Anvendelse af ALARP-princippet

Baltic Pipe-projektets design er udført ved brug af princippet om at reducere risikoniveauet til et niveau, der er så lav som rimeligt praktisk muligt (as low as reasonably practicable/ALARP) Dette princip er vist i Figur 4-1.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 44/428 Figur 4-1 ALARP-trekanten. Risici i det øvre, generelt set ikke-tolerable, niveau bør altid forsøges redu-ceret, da disse risici overskrider lovkrav, firmastandarder eller lignende. Risici på ALARP-niveauet skal reduceres til et niveau, der er så lav som rimeligt praktisk muligt (ALARP), det vil sige, indtil at udgif-terne, der er forbundet med yderligere risikonedsættelse, vil være ude af proportion med de fordele, de ville give.

ALARP-påvisningen er det sidste trin i risikovurderingmetodikken, hvor det identificeres, om der er yderligere rimeligt praktisk mulige tiltag, der kan implementeres for at nedbringe risikoen.

ALARP-påvisningen gældende for Baltic Pipe-projektets offshore-del er dokumenteret i projektets ALARP-rapport (Rambøll, 2018i).

4.3 Risikoacceptkriterier

Risikoacceptkriteriet (RAC), der er lagt fast for Baltic Pipe offshore-rørledningen, er i overens-stemmelse med industriens bedste praksis baseret på tidligere erfaringer med store offshore-rør-ledningsprojekter, som det er dokumenteret i projektets Design Safety Philosophy (Rambøll, 2018j).

Hvad sikkerhed for mennesker angår, er der blevet fastlagt et RAC vedrørende individuel risiko (IR), som er risiko for tab af liv for individer (dvs. hver individuel person). Kriteriet er forskelligt for første- og tredjepartspersoner.

For førstepartspersoner (en person involveret i arbejde for projektet, fx. installationsentreprenø-ren) bør den fatale ulykkesrate være <10 pr. 10⁸ timer anvendt på rørledningsinstalleringen.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 45/428

udsat på grund af aktiviteter foranlediget af GAZ-SYSTEM S.A. (fx. folk ved ilandføringer eller passagerer på skibe). En samfundsrisiko (eller grupperisiko) er risiko for tab af liv gældende for befolkning (dvs. et antal forskellige individer og grupper af mennesker). Der er kun defineret et tolerancekriterium for tredjepartspersoner, og det beskrives med F-N-kurven i Figur 4-2. Risiko-niveauer under det uacceptable niveau befinder sig i ALARP-niveauet, og skal evalueres i henhold til ALARP-princippet (se afsnit 4.2).

Figur 4-2 Risikoacceptkriterie for samfundsrisiko (Rambøll, 2018j).

Det mest kritiske 10 km afsnit langs rørledningen er evalueret ud fra tolerancekriteriet, herunder risici fra alle relevante ulykkesscenarier.

4.4 Fareidentifikation (HAZID)

D. 20.-21. juni 2018 blev der udført en HAZID-workshop i København med fokus på identifikation af problemer og farer, der har betydning for Baltic Pipe-offshore-rørledningens design og udform-ning samt være udgangspunktet for risikovurderingsprocessen gældende for offshore-rørlednin-gens design.

Konklusionen fra HAZID-studiet er, at de væsentligste udfordringer relaterede til Baltic Pipe-pro-jektet udgøres af følgende (Rambøll, 2018f):

• Rørledningen går gennem områder med tæt skibstrafik, hvilket gør kvantitativ risikovurdering (QRA) til et vigtigt værktøj for at sikre, at der foretages passende sikring langs relevante afsnit af rørledningen.

• Rørledningen vil krydse et antal kabler og Nord Stream-rørledningerne. Dette kræver et gen-nemarbejdet krydsningsdesign, hvor der tages forbehold for stedet for krydsningen, kryds-ningsstrukturens højde samt forebyggelse af elektromagnetisk korrosion.

• Rørledningen vil forløbe tæt forbi, og muligvis ind på, et militært ubådsøvelsesområde (be-mærk: Dette problem er ikke længere relevant, med det aktuelle rutevalg). Risikoen, der er forbundet med dette, skal tages under grundig behandling.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 46/428

• Rørledningen vil forløbe gennem ét Natura 2000-område i svensk EØZ og to i polsk farvand.

Den planlagte miljøkonsekvensrapport skal fokusere på et antal problemområder og forventes at klarlægge alle komplikationer, der kan være forbundet med installation af rørledning gennem disse områder.

• De fleste farer i løbet af installeringsfasen er forbundet med risici for selve konstruktionen af rørledningen, især i form af forsinkelser i projektet.

• Planlægningen af installeringsfasen samt klart definerede krav til alle entreprenører, der er involverede i installeringsfasen, er meget centrale for at reducere risici fra de forskellige farer.

• Havbundsarbejde samt potentielle UXO-objekter eller kemiske kampstoffer langs rørlednings-ruten.

• Adgang til tunnelen for mennesker, hvilket kræver fokus i projektets konstruktionsfase. Farer, der er forbundet med tunnelen, er: Aktiviteter i et afgrænset rum med komprimeret luft, bjærg-ning af TBM’en samt tungt løft/blindløft på arbejdsområdet.

Alle udpegede farer er yderligere beskrevet i et HAZID-register, som omfatter 15 primære aktivi-teter og et antal underaktiviaktivi-teter. Opfølgning og afslutning af aktiviaktivi-teterne, samt vurderingen af den tilbageværende risiko, er vigtige dele af risikostyringsprocessen, der påviser, at der er gjort en indsats for at eliminere, forebygge, kontrollere og begrænse farerne, og at alle risici er blevet reduceret til ALARP, som det er beskrevet i afsnit 4.2.

4.5 Skibstrafik

Tætheden af skibstrafikken i området omkring rørledningen er blevet analyseret ved brug af da-tahistorik fra Automatic Identification System (AIS) fra 2016. Det er kun skibe med en bruttoton-nage på over 300, der er forpligtede til at have AIS-udstyr installeret. For at tage højde for den tiltagende skibstrafik i fremtiden, er der i analysen anvendt trafiktallene estimeret for år 2032, der er 10 år efter påbegyndelse af driften.

Hovedparten af skibstrafikken i området følger de forskellige sejlruter i Østersøens sydvestlige del (se Figur 4-3). Skibstrafikken hovedsejlretninger er øst-vest fra den indre Østersø mod Fe-mern Bælt, nord-syd fra den skandinaviske halvøs sydlige del (Trelleborg/Ystad) til Swinoujscie og nord-nordvest fra den skandinaviske halvøs sydlige del (Trelleborg/Ystad) til Femern Bælt (Rostock/Lübeck). For at øge sikkerheden for skibstrafikken, reguleres skibstrafikken mellem Bornholm og Sverige af Bornholmsgat Trafiksepareringssystem (TSS), som adskiller den sydvest-gående skibstrafik fra den nordøstsydvest-gående skibstrafik.

Som vist i Figur 4-3 er der udpeget syv kritiske zoner langs rørledningen. Alle kritiske zoner er placeret inden for hovedsejlruterne, hvor den skibsrelaterede risiko er høj. Røde punkter viser KPI’er (Kilometre Point Intervals, dvs. afstande på en kilometer fra et kilometerpunkt (KP) til det næste KP, hvor den skibsrelaterede risiko er kritisk høj, og gule punkter viser KPI’er, der er med-taget i den kritiske zone for at udvide zonen til en passende længde.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 47/428 Figur 4-3 Kort over skibstrafiktæthed baseret på AIS-data fra 2016, samt angivelse af syv zoner med høj skibsrelateret risiko (Rambøll, 2018h).

Den årlige skibstrafik, der krydser rørledningsruten, er vist i Figur 4-4. For at tage højde for den tiltagende skibstrafik i fremtiden, er skibstrafiktallene estimeret for år 2032, hvilket er 10 år efter påbegyndelse af driften.

Dokument ID: PL1-RAM-12-Z02-RA-00003-EN 48/428 Figur 4-4 Forventet årlige skibskrydsninger langs Baltic Pipe-ruten i 2032 (Rambøll, 2018h).

4.6 Farer og risici i anlægsfasen