Espoo-konventionen

UNECE-konventionen (United Nations Economic Commission for Europe (FN's Økonomiske Kom-mission for Europa)) om vurdering af virkningerne på miljøet i en grænseoverskridende sammen-hæng (Espoo-konventionen) er blevet ratificeret af Danmark og er gældende for det foreslåede projekt, da det er et projekt med potentielle grænseoverskridende virkninger.

Konventionens bilag I indeholder en liste over aktiviteter, der er omfattet af konventionen. Baltic Pipe-projektet er omfattet af bilag I, afsnit 8 Rørledninger med en stor diameter til transport af gas, olie, kemikalier.

Som en særskilt proces for Baltic Pipe-projektet gennemføres en Espoo-procedure, der bl.a. om-fatter en Espoo-rapport, offentlige høringer mv. Følgende lande indgår i Espoo-proceduren: Po-len, Sverige og Danmark, som både oprindelseslande og berørte parter, og med Tyskland som også er en berørt part.

7.4 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

Habitatdirektivet¹⁷ har til formål at sikre opretholdelse af biodiversiteten under hensyntagen til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale krav. Bilag IV i Habitatdirektivet indeholder en liste over arter, der er strengt beskyttede på tværs af deres naturlige udbredelsesområde inden for

16 Kolding og Slagelse: 8. januar 2018, Middelfart: 9. januar 2018, Varde and Årslev: 10. januar 2018, Næstved: 11. januar 2018.

17Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 111/428

beskytte alle 500 vilde fuglearter, der forekommer naturligt i EU.

Den væsentligste implementering af habitat- og fugledirektiverne i dansk lovgivning er gennem miljømålsloven¹⁹ og bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder²⁰ (habitatkendtgørelsen), men direktiverne indgår også i andre dele af dansk lovgivning, herunder be-kendtgørelsen om konsekvensvurdering af internationale naturbeskyttelsesområder offshore²¹. 7.4.1 Natura 2000 og Bilag IV-arter

Tilsammen udgør EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektiverne hjørnestenen i den lovgivnings-mæssige ramme for beskyttelse og bevarelse af vilde dyr og naturtyper i EU og med etablering af et Natura 2000-netværk af beskyttede naturområder i hele EU, der skal beskyttes mod potentielt skadelige påvirkninger. Målet med netværket er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og habitater, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder i deres naturlige udbredelsesområde.

Natura 2000-netværket omfatter:

• Fuglebeskyttelsesområder (SPA Special protection areas)): områder udpeget til beskyttelse af sjældne og sårbare arter opført i bilag I til Fugledirektivet, samt de regelmæssigt forekom-mende koncentrationer af trækfugle, EF-fuglebeskyttelsesområder. Ramsarområder²² indgår også i form af beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle;

• Habitatområder ((SAC, Special Areas of Conservation)/ (SCI, Sites of Community Impor-tance)): er udpegede områder under Habitatdirektivet til naturtyper og arter.

Desuden gør bekendtgørelsen om konsekvensvurdering vedrørende indvinding offshore²³ sig gæl-dende for projektet med hensyn til vurderingen af potentielle væsentlige indvirkninger på Natura 2000-områder samt på de strengt beskyttede bilag IV-arter.

I afsnit 9.19 og 9.23 vurderes påvirkningerne af det foreslåede projekt på Natura 2000-områder, og i afsnit 9.16 og 9.22 vurderes påvirkningerne på bilag IV-arter.

7.5 Havstrategirammedirektivet

Havstrategirammedirektivet²⁴ sigter efter at opnå "god miljøtilstand" i EU’s havområder inden 2020 og at beskytte de ressourcer, som marinrelaterede økonomiske og sociale aktiviteter

18 Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. Med ændring i 2009 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

19 Bekendtgørelse nr. 119 af 26/01/2017 af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

20 Bekendtgørelse nr. 1240 of 24/10/2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-telse af visse arter.

21 Bekendtgørelse 434 af 02/05/2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

22 Ramsarområder identificeres som en del af FN's konvention om vådområder med international betydning, særligt som habitater for vandfugle (også kendt som Ramsarkonventionen). I EU er alle Ramsarområder inkluderet i netværket af beskyttede områder (SPAs, Special Protection Areas) i henhold til Fugledirektivet.

23 Bekendtgørelse nr. 434 af 02/05/2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore).

24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EC af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Havstrategirammedirektivet).

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 112/428

hænger af. Europa-Kommissionen har også udarbejdet en række detaljerede kriterier og metodo-logiske standarder²⁵ for at hjælpe medlemsstater med at implementere Havstrategirammedirekti-vet. For at opnå god miljøtilstand inden 2020 skal hver medlemsstat udarbejde en strategi for sine farvande (havstrategi).

Havstrategirammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning gennem lovbekendtgørelsen om havstrategi²⁶. Formålet med bekendtgørelsen er at etablere rammerne for opnåelse af GES i dansk farvand. Det centrale instrument til at nå dette er Havstrategien, der dækker alle dansk farvand, herunder dansk farvand i Østersøen.

Projektet er vurderet i henhold til Havstrategirammedirektivet i kapitel 10.

7.6 Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet²⁷ (WFD, Water Framework Directive) er den lovgivningsmæssige ramme for beskyttelse af vand i EU (floder, søer, grundvand, indre farvande, overfladevand og kystfar-vande). Direktivet fastsætter en ny tilgang til vandforvaltning og beskyttelse af vandforekomster, det naturlige geografiske og hydrologiske opland, der træder i stedet for administrative eller poli-tiske grænser. Direktivets overordnede mål er, at alle vandforekomster skal opnå "god status".

God status opnås, når både den økologiske og kemiske status er god. Direktivet dækker kyst-vande op til 1 nm ud for kysten for økologisk status og 12 nm for kemisk status.

Den vigtigste implementering af Vandrammedirektivet efter dansk lovgivning er gennem lovbe-kendtgørelsen om vandplanlægning²⁸ og de tilhørende bekendtgørelser. Et centralt element i im-plementeringen af Vandrammedirektivet er vandområdeplanerne, der indeholder oplysninger om, hvordan vandområder påvirkes, overvåges, vurderes efter status og miljømål og foranstaltninger til opnåelse af målene. Da vandområdeplanerne er et informativt redskab til formidling af den danske implementering af Vandrammedirektivet, er bekendtgørelserne udstedt som juridiske bin-dinger af miljømålene og programmerne. Bilag 2 i bekendtgørelsen om miljømål for overflade-vandområder og grundvandsforekomster²⁹ indeholder målene for vandområdedistrikt Sjælland, og bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter³⁰ fastlægger programmerne for vandområdedistrikterne, hvor bilag 2 specifikt gælder for Sjælland.

Projektet er vurderet i henhold til Vandrammedirektivet i kapitel 10.

7.7 Helsingforskonventionen

Konventionen om beskyttelse af Østersøen (Helsingforskonventionen) dækker hele Østersøområ-det. Der træffes også foranstaltninger i hele Østersøens afstrømningsområde for at reducere den landbaserede forurening.

Konventionens styrende organ er Helsingforskommissionen, Kommission til Beskyttelse af Hav-miljøet i Østersøområdet, også kendt som HELCOM. De nuværende undertegnede parter i HELCOM er Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige. En af HELCOMs vigtigste opgaver er at fremsætte anbefalinger om foranstaltninger til bekæmpelse af visse forureningskilder eller berørte områder. Disse anbefalinger skal gennemføres af de un-dertegnede parter gennem deres nationale lovgivning.

25 Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.

26 Bekendtgørelse nr. 117 af 26/01/2017 af lov om havstrategi.

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpoliti-ske foranstaltninger.

28 Bekendtgørelse nr. 126 af 26/01/2017 af lov om vandplanlægning.

29 Bekendtgørelse nr. 1522 af 15/12/2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

30 Bekendtgørelse nr. 1521 af 15/12/2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 113/428

HELCOM-handlingsplanen for Østersøen, som blev vedtaget i 2007 (og regelmæssigt opdateres), tilvejebringer et konkret grundlag for HELCOM-arbejdet. Det overordnede mål er at genskabe den gode miljøtilstand i havmiljøet i Østersøen inden 2021 og fastsætte mål og målsætninger for eut-rofiering, biodiversitet, farlige stoffer og maritime aktiviteter.