LISTE OVER FORKORTELSER
BOKS 5-3: Fysisk forstyrrelse over vand og sikkerhedszoner
ARBEJDSHASTIGHED, RØRLÆGNINGSFARTØJ:
Rørlægning > 20 m vanddybde: 2,5-4 km/dag Rørlægning < 20 m vanddybde: 0,5 km/dag
Nedgravning ca. 12 m vanddybde (pløjning efter rørlægning): 100-800 m/time
Nedgravning ca. 12 m vanddybde (gravning med gravemaskine): Afhængigt af opgave, under-grund osv.
FARTØJER TIL KYSTNÆRT ARBEJDE VED ILANDFØRING I FAXE BUGT:
Rørlægningsfartøj: ca. 2 uger Andre fartøjer: ca. 14 uger
FORSYNINGSFARTØJER, UDSKIFTNING AF MANDSKAB OG SURVEY-FARTØJ:
Rørforsyning: 2-4 pr. dag ved vanddybder > 20 m / 1 pr. dag ved vanddybder < 20 m Fødevareforsyning: 1 pr. uge
Udskiftning af mandskab: 2-4 helikoptere pr. uge
Undersøgelsesfartøj: 1 fartøj, der arbejder i 2 dage mhp. at registrere rørledningen som anlagt.
PÅVIRKNINGSOMRÅDE OVER VAND:
Ankerhåndteringsfartøj: Maks. 1,5 km omkring rørledningen Andre fartøjer: 0,5 km omkring rørledningen
SIKKERHEDSZONE:
Rørlægningsfartøjer: 1.000 - 1.500 m radius Andre fartøjer: 500 m radius
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 86/428
bondioxid), NOX (nitrogenoxider), SOX (svovloxider) og PM (partikulært stof). Desuden vil pro-duktion af de materialer, der anvendes til projektet, skabe emissioner. Disse luftemissioner kan potentielt påvirke klima, luftkvalitet og menneskers sundhed.
Der er gennemført luftemissionsberegninger for Baltic Pipe-projektet. Følgende afgrænsning og grundlag for luftemissionsberegningerne giver en generel beskrivelse af emissionerne ved anlæg-gelse og drift af offshore-delen af den foreslåede rørledning.
Afgrænsning af luftemissionsberegninger
De beregnede luftemissioner vedrører de direkte aktiviteter i forbindelse med anlæggelsen og driften af rørledningen, som omfatter:
• Klargøring af havbunden;
• Nedgravning og tilbagefyldning;
• Stenlægning;
• Rørlægning;
• Anden marin logistik (fødevareforsyning og udskiftning af mandskab med helikopter);
• Undersøgelse og reparation under driften.
CO2-emissioner fra produktion af de primære materialer (stål og beton til rørledninger og tunnel-elementer, se tabel 3-5 (materialefortegnelse)) indgår også i beregningerne, da CO2-emissioner er geografisk grænseoverskridende. Andre emissioner fra materialeproduktion er ikke medtaget, da de hovedsagelig påvirker lokalt, og det vides ikke, hvor produktionen finder sted. Til bereg-ning af offshore-emissioner indgår materialer fra hele den danske del af projektet, som omfatter materialer til rørledningen og tunnelen.
Transport af fx. materialer og skibe til og fra kystbaser er ikke medtaget i vurderingen, da det ikke er besluttet, hvor materialeproduktionen finder sted, og hvor skibene skal sejle fra.
Grundlag for emissionsberegninger
Emissionsberegningerne er omtrentlige og baseret på en realistisk, konservativ (på den sikre side) tilgang. Da beregningerne er baseret på forudsætninger, der kan blive ændrede, og da transport af materialer samt skibe til og fra kystbaser ikke er medtaget i beregningerne, er der for at tage højde for dette blevet tilføjet en usikkerhedsfaktor på 1,3 til emissioner fra anlæg off-shore. Resultaterne betragtes således som konservative.
Beregningerne er baseret på oplysninger om fortøjer anvendt til anlæg og drift af projektet som beskrevet i kapitel 3, Projektbeskrivelse, herunder driftstid for de enkelte fartøjstyper og effekten (i kW) af motorerne i fartøjerne.
Brændstofforbruget for fartøjer beregnes ved hjælp af følgende formel:
𝐹𝑢𝑒𝑙 𝑐𝑜𝑛𝑠𝑢𝑚𝑝𝑡𝑖𝑜𝑛 [𝑘𝑔] = 𝐸𝑓𝑓𝑒𝑐𝑡 [𝑘𝑊]𝑥 𝑎𝑣𝑎𝑖𝑙𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑡𝑦 [ℎ𝑜𝑢𝑟𝑠] 𝑥 𝑓𝑎𝑐𝑡𝑜𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑓𝑢𝑒𝑙 𝑐𝑜𝑛𝑠𝑢𝑚𝑝𝑡𝑖𝑜𝑛 [ 𝑔 𝑘𝑊ℎ] Faktoren for brændstofforbrug gælder for alle fartøjer som en gennemsnitlig konservativ værdi, og den er baseret på den seneste drivhusgasundersøgelse fra den internationale søfartsorganisa-tion Internasøfartsorganisa-tional Maritime Organizasøfartsorganisa-tion (IMO, 2015).
Emissionerne beregnes ved hjælp af følgende formel:
𝐸𝑚𝑖𝑠𝑠𝑖𝑜𝑛 [𝑡𝑜𝑛𝑛𝑒𝑠] = 𝐹𝑢𝑒𝑙 𝑐𝑜𝑛𝑠𝑢𝑚𝑝𝑡𝑖𝑜𝑛 (𝑘𝑊ℎ) 𝑥 𝑒𝑚𝑖𝑠𝑠𝑖𝑜𝑛 𝑓𝑎𝑐𝑡𝑜𝑟 ( 𝑔 𝑘𝑔 𝑓𝑢𝑒𝑙)
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 87/428
Emissionsfaktorer for fartøjer er baseret på Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser til UNECE, udarbejdet af Aarhus Universitet (Nielsen et al., 2018).
CO2-emissionsfaktorer for materialer (stål og beton) er baseret på den tyske Ökobau-database (ÖKOBAUDAT, 2018), som er en anerkendt database, der anvendes af LCA Center Danmark.
Luftemissioner fra anlæg offshore
Resultaterne af luftemissionsberegningerne for offshore-konstruktion af projektet er vist i Tabel 5-12. Resultaterne er opdelt i offshore-anlægsaktiviteter og materialeproduktion.
Tabel 5-12 Luftemissioner fra offshore-konstruktion og materialeproduktion.
Luftemissioner [tons]
Ikke-hjemmehørende arter er arter, der introduceres uden for deres naturlige tidligere eller nu-værende levested, som kan overleve og efterfølgende reproducere sig. Skibsfart og bådsejlads er vigtige vektorer for introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende arter, da arter let trans-porteres i ballastvandstanke eller på skibsskrog. Indtil dato er der registreret omkring 140 ikke-hjemmehørende arter eller arter med ukendt indvandringsmåde (kryptogene arter) i Østersøen.
Af disse blev 14 nyindført i Østersøen i perioden 2011-2015 (HELCOM, 2017a).
Konventionen om ballastvand, der trådte i kraft den 8. september 2017, har til formål at forhin-dre spredningen af skadelige vandorganismer fra en region til en anden, ved at fastlægge stan-darder og procedurer for håndtering og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (IMO, 2017).
Ydermere, er ballastvand reguleret i henhold til Havmiljøloven (afsnit 7.8)
Det vil blive sikret, at alle skibe, der deltager i Baltic Pipe-projektet, overholder Konventionen om ballastvand og HELCOM-vejledningen vedrørende fremmede arter og ballastvandhåndtering i Østersøen (HELCOM, 2014a). Risikoen for at introducere ikke-hjemmehørende arter ved Baltic Pipe-projektets aktiviteter anses derfor for at være meget lav.
Ydermere, risikoen for at introducere ikke-hjemmehørende arter i forbindelse med stenlægning er ubetydelig, da sten vil blive suppleret fra landbaserede kilder.
5.1.10 Generering af beskæftigelse
Konstruktionen af offshore-delen af Baltic Pipe-projektet forventes at blive gennemført af en spe-cialiseret entreprenør. Personalet vil primært forblive på fartøjerne og forventes derfor ikke at bi-drage økonomisk til et mærkbart højere salg i form af logi og mad i lokalområdet. Som led i off-shore-anlægsktiviteterne for det samlede projekt i Danmark, Sverige og Polen forventes det, at der skal bruges ca. 2.000 mandeår.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 88/428
5.1.11 Udledninger til havet
Udledninger til havet vil finde sted som led i klargøringen. Både vandindtag og vandudledning ef-ter hydrotestning vil foregå i Faxe Bugt. Yderligere detaljer er beskrevet i afsnit 3.9, Klargøring.
Karakteristika for udledningerne til havet er opsummeret i Boks 5-4.
5.2
Udledninger til havet kræver en udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen, og udledningstilladelsen gives med hjemmel i bekendtgørelse om udledning af stoffer og materialer til havet (BEK nr 394 af 17/07/1984)5. Denne bekendtgørelse har ophæng i Havmiljøloven (LBK nr 1033 af
04/09/2017)6. Offshore drift
De potentielle påvirkninger ved offshore-drift er opført i Tabel 5-13.
Tabel 5-13 - Potentielle påvirkninger fra offshore-drift og identifikation af potentiel receptor-interaktion.
Potentiel påvirkning Receptor*
Tilstedeværelsen af rørledningen
Bathymetri, hydrografi og vandkvalitet, overfladesedimenter og forurenende stoffer, bentiske habitater, flora og fauna, fisk, havfugle og trækfugle, biodiversitet, beskyttede områder, skibs-fart og skibsruter, kommercielt fiskeri, militære øvelsesområder, kabler, rørledninger, råstofindvindingsområder og klappladser og vindmølleparker
Beskyttelseszone Kommercielt fiskeri, råstofindvindingsområder og klappladser, militære øvelsesområder, skibsfart og skibsruter
Varme fra rørledning Hydrografi og vandkvalitet, bentiske habitater, flora og fauna, fisk
Undervandsstøj fra gasstrømmen i
rørledningen Havpattedyr
Udledning af forurenende stof fra anoder
Hydrografi og vandkvalitet, overfladesedimenter og forurenende stoffer, bentiske habitater, flora og fauna, fisk, beskyttede om-råder
5 Bekendtgørelse om udledning i havet af stoffer og materialer fra visse havanlæg nr. 394 of 17/07/1984.
6Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet nr. 1033 of 04/09/2017).
BOKS 5-4: Oversigt over udledninger til havet fra hydrotestning