a n g e n t i l sine H a v n e , og at Lage T o ld a f alle S k ib e , ligesom B ru g v a r i S a xe n og flere Lande. S l ig t vild e vel synes h a a rd t, siden man v a r u v a n t h e r til, men dog vrlde m an vel finde sig h e ri, baade fo rd i han havde saa godr et Rygre saa og fo rd i Landene bleve herved sikkre fo r fiendu.Kt
21 I n d f a ld . Desuden vilde han og selv siaae ham bi med Penge. K n u d forblev i nogen T id hos ham, blev herligen beværtet, og vendte med mange G a ver tilbage. O g fra denne T id voxte U villie n nn rr- krig e n imellem K n u d og N i e l s , th i om det er tilla d t at overlade sig t i l M is ta n k e , naar sicerke F o r
m odninger haves, hvorvel V id n e sb yrd m angle, saa kommer det mig fo r, at K n u d har ssgt H e n r i k s Venskab, fo r at forsikkre sig engang i Tiden en mcrgttg H je lp , naar den danske Trone blev ledig ved Kongens Afgang. N a a r nu h e rtil sirgges, at K n u d v a r g iv t med en im rg tig Konges D a tte r , og a t han selv va r h u rtig , duelig og g a v m ild , og der
fo r almindelige« elsket, saa kan man let ittdsee, h v i N i e l s blev m isundelig over h a m , allerhelst han gjerne, som n a tu rlig t v a r , vilde overlade R ig e t t i l sin S o n M a g n u s . D erim od v il jeg og heel gjerne t r o , at K n u d ej havde noget ondt Anslag fo r imod Kongen selv; de rtil v a r baade hans eget G e m yt fo r g o d t, som alle eensiemmigen vidne, d e rtil v a r han og fo r klog, th i N i e l s v a r elsket fo r sin E n fo ld ig hed, Eftergivenhed, ja S svnagtighed, da enhver fa n d t sin R egning ved at kunne gjsre hvad han v ild e , efterdi Lovene sov. D e rfo r finder man o g , at han rvligen har siddet paa Tronen i fulde 26 A a r , in d t i l den ulykkelige T id s p u n k t, da M o rd e t stedte paa H e rtu g K n u d .
1 1 2 2 .
T i l det A a r H 2 2 henfsrer B re v ia riu m a f Lund Begyndelsen a f det H a d , som ulmede i P rin d s
M a g n i B ry s t imod H e rtu g K n u d , n a ar det siger, a t det vedvarede
i 9
A a r, og a t M a g n u s stilke sig i al den T id an ar virre hans V e n . Denne Regn in g er uden T v iv l r ig r ig , naar man be trag ter, at M a g n u s da allerede v a r «z A a r , og fslgeligen kunde begynde at fole sig, og at ansee sig fo r at have Adgang t i l T ro n e n , og derhos overvejer de forhen anfsrte K n u d s Foretagender.
1 1 2 z .
H e rtu g K n u d bessgte efter In d b y d n in g a tte r sin Frarnde den vendiske Kong H e n r i k , takkede ham fo r hans gode R a a d , og forarede ham de G ra a - s tin d , han havde faaet a f V i d g ot . H e n r i k be
værtede ham end herligere end forrige G ang, sigende a t det ej havde v a re t godt nok, og forarede ham derhos sine egne Gyldenstykkes S ta d s k la d e r, h vis Lige, efter hans S ig e n d e , hverken fandtes i D a n m a rk , etter v id t og bredt. H e n r i k , som havde misied sine aldste og bedste S s n n e r , M i s t u e og W a l d e m a r , stal da, som S a x o beretter, have v ille t endelige« bestikke ham ti! sin E fterfø lge r, efter
som hans egne S s n n e r vare uduelige t il at forsvare Landet imod de Tydste og andre omliggende Folk, og det tra n g te t i l en moden og tapper M a n d . K n u d vagrede sig lange fo r at tage herim od, og a t betjene sig a f saa u b illig t et T ilb u d , sigende as han herover vilde hsre ilde o v e ra lt; dog lod han sig tilsidsi overtale ved H e n r i k s indstandige B e g ja rin g , sam t underrette a f h a m , hvorledes han h e rtil skulde erholde Kejserens Sam tykke. D e tte sidste v is e r, a l
22
H e n r i k v a r endda Lehnsmand a f den saxiffe H e r
tug L o t h a r i u s , der/ som H e rtu g / og ej som Kejser / hvilket han fsrsi siden bl ev/ v a r hans Lehns- herre. D og om H e n r i k har end vcrret u n a tu rlig , eller ædelmodig nok t i l a t trwkke en Fremmed fo r sine egne B o r n , saa har vist K n u d ej taget her
im o d , hvilket bevises derved, at H e l m o l d , en sam tidig S k rib e n t, tie r herom , og at H e n r i k s S e n n e r virkelige« arvede hans Lande, saa at det er meget la n g t f r a , a t K n u d besad H e n r i k s Lande strax efter hans D s d uden nogen M odstand, som S a x o v il. H a r derfor K n u d taget imod no
ge t, saa har det ej kunnet vcvre andet, end at han har fo rp lig te t sig ti! at vccre deres V e n og Beskyt
te r , som Naboe og Frcrnde; og dog sinder man ej engang at han har blandet sig i deres S trid ig h e d e r efter Faderens D od .
1 1 2 5 .
E n stor H unger o ve rfald t i det A a r H 2 5 D a n m a rk, og kom da H e rtu g K n u d , tilligem ed sin B ro d e r E r i k , meget t i l H je lp .
1 i 2 7 .
I A a rct H 2 7 udbsd Kong N i e l s Leding over D a n m a rk , fo r at bekrige V a r t l s l a v , Pom m er- nes Fyr st e, hvilken S a x o ved denne Lejlighed kal
der Konge k S la v ie n . D e t forne A n g re b , N i e l s gjorde, v a r paa B yen O s n a , th i O ru u hos S a x o er uden T v iv l en fejlagtig Lcrftmaade. D e tte O s n a bor nok ssges paa det fasie Land i P o m m e rn , der
24
hvor O ftm n a ligger ved H a v e t, lige over fo r H en W o llin paa den osire S id e ved D iw e n o w s M ls b , eftersom N i e l s strax derpaa seslede op t i l I u l i n , nu W o llin , hvorhen D iw e n o w gaaer, med m indre a t herved sigtes ti! U stdom , som L a n g e b e k v il.
O s n a blev tvungen r il ved Penge at frakjsbe sig B elejungen. D e rfra stilede N i e l s t i l I u l i n , og t r a f der den polske B o le s l a v fo r sig med en stor H a 'r , hvilken uden T v iv l va r bleven indskibet t i l G dansk, nu D antz-g, som da tilh s rte Polen. B e styrket ved denne Ha:r belejrede N i e l s B yen I u l i n , og indtog den s n a rt, ved hvilken Lejlighed den rim e
lige« er bleven aforam dt. E fte r dette gav N i e l s de D a n ste , og F lo d e n , Lov at gaae hjem , og der
paa h o ldt han sin S o n s M a g n i B r y llu p med R i c h i z a udi R ib e , fo rd i at denne S ta d og H a vn drev megen S oe h a n d e l, og havde derover O ve rfls- dighed a f fo rs tjM ig e og kostbare V a re . P aa dette B r y llu p v a r K n u d herligere kl.rd end andre, og det i saxist D r a g t , hvorover H e n r i k S k a te le r, S v e n d E s c r i t h s e n s S o n n e fo n , blev saa fo r tr y d e lig , at han udbrod r disse O r d : " P u r p u r v il ej beskytte d it Liv imod Svarede," h v o rtil K n u d sva
rede: "Faareklttber gjore dig ej sikkrere."
1 1 2 8.
G o m M a g n u s v a r overmande sttvrk, og er
faren i alle Legemssvelser, samt fra S kuldrene a f hsjere end alle Riddere i R ig e t, og end alle unge Personer a f hans A ld e r, saa kaldte de Danste ham derfor -e n S m rk e . D enne P rm d s holdt mange
H o fm a n d , og v a r ofte lange hos sin F a d e r, og ogsaa undertiden fo r sig selv. T i l denne T id hen- fs re r jeg og de S trid ig h e d e r, som opkomme imellem de danske P rindser og B rs d re , H a r a l d og E r i k , th i t il senere A a r kunne de ej vel henfsres, og t i l tidligere neppe heller, eftersom de maae vare fore
faldne paa en T id , da deres B ro d é r H ertug K n u d havde stor M yndighed. S agen v a r denne: H a r a l d havde mange B s r n , og h o ldt et stort H o f, t il h v il
ket hans Indkom ster ej strak, derfore ssgce han at forsge dem , endog paa ulovlige M a a d e r, og t i l den Ende brugte han sine T ra lle t il at rsve og stjale.
D e t gik fornemmelig ud over N aboerne, og deres Q v a g isår. O m S om m eren laae han ude paa F rib ytte rn e , og rsvede, saavel paa In d e n - som Udenlandske. T a t uden fo r Roeskilde anlagde han H a ra ld s b o rg , h v o ra f endnu sees V oldste de t ej la n g t fra S t . I b s Kirke og fra Is e fjo r d , og hvilken B y g ning blev reent nedreven i den saakaldte G revens Fejde efter F r i d e r i c i l. D s d , og efter B e fa lin g a f G rev C h r i s t o p h e r . Denne B efastning besatte han med sine T r a lle , og derfra lod han plyndre om
liggende E gn, og stjale K o rn fra Kornladerne i B yen.
Im e d e n s nogle forrettede dette sidste, satte andre deres S v a rd e paa Halsen a f V a tte r n e , truende dem med at omkommes paa S ta d e t, dersom de gjorde mindste M o dstan d, eller opvakte nogen T u m m e l; og herved blev RoeSkilde bragt fra den stsrste Velstand t i l den ydersie Arm od. Roeskilde B o r gere, forbittrede herover, grebe da hans Ejendomme a n , og meente derved ikkun at tage deres igjerr.
.M S
r
r6
D e t kom nu saa v id t, a t han ej mere kunde vare sikker d e r, og derfore tog F lu g te n paa ec S k ib . H e rtu g K n u d sagde h e r t il, ar hans B ro d e r v a r lu g en F u g l, som byggede sin Rede a f alle andre F u gles M e r , og hvilket kuidkastedes ved en S to r m v in d , saaleoes maatte H a r a l d , som havde v a re t alle andres R o v e r, nu selv blrve tr l er R o v , og- betale med sin egen S ka d e , hvad han havde rovet fr a andre. I n t e t kan mere tjene t i l V e vris paa den roeskildste A n o n ym : Udsigende, at Kong N i e l s v a r aldeles mgen Regenc, ved det uran ej finder, a t han rorre sig dec mindste fo r at hamme slige Uordener. Broderen E r r k derunod opforte sig an
stændig imod sure M edborgere, og va r derfore ligesaa meget elstet, som H a r a l d forhadt. M e n nu tog han Lejligheden, og forlangte a f H a r a l d sin H a d e rn e -A rv , hvilken denne dog foragtelige« nagtede h a m , fo rd i han var avlet i H ver med en g ift Kone, og heri synes han ej at have h a vt U r e t, hvor haar- de og raae end G aderne vare. E r i k tog nu her
over ej i B e ca n kn in g , at rsve og plyndre sin B r o ders Ejendele, og at hen fore det Rovede trl Arnakke, en liden Landsbys imellem Roeskilde og H olbek, a f ikkun een G a a rd , i Holbek A m t , Ludse H e rre d , og S v in n in g e S o g n , h vo r H a r a l d »form odentlige«
o v e rfa ld t ham om N a tte n , og som han fo rn a m , at E r i k v a r undkommen ved F lu g te n , og havde selv ej T id a t bortfsre B y t t e t , saa stak han I l d paa H u s e t, og opbrandte saaledes sit eget G ods. S o m n u H e rtu g K n u d ssgte at stille denne S trid ig h e d ,
-er
havde rejst sig a f F o ra g t, og frygtede, a t denskulde geraade S ls g te n t i l V a n d r e , saa stivnede han dem begge t i l sig udi S le s v ig , under Trudsel a f Lemlæstelse, dersom de ej modre. D a de komme, satte han dem broderlige« tilre tte , og stiftede derpaa A rv e n imellem dem, saaledes, at de begge skulde arve. V e d denne ej a lt fo r upartiste D o m va n d t han E r i k s V enstab, og paadrog sig derimod H a - r a l d s Uvenskab, som siden udviste sig. D a er det vel og steet, at K n u d sarte E r i k t il B e fa lingsm and over Å e rn e , rimelige« de, som ligge i H ave t Vesten fo r S ø nd erjyllan d. D en danste P rin d s H e n r i k , S v e n d s S s n , og S v e n d E s t r i t h - s e n s S onnessn, v a r g if t , som forhen er sagt, med I n g r i d , en B ro d e rd a tte r a f den danste D ro n n in g M a r g r e t e ; dette M grestab va r ikke lykke lig t, og hadede hun sin M a n d meget, da hun v a r aldeles indtaget a f en ung Person. I en forklædt M a n d s dragt tog hun derfor Flugten fra sin M a n d s H u u s m id t om N a tte n , dog H e n r i k kom paa hendes S p o r , fo rfu lg te og naaede hende i A a lb o rg , og bragte hende tilb a g e , men hendes Elsser undkom ved Flugten. P a r s b e r g v i l , at hendes B o le r blev siden fanget, og bragt t i l Kong N i e l s paa K le itr u p , og der levende begravet i en H s j paa H o rn u m M a rk . O venanforte sig tilfojede S k a m gav H e n r i k den uskyldige H e rtu g K n u d S k y ld f o r , menende, a t han havde hemmelige« raadet h e r til, og herover fattede han et ufo rson ligt H ad t i l ham. H e n r i k v a r h a lt, og kaldtes derfor a f I s lunderne S k o k u l, der i G e n itivo l>ar S k o k u la r, af, hvilket sidste T o r f s u s m ener, a t de D anste og
28
Svenske, h v is S p ro g mangle B sje lse r, have g jo rt S ka te la rZ dog heri Lroer jeg at den siore M a n d , fu lg t a f G r a m , fe jle r, chi S k a te la r betyder nok fa a meget som S k a d e la a r, det er en, der har S k a de i Laaret, og desuden have dog Danske og Svenske G e n itim is , om de end mangle Bsjelser t de svrige F a ld .
1 1 2 9 .
P a a denne T id gjorde H e rtu g K n n d et Soe- tog i Asterssen, og det uden T v iv l t i l et svensk S k a t
lan d. D e t er vidst at K n u d kom tilbage med stort B y t t e , og tamkte dermed ak fortjene Tak og Berom - melse, men blev i S te d e t derfor lastet a f Kong N i e l s , fo rd r han havde p ly n d re t i et svensk Land, og maaskee havde Kongen nogen R e t d e ri, th i han v a r selv g ift med en svensk Prindsesse, og K n u d s egen H ertuginde stammede ved sin M o d e r ogsaa fra det svenske Kongehuus. Desuden synes der da a t have vwret Fred imellem D a n m a rk og S v e r r ig ; dog gik Toget fo r sig t i l E s tla n d , saa faaer Tingen en anden Udseende, th i Estland stod da ej synderlig under S v e r r ig , og dets In d v a a n e re , helst de a f A s e l, vare siore Ssersvere. M e n ffu ld e det have gaaet t i l A c n G u lla n d , saa maae han have g jo rt det, fo rd i han ansaae den fo r M a g n i Fjende, da den hsrte t i! O stgotland. M a g n u s , opvakt her
ved , besluttede ogsaa at vise sig, og drog derfor ligeledes ud med en Flode. I b la n d t andet borttog han da a f et svensk A fg u d ste m p e l, som fra gammel L id v a r in d vie t t i l T h o r , og laae paa ett A e ,
maaffee G ul^ eller A e la n d , nogle siore Kobberham- mere eller K s lle r, vg forte dem hjem med sig, fo r derved at afskaffe den hedenske L a re , som endnu ikke ganske v a r udryddet overalt t S v e rrig . D o g de Svenske ansaae M a g n u s over dette fo r eu R ove r a f hellige T in g , og v il S a x o , a t den T a n - ke endnu herskede hos dem i hans T id , hvorpaa jeg dog hsjlmen t v iv le r , og derfor snarere tilskrive r denne hans Betænkning r il det H a d , han bar t i l alle Naboekolk. Uden T v iv l har M a g n u s g jo rt dette Log i Anledm ng a f en Rejse t i l G o tla n d , fo r at tage sit nye R ige i Besiddelse. — Ligesom M a g n u s blev Gothernes Konge, saa blev og H e r
tug K n u d i dette A a r O b o trite rn e s , hvormed saa- ledes tilg ik : Z v i n i k e , Kong H e n r i k s Gonneson, blev uden T v iv l forsi i A a re t, d rn b t i E rtheneburg.
S a a s n a rt K n u d fik Z v i n i k e s D o d at ho re, be
gav han sig t i l den tydske Kong L o t h a r i u s , som efter C r a n t z i u s opholdt sig da i B ardew ik. K n u d kjobte a f L o t h a r , som tilegnede sig Rettighed t i l det slaviske R ig e , fo r mange Penge det O botritiske R ig e , og al den M a g t , som H e n r i k havde besid
d e t, hvilket viser at K n u d har havt v id t udseende Anslag; im id le rtid kom han ej i Besiddelse a f mere end W agrien, smut Polabernes vg O b o trite rn e s Land.
P a a samme T id og S te d satte L o t h a r en Krone paa hans Hoved, som obotritisk Konge, og forlehnede ham med Landet. K n u d s Ophsjelse t i l Konge kom N i e l s og hans S o n M a g n u s meget mistænkelig f o r ; de frygtede, a t han herved ssgte kun a l erhverve sig M a g t, fo r derved a t bane sig De,en t i l den dan-
29
ske T ro n e , hvilken N i e l s , som n a tu rlig t v a r , sn- skede a t efterlade t i l sin S o n . D ette opvakte der- fo r saadant H ad hoS d e m , at de ej formaaede at skjule d e t, men ved mange Lejligheder lode H e rtu gen og hans V e n n e r fole V irk n in g e n deraf. M e n ib la n d t alle M a g n i S læ g tn in g e , som bare A v in d t i l K n u d , v a r ingen va rre end ovenm aldte P rin d s H e n r i k den H a lte , etter S k a te la r, fo r det som v a r handet ham med hans H usirue. D o g D ro n - n in g M a r g r e t e , som elskede F re d , o g a lle sine S læ g tn in g e , dampede ved sine sagtmodige og v-se R a a d og Forestillinger de unge raste H e rre rs Hiosig- hed. D e fleste siodte sig over K n u d s rilvoxende M a g t og antagne K ongenavn, og forestille M a g - n u s , at K n u d ikkun ventede paa den gamle K o n ges D s d , fo r a t tilegne sig D a n m a rk. D e gjorde og meget d e ra f, a t han v a r bleven den tydste K on
ges M a n d , da dog de danste Konger a ld rig havde erkjendt nogen fo r at vare deres H e rre , ej engang Kejseren. N ogle faa derimod gladeoe sig over K n u d s Forfremmelse. A lle disse Bestyldm nger og ulige R y g te r bleve ej forborgne fo r K n u d , som Log sig dem meget t i l H je rte , og som han fik at hore, a t Kongen og P rin d s M a g n u s vare komne t i l S s n d e rjy lla n d , saa drog han med nogle a f sine H o ffo lk did t i l dem, og blev vel nnodtaget. H a n bad dem da t i l G ja st hos sig l S le s v ig , paa det de kunde, som saa n a r Beflagrede, vare sammen i al Venskabelighed, og forekomme, ar ikke onde Folk skulde ved Bagvaskelse satte S p lid imellem dem, sg det uden nogen Aarsag eller S k y ld paa nogen a f
deres G ide. D e n gamle H erre og hans S o n sva^
rede, at de hermed vare vel tilfr e d s , og sagde, a t der v a r inte t saadant dem im elle m , som kunde sp il
de deres Venstab. D erp aa reed K n u d t i l S le s v ig , og lod lave t i l Gæ stebudet, som v a r * i alle M a a d e r godt og herligt. D e r forbleve de i nogle Dage. M e n som der ved den Lejlighed skulde h o l
des et T in g , eller Folkemode, uden hvilket ingen S a g a f V igtigh ed kunde a fg jsre s, saa forglem te K n u d sig selv, og bar sig ad ligesom han havde foranstaltet denne S a m lin g , ej fo r a t stifte -Fred, men fo r at opvcrkke den stsrste Usamdrtrgtighed. K o r- te lig e n , han forte sig op ligesom h iin fsrste C c rs a r , der ej rejste sig fo r det romerste R a a d , og derved paadrog sig et u fo rso n lig t H a d ; hvad enten n u K n u d gjorde dette a f Glemsomhed, a f S to lth e d , a f Forfæ ngelighed, eller og fordi han troede at skyl
de det sin nye V æ rdighed, i hv
lkm
han nu fo r fsrste G ang viste sig fo r det ganskeFslk;
dette fo r- m aaer jeg ikke at sige, og kan ej, som saa mcmge nye Historieskrivere, see ind iMenneskets
H je rte ; men dette er vidst, at K n u d handlede her meget uforsigtig og ilde.Sagen
v a r denne: D a N i e l s havde sat sig paa sinTrone
i sinkongelige
Prydelse, satte ogsaa K n u d sig lige over fo r h a m , barende den obotritiste kongelige K ro n e , og om givet med sine M « n d og D rabantere. E nd m ere, han fo rglemte at rejse sig, eg gav ej sin Farbroder og sty Konge det sædvanlige K ys. Denne H e rre , som v a r fre d e lig , svag, ej f n fo r List, og fro m , naar andre ej fordærvede h a m , lod sig ei m srke rm d a t s»le
Z 2
denne Ubeskedenhed, tve rtim o d han rejste sig, gik K n u d i M o d e , hilste og kyste ham. Herved kom K n u d endog ej ud a f sin S v in d e l, og gik ham ik
kun den halve V e j i M o d e , lignende sig saaledes i alle T in g udi S a d e og Værdighed med h a m , end- skjondt han v a r hans M a n d , og S a m lin g e n h o ld
tes i S le s v ig , Hovedstaden fo r det Hertugdsm m e, han havde r il Lehn a f ham. V e d flig O pfsrsel paa- drog K n u d sig et dsdeligt H ad. K n u d m arkte n u , a t han havde forseet sig, maaffee og a t det blev ilde optaget a f de fleste, derfor viste han sig heel venlig imod Fader og S o n den D a g , de ffu ld e b o rtrid e , gav den fsrste anseelige Forceringer, og den sidste de S ta d s - eller H a d e rs k la d e r, som han havde faaet a f den vendiske Kong H e n r i k , sigende derhos, a t de vare de kostbareste, han ejede, og a t han v a r v is p a a , at han derfor vilde vise sig god im od ham. M a g n u s drog K loderne p a a , og en
hver tils to d , a t der ej fandtes en smukkere og stad
seligere M a n d end han. D e rp a a skiltes de gode V e n n e r a d , sow det syntes.
i i z o .
E n d ffjs n d t N i e l s og K n u d vare tilsyne skil
tes fra hinanden som gode V e n n e r, saa vedbleve dog den sidstes Fjender a t sva-rte ham hos Kongen, h v o rib la n d t viste sig iffr r geffjcrfrige H e n r i k S ka tte - l a r , J a r l U b b o , Kongens B ro d é r, tilligemed den
nes S e n H a g e n J y d e , endffjondt hans Moder- R a g n h i l d v a r H ertugens Ssster. D e bragte det og saa v id t , at Kongen lod samle et alm in d e lig t
T urg i R ibe (l'lg c iru m , commune) og did stcevne H e rtu g e n , deels fo r at anklage h a m , og deels som H e l m s l d v il ^ fo r at fo rlig e ham og sin S o n M a g n u s sam m en, t i l hvilken Ende ogsaa alle de S ro re bleve did kaldte. H ertugen ssgte denne G an g ved en hoflig og ydmyg O p fsrse l imod den gamle Konge at vinde h a m ; derefter, da han selv forst havde modt paa T in g e t, gik han den seenere kom- mende Konge i M o d e , og det ester den tydske H o f
lighed uden K a p p e , samt holdt F o d trin e t fo r ham, da han sieeg a f Hesten. D e rp a a begyndte Kongen a t ta le , og forestilte, at S v e n d s G onner havde tzen ene fu lg t paa den anden efter deres A ld e r , og den yngre ej ssgt at tm nge sig frem fo r dett afldre;
han som d m yngste havde tilsidst besteget Tronen ved sin celdre B ro d e rs friv illig e Afstaaelfe; men K n u d havde ej ladet sig lede a f disse Exem pler, og havde trltaget sig Kongenavn, paa en uretfæ rdig M a a d e , da han ej kunde i G jerningen tilta g e sig Væ rdigheden, undsaae sig ikke fo r a t lade sig kalde Konge a f sine Mcend og T je n e re ; da han dog gjor- de bedre i a t oppebie Kongens D s d , og ej forud ved S m ig e r a t tilta g e sig et N a v n , ham ikke t i l kom ; paa denne og flere M a a d e r, klagede han over,
a t den kongelige Værdighed ham betoges. N u rejste K n u d sig, og saae lwnge ned paa J o rd e n , forend han ta lte , sukkede, og harmedes saaledes, at S v e den sprak ham ud a f Ansigtet. M e n derefter op- loftede han sit M o d og H o v e d , og begyndte at tale saaledes, sisttende sig efter Scrdvane paa sit S vce rd :
" D e som saaledes, o F a d e r! ophidse din M ild h e d ,
C
"m e re end det anstaaer din Majestæt og din A ld e r,
"d e forsee sig groveligen, de, som ved deres Bagva«
" skelser og Lsgrie forstyrre d it fredelige S in d s Rolige
"he d. D e t er meget tu n g t fo r m ig , at formcerke,
" a t din medfsdte Gagtmodighed er bleven blandet
" me d den dig uvante V re d e , og at du er imod
"d e n sande F o rn u ft bleven bragt uden fo r dig selv.
" T r o e ikke mine A v m d s n m n d , og laan ikke eders
" S r e t il deres lsgnagtige Beskyldninger. Jeg lader
" m ig ej kalde med noget N a v n , som kan fornærme
"e d e r. M in e Underhavende kalde mig Husbonde
" (L a v a r d ), og ikke Konge. D a S la v e rn e kalde m ig
" H e r r e (K n e s ), saa tage andre A nledning deraf,
" a t beskylde m ig , og da de selv satte a l ZErbsdig-
"h e d t il S id e , saa laste de andre, fom vise den.
" Jeg tilta g e r m ig ikke K ongenavn, som jeg bestyl-
" d e s f o r , tve rtim o d jeg soger at dslge m in V a r -
"dighed ved et ringere N a v n , og tra gte r ikke efter
" det hsjesie LErenavn. D e t er derfor uden eders
"M a je stæ ts Fornæ rmelse, at Fremmede are mig.
" M e n de fo rtry d e paa m in Anseelse, som ville stille
" m ig ved m it L iv , og eder ved
en
troe T je n e r, og" d e rfo r holder jeg dem , ligesaavel fo r eders, som
" f o r mine Fjender. J a om jeg end fsrte N a v n a f
"K o n g e ? H ave ej Gotherne nyligen ophsjet eders
" S s n M a g n u s t i l Kongenavn og Væ rdighed?
" D m nu samme vederfores m ig i S la v ie n , saa
"b u rd e I glade eder o v e r, a t have tvende Konger
"u n d e r sig, og ansee m in Lykke fo r E ders egen;
thi
" j eg v il gjerne underla'gge Eders H sjh e d , hvad jeg
"m ed egen M o je erhverver,
saa at I
kundeder
Z5
» vente Tieneste og Lydagtighed, h v o rfra Eder forhen
"h a v e r allene vederfaret Skade og Ejenvordighed.
"D et
vilde derfore vare b illig t, mere a t elske end"m is u n d e m in Fremgang. Lag t i l , at jeg a ltid har
"anseet det fo r m in storste M r e og F o rn sje ife , a ltid
" a t ligge paa V a g t fo r Kongen og Fadrenelandet.
" I selv vide om jeg har
stridet f-rgjaves.
D y rk e r" nu I Danske
kun
Ssekysien, fly tte rEders
B o li-"g e r d id ; tager E der allene vare for B slger 'e , jeg
"s k a l beskjarme Eder fo r Ssersverne. O g vi»E I
"s e lv Lilsiaae S a n d h e d , saa vare I jo nood? tr i,
" udi S le s v ig at beskytte Eder selv ved ja v n lig
Vagt
" im o d Saxernes A n fa ld , men nu kunne I komme
" d id naar I v ille , og sove der try g t uden F ry g t.
"D e s u d e n ha r jeg udvidet R ig e ts G ra ndse r ved
"u sa dva nlige T illa g , da de forhen vare indskram
"kede t i l D a n m a rk allene. D e , som forhen bekri
g e d e E d e r, maae nu give S k a t, og adlyde Eders
"H erredom m e ved mig. H va d jeg haver fa a e t, det
" hssie I . D e t er og b illig t , a t Lehnsmanden har
»Bekostningen og U m agen, og Kongen Fordelen.
" O g at jeg nu stal tilsidesatte de K rig e , jeg selv
"allene har f o r t , saa haver jeg og S a a r a t fremvise
" i m it B ry s t, som jeg fo r Eder haver faaet i Lam
" d e ts almindelige Fejde; og dog anklages jeg, som
" h a r g jo rt mig saa fo rtje n t a f E d e r, og plages med
" M ista n ke og K ja re m a a l, og I ansee ikke fo r uam
"s ta n d ig t at antaste en gammel Tjeners beviste
"Uskyldighed og redebonne Troskab. H a r jeg ved
"disse mine G jerninger fo rtje n t, at I ffu ld e her paa
" d e t offentlige T in g udvise Eders M isun de lse mod C 2
Z 6
" m ig ? E r dette B e lon ning fo r m it A rbejde, Lsn
" f o r m in Krigstjeneste, at jeg erfarer dens Ugunst
" h v is Godhed jeg havde forventet m ig? Lad stig et
" utaknemmelig Sm dssm itce va re la n g t fra Eder,
" a t I skulde gjengjelde mine Tjenester med A v in d
"o g Efterstræbelse. M e n da al denne B eskyldning
"re jse r sig allene a f M is u n d e ls e , saa tilskrive r jeg
" d e n , ej E der selv, men Eders M a n d s Ondskab.
" D o g naar man er ophsjec paa der sverste ?Erss-
" t r i n , burde man ej lade sine O ren siaae aabne fo r
" Anklagerne. G id I lange inaae besidde Eders Fa-
"d e rs R egim ente, og stedse lykkelige« fsre Konge-
" navn og M yndighed. Lykken gjsre den ' t i l Eders
" A r v m g , som N a tu re n har ffjan ket Eder. M e n i
" hvilke Omstændigheder jeg end geraader, saa stal
" jeg a ld rig aflade at tjene og are Eders Hsihed
" (celsiw clo)." V e d denne T a le blev Kongens S in d fo rm ild e t, saa at han u fo rtsve t aflagde al M is ta n k e fo r den T i d , lovende herefter at lukke sine A re n t i l fo r al B a g ta le , og forbandede dem , som paa fan nedrig en M a a d e havde m is b ru g t hans Lettroenhed.
D e rp a a blev Fred og Enighed besvoret mellem K n u d og M a g n u s , hvilken den fsrsie holdt ubrsdeligen, Men den sidste derimod ikke, da han fra den T id a f psnsede paa S v ig . D e tte M ode tanker jeg er ble
ven holder fsrst paa S o m m e re n , og da tanker jeg og, at Fader og S s n bade Hertugen at bessge sig i J u le n , hvilken In d b yd e lse K n y t ! i n g a S a g a sym-s a t henfsre t i l et andet. D o g N i e l s e s gode S iu d e la v imod K n u d varede ikke la n g e , th i da han v a r svag, ustadigf, fry g ts o m , m i-ta n k e lig , saa
