LISTE OVER FORKORTELSER
BOKS 5-5: Oversigt over drift offshore i Danmark
7 Bekendtgørelse nr. 939 af 27/11/1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger.
BOKS 5-5: Oversigt over drift offshore i Danmark
DRIFTdriftdriftdriftsasasasasasasasasasasasasasassasasasasassasadsasasasasad DRIFTSPERIODE: Ca. 50 år
DIMENSIONER:
• Rørlednings diameter: Ca. 1 m
• Længde af rørledning i dansk farvand og omstridt område: 137,6 km
• Længde af nedgravet rørledning (forventet) 63,5 km
• Stenlægning: Ca. 13 steder
BESKYTTELSESZONE: 200 m / hver side af rørledning
VARME FRA RØRLEDNING: maks. 0,5° C, 0,5-1 m fra rørledning
VEDLIGEHOLDELSES- OG SURVEYTRAFIK: 1 gang/år
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 90/428
Denne vurdering af påvirkning af miljøet for Baltic Pipe-projektet er baseret på det scenarie, hvor rørledningen har en beskyttelseszone som beskrevet ovenfor. Beskyttelseszonen vurderes at have en potentiel påvirkning af skibe og aktiviteter i Østersøen (kommercielt fiskeri, råstofindvin-dingsområder, militære øvelsesområder, skibsfart og skibsruter). Som en del af den videre udvik-ling af projektet vil det imidlertid blive afklaret, om det er muligt at fjerne beskyttelseszonen. Et scenario uden beskyttelseszone vurderes at have en potentiel påvirkning på kommercielt trawlfi-skeri.
5.2.3 Varme fra rørledningen
Gastemperaturen i rørledningen varierer afhængigt af gennemstrømningsforholdene og tempera-turen af det omkringliggende havvand og sediment. Figur 5-11 viser gassens simulerede tempe-ratur i rørledningen langs ruten ved normale gennemstrømningsforhold fra Danmark til Polen.
Temperaturprofilen for gennemstrømningen fra Polen til Danmark er vist på Figur 5-12.
For situationen med gasgennemstrømning fra Danmark til Polen (Figur 5-11) vil gassens tempe-ratur ved den danske ilandføring være ca. 50° C. Temperaturen falder derefter mod temperaturen af det omgivende havvand med en hastighed bestemt af gennemstrømningsforholdene og tem-peraturforskellen mellem gassen og det omgivende havvand og havbundssediment. Temperatur-analysen, som omfatter nedkølingen forårsaget af trykfaldet (Joule-Thompson-effekten), er ble-vet anvendt ved design af havbundsarbejder mv. for at sikre, at der ikke sker isdannelse på rør-ledningens overflade.
Figur 5-11 Simulerede temperaturprofiler for gassen langs Baltic Pipe-rørledningen - gennemstrømning fra Danmark til Polen (Rambøll, 2018l).
For situationen med gasgennemstrømning fra Polen til Danmark (Figur 5-12) ligger temperaturen langs rørledningen meget tæt på temperaturen på det omgivende havvand og havbundssedimen-terne.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 91/428 Figur 5-12 Simulerede temperaturprofiler for gassen langs Baltic Pipe-rørledningen - gennemstrømning fra Polen til Danmark. (Rambøll, 2018l).
Den største temperaturforskel mellem gassen i rørledningen og det omkringliggende havvand og sediment er derfor ca. 50° C, som vil forekomme om vinteren nær den danske ilandføring. Tem-peraturforskellen vil medføre varmeoverførsel fra gassen til det omkringliggende havvand og se-diment, som er proportional med temperaturforskellen, dvs. størst nær den danske ilandføring.
Analyse og monitering i forbindelse med sammenlignelige offshore-rørledningsprojekter har vist, at temperaturpåvirkningen er lille og lokal. For Nord Stream-rørledningerne er der, i det område hvor der er størst temperaturforskel (gastemperatur: 40° C), en lille temperaturstigning (maks.
0,5° C) i vandet nær havbunden og i vandet på rørledningens nedstrømsside. Temperaturændrin-gen var kun målbar i en maksimal afstand på ca. 0,5-1,0 m fra rørledningerne. Når vandets strømhastighed var nul, var stigningen i vandtemperaturen op til 0,1° C, 5 m lige over rørlednin-gen (Rambøll/Nord Stream 2 AG, 2017a).
En temperaturpåvirkning af samme størrelsesorden eller mindre forventes fra Baltic Pipe-rørled-ningen nær det danske ilandføringsområde, hvor temperaturforskellen mellem gassen og omgi-velserne vil være størst.
5.2.4 Undervandsstøj fra gasstrømmen i rørledningen
Langs ruten gennem dansk farvand vil rørledningen dels blive gravet ned i havbunden og dels være anlagt udsat direkte på havbunden. På strækninger, hvor rørledningen er nedgravet i hav-bunden, forventes ingen transmission af undervandsstøj fra rørledningen i drift til vandet oven-for.
I driftsfasen vil gasgennemstrømningen generere et lavt støjniveau ved lave frekvenser. I littera-turen er det erkendt, at undervandsstøj fra drift eller anlæg af undersøiske rørledninger kan fore-komme, men påvirkningen er sandsynligvis lavere end støj fra kommerciel skibstrafik og vil der-for være maskeret (IISD, 2018). Beregninger udført der-for et tilsvarende undersøisk gasrørlednings-projekt i Østersøen har vist, at støj fra selve rørledningen forårsaget af gasgennemstrømning er meget lav og kun hørbar for havpattedyr meget tæt på rørledningen (Sveegaard et al., 2016).
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 92/428
5.2.5 Frigivelse af forurenende stof fra anoder
Som beskrevet i afsnit 3.3 vil offeranoder, der hovedsageligt består af aluminium, blive brugt som backupbeskyttelsessystem mod korrosion i tilfælde af beskadigelse af rørledningens belæg-ning. Ud over anodens umiddelbare nærhed af (dvs. < 5 m) vil koncentrationerne af metalioner i vandsøjlen på grund af anodeforbrug i driftsfasen generelt ikke kunne skelnes fra baggrundskon-centrationen.
Overvågning omkring Nord Stream-rørledningen i Østersøen har vist, at koncentrationen af tung-metaller i vandet var under detektionsgrænsen ca. 1-2 m fra rørledningerne (Rambøll/Nord Stream 2 AG, 2017a). Det samme forventes at gælde for de offeranoder, der skal installeres på Baltic Pipe-rørledningen.
5.2.6 Fysisk forstyrrelse over vand
Den fysiske forstyrrelse over vand under driften er hovedsageligt relateret til tilstedeværelsen af og aktiviteter fra survey- og vedligeholdelsesfartøjer. Den fysiske forstyrrelse er af samme art som i anlægsperioden (se afsnit 5.1.6), men ved en meget lavere frekvens. Den forventede hyp-pighed af surveys og vedligeholdelse er en gang om året.
5.2.7 Emissioner til atmosfæren
Survey- og vedligeholdelsesfartøjer vil forårsage emissioner til atmosfæren under driften af Baltic Pipe-rørledningen. Afgrænsningen og grundlaget for beregninger af luftemissioner, der præsente-res i afsnit 5.1.8, gælder også for offshore-luftemissioner under drift.
Luftemissioner fra drift offshore
Resultaterne af beregningerne af luftemission for driften af offshore-delen af projektet er præ-senteret i Tabel 5-14. Luftemissionerne præsenteres som gennemsnitlige emissioner pr. år ved en forventet driftstid på 50 år.
Tabel 5-14 Luftemissioner fra drift offshore i gennemsnit pr. år i løbet af den forventede driftsperiode (50 år).
For de fartøjer, der udfører undersøgelser og vedligeholdelse, vil der blive etableret sikkerhedszo-ner omkring skibe, der udfører arbejdet, svarende til sikkerhedszonen for "andre" fartøjer under drift (500 m radius omkring fartøjerne).
Etablering af sikkerhedszoner resulterer i, at al skibstrafik anmodes om at undgå disse sikker-hedszoner, hvilket potentielt påvirker både kommerciel trafik og lystsejlads samt fiskeri. Hyppig-heden af survey- og vedligeholdelsesaktiviteter er dog lav, dvs. ca. en gang om året.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 93/428
For anlæg på land er de potentielle påvirkninger opført i Tabel 5-15.
Tabel 5-15 Potentielle påvirkninger for anlæg på land og identifikation af potentiel receptorinteraktion.
Potentiel påvirkning Receptor*
Ændring i arealanvendelse Befolkning og menneskers sundhed Fysisk forstyrrelse
Landskab, geologi, grundvand og overfladevand, beskyttede områ-der, naturlige levesteområ-der, flora og fauna, bilag IV-arter, biodiversi-tet, befolkning og menneskers sundhed, turisme og rekreative om-råder
Luftbåren støj Støj, befolkning og menneskers sundhed, turisme og rekreative om-råder
Emissioner til atmosfæren Klima og luftkvalitet; befolkning og menneskers sundhed Generering af beskæftigelse Befolkning og menneskers sundhed
* Vurderinger af potentielle påvirkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter følger metodikken be-skrevet i afsnit 8.3 og 8.4.
**Støj anses ikke som en receptor som sådan, men vurderingerne relaterer sig til det eksiterende støjni-veau i ilandførindgsområdet og påvirkningerne af dette nistøjni-veau.
5.3.1 Ændring i arealanvendelse
Som beskrevet i afsnit 3.4 kræver anlægsarbejdet at et arbejdsområde med et areal på ca. 9.000 m2 ryddes, hvorfra anlægsaktiviteter på land vil finde sted. Arbejdsområdet vil blive anvendt til projektet både under anlægs- og klargøringsfasen, og området vil være optaget af projektet i ca.
1½-2 år. Desuden etableres en adgangsvej til arbejdsområdet på tværs af en mark, men dens præcise placering er endnu ikke fastlagt.
5.3.2 Fysisk forstyrrelse
Fysisk forstyrrelse fra anlægsaktiviteter er hovedsageligt relateret til tilstedeværelse og aktivite-ter af anlægsmaskiner på arbejdsområdet (9.000 m2) og den tilhørende adgangsvej (hvis præ-cise placering endnu ikke afklaret). Som en del af arbejdet udgraves en arbejdsskakt til tunnelbo-ring.