I forbindelse med Masteruddannelse i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH), afsluttet juni 2006, har jeg i min masteropgave: Sundhed og sygdom - hvilken betydning har disse begreber på den sundhedsfaglige praksis på intensiv afdeling? med udgangspunkt i litteraturstudier, beskæftiget mig med sundhedsbegrebet i relation til kritisk syge mennesker indlagt på intensiv afdeling. I opgaven har jeg fremdraget faglige artikler, som har taget udgangspunkt i tidligere indlagte patienters oplevelser (Patricia Lee Johnson 2003, 2004),(Christina Jones 2001, 2002), (Harriet Adamson 2004), (Brigit Roberts &
Wendy Chaboyer 2004), (Sissel Storli 1999). I flere af disse artikler fremhæves, at der i den intensive praksis med fordel kan sættes mere fokus på medinddragelse, samarbejde og kommunikation. I artiklerne beretter de tidligere indlagte patienters om ønsker til forandring af den sundhedsfaglige praksis.
Det handler eksempelvis om forandringer, som imødekommer, at det har betydning for patienter indlagt på intensiv afdeling (Johnson 2003):
• at blive involveret i egen overlevelse og helbredelse
8 Samarbejde og kommunikation er meget brede begreber, det er derfor nødvendigt at præcisere og indsnævre forståelsen og anvendelsen af disse begreber i den videre planlægning, udførelse og analyse i forbindelse med praksisudviklingsprojektet. I første omgang vil det brede kommunikationsbegreb blive præciseret og afgrænset til at fokusere på den interpersonelle kommunikation imellem patienter med KOL indlagt på intensiv afdeling og det sundhedsfaglige personale.
• at få mulighed for at beherske samt have kontrol over egen situation
• at familien inddrages
• at der etableres et tæt samarbejde og relationer med de sundhedsprofessionelle
• at der er fokus på kommunikationen igennem hele indlæggelsesforløbet
At undersøge dette felt forekommer relevant, idet der i de seneste år generelt har været meget fokus på de sundhedsprofessionelles samarbejde og kommunikation med patienter, brugere og borgeren – eller mangel på samme (Kræftens Bekæmpelse 2006). I flere sammenhænge er nødvendigheden af en større inddragelse af patienterne i forhold til pleje og behandling samt i forhold til patientens egenomsorg blevet påpeget, specielt i forhold til sårbare grupper, som mennesker med kroniske sygdomme, eksempelvis KOL (Sundhedsstyrelsen 2005). Endelig kan man formode, at faktorer som samarbejde, kommunikation, medinddragelse har betydning for, hvorledes og hvor godt de tidligere indlagte mennesker tackler deres liv med eventuelle kroniske sygdom i rehabiliteringsforløbet og i det efterfølgende liv generelt.
Formål
Formålet med praksisudviklingsprojektet kan anskues udfra nogle konkrete, fokuserede enkeltindsatser og udfra en mere visionær overordnet indsats. I første omgang er projektets formål, at undersøge, belyse og afdække, hvilken form og hvilket indhold der karakteriserer den interpersonelle kommunikation mellem patienter med KOL og det sundhedsfaglige personale på intensiv afdeling, samt fremtrække eventuelle fokusområder for praksisudvikling. Viser det sig på baggrund af ovenstående undersøgelse, at det kunne være relevant at fremkomme med forslag til forandring af praksis, vil praksisudviklingsprojektet søges videreført med henblik på at implementere og evaluere disse forandringsforslag i den aktuelle sundhedsfaglige praksis.
Projektets overordnede formål er at kvalificere samarbejdet og kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle og mennesker med KOL indlagt på intensiv afsnit. Idet man kan have en formodning og forhåbning om, at en kvalificering af disse også vil kunne styrke samarbejdet imellem de sundhedsprofessionelle i intensiv afsnit og andre dele af sundhedsvæsenet – lungemedicinsk afdeling, lungeambulatorium, praktiserende læge, hjemmesygepleje samt sundhedscenter for mennesker med kronisk sygdom. Det overordnede formål kan således ses, som del af en større indsats i forhold til at de sundhedsfaglige tilbud til disse mennesker i højere grad end for nuværende er præget af kontinuitet, medinddragelse og tæt kommunikation.
Projektets målgruppe
Overordnet retter projektet sig til mennesker med KOL, deres familier og til de sundhedsprofessionelle i den sundhedsfaglige praksis på intensiv afdeling. Sekundært vil
viden, indsigt og praksisudvikling udsprunget af projektet blive inddraget i undervisning i specialuddannelser for sygeplejersker i intensiv og anæstesiologisk sygepleje, i relevante grunduddannelser i Sundheds CVU Nordjylland samt i Videncenter for rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser (ROF) og Videncenter for kommunikation og læring i sundhedsvæsenet. Relevante samarbejdsparter såvel i den primære som sekundære sundhedssektor kan blive involveret, eksempelvis Sundhedscenter for mennesker med kronisk lungesygdomme, Aalborg Kommune, lungeambulatorium og lungemedicinsk afdeling.
Projektets design
En kvalitativ undersøgelse hvor analyse, diskussion og konklusion efterfølgende kan anvendes med henblik på at fremkomme med forslag til praksisudvikling.
I projektets første fase
Projektorganisering fastlægges og beskrives
Der udarbejdes en projektmodel og konkret tidsplan.
Der udføres litteratursøgning og teorigennemgang – denne sammenfattes.
Der indsamles og beskrives faktuelle data omkring KOL patienter i intensiv afdeling R.
Der informeres om projektet på et personalemøde i intensiv afdeling R og der udarbejdes informationsmateriale til de patienter og det personale, som bliver involveret i observationsstudierne – øvrige etiske forhold afklares.
Der udarbejdes en konkret observationsplan - med struktur/skellet for observation, tidsplan, observatørrolle og forforståelser mm.
Der udvælges informanter til fokusgruppeinterview.
I projektets anden fase
I denne fase foretages observation af den interpersonelle kommunikation mellem KOL patienter og sundhedsfagligt personale i intensiv afsnit R med henblik på dokumentation af praksis. Den enkelte observationsseance har en udstrækning på 30 timer – 10 x 3 timer (enten formiddag eller eftermiddag/aften). Den enkelte intensivsygeplejerske observeres i en observationsseance a 3 timer. Således vil i alt 10 sygeplejersker blive observeret i deres kommunikation med de indlagte KOL-patienter. Observationen planlægges således, at der observeres hos 4-5 patienter med forskellige intensivsygeplejersker.
Der udarbejdes en observationsrapport – udfra feltnoter.
Der udarbejdes en interviewguide – på baggrund af observationsstudiet og indsigt fra de udvalgte referencer.
I projektets tredje fase
I denne fase udføres 2 fokusgruppeinterview (monofagligt) i Intensiv afsnit R med henblik på at søge forståelse og indsigt.
Denne del afsluttes med en sammenfatning, analyse og perspektivering. Sammenfatningen udarbejdes udfra udvalgte teoretiske perspektiver; udfra litteraturstudier af såvel patienter oplevelser og ønsker om forandring, som de sundhedsprofessionelle opfattelser af samarbejde og kommunikation med mennesker med KOL indlagt i intensiv afdeling samt udfra dataindsamling (observation og fokusgruppeinterview).
I projektets fjerde fase udarbejdes projektrapport og projektet afsluttes med evaluering og formidling.
Dataindsamling Litteratursøgning:
• Søgning i forhold til sundhedspolitiske strategier og diskussioner.
• Litteratursøgning i forhold til principper for behandling og pleje af mennesker med KOL indlagt på intensiv afdeling.
• Litteratursøgning i forhold til KOL patienters oplevelser og udsagn
• Litteratursøgning i forhold til tidligere patienters oplevelser og ønsker om forandring.
Dette er tidligere udført i forbindelse med føromtalte masterprojekt, men er ikke i den forbindelse systematisk dokumenteret. En systematisk dokumentation af denne søgning udfærdiges i forbindelse med dette projekt.
• Litteratursøgning i forhold den interpersonelle kommunikation mellem patienter og sundhedsprofessionelle på intensiv afdeling, samt søgning i forhold til, hvorledes dette er metodisk er undersøgt.
Såvel søgehistorik, resultater som sammenfatning af de fire udvalgte søgeområder vil blive sammenstillet og skitseret i diverse oversigt.
Faktuelle data indsamles: Antal patienter med KOL indlagt på intensiv afdeling pr. år, kliniske retningslinier vedrørende behandling og pleje, samarbejdsformer og organisering etc.
Observation: Observation i den kliniske praksis på intensiv afdeling med fokus på patienter med KOL, som har været i respiratorbehandling, som netop er i udtrapning fra respiratorbehandling eller som har været i NON-invasiv respiratorbehandling. Patienterne må være netop så klare i deres bevidsthed, at de er i stand til at indgå i en interpersonel kommunikation – de kan kommunikere non-verbalt eller verbalt. Desuden observeres i tiden inden udskrivelse fra intensiv afdeling. Observationen er særligt rettet mod den interpersonelle kommunikation mellem patienterne og det sundhedsfaglige personale.
Observationen foregår på Intensiv afsnit R, Anæstesisektor Nordjylland, som varetager den specifikke opgave. Observationen udføres efter en nærmere beskrevet observationsplan.
Fokusgruppeinterview: Et interview med en gruppe intensivlæger og et interview med en gruppe intensivsygeplejersker på det udvalgte afsnit. Disse interview tager afsæt i en interviewguide med særligt fokus på, hvorledes samarbejde og den interpersonelle kommunikation beskrives og opleves af de sundhedsprofessionelle. Derudover sættes der fokus på forslag til forandring af egen praksis.