Idriftsættelse og drift .1 Idriftsættelse

Idriftsættelsen omfatter gasfyldning af rørledningen første gang, og den indebærer alle aktivite-ter, der sker efter klargøring indtil det øjeblik, hvor rørledningen er klar til gasforsyning.

Efter klargøring vil rørledningen blive fyldt med tør luft. For at forebygge dannelse af en blanding af luft og tør gas under gasfyldningen vil rørledningen blive fyldt med kvælstof (en inaktiv gas), som vil fungere som en buffer mellem luften og gassen.

Rørledningens volumen er ca. 170.000 m³. Hvis man går ud fra, at rørledningen vil være helt fyldt op med kvælstof til et tryk på 12 bar, vil standard-kvælstofvolumenen være ca. 2∙10⁶ Nm³. Kvælstofværkers typiske kapacitet er 5.000 Nm³/time, og hvis man går ud fra, at der vil blive brugt to mobile kvælstofværker, vil det tage 1-2 uger at fylde hele Baltic Pipe-rørledningen til et kvælstoftryk på 12 bar.

Når kvælstoffet har skabt tilstrækkelig separation, sendes naturgassen ind i den ene ende (den danske kompressorstation). I den anden ende vil luften og kvælstoffet blive sendt ud gennem en lyddæmper eller flare, indtil der registreres gas/spor af gas (den polske modtageterminal).

Luft- og kvælstofemissioner giver ikke nogen påvirkning af miljøet, og det vil blive sikret, at emissionsfaciliteterne er designede til at sikre, at der heller ikke vil ske nogen helbredsmæssige påvirkninger.

3.10.2 Drift

Rørledningens forventede levetid er 50 år. I løbet af denne periode vil der blive udført konstant overvågning af gasforsyningen samt gennemført planlagte og uplanlagte kontroller og arbejder relaterede til vedligehold af rørledningen.

I løbet af rørledningens drift vil der blive udført tekniske opgaver, der har til formål at sikre rør-ledningens integritet, og især at opretholde et korrekt tryk og sikre infrastrukturen.

Disse aktiviteter vil omfatte geofysiske undersøgelser for at kontrollere rørledningens fuldstæn-dighed og den omkringliggende havbund. Desuden vil der blive brugt grise til at overvåge væg-tykkelse og eventuel korrosion af rørledningen.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 40/428

Overvågning af gasforsyningen vil blive udført fra projektovervågningscentret på et sted, der vil blive lagt fast i en senere fase af projektet.

3.11 Afvikling

Baltic Pipe-offshore-rørledningen vil blive konstrueret med en levetid på 50 års drift som ud-gangspunkt. Efter denne periode (og mulig forlængelse) vil rørledningssystemet blive afviklet.

Nedenfor er en oversigt over eksisterende lovgivning og bedste praksis hvad afvikling af off-shore-rørledninger angår. Den valgte afviklingsmetode vil blive aftalt med relevante myndigheder i god tid inden afviklingsaktiviteterne igangsættes. Ydermere vil der blive udarbejdet en miljøkon-sekvensrapport (eller tilsvarende) for at vurdere virkningerne på miljøet. Det er ikke muligt at angive en detaljeret metode til dette formål på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af lov-regler samt tekniske muligheder på tidspunktet for afviklingen.

3.11.1 International lovgivning og bedste praksis

Det overordnede princip i alle internationale regulativer og retningslinjer er, at afviklingsaktivite-ter ikke skal føre til nogen skade på andre brugere af havet eller på miljøet (IOGP 2017).

Afviklingsprocessen er underlagt internationale, regionale og nationale konventioner og

lovgivning for fjernelse af installationer (hovedsageligt omhandlende skibstrafik og andre brugere af havet) og bortskaffelse af materialet (hovedsageligt med forebyggelse af forurening som formål). De primære konventioner er nævnt nedenfor:

• FN's Havretskonvention (United Nations Convention on the Law of the Sea/UNCLOS), 1982 Artikel 60 indeholder bestemmelser om anlæg og fjernelse af offshore-installationer, og krav om tilladelse fra kyststaten til alle former for installationer eller strukturer, der er påtænkt placeret på havbunden.

• London-Konventionen (London (Dumping) Convention), 1972. Konventionen (og den efterfølgende 1996-protokol) arbejder for effektiv kontrol af alle kilder til havforurening og giver generiske vejledninger for alle typer affald, der kan dumpes i havet. Nye retningslinjer, som udspecificerer forskellige kategorier af affald, herunder platforme og andet menneskeskabt af-fald, blev omfattet i år 2000.

• International konvention for modvirkning af forurening fra skibe (International Con-vention for the PreCon-vention of Pollution from Ships) (MARPOL 1973, 1978. MARPOL opstiller standarder og retningslinjer på verdensplan for fjernelse af offshore-installationer.

• Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Nordøstatlanten (Convention for the Protection of the Marine Environment of the North East Atlantic (OSPAR Conven-tion)), 1992, 1998. OSPAR-konventionen arbejder på at forebygge og eliminere forurening fra kilder på land, dumping, forbrændingsanstalter samt offshore-kilder af havmiljøet i Nord-østatlanten. OSPAR-konventionen omfatter ikke Østersøens miljø, men dette er reguleret af HELCOM-kommissionen.

Ingen af de internationale retningslinjer har udstedt vejledninger for rørledninger og kabler (IOGP, 2017). Der eksisterer heller ingen retningslinjer for afviklinger foretaget i Østersøen.

Norge og Storbritannien har udfærdiget vejledninger for afvikling i Nordsøen/Nordatlanten. De omhandler hovedsageligt afvikling af offshore-installationer, men de kommer også ind på afvik-ling af rørledninger og kabler.

De norske krav angående afvikling af rørledninger er beskrevet i de norske parlaments hvidbog nr. 47 fra 2001 (Norwegian Parliament, 2001). Generelt gælder, at rørledninger og kabler kan ef-terlades på stedet så længe de ikke udgør forhindringer eller udgør en sikkerhedsrisiko for bund-trawling, under hensynstagen til udgiifterne ved at nedgrave, tildække eller fjerne disse. Endelige

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 41/428

myndigheder. Normalt overvejes følgende muligheder for bortskaffelse:

• Renses og efterlades in situ;

• Tildækning/nedgravning;

• Stenlægning;

• Fjernelse.

Som et svar på ovenstående blev de norske industriretningslinjer for vurdering af påvirkning af miljøet fra offshore-afviklinger udviklet (DNV, 2001). Et overblik over forskellige tekniske mulig-heder for afvikling er givet i DNVGL-RP-N102, 2017.

Storbritanniens myndigheder har udgivet vejledninger vedrørende afvikling af offshoreolie og -gasinstallationer og -rørledninger (BEIS, 2017). Eftersom disse sandsynligvis er de hidtil mest udviklede eksisterende retningslinjer, er de kort beskrevet nedenfor.

Den generelle tilgang til afvikling af rørledninger omfatter følgende:

• Alle praktisk mulige afviklingsmuligheder skal overvejes, og der skal udarbejdes en sammen-lignende vurderingsanalyse;

• Alle former for fjernelse eller delvis fjernelse af rørledningen bør udføres på en sådan måde, at de ikke påfører nogen betydelige negative effekter på havmiljøet.

• Enhver beslutning om, at rørledningen efterlades bør vurderes ud fra det anvendte materiales mulige nedbrydning samt dets nuværende og mulige fremtidige effekter på havmiljøet;

• Der bør også tages hensyn til andre brugere af havet samt fremtidige fiskeaktiviteter i områ-det.

Konklusioner vedrørende alle potentielle effekter på havmiljøet på tidspunktet for afviklingen bør baseres på videnskabelig evidens. De faktorer, der skal overvejes, bør være (BEIS, 2017):

• Effekten på vandkvalitet og geologiske og hydrografiske karakteristika;

• Tilstedeværelsen af truede, sårbare eller beskyttede arter;

• Eksisterende habitattyper;

• Lokale fiskeriressourcer;

• Potentialet for forurening eller kontaminering af stedet stammende fra restprodukter fra, eller fra nedbrydning af, rørledningen.

For at vurdere den potentielle miljøpåvirkning er det nødvendigt at fastslå rørledningens materi-ale samt beskrive de rengøringsaktiviteter, der vil blive udført (BEIS, 2017).

For de steder, hvor det foreslås, at rørledningen efterlades på stedet, enten helt eller delvist, bør afviklingsprogrammet følges op af et studie, som beskriver graden af fortidig og potentiel fremti-dig tildækning/blotlæggelse af rørledningen, samt alle former for potentielle påvirkninger af hav-miljøet og andre brugere af havet. Studiet bør inkludere en historik over studier relaterede til rør-ledningen med passende data, der kan bekræfte den faktiske status på rørrør-ledningen, herunder graden og dybden for tildækning, nedgravning, spænd og blotlæggelse. Det bør også beskrive mængden af fiskeriaktiviteter i området (BEIS, 2017).

De steder, hvor der er blevet placeret sten for at beskytte rørledningen, er det opfattelsen, at fjernelse af rørledningen sjældent er en praktisk løsning, og generelt forventes det, at de place-rede sten samt rørledningen vil forblive på stedet. Hvor dette sker, forventes det, at de placeplace-rede sten vil forblive uberørte (BEIS, 2017).

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 42/428

3.11.2 Dansk lovgivning og bedste praksis

Overordnet set er det den samme lovgivning, der gælder for anlæg og drift af offshore-rørlednin-ger, som er relevant for afviklingsfasen. Denne lovgivning vil naturligvis være blevet opdateret, når tiden for afvikling af Baltic Pipe’s offshore-rørledning er kommet.

En gruppe af danske olie- og gasfirmaer udfærdigede i 2013 et scenarie, der beskriver fremtidig afvikling af offshore-installationer i den danske del af Nordsøen (Fornyelsesfonden, 2013). Stu-diet indeholdt planer for afvikling af tre rørledninger i form af in situ-afvikling eller transport til kysten til genanvendelse, genbrug eller passende bortskaffelse.

Rørledningerne i den danske Nordsø er historisk set blevet tildækkede, som undersøgelserne vi-ste. Ved brug af komparativ vurdering af tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og sociale påvirkninger, anbefalede studiet, at rørledning kan afvikles, ved in situ-afvikling, med passende, udbedrende arbejde ved rørenderne og krydsninger ved nedgravning, tildækning, eller ved at skære problematiske afsnit ud, hvor det er muligt. Området skal efterfølgende undersøges i en postafviklings-miljøundersøgelse, og rørledningerne forbliver operatørens ansvar og skal under-lægge et nærmere aftalt overvågningsprogram for at sikre, at rørledningerne ikke kommer til at udgøre en fare for andre brugere af havet (Fornyelsesfonden, 2013).

Ifølge §4 stk. 2 jf. Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsok-len³ kan Energi-, Forsynings- og klimaministeren i tilladelsen til at etablere og drive rørledningen, bestemme hvorledes afvikling skal foregå.

3.11.3 Miljøpåvirkninger fra afviklinger

Hvis rørledningen efterlades in situ, vil de potentielle miljøpåvirkninger i et efterfølgende antal år være sammenlignelige med nogle af de påvirkninger, der følger med rørledningens tilstedevæ-relse i driftsfasen. Dette inkluderer den statiske tilstedevætilstedevæ-relse af rørledningen på havbunden, som potentielt fører til en ”reveffekt”, og der kan potentielt set opstå følger for det kommercielle fiskeri. Desuden vil der forsat være en frigivelse af metal fra offeranoderne (se afsnit 5.2.5).

Til det ovennævnte kommer, at der vil være frigivelse af hovedsageligt jern fra den gradvise kor-rosion af stålrørledningerne til havmiljøet. Denne frigivelse vil være langsom, og den forventes ikke at have nogen negativ påvirkning af havmiljøet.

Hvis rørledningen fjernes helt eller delvist, forventes den potentielle påvirkning af havmiljøet at være sammenlignelig med påvirkningerne fra konstruktionen af hele eller dele af offshore-rørled-ningen. Dertil kommer, at der vil blive genindvundet en stor mængde materialer, som delvist vil udgøres af, og delvist vil være en kilde til genbrug (fx. rørledningsstålet).

3 Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen nr. 1520 of 15/12/2017.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 43/428

4. RISIKOVURDERING

4.1 Indledning

I kapitel 3, projektbeskrivelse, er de planlagte aktiviteter blevet beskrevet. Som del af projektets designaktiviteter er alle signifikante farer (fx. potentielt skadelige kilder) blevet identificeret (Rambøll, 2018f).

Risiko defineres som sandsynligheden for en ulykke kombineret med ulykkens konsekvens. Hvad offshore-delen af Baltic Pipe-projektet angår, er der blevet udført detaljerede risikovurderinger for henholdsvis anlægs- og driftsfasen, og de er dokumenteret i henholdsvis anlægsrisikoanalyse (CRA) (Rambøll, 2018g) og i kvantitativ risikovurdering (QRA) (Rambøll, 2018h).

I det følgende gives en sammenfatning af risikovurderingens resultater, hvad angår risici for mil-jømæssige ulykker og risici for befolkningen (tredjepartsrisiko eller samfundsrisiko). Hvad ar-bejdsmiljø og risici for det arbejdende personale, der tager del i anlægsarbejdet, angår, henvises til ovennævnte CRA-rapport.

Rammen for kontrol af risici under anlæg og drift udgøres af operatøren Gaz-Systems Health, Sa-fety and Environmental Management System, der er beskrevet i Bilag A.