Når der i observationsperioden er indlagt en patient (med KOL), som kan indgå i en interpersonel kommunikation med det sundhedsfaglige personale, vil patienten, såvel mundtligt som skriftligt, blive informeret af afdelingssygeplejerske Birte Rasmussen i Intensiv afsnit R. Patienten må give tilsagn om deltagelse i observationsseancen.
Den tilknyttede intensivsygeplejerske, som således vil være den anden part i den interpersonelle kommunikation, vil ligeledes blive informeret skriftlig og mundtligt – og må give tilsagn om deltagelse.
Skriftligt informationsmateriale og samtykkeerklæring til henholdsvis patienter og personale er udarbejdet af projektleder.
Den enkelte intensivsygeplejerske vil blive observeres i højst en observationsseance a 3 timer. Således vil i alt 10 sygeplejersker blive observeret i deres kommunikation med de indlagte patienter. Observeres den interpersonelle kommunikation flere gange hos den samme intensive patient, vil der indgå forskellige intensivsygeplejersker i observationen.
Observationen planlægges således, at der observeres hos min. 4 patienter med forskellige intensivsygeplejersker.
Hvis der i denne periode ikke er indlagt patienter med KOL i intensivt afsnit R, som er i stand til at indgå i en interpersonel kommunikation med det sundhedsfaglige personale forlænges perioden – ellers vil styre- og projektgruppe overveje alternative muligheder.
Tilføjelse d. 29. marts:
Der har i perioden uge 8 – uge 12 ikke været indlagt patienter med KOL i Intensiv afsnit R i den aktuelle behandlingsperiode. Derfor har udviklingsprojektets projekt- og styregruppe drøftet, hvilke muligheder der er givet for at udføre projektets observationsstudie. Der er besluttet, at de observationer herefter retter fokus mere bredt ud, således at alle patienter indlagt i Intensiv afsnit R – og som i øvrigt opfylder betingelser:
• At være ved bevidsthed - ikke sederet eller på anden vis bevidsthedssløret
• at kunne kommunikere verbalt eller nonverbalt
• at have givet samtykke om deltagelse
Observatør rolle
Projektleder Birgitte Tørring er observatør - med mulighed for at indgå i uformelle samtaler med henholdsvis sygeplejersker og patienter. Således kan der stilles spørgsmål til patienter og personale, i forhold til at få afklaring på forståelser omkring det observerede.
Observatøren vil undervejs i observationen skrive noter og stikord, som støtte til observationen og den efterfølgende beskrivelse af forløbet. Der vil ikke indgå lyd eller billedoptagelse i forbindelse med observationen.
Bilag 6 Interviewguide
A: Interviewguide til fokusgruppeinterview med intensiv sygeplejerske B: Interviewguide til fokusgruppeinterview med intensive speciallæger
A:Interviewguide til fokusgruppeinterview med intensiv sygeplejerske
Interviewguide til fokusgruppeinterview med en gruppe intensivsygeplejersker
• Hvad taler I sammen om – kommunikationens indhold?
o Hvordan vil I beskrive jeres kommunikation med patienterne?
o Hvad vil jeres kommunikation med patienterne altid omhandle? (hvilke områder/emner/indhold)
• Ofte? Indimellem? Sjældent?
o Hvad er vanskeligst? Hvad bider?
• Information til patienter om tilstand og behandling
Igennem observationerne har jeg fået et indtryk af, hvorledes jeres praksis er omkring information til patienterne om deres tilstand. Noget I næsten altid er inde på er - patienternes tilstand.
o Har I en plan/dagsorden i jeres tanker for, hvordan I taler med patienterne om deres tilstand og eventuelle behandlingsplaner?
o Hvad er vigtigt for jer – hvad lægger I vægt på?
Patienter er jo i høj grad begrænsede i deres muligheder for at udtrykke sig – stille specifikke spørgsmål – af flere grunde.
o Er det jeres indtryk, at patienterne får spurgt om det - de tænker på?
o Hvordan får de formuleret deres spørgsmål?
o Hvordan får patienterne mulighed for, at forberede sig til stuegang?
o I hvilken udstrækning bliver patienterne inddraget i beslutninger omkring valg af behandling?
o Hvordan lægger I op til det?
• Kommunikationsdilemmaer når patienternes prognose er dårlig og deres muligheder for at udtrykke sig er begrænsede.
o Har I erfaringer med, at det har betydning for jeres måde at kommunikerer med patienterne på, at de har en dårlig prognose – at tilstanden synes trøstesløs?
o Hvad stiller I op?
o Får patienterne altid hjælp til at udtrykke sig?
o Hvis ikke – hvilke patienter gør så specielt ikke?
o Har I overvejet, hvordan I kunne støtte dem i at få det udtrykt?
• Kommunikative aspekters betydning for patienternes identitet
Et konkret patienteksempel fra min observation i forhold til stemmens betydning – ”Nu kan jeg høre, at jeg er mig”!!
o Har I lignende konkrete eksempler med jer i bagagen, som fortæller jer noget om, hvad der er vigtig i forhold til patienternes identitetsfølelse?
o Hvad gør I eksempelvis for at støtte patienterne med disse vanskeligheder?
o Hvordan ser I sammenhængen imellem disse begreber (kommunikation og identitet)?
• Patienternes perspektiv og kommunikationsaspekter i fremtiden
o Hvad I nogle konkrete eksempler på, hvad der har betydning for patienter at tale med jer om?
o Hvis I nu skulle foreslå en forandring i jeres kommunikation med patienterne – hvilken forandring ville så give en positiv forandring for patienterne?
o Hvad skulle der til i jeres Afsnit for at den forandring kan ske?
o Ville det være realistisk hos jer?
B. Interviewguide til en gruppe intensivlæger:
• Hvad taler I sammen om – kommunikationens indhold?
o Hvordan vil I beskrive jeres kommunikation med patienterne?
o Hvad vil jeres kommunikation med patienterne altid omhandle? (hvilke områder/emner/indhold)
• Ofte? Indimellem? Sjældent?
o Hvad er vanskeligst? Hvad bider?
• Kommunikationens struktur – hvornår og hvilke rammer?
Hvis I nu tænker på et forløb for en intensiv patient i jeres afdeling…….
o Hvornår er I typisk hos jeres intensive patienter? I dag tid? I vagter? Hvor længe?
o Er der tidspunkter i forløbet, hvor I er mere hos patienterne end andre tidspunkter?
o Er der patienter, som I vurderer, har mere behov for samtale med jer end andre? Hvilke?
o Hvis patienten (og/eller dennes pårørende) har et stort behov for samtale med jer – er det så muligt at efterkomme?
• Information til patienter om tilstand og behandling
Igennem observationerne har jeg fået et indtryk af, at I altid i jeres kommunikation med patienterne taler om patienternes tilstand og mulige behandlingsplaner.
o Hvad lægger I vægt på - når I taler med patienterne om deres tilstand og eventuelle behandlingsplaner?
Patienter er jo i høj grad begrænsede i deres muligheder for at udtrykke sig – stille specifikke spørgsmål – af flere grunde.
o Er det jeres indtryk, at patienterne får spurgt om det - de tænker på eller måske er bekymrede for?
o Hvordan får patienterne mulighed for, at forberede sig til stuegang?
o I hvilken udstrækning bliver patienterne inddraget i beslutninger omkring valg af behandling?
o Hvordan lægger I op til det?
• Kommunikationsdilemmaer når patienternes prognose er dårlig og deres muligheder for at udtrykke sig er begrænsede.
o Har I erfaringer med, at det har betydning for jeres måde at kommunikerer med patienterne på, at de har en dårlig prognose – at tilstanden synes trøstesløs?
o Hvad stiller I op?
o Får patienterne altid hjælp til at udtrykke sig?
o Har I overvejet, hvordan I kunne støtte dem i at få det udtrykt?
• Kommunikative aspekters betydning for patienternes identitet
Et konkret patienteksempel fra min observation i forhold til stemmens betydning – ”Nu kan jeg høre, at jeg er mig”!!
o Er det noget I har med i jeres tanker, når I er hos den enkelte patient?
o Hvad gør I eksempelvis for at støtte patienterne med disse vanskeligheder?
• Patienternes perspektiv og kommunikationsaspekter i fremtiden
o Hvad I nogle konkrete eksempler på, hvad der har betydning for patienter at tale med jer om?
o Hvis I nu skulle foreslå en forandring i jeres kommunikation med patienterne – hvilken forandring ville så give en positiv forandring for patienterne?
o Hvad skulle der til i jeres Afsnit for at den forandring kan ske?
o Ville det være realistisk hos jer?
Bilag 7 Fund
Oversigt over patientens udtryk for initiativ til kontakt og kommunikation
Observation Patient initiativer Antal
Hvordan blev initiativet udtrykt?
(I parentes er anført, hvad henvendelsen handlede om eller hvordan blev den aflæst)
1. 5 Patienten peger på brystkassen og ”krøller” ansigtet til en grimasse.(Smerter i ryg og bryst)
Patienten kikker og løfter armene mod sygeplejersken – vinker med hånden og former læberne. Sygeplejersken forstår ikke – patienten får blyant og papir (luften på stuen og et åbent vindue)
Patienten hoster, vifter med hånden og spærrer øjnene op - ser bange og stresset ud.
(Suges)
Patienten vågner pludseligt op og vifter med hånden. (Svedte – ønskede en klud på panden og frisk luft)
2. 1 Patienten rykker lidt på sig og løfter armen (Vides ikke!) 3. 10 Patienten flytter sin hånd og tager sig til ryggen (Smerter)
Patienten søger sygeplejerskens blik og peger på sin mund (Drikke) Kalder med hånden. (Drikke eller læbepomade)
Peger på sin mund og sit øre og på munden igen. (Læber?, Hvad? Op!) Peger på sine øjne (Briller)
Peger på sin hals (Renses?, suges? Smerter!) Peger på gulvet igen (Op)
4. 5 Patienten åbner pludseligt øjnene, løfter armene op og vifter med fingrene (Drikke) Ansigtet grimasserer og kroppen rykkes lidt - ved bevægelse i benet (Smerter) Vinker med hånden og peger på sit bord, hvor der står et vandglas (Drikke)
Patienten trommer i bordpladen med fingrene og kikker på lægen (Vil gerne snakke om, hvad der skal ske)
Patienten urolig på stolen og tager sig til panden (I seng - er træt) Koldsvedende og tager sig til ansigtet (I seng - er træt)
5. 6 Patienten bevæger læberne og ser på sygeplejerske og ægtefælle (Mobiliseringen dagen før, de gætter)
Patienten peger på sygeplejerskens navneskilt, og former læberne til at sige: Kan du hjælp mig til at komme op?
Patienten kikker op og bevæger munden. (Dette kan ikke aflæses eller gættes) Patienten trækker ansigtet sammen og brynet pande (Løftesejlet giver ubehag) Patienten er urolig og sidder dårligt i stolen (Afføring)
6. 7 Patienten bevæger læberne (Drikke) Patienten rækker armene op (Drikke)
Vifter efter sygeplejersken med armene oppe i luften (Drikke)
Patienten er urolig – bevæger kroppen i stolen og øjnene flakker rundt i rummet – mundvigene vender nedad, læberne bevæger sig i mumlen. (Ægtefælle siger: Spørger du, hvor du er og hvad der sker, patienten nikker)
Patienten nikker med hoveder og former læberne til en mumlen. (Vides ikke – men tolkes som træthed og patienten kommer i seng igen)
Bilag 7 – fortsat….
Oversigt over patientens udtryk for initiativ til kontakt og kommunikation Observation Patient
initiativer Antal
Hvordan blev initiativet udtrykt?
(I parentes er anført, hvad henvendelsen handlede om eller hvordan blev den aflæst)
7. 15 Patienten løfter armene op i luften og prøver at tegne et eller andet med fingrene (Efter mange forsøg forstår sygeplejersken patienten ønske - Toilet)
Patienten kikker på observatøren og sygeplejersken følger blikket (Hvem er det?) Kikker på observatør igen (Ligner en søster, vil gerne snakke familie)
Patienten tager til bændelbåndet på halsen (Strammer)
Patienten siger: Hvor er det bare godt det her! (at bruge stemmen igen) Patienten siger: Den er god den her – og peger på kanylen
Patienten siger til fysioterapeuten: Benet er lidt ømt i dag!
Patienten spontant til fysioterapeuten: Mon jeg skal ud og gå i dag?
8. 14 Patienten former læberne og ser på sygeplejersken (Tørstig) Forme læberne og trække hovedet lidt bagud og til siden (Drikke) Bevæger læberne igen (Hvad er klokken?). Dette gentages senere Bevæger læberne - former dem til godnat! (Er træt)
Bevæger tungen og læberne (Skylle mund) Patienten bliver urolig og hoster (Suges)
Knipser i luften og former læberne (Efter flere gær – Suges) Patienten trækker i klokkesnoren ((Suges)
Patienten banker på sengehesten (Suges)
Trækker i klokkesnoren (sveder og er tørstig). Dette gentages