LISTE OVER FORKORTELSER
BOKS 5-6: Oversigt over konstruktion på land i Danmark
5.3.3 Luftbåren støj
Anlægsaktiviteterne fra arbejdsområdet vil generere luftbåren støj af varierende frekvens og in-tensitet. Derudover vil der være støj fra anlægstrafik til og fra arbejdsområdet (se yderligere be-skrivelse i afsnit 5.3.2). Støjen kan påvirke de nærmeste omgivelser, herunder naboer til og bru-gere af nærliggende rekreative områder. Den følgende beskrivelse omhandler støj fra arbejdsom-rådet.
Støjkilder
Støj fra maskiner og aktiviteter ved ilandføringen beregnes ud fra støjkildens lydstyrke (lyd-styrke, LWA i dB(A)). Lydstyrke er et udtryk for, hvor meget støjenergi støjkilden udsender til mil-jøet og er ikke et udtryk for støjniveauet målt ved støjkilden. Støjberegningerne bruger kildestyr-ken til at beregne støjniveauet i omgivelserne. Støjniveauet omkring en støjkilde vil altid have betydeligt lavere værdier end kildestyrken, og det vil være lavere med øget afstand.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 95/428
Tabel 5-16. Støjende maskineri kan blive udskiftet under anlægsfasen, hvis entreprenørerne be-slutter at anvende alternativt udstyr, men de identificerede støjende maskiner vurderes som re-præsentative til vurdering af støj fra landbaserede anlægsaktiviteter.
Tabel 5-16 Oversigt over støjende maskiner, der forventes anvendt under anlæggelsen af ilandføringen.
Anlægsarbejdet er opdelt i fem hovedfaser. Der vil blive anvendt adskillige typer maskiner, men de an-givne typer er de mest støjende og vil være afgørende for støjpåvirkningen som følge af anlægsaktivite-terne. Kildestyrken indeholder ikke tilføjelser til tydeligt hørbare lydimpulser.
Anlægsfase Maskintype Energi
[kW] Lydstyrke
Lastbil 254 101 (Jacobsen & Kragh, 1986) Fase 2
Spunsning og udgrav-ning (arbejdsskakt)
Spunsning 250 125 (Vejdirektoratet, 2016)
Gravemaskine 385 108 (Defra, 2006)
Gravemaskine 29 97 (Defra, 2006)
Fase 3 Tunnelboring
Generator til maskiner
under tunnelboring 1519 106 (Defra, 2006)
Kran til løft af
tunnelele-menter 254 101 (Jacobsen & Kragh, 1986) Fase 4
Idriftsættelse Opfyldningspumpe 522 110 (Defra, 2006)
Fase 5
Genopretning af bejdsskakt og ar-bejdsområde
Gravemaskine 385 108 (Defra, 2006)
Kompression 11 103 (Vejdirektoratet, 2016)
De enkelte maskiner vil blive brugt alene eller i kombination med andet udstyr til udførelse af an-lægsaktiviteter, der er en del af det samlede anlægsprojekt. Der kan være andre aktiviteter, men disse udvalgte aktiviteter betragtes som de mest støjende. De enkelte aktiviteter kan også udfø-res forskelligt, hvilket kan udfø-resultere i et andet antal maskiner (fx. antal lastbiler involveret i jord-arbejde) eller forskellige maskiner, der ikke konstant er i drift.
Den enkelte maskine vil normalt ikke være i konstant drift uden afbrydelser. Om aftenen/natten vurderes støjen ud fra den halve time, hvor mest støj forekommer. Hvis der derfor forekommer aften-/natarbejde, er det derfor ikke urealistisk, at hver maskine er i kontinuerlig drift i den mest støjende halve time. Det antages derfor som et værste tilfælde, at de fleste maskiner er i kon-stant drift.
Når stålspuns skal bringes i jorden, antages det, at det vil ske ved spunsning, der er den stø-jende metode, og dette vil blive anvendt som en konservativ forudsætning for støjberegningerne.
Det er muligt at vibrere stålspuns i jorden, og denne metode er mindre støjende end almindelig spunsning. Anvendelsen af denne metode afhænger dog af de lokale jordforhold.
Det skal bemærkes, at denne støjanalyse for anlægsarbejdet indebærer flere aktiviteter, der kan forårsage støj, der ligger over de anvendte vejledende grænseværdier for boliger (se følgende afsnit og afsnit 9.9). Der vil være andre støjende anlægsaktiviteter, der vil indgå i det samlede støjbillede, men denne støj vil være mindre kraftig og ubetydelige i forhold til undersøgte an-lægsaktiviteter.
Beregning af støj fra anlægsarbejde
Støj, der opstår i fremtiden, kan ikke måles, men skal beregnes. Grundlaget for beregning af støj fra anlægsaktiviteter på ilandføringen er oplysninger om den type maskiner, der forventes an-vendt, den støj, som maskinen forventes at forårsage, og omfattende erfaringer fra andre større
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 96/428
anlægsprojekter. For visse støjkilder anvendes typiske standarddata (fx. til lastbiler). Derudover er der anvendt en konservativ tilgang ved valg af støjdata. Grundlaget for støjberegninger inde-holder også de foreløbige planer for anlægsarbejde, som de aktuelt er kendt. Det skal bemærkes, at den efterfølgende detaljerede planlægning af anlægsaktiviteten kan føre til ændringer i de an-tagelser, der er anvendt. Entreprenøren kan fx. vælge at bruge andre typer udstyr og metoder end forudsat.
Beregningerne i denne miljøundersøgelse vil imidlertid være vejledning til anlægsarbejdets støj-belastning. Desuden skal entreprenøren indberette støjende anlægsarbejde til Faxe Kommune inden arbejdets påbegyndelse med oplysninger om, hvordan det vil blive gennemført og oplysnin-ger om påvirkningen på bolioplysnin-ger fra støj og vibrationer.
Støjkilderne bruges til at beregne støj fra arbejdsområdet. Støjen beregnes i gitternet og illustre-res som et støjkort, der viser hvilke omgivende områder der kan blive udsat for støj over føl-gende to støjniveauer:
• 70 dB(A): Den vejledende grænseværdi anvendt til anlægsarbejde inden for almindelig ar-bejdstid, og
• 40 dB(A): Den vejledende grænseværdi anvendt til anlægsarbejde uden for almindelig ar-bejdstid, hvis anlægsarbejdet undtagelsesvis skal udføres uden for normal arbejdstid.
Oplysninger om de vejledende grænseværdier, der er anvendt til vurderinger af dette projekt, er uddybet i afsnit 9.9.
Oplysningerne om støjemissionerne fra de forskellige kilder (deres lydstyrkeniveau, driftstid og støjfrekvenssammensætning) er blevet brugt til at beregne, i hvilken afstand støjen vil være fal-det til hver af de to vejledende grænseværdier for støj fra anlægsarbejde (70 dB (A) inden for almindelig arbejdstid og 40 dB (A) i andre perioder). Disse beregninger blev udført i overens-stemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om støjberegning fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1993). Der er dog anvendt nogle få forenklinger og antagelser til beregningerne:
• Det antages, at terrænet er akustisk blødt overalt.
• Det antages, at støjkilderne er placeret 2 m over jorden (bortset fra spunsning, for hvilket støjkilden er placeret 6 m over jorden), og at modtageren er placeret 1,5 m over jorden.
Som tidligere diskuteret vil der sandsynligvis forekomme hørbare impulser af støj fra aktiviteter, der involverer spunsning, hvis afstanden til spunsningen er mindre end et par hundrede meter.
På større afstande kan sandsynligheden for lydimpulser reduceres, fordi andet støj kan maskere, hvor tydeligt impulserne kan høres. Beregningerne af støj fra spunsning indeholder en underlig-gende sikkerhedsfaktor ved at inkludere yderligere 5 dB for begge kurver, når de illustrerer hen-holdsvis 70 dB (A) og 40 dB (A).
For de øvrige anlægsaktiviteter er det mindre sandsynligt, at der uanset afstanden vil forekomme lydimpulser eller toner i støjens karakteristik. Derfor er der ikke tildelt impuls- eller tonetillæg på 5 dB ved beregning af støjen fra de øvrige anlægsaktiviteter.
Resultater fra støjmodellering
I afsnit 9.9 er fem anlægsfaser for landbaserede anlægsaktiviteter blevet identificeret som de mest støjende faser. Anlægsstøjen fra disse fem faser i ilandføringsområdet er beregnet og sam-menlignet med de anvendte vejledende grænseværdier på 70 dB (A) og 40 dB (A).
Tabel 5-17 giver et overblik over de omtrentlige afstande fra det akustiske centrum af anlægsar-bejdet på arbejdsområdet til henholdsvis støjbelastningszone 70 dB (A) og 40 dB (A).
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 97/428 lægsfaser i forhold til støjbelastningszoner henholdsvis inden for og uden for den almindelige arbejdstid.
Anlægsfase Støjbelastningsområde Afstande
Fase 1
Rydning af arbejdsområdet: 70 dB(A) 60 m
40 dB(A) 800 - 900 m
5.3.4 Emissioner til atmosfæren
Luftemissioner fra anlægsaktiviteter på land vedrører hovedsageligt tunnelboring og lastbiler, der transporterer udstyr og jord til/fra ilandføringsområdet. Det forskellige udstyr, der anvendes til tunnelboring, vil blive drevet af elektricitet leveret af en dieseldrevet generator. Derudover vil der være emissionerne fra klargøring, hvilket indebærer pumper til opfyldning, rengøring og måling samt kompressorer til afvanding og tørring.
Afgrænsning af luftemissionsberegninger
Anlæggelsen af den foreslåede rørledning på det danske ilandføringsområde, Faxe, vil have ind-flydelse på klima og luftkvalitet. Som det var tilfældet med offshore-delen af projektet, vil de analyserede luftemissioner, der er forbundet med de direkte aktiviteter i forbindelse med anlæg og drift af rørledningen, omfatte:
• Entreprenørmaskiner til klargøring af arbejdsområdet;
• Entreprenørmaskiner til klargøring af arbejdsskakten til tunnelboring;
• Transport af udstyr til tunnelboring og jord til/fra arbejdsområdet med lastbil (antagelse:
50 km i gennemsnit hver vej);
• Generatorer anvendt til at drive tunnelboringsudstyret;
• Entreprenørmaskiner til genopretning af arbejdsskakten og arbejdsområdet;
• Pumper og kompressorer, der anvendes til klargøring.
Emissioner fra produktionen af tunnelelementerne til tunnelboring er ikke medtaget, da disse al-lerede var medtaget i beregningen af emissioner i forbindelse med offshore-anlægsaktiviteter.
Grundlag for emissionsberegninger
Emissionsberegningerne er omtrentlige og baseret på en realistisk, konservativ tilgang. Desuden er der tilføjet en usikkerhedsfaktor på 1,2 til inddata for skønnene af strømforbrug under tunnel-boring, hvilket er en af de vigtigste bidragydere til emissioner for den del af projektet, der fore-går på land. Resultaterne betragtes således som konservative.
Beregningerne er baseret på de oplysninger om anlægsmaskiner, der er angivet i afsnit 3.4.3, herunder driftstid for den enkelte type af udstyr og udstyrets effekt (i kW).
Emissionsfaktorerne fra anlægsmaskiner er baseret på Euro-standarder. Det antages, at anlægs-maskiner vil kunne overholde emissionsfaktorerne givet i Euro-standard fase IIIA (som trådte i
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 98/428
kraft i 2006-2008). Emissionsfaktorerne er taget fra bekendtgørelsen om begrænsning af luftfor-urening fra mobile ikke-vejgående maskiner8.
Emissionsfaktorer for pumper, generatorer og kompressorer er baseret på de nationale danske emissionsopgørelser, som Aarhus Universitet har udarbejdet for stationær forbrænding (Aarhus Universitet, 2018a).
Luftemissioner fra konstruktion på land
I Tabel 5-18 vises luftemissionerne fra konstruktion på land.
Tabel 5-18 Luftemissioner fra konstruktion på land, herunder forudgående klargøring.
Luftemissioner [tons]
CO2 NOX SO2 PM (TSP) PM10 PM2,5
Anlæg på land 540 9 22* 0,1 0,6* 0,4*
* Det har kun været muligt at estimere SO2, PM10 og PM2.5-emissioner fra generatoren anvendt til tunnelboring og fra lastbiler, der kører til og fra arbejdsområdet. Emissioner fra andre entreprenørmaskiner indgår således ikke i opgørelsen af disse forurenende komponenter.
Modellering af luftkvalitet
Påvirkningen af den omgivende luftkvalitet som følge af anlægsaktiviteter på land er blevet mo-delleret ved brug af OML-modellen, version 6.2. OML-modellen (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) er en atmosfærisk spredningsmodel, der er udviklet og benyttes af Natio-nalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet.
Anlægsaktiviteterne på land er opdelt i forskellige faser, hvor den mest energiforbrugende fase er relateret til tunnelboring. Der er kun udført OML-modellering for denne fase af projektet, der re-præsenterer den periode under anlægsarbejdet, der har den største påvirkning på luftkvaliteten.
Tunnelboringsmaskinen og det supplerende udstyr behøver elektricitet fra en dieselgenerator.
Som grundlag for modelleringen er anvendt en 1650 kVA dieselgenerator fra Perkins som refe-rence (Perkins, ingen dato), og oplysninger fra databladet om brændstofforbrug og dimensioner er blevet anvendt. Det antages, at generatoren i gennemsnit vil køre med 75 % belastning under hele tunnelboringen. Det har ikke været muligt at bestemme temperaturen af udstødningsgassen fra generatoren. Testmodellering viser, at 200 grader er et konservativt skøn, og dette er blevet anvendt. Generatoren er registreret som en punktkilde i OML-modellen. Desuden anvendes en kran til løft af tunnelelementerne samtidig med at generatoren er i drift. Kranen er registreret som en arealkilde i OML-modellen, da den kan bruges på hele arbejdspladsen.
Modelleringsresultaterne er vist i Tabel 5-19 for NO2, SO2, PM10 og PM2.5 i gennemsnitsperioder relateret til grænseværdierne i henhold til EU- direktivet om luftkvalitet (se afsnit 9.4.1).
8Administrative bekendtgørelse nr. 1458 af 07/12/2015 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 99/428 råde under tunnelboring (resultaterne omfatter ikke baggrundsniveauerne for luftkvaliteten).
Afstand fra anlægsområde
NOX (µg/m3) SO2 (µg/m3) PM10 (µg/m3) PM2.5
(µg/m3) 1 time* Kalenderår 1 time** 24 timer
*** 24 timer
**** Kalenderår Kalenderår
50 m 594 105 1.460 749 7 2 1
100 m 559 88 538 291 3 1 1
175 m 156 17 214 110 1 0 0
250 m 64 7 118 59 1 0 0
500 m 27 2 53 19 0 0 0
1.000 m 12 1 27 9 0 0 0
1.500 m 8 0 17 5 0 0 0
* Den 19. største gennemsnitlige koncentration på en time.
** Den 25. største gennemsnitlige koncentration på en time.
*** Den 4. største gennemsnitlige koncentration i løbet af 24 timer.
**** Den 36. største gennemsnitlige koncentration i løbet af 24 timer.
5.3.5 Generering af beskæftigelse
Entreprenørarbejdet på land, der hovedsagelig er relateret til tunnelboring og klargøring, vil ge-nerere arbejde til et begrænset antal medarbejdere i løbet af i alt ca. 13 måneder. Da tunnelar-bejdet er meget specialiseret, forventes det, at en entreprenør med speciale i tunnelboring vil blive anvendt, sandsynligvis ikke fra lokalområdet. En lokal entreprenør kan blive anvendt til at klargøre arbejdsområdet og påbegynde arbejdsskakten, samt til at genoprette berørte områder efter at anlægsarbejdet er udført. Disse aktiviteter kan medføre en begrænset øget beskæftigelse og omsætning i lokalområdet relateret til logi, kost mv. Det forventes, at ca. 12 personer vil ar-bejde med tunnelboringen.
Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 100/428