6.2..6 Udvælgelse af den konkrete observation
6.3 Fokusgruppeinterview
Planlægningen og gennemførelse af fokusgruppeinterview er foregået med et metodeteoretisk afsæt i bogen ”Interview” af psykolog Steinar Kvale. I den oprindelige projektbeskrivelse indsendt til Udviklingsrådet ved Sundheds CVU Nordjylland lægger projektets design op til udførelse af fokusgruppeinterview i to faser med forskellige formål. I denne projektrapport beskrives projektets første fase. I første fase er planlagt to monofaglige fokusgruppeinterview.
6.3.1 Formål
Fokusgruppeinterviewene skal søge at producere data om de intensive sygeplejersker og de intensive lægers forståelser af indholdet og karakteren af deres kommunikation med patienter indlagt i Intensiv Afsnit R.
6.3.2 Valg af interviewmetode
Anvendelse af fokusgruppeinterview er valgt frem for individuelle interview og frem for strukturerede interview (spørgeskemaer) i dette projekt, idet disse er særligt velegnede til,
3 Vurderingen er foretaget af observatøren – det er en ganske subjektiv fortolkning, som blev skønnet og efterfølgende revurderet i forhold til alle patienter.
at producerer data, der fortæller noget om, sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og holdninger, samt hvorledes betydningsdannelse udvikles i sociale grupper – og altså også i en konkret sundhedsfaglig praksis blandt sundhedsprofessionelle (Halkier 2002, s. 12). Data produceres ifølge Bente Halkier via gruppeinteraktionen omkring (et emne) emner udvalgt af forskeren og de udmærker sig ved, at give direkte adgang til handling og giver således ikke blot indsigt i beretninger om handling. Faglige erkendelser eller viden produceret undervejs i fokusgruppeinterviewet føres via deltagernes diskussioner og erfaringer med tilbage i den social praksis og kan give anledning til efterfølgende refleksion i den sundhedsfaglige praksis og eventuel ændring af handling.
Derforuden har fokusgruppeinterviewet nogle fordele i forhold til det individuelle interview.
Idet atypiske forståelser af den sociale praksis – kommunikationen imellem den intensive patient og den individuelle sundhedsprofessionelle - vil have en tendens til at blive underrapporteret, idet den sociale kontrol vil udøve en vis selvcensur i forhold til den enkeltes forståelser (Halkier 2002, s. 16). I den konkrete situation kan det formodes, at idealbilleder omkring konkrete kommunikationssituationer træder tilbage i forhold til fortællinger, som søger en fælles faglig fundering. Det må tillige anses, som værende en fordel, at deltagerne netop i fokusgruppeinterviewet får mulighed for at sammenligne hinandens erfaringer og forståelser, hvilket kan skabe en erkendelse omkring problemfeltets kompleksitet.
Det er dog ifølge Halkier væsentligt, at interviewer er opmærksom på gruppens interaktion, specielt om gruppen er konformitetssøgende med fare for, at miste væsentlige data omkring diversitet og kompleksitet eller om gruppen polariseres og der herved udtrykkes en ordveksling, som har mere karakter af kamp om argumenter end en undersøgende dialog.
Interviewer må i forhold til gruppens interaktion undervejs i fokusgruppeinterview tillige være opmærksom på - hvad der sker i interaktionen, hvordan dialogen og synspunkterne flyder, om enkelte deltagere er dominerende eller afventende og hvordan viden bliver skabt i processen.
6.3.3 Monofaglig eller tværfaglig sammensætning
Undervejs er der blevet foretaget forskellige metodisk valg i forhold til udvælgelse og sammensætning. Der er blevet diskuteret, hvorfor der er valgt to grupper som er sammensat monofaglige – set i lyset af, at der på sigt kan være tale om at anvende den producerede viden i udvikling af den kliniske praksis, som jo er tværfaglig. Et vægtigt argument i den forbindelse har været, at det igennem de gennemførte observationsstudier er blevet meget tydeligt, at de intensive sygeplejerskers og lægers cirkler og færden omkring patienterne og derved også deres kommunikation med de intensive patienter har meget forskellig karakter – både i struktur og indhold. Derfor forekommer det hensigtsmæssigt, at få de respektive faggruppers egen forståelser, holdninger og
betydninger frem. Det vil dog i et eventuelt videre forløb have stor betydning, at der arbejdes i tværfaglig sammenhæng i forhold til forandring af den sundhedsfaglige praksis.
6.3.4 Udvælgelse af deltagere til fokusgruppeinterview
Udvælgelse og sammensætning af deltagere til de to fokusgruppeinterview er drøftet i projektets styre- og projektgruppen og med projektets metodiske vejleder.
De deltagende sygeplejersker blev udvalgt efter følgende kriterier:
• Minimum 1 års ansættelse i Intensivt Afsnit R
• De deltagende sygeplejersker i fokusgruppeinterviewet har varierende anciennitet i Intensivt Afsnit R.
• De deltagende sygeplejersker har ikke deltaget i observationsstudierne
• Sygeplejersker med arbejdsfunktion i den direkte sygepleje hos patienter – således ikke sygeplejersker med specielle ansvars- og funktionsområder, såsom undervisning, udvikling og ledelse.
Efter drøftelser blev der truffet valg vedrørende antal deltagere - en gruppestørrelse på 4 blev anset for passende. Nok til at sikre en forskellighed, udbredelse og nuancering og ikke for mange i forhold til, at kunne involvere deltagerne i en betydningsfokuseret dialog.
Tidspunkt for afvikling af interviewet blev fastsat efter, hvilket tidspunkt det var praktisk muligt, at 4 sygeplejersker kunne afse tid til deltagelse. Afdelingssygeplejerske Birte Rasmussen udvalgte de deltagende sygeplejersker, samt informerede disse mundtligt. Der blev efterfølgende udleveret skriftligt informationsmateriale.
De deltagende læger blev udvalgt efter følgende kriterier:
• Speciallæger i intensiv terapi og med daglig og fast tilknytning til den kliniske praksis på Intensivt Afsnit R
• Speciallæger med eller uden ledelsesansvar, som har direkte patientkontakt i sit daglige arbejdsfelt
Da disse enkelte kriterier i sig selv fastlagde gruppens størrelse og sammensætning, var det således givet, at afdelingens 3 fastansatte speciallæger var deltagere i fokusgruppeinterviewet. Valg af de enkle kriterier, blev truffet ud fra det argument, at det ville være disse læger, som tegnede struktur, indhold og karakter af kommunikationen til og med patienterne i Intensivt Afsnit R. Læger med løsere tilknytning til afsnittet blev således fravalgt. Tidspunkt for afvikling af interviewet blev fastsat efter, hvilket tidspunkt det var praktisk muligt, at de 3 læger kunne afse tid til deltagelse. Overlæge Stanley Jensen informerede deltagerne mundtligt og der blev efterfølgende udleveret skriftligt informationsmateriale.
6.3.5 Rammer omkring fokusgruppeinterview
Der gennemføres 2 fokusgruppeinterview med udvalgte deltagere. Fokusgruppeinterviewene har en varighed på ca. 1 time. Interviewene gennemføres på baggrund af interviewguide.
6.3.6 Interviewers rolle
Interviewers rolle i forbindelse med afvikling af interviewene var i overordnede træk, at:
• Introducere til interview – byde velkommen og præsenterer deltagere, formål, tidsramme og form
• Invitere til en åben, nysgerrig og betydnings og meningssøgende dialog undervejs
• Invitere til uddybning, spørge ind til undren, søge forskellighed og lighed imellem deltagerne, opsamle og afslutte
Interviewers rolle vil i disse fokusgruppeinterview være, en rolle som ifølge Kvale (1997) kan beskrives med det metaforiske billede – som en rejsende. Igennem den undersøgende, spørgende og fortællende tilgang i interviewet vil interviewer sammen med interviewets deltagere søge en beskrivelse af, hvordan kommunikationskulturen i Intensivt Afsnit R kan ses – nye erkendelser kan eventuelt mødes i samtalens forløb, når undren og den rejsendes nye spørgsmål giver deltagerne mulighed for at sætte ord på og se nye sider i deres daglige kliniske praksis.
6.3.7 Overvejelser relateret til valg af interviewer
I projektbeskrivelsen og den tilhørende timeestimering har det været intentionen, at projektleder Birgitte Tørring skulle forestå de to fokusgruppeinterview. Som en del af de metodiske overvejelser i forbindelse med projektets gennemførelse, blev der dog i planlægningsfasen drøftet, hvem der skulle forestå fokusgruppeinterviewene. Der var flere muligheder i spil. I disse drøftelser blev argumenter for, at interviewer havde en dybere kendskab til observationsstudierne og til de problemstillinger der blev refereret til undervejs, til kommunikation og til det intensive speciale - diskuteret. Ligeledes blev argumenter for, at det kunne være en fordel ikke at være direkte deltager i den aktuelle sundhedsfaglige praksis og at en interne interviewer, ville kunne præge deltagernes udsagn fremført. Disse drøftelser mundene ud i en beslutning om, at interviewene skulle gennemføres af en interviewer, som havde kendskab til projektets observationsstudier, specialkendskab samt erfaring med gennemførelse og styring af dialoger i grupper. Den oprindelige plan blev fastholdt.
6.3.8 Interviewes form og struktur
I forbindelse med planlægningen af fokusgruppeinterview og udarbejdelse af interviewguide blev der truffet valg på baggrund af metodiske overvejelser i projektgruppen og med projektets vejledere. Overordnet har der været et ønsket igennem interviewene om at undersøge følgende områder:
• Faglige refleksioner – både individuelt og kollegialt
• Problemstillinger relateret til kommunikation med patienter indlagt i intensivt afsnit
• Overvejelser omkring praksisudvikling i forhold til kommunikation mellem patienter og det sundhedsfaglige personale
Der har været intentioner om, igennem en undersøgende og oplevelsesorienteret indgang, at være meget åbne overfor, hvad de deltagende sygeplejersker og læger har at fortælle omkring deres forståelse af egen praksis. Der har været et ønske om igennem historier og konkrete eksempler, at søge indsigt i deres perspektiver omkring deres kommunikation med de indlagte patienter og hvorledes problemstillinger anskues, gerne på det konkrete plan og til det betydningsfulde. Det er væsentligt at skelne imellem, hvornår interviewer i interviewet, har den åbne tilgang og hvornår samtalen er mere fokuseret og spørgsmålene inviterer til konkrete svar. På baggrund af disse overvejelser er der arbejdet ud fra en såkaldt tragtmodel for interviewenes indhold (Halkier 2002, s 43-45).
6.3.9 Tragtmodel
Fokusgruppeinterviewene vil blive gennemført efter en tragtmodel, hvor vi på baggrund af det åbne og oplevelsesorienterede bevæger os til det mere specifikke
7.4.10 Styring af interview
I forhold til anvendelse af tragtmodellen – fra det åbne til det fokuserede - må det forventes at være væsentligt, at der tillige er en tidsmæssig styring af interviewene. Derfor kan det
Figur 3: Tragtmodel anvendt i fokusgruppeinterview
være en fordel, at lægge en tidsplan – som dog må betragtes, som en ramme til hjælp for interviewers styring af interviewet. En ramme som ikke må være forstyrrende i forhold til at fjerne fokus fra det væsentlige i interviewet. Rammen må heller ikke være begrænsende eller forstyrrende i forhold til interviewers mulighed for, at vise indlevelse og være aktivt lyttende.
Åbne spørgsmål, det oplevelsesmæssige 1. niveau
2. niveau
I dybden med afsæt i forforståelser
- udsprunget af de gennemførte observationsstudier
Nedenstående ramme vil således være en tidsmæssig pejling i de to interview.
• Introduktion (2 minutter)
Interviewets form - dialog og ledelse af samtalen. Spørgsmål relateret til dialogen og spørgsmål til de enkelte deltagere. Afgrænsning i forhold til patientkategori.
• Åbne spørgsmål (15 minutter)
Der planlægges enkelte spørgsmål til dette punkt og der tilstræbes at alle får givet deres udtryk.
Opsamling.
• Fokuserede spørgsmål (40 minutter) Temaer præsenteres – et ad gangen
• Afslutning og Evaluering (5 minutter)
Er der noget deltagerne ønsker at få sagt til sidst? Hvordan har det været at deltage i dette interview?
6.3.10 Interviewguide og indhold
Guiden blev udarbejdet med afsæt i metodiske overvejelser omkring anvendelse af fokusgruppeinterview som metode og med afsæt i indsigter erhvervet fra observationsstudier. Udarbejdelsen blev drøftet med projektets metodiske og faglige vejledere. De to fokusgruppeinterview blev afviklet ud fra nogle overordnede fokusområder nemlig:
• Hvad taler I sammen om – kommunikationens indhold?
• Information til patienter om tilstand og behandling
• Kommunikationsdilemmaer når patienternes prognose er dårlig og deres muligheder for at udtrykke sig er begrænsede.
• Kommunikative aspekters betydning for patienternes identitet
• Patienternes perspektiv og kommunikationsaspekter i fremtiden
Derudover indeholdt interviewguiden tilhørende undersøgelsesspørgsmål, som for de to fokusgruppeinterview ikke var helt identiske, men tilrettet i forhold til de to faggruppe (se Bilag 6A og 6B)
6.3.11 Afvikling af Fokusgruppeinterview
I juni 2007 blev de to fokusgruppeinterview afholdt i henholdsvis afdelingens konferencelokale og i et lægekontor. I første fokusgruppeinterview deltog 4 sygeplejersker og i andet fokusgruppeinterview deltog 3 intensivlæger. Interviewene havde en udstrækning på ca. 1 time. De blev optaget på diktafon og blev efterfølgende transskriberet af interviewer (projektleder).