Affaldsgenerering og -håndtering

Der vil blive genereret affald under konstruktionen af Baltic Pipe, både offshore og på land. Ne-denfor er affaldsgenerering og -håndtering er beskrevet for hvert område.

3.8.1 Affaldsgenerering og -håndtering offshore

Anlæg af offshore-rørledningen vil generere en vis mængde affald, hovedsageligt ombord på ski-bene, der deltager i anlægsarbejdet. Affald vil blive håndteret i overensstemmelse med gældende nationale og internationale regulativer og standarder, herunder IMO MARPOL 73/78, bilag V, som definerer Østersøen som et område, hvor der gælder særlige regler for at forebygge havforure-ning forårsaget af affald (IMO, 2013). Ifølge MARPOL er dumping af alt affald i havet forbudt, undtaget er 1) rengøringsmidler og -additiver (hvis disse ikke er skadelige for miljøet), der er in-deholdt i vaskevand fra skibsdæk og udvendige overflader samt 2) findelt eller malet madaffald, hvis fartøjet er ≥ 12 NM fra nærmeste landområder og en route.

På grund af ligheder mellem projekterne forventes det, at affaldstyperne, der genereres fra lægget af Baltic Pipe’s offshore-afsnit, er sammenlignelige med fordelingen af affaldstyper fra an-lægget af Nord Stream-rørledningerne (NSP). Fordelingen af affald fra NSP er vist i Tabel 3-14.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 35/428 AG, 2017a).

Affaldstype Vægt i % af total

Beton (fra rørenes betonbelægning) 46%

Metaller (skrot fra fræsning af rørenderne samt fra tilslibnings- og

svejsepro-cesserne) 25%

Almindeligt affald/husholdningsaffald (brændbart, plastik, papir, pap, mad) 23%

Kemikalier/farligt affald (smørelse, andre olier, maling, elektrisk affald, etc.) 3%

Andet (træ fra paller, etc.) 3%

Erfaringer fra lignende rørledningsprojekter viser, at den totale mængde affald ved anlæg af shore-rørledninger er ca. 3-4 tons pr. kilometer, dvs. ca. 1.000 tons for Baltic Pipe-projekts off-shore-del.

Betonaffald, der udgør den største andel, genbruges typisk ved anlæggelse af veje, og metalaf-fald bliver genbrugt. De andre typer afmetalaf-fald bortskaffes i henhold til afmetalaf-faldshierarkiet i Direktiv 2008/98/EF om affald (Affaldsrammedirektivet).

Det genererede affald vil blive sorteret ved kilden og opbevaret i passende containere. Det vil blive transporteret til kysten og derefter transporteret til autoriserede affaldsfirmaer, som vil be-handle affaldet i overensstemmelse med lokal lovgivning.

Affaldshåndteringsplaner vil blive udarbejdet for fartøjer, der deltager i projektet, så det sikres, at affaldsvand afleveres til godkendte modtagelsesfaciliteter i havne i overensstemmelse med de gældende HELCOM-krav.

3.8.2 Affaldsgenerering og -håndtering ved ilandføringsanlæg

Affald genereret ved ilandføringsanlægget i Danmark (og Polen) vil blive sorteret ved kilden og opbevaret i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Der vil være særligt fokus på affald fra tun-nelbyggeriet, som beskrevet i afsnit 3.4, og i særdeleshed opslæmningen og den eventuelt foru-renede jord fra tunnelboreaktiviteterne.

3.9 Idriftsættelse

Før idriftsættelse af rørledningen, vil der blive udført en klargøring. Klargøring omfatter de aktivi-teter, der er beskrevet i det følgende (Rambøll, 2018c).

3.9.1 Vandfyldning, rengøring, måling og hydrostatisk test

Efter alle anlægsaktiviteter er udført (rørlægning, sammenkobling og havbundsarbejder, herun-der krydsninger), vil herun-der blive udført en hydrostatisk test.

En hydrostatisk test kræver, at rørledningen fyldes med havvand, der pumpes ind i rørledningen gennem et filter. For at forhindre indvendig korrosion af rørledningen behandles havvandet med et iltfjernelsesmiddel. Et typisk middel til fjernelse af ilt er natriumhydrogensulfit (NaHSO3); det anvendes en mængde på 65 mg/l (ppm) ved et iltindhold på 10 ppm. I alt forventes det, at der skal bruges ca. 20.000 kg natriumhydrogensufit til vandfyldning af hele rørledningssystemet (Rambøll, 2018c).

De kemikalier, der planlægges brugt i klargøringsfasen, omfatter ovennævnte iltfjerner (OR-6045), monoethylenglycol (MEG) og kvælstofgas. Ud fra OSPAR’s klassificeringssystem over off-shore-kemikalier udgør disse kemikalier lav eller ingen risiko for miljøet (PLONOR) (Rambøll, 2018c). De miljømæssige påvirkninger relaterede til kemikalierne er derfor i højere grad knyttet til det faktum, at det udledte trykprøvevand vil have et reduceret iltindhold, end til de mulige re-ster af de anvendte kemikalier.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 36/428

Der er ikke planlagt brug af andre kemikalier til trykprøvevandet. Der kan blive anvendt ultravio-let behandling af det indpumpede vand for at reducere antalultravio-let af bakterier, der er til stede i tryk-prøvevandet.

Hvis der ikke bruges kemikalier, er prøvevandet uskadeligt for miljøet og kan bortskaffes ved ky-sten. Udløbet vil blive udstyret med et sprederhoved for at sikre, at eventuelle kemikalier fortyn-des til koncentrationer (af tilbageværende kemikalier og af opløst ilt), som ikke er skadelige for det marine dyreliv.

Arbejdsområdet som vil blive etableret til den hydrostatiske test, er det samme areal, der er vist i Figur 3-5.

Testvandet vil blive udledt tilbage til havet via et midlertidige udledningsrør i Danmark. Udled-ningsrørets ende vil blive placeret på minimum 4 m vanddybde. Der vil blive søgt om tilladelse til udledning i henhold til de gældende danske lovkrav, før udledningen kan begynde.

Det skal dokumenteres, at der ikke er nogen buler i rørsamlingernes vægge, som kunne føre til fejl på længere sigt, eller som kan forhindre rengøringsgrise i at komme frem. Til dette formål sendes måle- og kalibergrise gennem rørledningen, mens den er fyldt med vand. Kalibergrisen er en såkaldt intelligent gris, der er udstyret med sensorer, der måler den indvendige diameter på et antal stede rundt i periferien.

Under og efter vandfyldningen skal rørledningens inderside rengøres. Disse kæder af rengørings-grise omfatter både børsterengørings-grise og svabrerengørings-grise, hvor den sidstnævnte fjerner alle børster, der måtte være knækket af. Kæderne af grise drives normalt frem af det behandlede havvand, der pumpes ind til den hydrostatiske test, men der kan blive tale om yderligere rengøring ved hjælp af yderligere børste- og svabregrise i røret, mens røret tømmes og er tømt. I Figur 3-24 vises en typisk kæde af grise til vandfyldning, rengøring og måling.

Figur 3-24 Eksempel på kæder af grise brugt til vandfyldning, rengøring og måling. Der forventes fire grise til brug for dette objekt.

Rengøringen kan foretages med gel-plug-teknologi. En gel (pick-up-gel) er en plastisk væske, der har evnen til at opsamle løse og løstsiddende legemer. Gelproppen sættes ind i rørledningen efterfulgt af en dertil designet skrabergris. Det forventes, at der skal bruges ca. 10-20 m³ biolo-gisk nedbrydeligt pick-up-gel. Affaldet og pick-up-gelen vil blive afleveret til en autoriseret af-faldsbehandlingsfacilitet i modtagerenden i Polen.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 37/428

lumen af filtreret havvand, der skal bruges til oversvømmelse, rengøring og måling er ca. 720 m³ (0,4 %). Det filterede havvand, der bruges til disse aktiviteter, opsamles ved ankomst på polsk jord i midlertidige vandbeholdere (Rambøll, 2018c). Det midlertidige opbevarede havvand vil blive ledt tilbage til rørledningssystemet sammen med 720 m³ ferskvand, der benyttes til at af-stalte rørledningen. Som nævnt tidligere vil der blive søgt om tilladelse til udledning i henhold til de gældende danske lovkrav, før udledningen kan begynde.

3.9.2 Tørlægning og tørring

For Baltic Pipe’s vedkommende vil der blive anlagt et midlertidigt afløbsrør, så vandet fra den hy-drostatiske test kan blive udledt i havet, efter af faste legemer er udskilt i et sedimentationsbas-sin. Vandet udledes gennem et sprederhoved for at sikre fortynding til mængder, der nedsætter påvirkningen af det marine liv. Disse problemer kan mindskes ved at at benytte ubehandlet tryk-prøvevand, som det er nævnt ovenfor, eller hvis der kun bruge iltfjernelsesmiddel. I løbet af tør-lægningsfasen er det ikke planlagt, at testvandet skal renses.

Tørlægninger udføres hovedsageligt af luftdrevne grisekæder før eller efter rengøring, se ovenfor.

En typisk tørlægningsgris er vist i Figur 3-25.

Figur 3-25 Typisk tørlægningsgris.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 38/428

Eftersom rørledningen skal bruges til naturgas, er det nødvendigt at fjerne al fugt, eftersom eventuelt tilbageværende vand kan reagere med gassen og danne hydrater, som kan bremse gasstrømmen og forringe ventilernes funktion. Tilstedeværelsen af vand vil også gøre alle uren-heder af svovlbrinte (H2S) og kuldioxid (CO2) meget tærende. For at tørre rørledningen kan de følgende metoder anvendes alene eller i en kombination:

• Behandling med MEG;

• Tørring med tør luft;

• Vakuumtørring.

Hvis metoden med MEG-behandling anvendes, vil en sending MEG placeres mellem grise og sen-des gennem rørledningen ved hjælp af komprimeret luft. Resterende vand vil blive opløst i en hygroskopisk substans, der efterlader en film, der hovedsageligt er MEG.

En alternativ fremgangsmåde, som kombinerer rengøring og tørring i ét, er gelgrise, som beskre-vet ovenfor. Moderne, geldannende midler kan danne gel ud fra en række flydende komponenter Ved at inkorporere geler baseret på hygroskopiske væsker, såsom MEG, ind i rengøringskæden, vil vandet blive fjernet sammen med øvrige rester. Til dette formål forventes mængden af pick-up-gel (som er biologisk nedbrydeligt) at være 10-20 m³. Affaldet og pick-up-gelen vil blive afle-veret til en autoriseret affaldsbehandlingsfacilitet.

Tørring med tør luft benytter tør lufts evne til at indeholde store mængder vand i gasform, mens vakuumtørring sker ved at sænke vands kogepunkt ved hjælp af lavt tryk. Hvad det 250-300 km lange offshore-afsnit af Baltic Pipe angår, ville vakuumpumper skulle arbejde i flere dage for at sænke rørledningstrykket få millibar. For at reducere den nødvendige tid bruges vakuumtørring ofte som sidste skridt, dvs. efter det meste af vandet er blevet fjernet af MEG-behandling eller gelegrise.

3.9.3 Kvælstof- og gasopfyldning

For at forhindre alle former for indvendig korrosion i tiden mellem klargøring og drift, i fald at rørledningen ikke kan sættes i drift med det samme, og for at forhindre en eksplosiv blanding af gas of luft ved gasfyldningen, vil rørledningerne blive fyldt med kvælstof, der er en inaktiv gas.

Derefter vil rørledningen befinde sig i, hvad der normalt svarer til den endelige ”overdragelses”-tilstand, og installations- og klargøringsentreprenørerne vil demobilisere. Fyldning af rørledningen med gas vil finde sted under idriftsættelsen af rørledningssystemet, herunder den landbaserede del og kompressorstation(er). Idriftsættelsesproceduren, udarbejdet af rørledningens operatør, skal fokusere på kompressorstationer på land og vil ikke være begrænsede til aktiviteterne, der knytter sig til offshore-rørledningsafsnittet.

3.9.4 Monitorering og brug af grise

Som det er beskrevet ovenfor indeholder klargøringsaktiviteterne også brug af kæder af grise, og derfor er det også nødvendigt at etablere midlertidige faciliteter til afsendelse og modtagelse af grise ved hver ilandføring; disse faciliteter skal efterfølgende fjernes før sammenkoblingen med de tilstødende afsnit på land. Eftersom det transporterede emne er tør salgsgas, forventes det ikke, at det bliver nødvendigt med brug af grise under selve driften, men der bør jævnligt sendes inspektionsgrise i form af intelligente grise gennem rørledningssystemet for at overvåge syste-mets integritet. De dertil hørende tovejsfaciliteter vil typisk blive installeret ved kompressorstati-onen i Danmark og modtagestatikompressorstati-onen i Polen.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 39/428

• Indvendig diameter (tilstedeværelse af buler);

• Vægtykkelse (tab af metal grundet korrosion).

Dertil udføres jævnlige, udvendige inspektioner med ROV- og målinger af den katodiske beskyt-telse for at overvåge rørledningens generelle tilstand, hvor undersøgelsen af det færdigbyggede anlæg udgør baseline.

Den udvendige inspektion overvåger følgende forhold:

• Generel tilstand (materialerester eller fastsiddende udstyr);

• Dannelse af frie spænd (scouring);

• Den katodiske beskyttelse (anodernes funktion).

3.10 Idriftsættelse og drift