Lægning af rørledning

Rørlægning vil foregå i flere skridt og med forskellige metoder, som er beskrevet i det følgende.

Offshore-rørlægningsmetoder

Den forventede rørinstalleringsmetode for 36” gasforsyningsrørledninger er brug af S-lægningsfar-tøj; en typisk konfiguration er vist i Figur 3-11.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 22/428 Figur 3-11 En typisk rørledninginstallering med S-lægningsfartøj.

Ombord på læggefartøjet svejses de beklædte rørstykker til rørledningen, der forlader fartøjet via en stinger, hvorfra den følger en S-kurve indtil det når havbunden. De kritiske steder under rør-lægningen er overbøjningen på stingeren og nedbøjningen, hvor røret når havbunden. Overbøj-ningsbelastningen kontrolleres ved hjælp af den rette stingerkonfiguration, mens buler ved ned-bøjningen undgås ved hjælp af stræk i rørledningen, der foretages ved hjælp af spændingsklem-mer på anlægsfartøjet.

På dybt vand (dvs. vanddybder større end 20-25 m) kan benyttes et læggefartøj udstyret med et dynamisk positioneringssystem (DPS) og stor motorkraft, der kan holde fartøjet på positionen samt flytte fartøjet frem.

DP-fartøjet kan ikke operere på lavere vand (dvs. vanddybder på under 20-25 m). På disse om-råder er det nødvendigt at bruge en pram, der kan bruges på lavt vand. Prammen bevæges fremad under rørlægningen ved at trække sig frem ved hjælp af ankre, som fortløbende flyttes fremad af ankerhåndteringsfartøjer.

Brug af DP-rørlægningsfartøj har visse fordele sammenlignet med positionering med ankre. Val-get af positioneringssystem til rørlægningen vil dog grundlæggende afhænge af tilgængeligheden af fartøjer, også på større vanddybder over 20-25 m.

Sammenkobling over vand

Installeringen ved ilandføringen ved kysten og på Rønne Banke forventes udført med en lægge-pram, der kan arbejde på lavt vand. Her samles rørledningen op af en dybvands læggelægge-pram, som vil udføre resten af offshore-rørledningsinstalleringen samt lægge rørledningen på havbunden ved det andet, lavvandede afsnit ved den polske ilandføring.

David-sammenkoblinger over vand er en aktivitet, hvor to rørledningssektioner efterladt på hav-bunden hæves op over havoverfladen ved hjælp af fartøjsdavider og svejses sammen. Denne procedure, som beskrives i Figur 3-12, omfatter følgende:

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 23/428

bunden ved siden af hinanden med ekstra længde til sammenkoblingen.

• David-løftekabler forbindes med rørledningerne, som løftes og fastholdes.

• Rørledningsenderne tilskæres, rettes ind og svejses sammen på siden af fartøjet;

• Efter at belægning er påført sammensvejsningen, sænkes den samlede rørledning ned på havbunden efterhånden som fartøjet bevæger sig sideværts for at undgå, at rørledningen ud-sættes for unødvendig belastning.

Antallet af david-sammenkoblinger vil afhænge af det samlede rørledninginstalleringsscenarie;

bl.a. vil det afhænge af, om det er nødvendigt at installere dele af offshore-ruten med en pram, der kan arbejde på lavt vand. I alt forventes to david-sammenkoblinger.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 24/428 Figur 3-12 Typisk david-sammenkoblingsprocedure. Rørledningsenderne løftes, forbindes og lægges til-bage på havbunden igen. De øverste og midterste figur er set fra siden, mens figuren i bunden er set fra oven (efter Braestrup et al., 2005).

3.5.3 Havbundsarbejder

Havbundsarbejder er planlagt for visse afsnit af rørledningsruten for at sikre stabilitet og for at sikre beskyttelse af rørledningen. Stederne, hvor havbundsarbejder er nødvendige, er identifice-ret på baggrund af stabilitetsanalyser og kvantitative risikovurderinger, under hensyn til vand-dybde, lokale havbundsforhold, skibstrafiktæthed, etc.

Overordnet omfatter de havbundsarbejder der eventuelt forventes nødvendige at udføre, følgende:

• Nedgravning ved ilandføringer;

• Beskyttelse af eksisterende rørledninger og kabler der krydses;

• Havbundsarbejder i områder med blokke på havbunden for at reducere frie spænd;

• Havbundsarbejder ved Rønne Banke;

• Stenlægning eller nedgravning for at reducere påvirkninger fra bølger og havstrømme;

• Nedgravning og/eller stendække hvor rørledningen krydser sejlruter.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 25/428

risici forbundet med evt. kontakt med trawludstyr.

Nedgravning vil blive udført enten som præinstallation med gravemaskine (fx. ved hjælp af gra-vemaskiner på pramme) eller nedgravning efter rørlægning (fx. ved brug af plov). Genopfyldning af render vil, afhængigt af designkrav, være baseret på enten genopfyldning med det udgravede havbundsmateriale, genopfyldning med sten eller slet ingen genopfyldning, dvs. der sker efterføl-gende naturlig genopfyldning med havbundssedimenter (hvilket ikke er sandsynligt for dette pro-jekt).

Muligvis vil der desuden blive installeret sten på havbunden og over rørledningen uden nedgrav-ning på de steder, hvor designet kræver det (typisk på steder, hvor nedgravnedgrav-ning ikke er praktisk muligt, eller hvor frie spænd skal forhindres).

Der vil blive installeret betonmadrasser ved krydsninger med rørledninger og kabler for at sikre en effektiv adskillelse af disse.

Nedgravning og genopfyldning

Det forventes, at nedgravning vil blive udført ned til mindst ca. 2 m under havbundens overflade for at sikre en buffer på ca. 1,0 m mellem den generelle havbundsoverflade og rørledningens top (TOP). På lavt vand skaber transport af sediment langs kysten variationer i havbundsprofilen, som det er vist i Figur 3-13, der viser kystens aktuelle tværprofil samt profilen efter 50 år, ud-regnet ved brug af kystmodellem XBeach fra Delft Hydraulics (Rambøll, 2018e). I disse områder vil rørledningen blive installeret i en tunnel til en større dybde, så der minimum er 1,0 m mellem TOP og den nedre margenkurve (der adskiller den stabile havbund fra det dynamiske overflade-sedimentlag), hvilket vil sikre stabilitet gennem rørledningens levetid.

Figur 3-13 Den aktuelle kysttværprofil ved Faxe S vist sammen med profilen efter 50 år, som den er ud-regnet ved hjælp af geomorfologiske modeller (Rambøll, 2018e).

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 26/428

På vanddybder lavere end ca. 15 m kan nedgravning udføres ved brug af gravemaskiner på pramme; et eksempel herpå er vist i Figur 3-14.

Figur 3-14 Typisk gravemaskine til nedgravning på lavt vand.

Til denne metode udgraves renden før installering af rørledningen, sidernes skråning i sand (eller andre bløde sedimenter) udgør ca. 1:6 (se Figur 3-15). I stift ler forventes en sideskråning på ca.

1:1.

Figur 3-15 Skitse over typisk rende udgravet ved hjælp af gravemaskiner.

Bunden af renden vil have en vidde på 5 m, og det vurderes, at gennemsnitsdybden vil være ca.

2 m. Den totale vidde på renden, der graves før rørlægningen, vil derfor være mellem 10 m og 30 m afhængigt af sedimenttypen.

Det udgravede materiale vil blive efterladt på havbund i umiddelbar nærhed af renden, og det vil blive lagt tilbage i renden, efter at rørledningen er installeret.

Nedgravning efter rørledningen er installeret er den enkleste løsning på vanddybder større end ca. 12-15 m. Nedgravning i disse tilfælde er planlagt udført med pløjning efter rørlægningen, eventuelt suppleret med jetting.

Pløjningen indebærer brug af en rørledningsplov (se Figur 3-16), der monteres på rørledningen fra et fartøj placeret over rørledningen. Der kobles en slæbewire og et kontrolkabel (umbilical) til ploven fra fartøjet, der dernæst trækker ploven hen igennem havbundsoverfladen og lægger rø-ret ned i den pløjede rende i takt med at ploven arbejder sig fremad. 12 m vanddybde er den omtrentlige grænse for, hvor DP-fartøjer, som slæber ploven, kan manøvrere.

Afhængigt af havbundsforhold kan der blive brug for andre udgravningsmetoder såsom cutter suction dredging eller brug af slæbesandsuger. Endvidere suppleres pløjning muligvis med jetting med vand.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 27/428 Figur 3-16 Rørledningsplov før den sænkes ned på havbunden fra slæbefartøjet (til venstre) samt skitse, der viser nedgravning ved brug af pløjning (til højre).

Det fortrængte materiale, der stammer fra plovrenden (også kaldet afgravningsmasse) efterlades på havbunden umiddelbart ved siden af renden. Hvor tilbagefyldning er nødvendigt, vil de udgra-vede volde af havbundsmateriale blive skubbet tilbage ned i renden, efter at rørledningen er in-stalleret. En skitse over en rendes tværsnit er vist i Figur 3-17.

Udgravning til optagning af TBM

Ved tunnelens udgang er der brug for en dyb udgravning, så tunnelboremaskinen (TBM) kan ta-ges op. Det udgravede materiale forventes anbragt på havbunden på minimum 7 m vanddybde (se Figur 3-4) og retableret efter rørledningen er installeret.

Figur 3-17 Skitse af tværsnittet af en nedgravet rørledning (uden målestok).

Stenlægning

Stenlægning foretages lokalt ved brug af løse sten på havbunden for at understøtte og dække sektioner af rørledningen med henblik på at beskytte den i hele rørledningens levetid.

Stenlægning er planlagt udført fra et stenlægningsfartøj. Et DP-fartøj med et faldrør (se Figur 3-18) eller et sidesten aflæsningsfartøj vil blive brugt, afhængigt af den aktivitet der skal finde sted (sidesten aflægningsfartøjet vil typisk anvendes på lavt vand, hvor DP-fartøjet med faldrør ikke kan operere). Skitse af stenlægning fremgår af Figur 3-19.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 28/428 Figur 3-18 Faldrørsfartøj til stenlægning (Beemsterboer, 2013).

Figur 3-19 Skitse af design for stenlægning efter rørlægning.

Krydsning af marin infrastruktur (rørledninger og kabler)

Baltic Pipe-ruten krydser eksisterende rørledninger, telekommunikationskabler og strømkabler på Østersøens havbund. Infrastrukturen, der skal krydses, er identificeret efter konsultation med de relevante myndigheder i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.

Før anlæg af offshore-delen af Baltic Pipe vil der blive indgået aftaler med alle involverede ejere af infrastrukturen, der skal krydses. Desuden vil de eksakte positioner bliver fastlagt ved hjælp af detaljerede, geofysiske undersøgelser.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 29/428

Krydsning af Nord Stream og Nord Stream 2

Der vil blive udarbejdet et detaljeret krydsningsdesign til krydsning af Nord Stream rørlednin-gerne. Krydsningsdesignet vil blive baseret på surveyresultaterne, der har givet input til stenlæg-ningsdesignet. Hvis Nord Stream 2 bliver anlagt (se kapitel 11), vil den samme tilgang blive brugt til krydsning af dette rørledningssystem.

Krydsningsdesignet vil være en kombination af stenfyld og betonmadrasser for at sikre en sepa-ration på 0,3 m mellem rørledningerne. En skitse af designet er vist i Figur 3-20. Efter installerin-gen vil Baltic Pipe blive dækket til TOP for at beskytte rørlednininstallerin-gen. Det vurderes, at sideskrånin-ger på 1:2,5 er tilstrækkeligt både før og efter rørlægning.

Figur 3-20 Skematisk tegning af en krydsning mellem to rørledninger.

Krydsning af kabler

Kabelkrydsninger vil blive konstrueret ved brug af betonmadrasser til separation af systemerne.

Madrasserne vil have en tykkelse på 0,3 m for at sikre tilstrækkelig adskillelse. Der forventes in-gen efterfølin-gende tildækning. Et eksempel på et kabelkrydsningsdesign er vist i Figur 3-21.

Figur 3-21 Eksempel på krydsningsdesign for nedgravede kabler ved brug af betonmadrasser.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 30/428

Overblik over havbundsarbejder

Figur 3-22 viser en oversigt over de havbundsarbejder, der er nødvendige langs Baltic Pipe-ru-ten. I Figuren forudsættes det, at der foretages nedgravning på 0-20 m vanddybde samt på ste-der, hvor sejlruter krydses, og at stenlægning finder sted, hvor rørledninger og kabler krydses.

Tallene, der bringes i det følgende, angiver blot størrelsesordener, da de planlagte havbundsar-bejder vil blive optimeret i løbet af den detaljerede designproces.

Figur 3-22 Overblik over de forventede havbundsarbejder. I figuren er det forudsat, at der foretages nedgravning på 0-20 m vanddybde samt på steder, hvor rørledningen krydser sejlruter, og at stenlæg-ning finder sted, hvor der er planlagt krydsstenlæg-ning af rørledstenlæg-ninger og kabler. Det endelige design for hav-bundsarbejder i sejlrender vil blive optimeret i løbet af den detaljerede designfase.

Udgravningsmængder

Behovet for beskyttelse af rørledningen på grund af skibstrafik er blevet lagt fast på baggrund af en kvantitativ risikovurdering (QRA). Hovedårsagen til rørledningsbeskyttelseskravene, der er ta-get til overvejelse i QRA-studiet, er risikoen fra trukne ankre. Desuden forventes rørledningen at blive gravet ned på vanddybder under 20 m på grund af store hydrodynamiske belastninger.

Længderne på afsnittene, hvor offshore-nedgravning forventes, er vist i Tabel 3-8. På vanddyb-der unvanddyb-der 12 m, vil typen af havbundsmateriale have indflydelse på tværsnitsgeometrien og vanddyb- der-med afgøre, hvilke mængder der skal håndteres (i denne rapport er sideskråninger på 1:6 benyt-tet som et konservativt skøn til alle sedimenttyper). De udgravede mængder er vist i Tabel 3-9 sammen med de forventede, udgravede mængder, der stammer fra optagningen af TBM’en tæt på kysten.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 31/428

I visse områder, hvor nedgravning er planlagt for stabilitetens skyld (vanddybde <20 m), kan de geologiske havbundsforhold skabe uventede problemer for nedgravning efter rørlægning. I så-danne områder kan det være nødvendigt i stedet at bruge stenlægning som beskyttelse.

Tabel 3-10 Rendelængder i dansk farvand og det omstridte område.

Ruteafsnit Nedgravningsængder Totallængde

Vanddybde <12 m >12 m

Omstridt område n.a. 7,0 7,0

Dansk EØZ/farvand 15,1 km 41,4 km 56,5 km

Tabel 3-11 Rende- og udgravningsmængder i dansk farvand og det omstridte område.

Ruteafsnit Håndterede

Den samlede mængde sten til rørlednings- og kabelkrydsninger på de forskellige ruteafsnit er vist i Tabel 3-10. Mængderne er baseret på Concept Report (Rambøll, 2017), men forventes at blive øget hen mod det detaljerede designs færdiggørelse (der forventes en maksimal forøgelse med en faktor 2).

Tabel 3-12 Stenmængder til rørlednings- og kabelkrydsninger i dansk farvand og det omstridte område, baseret på konceptdesign. Hver rørledningskrydsning omfatter to Nord Stream-rørledninger.

Ruteafsnit Kabelkrydsning

Rørledningskryds-ning Før rørlægning Efter rørlæg-ning Dansk farvand og det

omstridte område 11 2 12.000 m³ 8.000 m³

Som udgangspunkt forventes rørledningen at blive beskyttet ved hjælp af nedgravning og genop-fyldning i sejlruter. Men i visse områder kan de detaljerede designstudier komme frem til, at stenlægning er nødvendig. Den maksimale mængde sten, der skal bruges til hele ruten (hvis ud-gangspunktet er, at det bruges stenlægning i stedet for nedgravning i alle områder med sejlru-ter), er ca. 610.000 m³, hvilket svarer til en masse på ca. 900.000 tons.

3.6 Konstruktionstidslinje

Anlægsaktiviteterne for hele projektet er planlagt påbegyndt i juli 2020 og afsluttet i marts 2022.

Anlæggelsen af ilandføringsanlægget forventes påbegyndt i oktober 2020, og havbundsintervtionsarbejder før rørlægningen er planlagt påbegyndt i begyndelsen af november 2020. Den en-delige rørledningsinstallation forventes udført i perioden april-august 2021. Havbundsinterventio-ner efter rørlægning er planlagt udført i perioden september 2021-januar 2022 og den første gas forventes af strømme igennem den 15. marts 2022 efter klargøring og idriftsættelse.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 32/428

Hvad den danske del af projektet angår, forventes den følgende tidslinje (med forbehold for æn-dringer efterhånden som den detaljerede planlægning pågår):

Forberedelse af ilandføringsområde: Q4 2020;

Tunnelbygning: Q1-Q3 2021;

Havbundsiarbejder (før rørlægning, efter

rør-lægning): Q3 2020-Q2 2022;

Installation af rørledning: Q3 2021-Q2 2022;

Klargøring Q2 2022;

Retablering af ilandføringsområde: Q3 2022 (efter klargøring).

3.7 Logistikscenarie

Anlæggelsen af offshore-rørledningen og tunnelen vil kræve løbende forsyninger både offshore og på land fra baser på kysten og ilandføringsanlæg. Desuden vil der være et mindre behov for sup-plerende forsyninger offshore, mens rørledningen er i drift.

Transport af de præfabrikerede rørledningsstykker til kystbaserne er ikke en del af denne miljø-konsekvensrapport.

In document BALTIC PIPE OFFSHORE- (Sider 43-54)