Metodiske valg vedrørende sammenligning af aktivitet på tværs af regioner

Som grundlag for denne kortlægnings opgørelser – bl.a. i nedenstående afsnit 3.3.5, s. 56 om akti-vitet på konsultationssteder, men særligt i kapitel 6 om aktiakti-vitet (s. 124), har det været nødvendigt at foretage en afvejning af, hvilke typer af ydelser i Region Hovedstaden, der er mest sammenlig-nelige med de typer af ydelser, som gives i vagtlægeordningerne. Der er tale om følgende tre typer af ydelser:

 Telefonkonsultationer

 Besøg

 Konsultationer i lægevagten henholdsvis ambulante kontakter i AMAK, der er henvist fra Akut-telefonen 1813.

Sammenligning af telefonkonsultationer i vagttid: Telefonkonsultationer foretaget af vagtlæ-gerne er relativt sammenlignelige med telefonkonsultationer, som varetages af Akuttelefonen 1813 i vagttiden, idet alle tager sig af akutte henvendelser, som ikke kræver kontakt med 112. Der må dog tages forbehold for, at Region Sjælland har en akuttelefon med fokus på skadesvisitation, som i vagttiden fungerer parallelt med vagtlægeordningen, mens skadesvisitation i de øvrige fire regioner er integreret i vagtlægeordningerne henholdsvis Akuttelefonen 1813. Det betyder, at det er muligt at sammenligne antallet af telefonkonsultationer pr. 1.000 borgere i lægevagterne i Region Nordjyl-land, Region Midtjylland og Region Syddanmark samt i Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 i vagttiden med summen af telefonkonsultationer i lægevagten og akuttelefonen pr. 1.000 borgere i Region Sjælland.

Sammenligning af besøg hos patienter: Besøg er den mest sammenlignelige type af aktivitet.

Kriterierne for, hvornår der henvises til besøg, er dog forskellige, men selve ydelsen er sammenlig-nelig og sammenstilles derfor i kortlægningens tabeller.

disse er ikke umiddelbart sammenlignelige med konsultationer i lægevagtordningerne. Idet behand-lersporet sygdom/børn er lukket alle dage i tidsrummet kl. 23:00-08:00, visiterer Akuttelefonen 1813 i dette tidsrum børn (0-12 år) til børnemodtagelserne som indlagte (herefter kaldet natindlagte børn).

Antallet af natindlagte børn har Region Hovedstaden opgjort til i alt 8.115 børn i egen region i 2016 fordelt på 6.165 børn i alderen 0-4 år og 1.950 børn i alderen 5-12 år. VIVE har beregnet, at de udgør ca. 5 % af alle visitationer til behandlersporet/sygdom. Hvor stor en andel af disse børn, der ville være blevet visiteret til en ambulant kontakt frem for indlæggelse såfremt børnemodtagelserne var natåbne, kan VIVE ikke estimere.

I Figur 3.1 ses Akuttelefonen 1813’s visitationsveje for borgere, der visiteres til en ambulant kontakt på hospitalet/AMAK fordelt på alder.

Figur 3.1 Visitationsveje fra Akuttelefonen 1813 for borgere, der skal visiteres til en ambulant kontakt på AMAK/børnemodtagelser fordelt på henholdsvis voksne og børn^#

Anm.: ^# 0-12-årige betragtes som børn.

Note: * Børn, som Akuttelefonen 1813 vurderer skal ses straks på grund af skadens karakter, sendes via vurderingssporet til behandlerspor/skade. Dette er alene for at visitere en anden hastegrad end med direkte visitation til skadesporet.

** Behandlerspor/sygdom i børnemodtagelsen er lukket alle dage fra kl. 23:00-08:00. Det betyder, at Akuttelefonen 1813 alle dage i tidsrummet kl. 23:00-08:00 visiterer alle børn med sygdom til børnemodtagelserne som indlagte.

Kilde: VIVE, baseret på oplysninger fra Akuttelefonen 1813.

De respektive spor og deres målgrupper beskrives her:

 Behandlerspor/sygdom omfatter voksne, som har akut sygdom og kan behandles ambulant i AMAK. Denne gruppe af patienter vurderes af VIVE at ligge tættest på de patienter, som tilses i konsultationerne i lægevagtordningerne.

 Behandlerspor/skade omfatter akutte skader hos voksne og børn, som i lægevagtsregionerne visiteres til regional skadesbehandling enten via lægevagterne eller akuttelefonen i Region Sjæl-land. Det er imidlertid ikke muligt at afgrænse og dermed opgøre antallet af patienter med små-skader, som i andre regioner i varierende grad håndteres i lægevagten af enten vagtlægerne

eller som i fx Region Midtjylland i samarbejde med behandlersygeplejersker. Det er ikke muligt at afgøre præcist, hvilke patienter der henvises til skadestuer, og hvilke der håndteres i læge-vagten. Antallet af patienter afhænger både af geografi (herunder afstand til skadestue), tradi-tion, aktuelt arbejdspres samt regionale aftaler. En del af formålet ved Region Midtjyllands akut-aftale var således, at flere skader skulle behandles i lægevagten (hvilket også har været resul-tatet). Af fx Region Sjællands vagtaftale fremgår det, at det er lægevagten, der skal kontaktes i tilfælde af ”mindre skader”. Ud fra de tilgængelige informationer vurderer VIVE, at hovedparten af patienterne i ’behandlerspor/skade’ i Region Hovedstaden er patienter, som i andre regioner henvises til skadestuerne. VIVE kan dog på baggrund af de tilgængelige informationerne ikke kvantificere antallet yderligere.

 Vurderingssporet omfatter voksne patienter, som ikke er så akut syge, at de skal indbringes til hospital med 112-kørsel. De er imidlertid heller ikke vurderet som egnede til at vente på næste ledige tid i et af behandlersporene, idet de har behov for øjeblikkelig triagering ved personligt fremmøde i AMAK. Børn, som Akuttelefonen 1813 vurderer, skal ses straks på grund af skadens karakter og derfor ikke tåler en længere ventetid, sendes via vurderingssporet til behandler-spor/skade. Dette er alene for at visitere en anden hastegrad end med direkte visitation til ska-desporet. Det drejer sig ifølge Region Hovedstadens opgørelser for 2016 om i alt 2.656 af regi-onens egne børn i aldersgruppen 0-12 år fordelt på 1.236 børn i alderen 0-4 år og 1.842 i al-dersgruppen 5-12 år. De indgår alle i Region Hovedstadens opgørelser i behandlerspo-ret/skade, og det har derfor ikke betydning for den samlede opgørelse (i 2014 vedrører det 7.661 børn og i 2015 4.143 børn). Samlet set er der tale om en kategori af patienter, hvor det ikke er muligt præcist at afgøre, hvordan de generelt håndteres i de øvrige regioner, dvs. om de visite-res de til indlæggelse, skadestue, besøg, eller om de tilses i vagtlægekonsultationerne. Ledel-sen af Akuttelefonen 1813 vurderer, at patienter vurderingssporet er mere syge end patienterne i behandlingssporene, hvorfor disse patienter sjældent bliver set i vagtlægekonsultationerne. PÅ baggrund af den tilgængelige information er det ikke muligt for VIVE at afgøre, hvordan denne type patienter helt præcist håndteres i de øvrige fire regioner. Som det vil fremgå, opereres der i nogle vagtlægeordninger også med en art mellemkategori i form af såkaldte ’hastebesøg’/’ha-stekonsultationer’. Disse er dog ikke nærmere defineret og aftales direkte mellem visiterende og udførende læge i løbet af vagten.

 Børnemodtagelserne modtager akut syge børn (0-12 år), som ikke visiteres til behandlerspo-ret/skade. Behandlersporet sygdom/børn er lukket alle dage fra kl. 23:00-08:00. I dette tidsrum visiteres børn med sygdom til børnemodtagelserne som indlagte. Det er børnemodtagelserne, der afgør, om et barn, der er henvist i tidsrummet kl. 23:00-08:00, indlægges eller behandles ambulant. De børn, som visiteres til børnemodtagelserne, kan sidestilles med voksne i behand-lersporet/sygdom, hvorfor det også er her, de figurerer i Region Hovedstadens opgørelser over aktivitet.

På basis af ovenstående er det VIVEs samlede vurdering, at det ikke er retvisende at sammenligne antallet af vagtlægekonsultationer med det samlede antal patienter i de tre spor i AMAK i Region Hovedstaden. VIVE vurderer, at patienter i behandlerspor/sygdom og børnemodtagelserne, samt

Der må tages endnu et forbehold for sammenligneligheden af aktivitetsdata i forbindelse med vagt-lægekonsultationer og ambulante kontakter i AMAK i Region Hovedstaden. I de fire vagtlægeord-ninger kan antallet af gennemførte konsultationer opgøres for årene 2014-2016, idet vagtlægerne honoreres på basis af deres registrering af ydelser. Det er også muligt for Region Hovedstaden at opgøre antallet af patienter, der som følge af visitation fra Akuttelefonen 1813 har fået en ambulant ydelse i et af de tre spor i AMAK, men kun for årene 2014-2015. Region Hovedstaden oplyser, at det ikke er muligt at trække data for 2016 fra hospitalets patientadministrative it-system (’Grønt Sy-stem’) grundet implementeringen af Sundhedsplatformen. VIVE har derfor valgt at anvende data fra Akutberedskabets it-system (Computer Assisted Dispatch (CAD)), hvor antallet af visitationer til AMAK kan opgøres på ensartet vis for alle tre år (2014-2016).

Region Hovedstaden gør dog opmærksom på, at antallet af visitationer fra Akuttelefonen 1813 til AMAK opgjort i CAD er 5-6 % højere end antallet af registrerede patienter, som efter visitation fra Akuttelefonen 1813 har modtaget en ambulant ydelse i et af de tre spor i AMAK (jf. hospitalernes patientadministrative ’Grønne System’). Regionen peger på, at forskellen kan skyldes flere forhold:

 Udeblivelse fra fremmøde i AMAK: Nogle 1813-henviste borgere møder ikke frem i AMAK. De er registreret ved Akuttelefonen 1813, men ikke i Grønt System (Akuttelefonen 1813 oplyser bl.a., at der minimum er 4.000 patienter årligt, som ringer tilbage til Akuttelefonen 1813 og an-nullerer deres tid i AMAK, primært fordi de ikke længere har behov for den).

 Sent fremmøde i AMAK: Patienterne skal være registreret inden for 6 timer fra henvisning til ankomst i AMAK – ellers registreres de som selvhenvendere i Grønt System.

 Fremmøde på anden matrikel: Hvis patienterne møder op på en anden matrikel end den, de er henvist til, registreres de som selvhenvendere i Grønt System.

Det er således ikke uproblematisk at anvende data for antallet af 1813-henviste i opgørelsen af aktivitet fra Akuttelefonen 1813, mens der anvendes data for antal gennemførte konsultationer i vagtlægeordningerne. Når VIVE alligevel vælger at gøre det, skyldes det, at det ellers ville være umuligt at medtage data for 2016 for Akuttelefonen 1813. Desuden er forskellen mellem de to data-udtræk kendt, og den ligger som beskrevet på 5-6 %.