Konventionel og kemisk ammunition

Østersøen har en lang historie som et strategisk vigtigt område, og områådet er derfor præget af forekomster af ammunition fra Første Verdenskrig (WWI) og Anden Verdenskrig (WWII). I de føl-gende afsnit kategoriseres ammunition som:

• Konventionel ammunition - Ammunition indeholdende eksplosiver brugt i krig eller til øvelses-brug. Disse omfatter søminer, dybvandsbomber, torpedoer, bomber fra luftangreb, artilleri-granater, etc.

• Kemisk ammunition - Ammunition indeholdende kemiske kampstoffer⁴, som hovedsagelig blev deponeret (dumpet) efter WWII.

Som del af forberedelserne til Baltic Pipe-projektet blev der udført et litteraturstudie uden feltun-dersøgelser for at skabe et overblik over problemet med ammunition i Østersøen i forhold til Bal-tic Pipe’s linjeføring (Rambøll, 2018k). Dette studie blev udført ved brug af information fra rele-vante offentlige myndigheder, offentligt tilgængelige rapporter, ekspertundersøgelser og konsul-tationer. Kort fortalt afslørede studiet følgende risikoområder relateret til ammunition inden for korridoren til rørledningsruten (se Figur 5-8) (Rambøll, 2018k):

4 Kemiske sammensætninger brugt i kemisk ammunition.

Stof Gennemsnitlig koncentration

i sediment [mg/kg DW] Total mængde i spildte sedi-menter [kg]

Mineralolie 54,40 2.067

Benz(a)pyren 0,02 0,80

Samlet PAH 0,48 18

Summen af PCB-congener 0,00 0,046

TBT <0,01 <0,38

Chlordan <0,01 <0,38

N 1.556,00 59.100

P 463,00 17.600

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 76/428

• Britiske minefelter fra WWII;

• Tyske miner fra WWII;

• Sovjetiske minefelter fra WWII;

• Den forventede skudvidde fra Stevnsfortet;

• Områder udlagt til flådeøvelser;

• Risikoområdet ved dumpingområdet for kemisk ammunition.

Figur 5-8 Oversigtskort over risikoområder med ammunition (Rambøll, 2018k). Disse områder er kun omtrentlige, baseret på den tilgængelige information.

Konventionel ammunition

I Østersøens vestlige del blev søminer brugt i stort antal af både de allierede magter og af akse-magterne under WWII. Efter krigen blev der gennemført rydningsprojekter for miner, der ikke var detonerede. Ikke desto mindre er der stadig miner placerede og efterladte i Østersøen. Mi-nerne fundet på havbunden vil sjældent være funktionsdygtige, men deres ladning er oftest in-takt.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 77/428

doer og dybvandsbomber, som blev brugt mod ubåde, blev også efterladt på havbunden. Udeto-nerede torpedoer ligger på havbund på de steder, hvor deres rækkevidde ophørte, og dybvands-bomber faldt enten over bord ved uheld, eller de detonerede ikke pga. funktionsfejl. Torpedoer og dybvandsbomber findes og ryddes ofte af Ammunitionsrydningstjenesten. Desuden kan man ikke udelukke muligheden af, at ammunition er blevet flyttet af havstrømmene fra dets oprinde-lige placering.

I perioden mellem de to verdenskrige, og i særdeleshed efter WWII, blev mængder af oversky-dende ammunition dumpet i Østersøens vestlige del. Dertil kommer, at fartøjer blevet ramt og bombet på deres konvojruter, og disse skibsvrag kan potentielt indeholde ammunition.

Kemisk ammunition

Kemisk ammunition blev ikke brugt i Europa under WWII. Men begge sider oparbejdede store lagre af dem. Efter WWII skulle disse lagre afvikles, og dumping i havet blev på daværende tids-punkt anset som den mest velegnede løsning. Ca. 40.000 tons kemisk ammunition blev dumpet i Østersøen, og denne ammunition indeholdt dengang ca. 15.000 tons kemiske kampstoffer. Am-munitionen er hovedsageligt blev dumpet styk for styk fra skibe. Materialerne blev smidt fra borde i både dumpingarealerne samt en route fra de havne, hvor man lastede skibene. Kemiske kampstoffer blev fordelt inden for de dumpingområder, der er mærket på søkort, samt i disse områders nærhed og langs de tidligere transportruter. Selv i dag er der usikkerhed om de dum-pede, kemiske kampstoffers totale antal, typer samt præcise placeringer (HELCOM, 2018b). Figur 5-8 viser Bornholmsdybet og transportruterne.

Størstedelen af den dumpede kemiske ammunition var flybomber og beholdere med kemiske kampstoffer. En typisk flybombe er K.C. 250 (Kampfstoff Cylindrisch), som er 160 cm lang, vejer 250 kg og indeholder ca. 100 kg kemisk kampstof, hovedsagelig sennepsgas. Mere end halvdelen af den dumpede kemiske ammunition (i tons) var flybomber indeholdende sennepsgas. På grund af dets kemiske egenskaber er sennepsgas et stof, der kan forblive stabilt på havbunden i årtier, efter at dets metalindkapsling er korroderet. De tre officielle dumpingsteder indeholder forskellige typer af kemiske kampstoffer: Lillebæltsområdet indeholder primært tabun, mens Bornholmer-bassinet og Gotlandsdybet primært indeholder sennepsgas (Bełdowski et al., 2014), hvoraf Born-holmerbassinet er mest relevant for dette aktuelle projekt.

Strategi til håndtering af ammunition i Baltic Pipe-projektet

En detaljeret magnetometerundersøgelse, der dækker en korridor omkring rørledningsruten, vil blive udført før havbundsarbejder og rørlægning. Dette er for at sikre, at begravet ammunition eller lignende ikke er til stede i projektområdet. Magnetometerundersøgelsen planlægges i sam-arbejde med de nationale myndigheder med ansvar for ikke-eksploderet ammunition (UXO, unexploded ordnance) (i Danmark: Værnsfælles Forsvarskommando og Søværnets Minørtjene-ste). Hvis der findes ammunition, er hovedstrategien at omlægge rørledningsruten for at undgå ammunition. Hvis rydning er uundgåelig, vil denne blive udført af Søværnets Minørtjeneste. Da objekter, der ligger på havbunden, så vidt muligt undgås ved design af ruten, betragtes forekom-ster af ammunition identificeret fra magnetometerundersøgelsen som ikke-planlagte hændelser og vil blive vurderet som sådan.

5.1.5 Undervandsstøj

Aktiviteter i forbindelse med anlæg af Baltic Pipe vil forårsage undervandsstøj af varierende fre-kvenser og intensiteter, der kan påvirke havpattedyr og fisk. De vigtigste anlægsaktiviteter, der genererer undervandsstøj, er følgende (pæleramning og lignende er ikke planlagt i Østersø-delen af projektet):

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 78/428

• Stenlægning;

• Nedgravning efter rørlægning;

• Gravning af rennde med gravemaskine;

• Rørlægning;

• Ankerhåndtering;

• Manøvrering af anlægsfartøjer;

• Driftsstøj (støj fra gasgennemstrømning);

• Ammunitionsrydning (ikke-planlagt hændelse).

Målinger af undervandsstøj for nedgravning efter rørlægning i Sverige blev gennemført som led i miljøundersøgelserne for NSP. Disse målinger viste, at kildestøjniveauet fra nedgravningsfartøjet var i samme størrelsesorden som støjniveauet fra tre erhvervsfartøjer i området. Generelt skøn-nes undervandsstøjniveauet fra et rørlæggefartøj at ligge på samme niveau som fra andre er-hvervsfartøjer (Johansson & Andersson, 2012). Ovennævnte resultater underbygges af niveau-erne påvist af WODA (2013) og Jones & Marten (2016). Målinger viser, at støjbelastningen fra stenlægning domineres af overfladegenereret støj fra skibe (Nedwell & Edwards, 2004). Målin-gerne er blevet udført med og uden aktiv stenlægning og med tilstedeværelse af et fartøj. Det angives, at der inden for målingernes variabilitet ikke var tegn på, at stenlægningen bidrog til støjniveauet. Støj fra stenlægning betragtes derfor som sammenlignelig med den generelle skibs-fart.

Den undervandsstøj, der genereres fra langt de fleste anlægsaktiviteter, er på niveau med de omgivende støjniveauer i Østersøen, der er kendetegnet ved store mængder skibstrafik og der-med et relativt højt baggrundsundervandsstøjniveau (se afsnit 9.5). Derfor er kun støj fra ammu-nitionsrydning medtaget i modelleringen af udbredelsen af undervandsstøj og den deraf følgende påvirkning af den marine fauna. På baggrund af den valgte rutedesign-strategi behandles ammu-nitionsrydning som en ikke-planlagt hændelse (se afsnit 5.1.4) og behandles som sådan i vurde-ringerne.

Resultaterne af modelleringen af undervandsstøj fra det foreslåede projekt fremlægges i det føl-gende, mens vurderinger af de potentielle påvirkninger af fisk og havpattedyr er dokumenteret i henholdsvis afsnit 9.12 og 9.13.

Udbredelsesmodellen for undervandsstøj beregner estimater af lyden, der genereres fra støjkilder under vand, i dette tilfælde fra ammunitionsrydning. Modelleringsresultaterne anvendes til at be-stemme de potentielle konsekvenszoner (konturplots eller støjudbredelseskort) for det marine liv (havpattedyr og fisk), der kan blive påvirket af undervandsstøjen. Baseret på kildeplacering og undervandskildens lydniveau estimeres undervandsstøjen i et givent område fra kilden ved an-vendelse af en akustiske udbredelsesmodel (Parabolic equation method, Jensen et al., 2011), som er implementeret i det kommercielle beregningsprogram dBSEA. Modellering af undervands-støjens udbredelse anvender akustiske parametre, der er relevante for den specifikke geografiske region, herunder den forventede lydhastighedsprofil for vandsøjlen, vanddybden og de geoakusti-ske egenskaber for havbunden. Herved generes stedspecifikke estimater af støjfeltet som en funktion af rækkevidden og dybden. Den akustiske model bruges til at forudse det retningsmæs-sige transmissionstab fra kilde til modtager.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 79/428

Input til modellen over udbredelsen af undervandsstøj

Parametrene for inddata anvendt til modellen over udbredelsen af undervandsstøj er beskrevet i det følgende afsnit.

Ammunitionsrydning

Detaljerne vedrørende ammunitionsrydning fremgår af afsnit 5.1.4. Niveauerne for undervands-støjkilder, der anvendes til at repræsentere ammunitionsrydning på områderne i dansk farvand, er baseret på ammunitionens forventede ladningsvægt. Modelleringen af udbredelsen af under-vandsstøj er blevet udført under forudsætning af ammunitionens totale ladningsvægt som vist i Tabel 5-4.

Modelleringspositionerne anvendt i modellen over udbredelsen af undervandsstøj er blevet be-stemt på baggrund af ammunitionsrisikoområderne, se Figur 5-8. Derfor illustrerer modelresulta-terne potentielle udbredelsespåvirkningszoner og repræsenterer ikke nødvendigvis faste positio-ner i risikoområderne.

Tabel 5-4 Oversigt over den samlede ladningsvægt (donorladning + ammunition) anvendt for de to om-råder i dansk farvand henholdsvis ved Faxe Bugt og sydvest for Bornholm.

Position for

ammunitionsrydning

Sprængovervågnings- område UTM 33 WGS84

Sprængdybde Samlet ladningsvægt (donor + ammunition)

Nordlig Østlig [m] [kg]

Faxe Bugt 330.500 6.116.200 8 30

340

Bornholm 478.000 6.093.000 17 340

Ammunitionens kildeniveauer udtrykkes af lydeksponeringsniveauet, SEL, og beregnes ved hjælp af den empiriske ligning givet ved:

SEL = 6.14 ∗ 𝐿𝑜𝑔10(𝑊^{1 3⁄} ( 𝑅 𝑊^{1 3⁄} )

−2.12

) + 219 BOKS 5-2: Undervandsstøj - definitioner

Følgende definitioner benyttes i forbindelse med undervandsstøj:

1. Lydtryk (sound pressure level (SPL)) – Gennemsnitligt støjniveau af målinger i en given periode, udtrykt ved dB re 1 μPa. Kontinuerlige lydkilder så som nedramning af pæle og skibstrafik er almindeligvis beskrevet ved et lydtrykniveau

2. Lydeksponeringsniveau (Sound exposure level (SEL)) – Den totale støjenergi over måle-perioden udtrykt ved dB re 1 μPa2∙s. SEL benyttes ofte til pulsstøj, da det tillader sam-menligning med energien for pulssignaler af forskellig varighed og maksimalværdi (peak level)

3. Maksimalværdi (peak level) – Det maksimale støjniveau i en måleperiode udtrykt ved dB re 1 μPa. Maksimalværdien benyttes ofte til at beskrive pulskilder.

(Government of Australia, 2012)

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 80/428

hvor SEL udtrykkes i dB re 1 µPa²s @ 1 m, W er ladningsvægten i kg TNT, og R er måleafstanden i meter, i dette tilfælde 1 meter (Soloway & Dahl, 2014).

De anvendte SEL-værdier anvendes som inddataparametre for både sommer- og vinterforhold og er vist i Tabel 5-5.

Tabel 5-5 Beregnede SEL'er for de anvendte ladningsvægte for den nuværende ammunition.

Position for

am-munitionsrydning Ammunitionstype

Samlet ladningsvægt (donor + ammunition,

TNT) [kg]

Lydeksponeringsniveau, SEL [dB re 1 µPa2s @ 1 meter]

Faxe Bugt

155 mm

artillerigrana-ter 30 228,4

Torpedo fra 2. VK,

0,5*4,0 m 340 235,2

Bornholm Torpedo fra 2. VK,

0,5*4,0 m 340 235,2

Ammunitionens kildelydspektrum for en ladningsvægt på 340 kg TNT er afbildet i Figur 5-9.

Figur 5-9 Kildelydspektrum for ammunitionsrydning med en ladningsvægt på 340 kg TNT.

Kildelydspektret for ammunitionsrydning med en ladningsvægt på 340 kg TNT anvendt i bereg-ningerne for undervandsstøjudbredelsen er blevet justeret i overensstemmelse med lydkildens eksponeringsniveau.

Bathymetri

Havbundens geometri er en vigtig parameter ved beregning af undervandsstøjudbredelse. Hav-bundsoverfladen er beskrevet som den undersøiske topografi, også kaldet bathymetrien. Til

mo-Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 81/428

rådet hentet fra EMODnet Bathymetry Viewing and Download Service (EMODnet, 2018). Ba-thymetrien i projektområdet gennemgås grundigt i afsnit 9.1.

Geoakustiske egenskaber

Oplysninger om havbundens øverste lag er indsamlet fra geotekniske Vibrocore-boringer langs rørledningens rute. I området sydvest for Bornholm er Vibrocore-dataene ikke fuldt ud tilstræk-kelige og er derfor suppleret med oplysninger fra HELCOM Map and Data Service (HELCOM, 2018c). Oplysninger om grundfjeldets niveau er indhentet via en publikation fra Miljøstyrelsen, der omfatter højdekort over den kvartære overflade (Miljøstyrelsen, 2001). Havbundens forhold varierer, men er beskrevet baseret på den gennemsnitlige lagdeling i hvert område, og beskrivel-sen anses for at være konservative i forhold til undervandsstøjudbredelse. De lag, der anvendes i modelleringen over udbredelsen af undervandsstøj, og de vigtigste geoakustiske parametre for lagene på de to udvalgte områder i dansk farvand er specificeret i Tabel 5-6, baseret på Jensen et al. (2011).

Tabel 5-6 Oversigt over havbundens geoakustiske profil anvendt til modelleringen af positionen hen-holdsvis i Faxe Bugt og ud fra Bornholm, baseret på Jensen et al. (2011). De geoakustiske egenskaber er beskrevet som Cp = komprimeret bølgehastighed, α = kompressionsdæmpning.

Lydhastighedsprofiler

Lydhastighedsprofilerne beregnes ud fra vandsøjledata, der består af hydrografiske målinger af profiler af saltholdighed og temperatur. Vandsøjledata er indhentet fra

HELCOM/ICES-overvågningsprogrammet (ICES, 2018a). Vandsøjledata er samlet til repræsentative målinger nær de to områder, der undersøges.

De hydrografiske data gennemgås grundigt i afsnit 9.2. De lydhastighedsprofiler, der anvendes i modelleringen over undervandsstøjudbredelsen, er afbildet i Tabel 5-7. Karakteristika for under-vandsstøjudbredelsen varierer efter årstiden. Simuleringer er blevet udført for vandsøjleforhold for både vinter (december-marts) og sommer (juli-september).

Hastighedsprofilen af lydens udbredelse for lokaliteten i Faxe Bugt indeholder kun data ned til en vanddybde på 20 m, pga. de lave vanddybder i det vurderede områder. Tilgængeligt data for lo-kaliteten ud for Bornholms kyst er til en vis grad utilstrækkeligt til bestemmelse af hastigheds-profilen, da tilgængelige data for vandkolonnen kun indeholder data indtil 20 m i vinterperioden og 57.7 m i sommerperioden. I sommerperioden er den overvejende del af data præsenteret ind-til 45 m. Data for de resterende vanddybder for både sommer og vinterperioden er ekstrapoleret for at forlænge hastigheden af lydprofilet til en tilstrækkelig vanddybde.

Position Havbundslag Materiale Geoakustisk egenskab

Faxe Bugt 0 – 25 m Sand Cp = 1.650 m/s and α = 0,8 dB/λ

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 82/428 Tabel 5-7 Vandsøjledata (lydprofilhastighed) for områderne i Faxe Bugt og ud fra Bornholm.

Dybde

Position: Faxe Bugt Position: Bornholm Vinter,

lydha-stighed [m/s]

Sommer, lydha-stighed [m/s]

Vinter, lydha-stighed [m/s]

Sommer, lydha-stighed [m/s]

0 m 1.432 1.483 1.432 1.477

5 m 1.434 1.482 1.433 1.476

10 m 1.435 1.481 1.433 1.475

15 m 1.444 1.479 1.434 1.474

20 m - - 1.436 1.473

25 m - - 1.440 1.472

30 m - - 1.445 1.471

35 m - - 1.450 1.470

40 m - - 1.454 1.469

45 m - - 1.457 1.468

50 m - - 1.461 1.467

55 m - - 1.463 1.466

60 m - - 1.464 1.466

Resultater af modellering af undervandsstøj

Undervandsstøjudbredelsen fra ikke-planlagte hændelser (ammunitionsrydning) er beregnet for to positioner i dansk farvand med kildestyrker og miljøparametre beskrevet i de foregående af-snit. Figur 5-10 er et eksempel på et plot, der viser et lodret tværsnit af undersøisk lydudbre-delse ved ammunitionsrydning i området ud for Bornholm. Figuren viser variationen i niveauerne fra overfladen til havbunden. De simulerede afstande for de forskellige tærskelgrænser repræ-senterer de maksimale for alle dybderne ned til bunden. Plottet er fortegnet, da dybden er 60 m og bredden er 70 km.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 83/428 Figur 5-10 Eksempel på lodret plot af lydudbredelse ved ammunitionsrydning. Y-aksen viser dybden (60 m), og X-aksen repræsenterer afstanden (70 km); plottet er således fortegnet. Den nuværende under-vandsstøjudbredelse blev beregnet for en ladningsvægt på 340 kg ud fra Bornholm. Lydkilden fra ammu-nitionsrydning er angivet ved den lyseblå plet i figuren.

De efterfølgende tabeller (fra Tabel 5-8 til Tabel 5-11) opsummerer resultaterne af modelleringen over udbredelsen af undervandsstøj med hensyn til afstande til gældende grænseværdier an-vendt i miljøvurderingerne angivet i afsnit 9.12 (fisk) og 9.13 (havpattedyr). Vurderingsafstan-dene er beregnet for både sommer- og vinterforhold ved de angivne ladningsvægte for hvert om-råde.

Tabel 5-8 Afstand (maksimum) for ammunitionsrydning til vurderingsgrænseværdier for positionen i Faxe Bugt.

Ammunitionsrydning

(maksimum) i Faxe Bugt Grænseværdi 30 kg TNT 340 kg TNT Sommer Vinter Sommer Vinter

Receptor Effekt SEL(Cum*)

[dB re 1µPa²s] [km] [km] [km] [km]

Sæler og

marsvin PTS 179 dB 1,3 1,3 2,1 2,8

TTS 164 dB 3,7 4,4 7,7 8,3

Fisk Dødelighed (dødelig skade)

207 dB (229-234 dB højeste

niveau) 0,6 0,6 0,7 0,7

Skade 203 dB 0,7 0,7 0,8 0,8

* Kumulativ SEL (én hændelse).

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 84/428 Tabel 5-9 Afstand (gennemsnitlig) for ammunitionsrydning til vurderingsgrænseværdier for positionen i Faxe Bugt.

Ammunitionsrydning

(gennem-snitlig) i Faxe Bugt Grænseværdi 30 kg TNT 340 kg TNT

Sommer Vinter Sommer Vinter

Receptor Effekt SEL(Cum*)

[dB re 1µPa²s] [km] [km] [km] [km]

* Kumulativ SEL (én hændelse).

Tabel 5-10 Afstand (maksimum) for ammunitionsrydning til vurderingsgrænseværdier for positionen ud for Bornholm.

* Kumulativ SEL (én hændelse)

Tabel 5-11 Afstand (gennemsnitlig) for ammunitionsrydning til vurderingsgrænseværdier for positionen ud for Bornholm.

Ammunitionsrydning

(gen-nemsnitlig) i Faxe Bugt Grænseværdi 340 kg TNT

Sommer Vinter

* Kumulativ SEL (én hændelse) 5.1.6 Fysisk forstyrrelse over vand

Fysisk forstyrrelse over vand skyldes hovedsagelig tilstedeværelsen og aktiviteten af anlægs-skibe, herunder forsyningsfartøjer med rør- og fødevareforsyninger. Desuden benyttes helikop-tere til udskiftning af mandskab.

Ved den kystnære ilandføring i Faxe Bugt vil rørlægningsfartøjet være på samme sted ca. 1,7 km fra kysten i ca. to uger. Derudover udfører andre fartøjer i 14 uger forskellige aktiviteter i Faxe Bugt (udgravning ved tunnelboremaskinen, bjærgning af tunnelboringsmaskinen ved udgrav-ningshullet, nedgravning og tilbagefyldning).

Den fysiske forstyrrelse over vand vil, for et vilkårligt sted langs rørledningsruten, foregå over en begrænset tidsperiode i henhold til fartøjernes respektive arbejdshastigheder (se Boks 5-3).

Efter anlæggelsen af rørledningen opmåler et survey-fartøj den præcise placering af rørlednin-gen.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 85/428

ket af fugle, havpattedyr og mennesker i området på grund af den visuelle fremtoning, lyset og støjemissionen. Med rørlægningsfartøjets kystnære placering ca. 1,7 km fra kystlinjen forventes støjbelastningsområdet, der forventes at ligge på vurderingsniveau Lr 40 dB (A), ikke at nå ky-sten.

5.1.7 Sikkerhedszoner

Under anlæggelsen etableres der sikkerhedszoner omkring anlægsfartøjerne for at sikre sejlads-sikkerhed. Erfaringen fra andre rørlægningsfartøjer er, at der etableres en sikkerhedszone med en radius på 1.500 m centreret omkring rørlægningsfartøjet. Ligeledes vil sikkerhedszoner med en radius på 500 m blive defineret omkring andre fartøjer, der udfører undersøgelser, havbunds-arbejder mv. Etablering af sikkerhedszoner forventes imidlertid ikke omkring forsyningsfartøjer.

Sikkerhedszonernes omfang vil blive aftalt med de gældende nationale maritime myndigheder.

Ingen ikke-projektrelaterede fartøjer får adgang til sikkerhedszonerne, hvilket under anlæggelsen potentielt kan påvirke såvel kommerciel skibsfart som fritidssejlere og fiskeri.

In document BALTIC PIPE OFFSHORE- (Sider 97-107)