10. Muligheder for praksisudvikling - perspektivering
I forbindelse med de to fokusgruppeinterview blev deltagerne spurgt om, hvilke forslag de havde til forandring i deres kommunikation med patienterne – forandringer som skulle give en positiv forandring for patienterne. De sundhedsprofessionelle fremhæver adskillige mulige forandringsforslag til kvalificering af deres kommunikation med patienter og pårørende, disse forslag kan opdeles i følgende områder: Kommunikationskompetencer, Organisering, Kommunikationshjælpemidler og Patientperspektiver – Critical Care Aftercare.
10.1 Kommunikationskompetence
Flere sundhedsprofessionelle fremhæver, at der ville være fordele ved at være rustet med flere værktøjer i forhold til at tackle kommunikative vanskeligheder. Værktøjer som det at få viden om og øvelse i, hvordan man snakker med patienter om vanskelige områder, eller hvordan man tackler patienter som i deres kommunikation er voldsom, vredladen eller aggressiv. Værktøjer til via sin kommunikation at blive bedre til at samarbejde og stille krav til patienterne om deltagelse. Det kunne ligeledes være af betydning, hvis den sundhedsprofessionelle kunne udvikle sine kommunikative evner, således at intuitionen for eller forståelsen af, hvad der ville være godt i forhold til den individuelle patient blev skærpet. Sygeplejerskernes foreslår, at supervision kan være en måde at samle op på vanskelige situationer i et fagligt fællesskab. Supervision kan medvirke til at skabe faglig udvikling og kan hjælpe den enkelte til bearbejdning af vanskelige situationer, idet læring og erfaringsdannelse som fremkommer i supervisions konteksten kan overføres til lignende situationer i fremtiden.
10.2 Organisering
Det kunne være en kvalitativ forandring, hvis det sundhedsfaglige personale blev bedre til at videregive og overlevere små ting omkring patienternes kommunikationsmønstre. Små ting som kan give et større kendskab og derved lette den nonverbale kommunikation med patienterne. Der skal således ikke udelukkende være fokus på de sygdomsmæssige
aspekter, når informationer om patienterne videregives, men også fokus på kommunikative og forståelsesmæssige aspekter.
Afsnittes oplæringsprogram er omfattet af mange medicinske og kliniske områder og områder relateret til erhvervelse af kommunikationskompetence i forhold til patienter indlagt i Intensivt Afsnit R er ikke højt prioriterede. I sygeplejerskernes oplæringsprogram er der fokus på basal stimulation og omsorg til den intensive patient, men der er ikke specifikt fokus på træning af kommunikative kompetencer. Erfaringsdannelsen i afsnittet udbredes ganske lidt i forhold til kommunikation, idet de erfaringer som videregives i højere grad er relateret til det kliniske og medicinske område.
Der er for nyligt indført anderledes sederingspolitik, idet patienterne fremover vil være mindre sederede. Det vil givetvis få betydning for patienternes bevidsthed og hukommelse og deres muligheder for kommunikation vil være af en anderledes karakter end i dag. De vil være mere orienterede, de vil givetvis have en anden fornemmelse af sig selv og af virkeligheden i det hele taget.
Det ville også betyde en forandring, hvis kommunikationen fremover holdes på færre hænder og at de yngre læger trænes i at kommunikere med patienterne og deres pårørende.
10.3 Kommunikationshjælpemidler
I fremtiden vil der helt sikkert komme meget bedre tekniske og elektroniske hjælpemidler til patienterne, så deres mulighed for nonverbal kommunikation forbedres. Der fortælles om yngre patienter, som benytter sig af, at skrive SMS beskeder med deres telefoner. Yngre patienter, som netop er vågne og har bevaret fingrenes bevægelighed, finder det ganske enkelt, at skrive ved hjælp af telefonens tastatur.
10.4 Patientperspektiver – Critical Care Aftercare
Flere sygeplejersker fortæller om deres erfaringer med, at få indsigt i tidligere indlagte patienters oplevelser, hvilket gjorde stort indtryk og var en meget givende oplevelse.
Sygeplejerskerne forestiller sig, at de fremover kan lære meget omkring dette, idet tidligere patienter fremover vil blive inviteret til et opsamlende møde i afsnittet.
10.5 Opsamling og diskussion
De sundhedsprofessionelle peger på flere områder som kunne være af betydning for en kvalificering af kommunikationen i Intensivt Afsnit R. Organisatoriske forandringer, forandringer i relation til udvikling af den enkelte sundhedsprofessionelles kommunikationskompetencer, anvendelse af raffinerede kommunikative hjælpemidler samt
muligheder for at arbejde med faglige udvikling i praksisfællesskaber – supervision, tværfaglige konferencer. Derudover en fremhævelse af det udviklingsbefordrende aspekt ved at få indsigt i tidligere patienters oplevelser.
Man kunne med afsæt i Dreier anskuelser omkring praksisudvikling (1996) forestille sig, at der ved at blive sat fokus på kommunikation og dens udfoldelse i Intensivt Afsnit R, vil blive skabt en debat, en italesætttelse af og bevidsthed omkring, hvordan den gode kommunikation imellem patienter og sundhedsprofessionelle ser for de sundhedsprofessionelle i Intensivt Afsnit R – og for de indlagte patienter.
Dette forudsætter ifølge Dreier, at der er fysisk mulighed for at høre og forstå hinandens perspektiver, at der eksistere rum, hvor udveksling og forbindelse kan foregå, at der er velvillighed fra deltagerne og at der i organiseringen prioriteres, at parterne skal mødes.
Har deltagerne forskellige og modstridende opfattelser, kan det bevirke at de handler usammenhængende eller at de modvirker hinanden. Derfor kan det, som Dreier fremfører, være relevant, at deltagerne får indblik i hinandens tolkningsverdener med det formål, at få opfattelser og handlinger afstemt, så de ses i forhold til den fælles opgave og det fælles mål.
I den aktuelle praksis kan der ske en udveksling og forbindelse af perspektiver, netop ved at drøfte deltagernes opfattelser af den fælles opgave og det fælles mål, og af hvordan disse i dagligdagen kan efterleves.
”Tavs viden” er et andet spændende aspekt i forhold til de problemstillinger der er i vores praksis. Dreier fremhæver, at vi har svært ved at beskrive vores handlinger, og derved har vi også vanskeligheder ved at samordne og forandre vores praksis. Så hvis vi skal få indblik i hinandens forståelser, anvende hinandens ressourcer, samarbejde og løfte en fælles opgave omkring de kritisk syge patienter, er vi nødt til, som Dreier pointerer, at sætte fokus på, en belysning, diskussion, vurdering, anvendelse og udvikling af deltagernes erfaringer, tavse viden og kompetence. I praksis omkring den kritisk syge patient vil dette være af overordentlig stor betydning i forhold til vurdering, beslutningstagning og iværksættelse af behandling, for både patient, pårørende og for alle de sundhedsfaglige deltagere og det vil have stor betydning i forhold til kommunikation parterne imellem. Som Dreier fremhæver, kan der med fordel arbejdes med en mere systematisk anvendelse af menings- og forståelsesudveksling. En forandring i den intensive kontekst, kunne være systematisk og bevidst fokusering på at skabe plads og kultur for udveksling af erfaringer, overvejelser, perspektiver, viden og vurderinger igennem etablering af mono- og tværfaglige konferencer, oplæringsteam, supervision og debriefing.
11. Afsluttende kommentarer
Formidling af praksisudviklingsprojektet
Praksisudviklingsprojektet - data, analyse, diskussioner og perspektivering formidles i følgende sammenhænge:
• Den sundhedsfaglige praksis på intensiv afdeling (i Intensivt Afsnit R samt i Anæstesisektor Nordjyllands øvrige intensive afsnit).
o Oplæg ved reception i Intensivt Afsnit R´ 40 års jubilæum 26. oktober 2007 o Oplæg i forbindelse med personalemøde i Intensiv Afsnit R, 22. januar 2008 o Oplæg i forbindelse med forskningsseminar Anæstesisektor Nordjylland, Aalborg Sygehus og Århus Universitetssygehus i Rebild, 17. januar 2008
• Præsentationsforelæsning i Sundheds CVU Nordjylland 5. december 2007
• Undervisning i forbindelse med Specialuddannelser for sygeplejersker i intensiv sygepleje, samt i relevante grunduddannelser
o Undervisning på Specialuddannelse for sygeplejerske i intensiv sygepleje, Sundheds CVU Nordjylland i marts/maj 2008
• Artikel forventes indsendt til publicering til et relevant fagligt tidsskrift i 2008
• Indsendelse af abstract til kongres i Firenze, Italien arrangeret af European federation Critical Care Nurses associations (EfCCNa), oktober 2008