4 Dokumentation, koordination og kommunikation mellem aktører i vagten
4.6 Handlemuligheder i lægevagten og Akuttelefonen 1813
I dette afsnit beskrives først fællestræk i de handlemuligheder, der findes i de forskellige ordninger.
Dernæst beskrives regionale handlemuligheder, herunder vagtchefernes/ledelsen af 1813’s vurde-ring af de nuværende handlemuligheder i ordningerne.
I alle fem regioner kan visitator visitere til besøg eller konsultation (i Region Hovedstaden ambulant kontakt i AMAK/børnemodtagelse). Derudover kan visitator indlægge eller henvise til skadestue/
akutmodtagelse, akutklinik/skadesklinik.
På besøg medbringer lægerne egen lægetaske og kan foretage det, som af flere beskrives som en
”almindelig klinisk undersøgelse”.
I varierende grad kan lægevagten og Akuttelefonen 1813 gennemføre en række undersøgelser i forbindelse med konsultation og/eller besøg. I nedenstående Tabel 4.1 ses en oversigt over typer af undersøgelser, som kan gennemføres af lægevagten eller Akuttelefonen 1813.
Der skal gøres opmærksom på, at Region Midtjylland og PLO har indgået en § 2-aftale, som betyder, at der anvendes andre ydelseskoder som følge af aftale om lavere honorartakster for seks af labo-ratorieydelserne (Region Midtjylland, 2013). Herudover skal det bemærkes, at de undersøgelser, som Akuttelefonen 1813 kan gennemføre, alene er knyttet til besøg hos patienten, idet der ikke gennemføres konsultationer i regi af 1813. For de øvrige regioner er det ikke systematisk oplyst, om undersøgelserne kun gives i konsultation eller også i forbindelse med besøg.
Tabel 4.1 Typer undersøgelser, som lægevagten henholdsvis Akuttelefonen 1813 kan foretage med de til rådighed værende utensilier henholdsvis kan rekvirere i 2016
Undersøgelsestype
Svangerskabereaktion, urinchoriondonatotropin 7175 + + + + -
Lungefunktionsundersøgelse (peak flow) 7183 + + - + -
Henvisning - direkte til sygehus
Røntgen + + + + + +* - - - -
Anm.: # Kun i forbindelse med besøg, idet alle øvrige kontakter foregår som hospitalsaktivitet.
Note: + Kan foretages.
+ + Kan rekvireres.
+ +* Skeletrøntgen kan rekvireres (foretages dog kun i Odense og Aabenraa).
- Kan ikke foretages, da der ikke er de fornødne utensilier hertil.
- - Kan ikke rekvireres.
+* Anvender en anden ydelseskode og får en lavere honorering for pågældende ydelser (Region Midtjylland, 2013).
+** Kan foretages i Kolding, Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense.
+*** Kan kun foretages i Odense.
Kilde: Vagtcheferne i henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland. Regionalt leverede data fra Region Midtjylland hen-holdsvis Region Hovedstaden. Sekretariatet i Lægeforeningen Nordjylland har verificeret data for Region Nordjylland.
Det fremgår af Tabel 4.1, at der er et stort sammenfald i de undersøgelser, der kan foretages af de fire vagtlægeordninger. I Region Hovedstaden har lægerne mulighed for at foretage tre af de otte
Nedenfor beskrives øvrige handlemuligheder i de respektive regioner.
4.6.1 Region Nordjylland: Handlemuligheder i lægevagten
Som tidligere beskrevet har lægevagten i Region Nordjylland et ønske om en bedre og mere direkte kommunikation med den kommunale (akut)sygepleje, og at det bliver en mere integreret og be-nyttet handlemulighed i lægevagten.
Vagtchefen vurderer, at der generelt ikke er behov for flere diagnostiske muligheder i vagten. Dog vurderer han, at adgangen til røntgenbeskrivelser kunne forbedres: I konsultationerne på de matrik-ler, hvor der er skadestue, er der mulighed for at få taget røntgen. Men efter røntgen går patienterne til skadestuen for at få svar. En hurtigere og bedre mulighed for at få røntgensvar i lægevagten ville gøre det muligt at afslutte flere afkræftede mistanker om fraktur direkte fra lægevagten.
4.6.2 Region Midtjylland: Handlemuligheder i lægevagten
Ved visitation kan visitator anmode den kørende læge eller konsultationslægen om et hastebesøg ved at ringe direkte til vedkommende. Også konsultations- og kørelæger kan på baggrund af fagligt skøn ændre rækkefølgen af de patienter, der er i kø til dem.
Med afsæt i akutaftalen kan lægevagten også henvise borgere til diverse laboratorieydelser (jf.
Tabel 4.1) eller røntgen, i nogle tilfælde via sygeplejerskerne i lægevagten. Åbenlyse brud visiteres direkte til skadestuen. Ved mistanke om brud ses patienterne i lægevagten, som kan henvise direkte til røntgen. Det er dog ikke muligt at få en røntgenbeskrivelse med det samme, og derfor henvises patienterne til at gå i skadestuen og få svar, fordi skadesvagterne har større rutine end vagtlæger i at se på billeder, forklarer vagtchefen. Dog håber han, at der findes en løsning, så der kan laves røntgenbeskrivelser hurtigt, som kan gå direkte tilbage til lægevagten, der så ville kunne få banda-geret alle dem, som ikke har brækket noget – og nøjes med at sende dem i skadestuen, der har brækket noget. Helt generelt oplever vagtchefen, at samarbejdet med akutafdelinger og -klinikker efter seks år med akutaftalen er godt og velfungerende. Ud over et ønske om hurtige røntgenbe-skrivelser til lægevagten har vagtchefen ikke andre ønsker til flere handlemuligheder i vagten.
Spørgsmålet om, hvilke handlemuligheder der er relevante i vagten, hænger sammen med synet på, hvad lægevagten er, og dermed også hvad opgaven er. Vagtchefen peger på, at det er et spørgsmål, om man ser lægevagten som en integreret del af et akutsystem eller som ”vikar” for almen praksis i dagtiden og skal kunne det samme som i dagtiden. Region Midtjylland er den læge-vagtsregion, som via den regionale akutaftale har mest samarbejde og integration mellem akutom-rådet i hospitalsregi og lægevagten. Men hvor grænsen for lægevagtens virke skal gå, og hvad lægevagten grundlæggende set skal være, findes der forskellige perspektiver på.
4.6.3 Region Syddanmark: Handlemuligheder i lægevagten
Der er i varierende grad etableret samarbejde med FAM’er og skadestuer om røntgen og labora-torieydelser i lægevagten, mest udbygget i Odense.
Lægevagten har mulighed for at kontakte hjemmeplejen i alle kommuner, og vagtchefen beskriver samarbejdet som fint.
Under besøg beskriver vagtchefen, at det er lidt forskelligt, hvad lægerne medbringer, men at de grundlæggende kan foretage en almen klinisk undersøgelse – dog kan de ikke tage blodprøver.
I konsultationerne på de matrikler, hvor der er skadestue, er der mulighed for at få taget røntgen, som muliggør, at patienter uden fraktur kan afsluttes direkte fra lægevagten, ligesom mulighederne for laboratorieydelser på nogle matrikler – fx måling af D-dimer14 i Odense – muliggør afslutning af nogle patienter direkte fra lægevagten.
Vagtchefen peger på, at flere og mere ensartede muligheder for diagnostik på tværs af matrikler i samarbejde med hospitalerne i regionen ville muliggøre afslutning af flere patienter direkte fra læ-gevagten. For eksempel ønskes ved alle konsultationssteder mulighed for EKG, røntgen og D-dimer, hvilket blot er eksempler, påpeger vagtchefen.
4.6.4 Region Sjælland: Handlemuligheder i lægevagten
Ifølge vagtaftalen tilbydes besøg til de patienter, ”… der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation”. Dog tilstræbes ydelserne i nattevagten så vidt muligt gennemført som besøg, ifølge vagtinstruksen.
Vagtchefen beskriver, at PLO Sjælland har valgt, at de diagnostiske muligheder i vagttiden bør være de samme som i dagtiden, idet lægevagten er etableret som almen praksis tilbud uden for åbningstiden. Med den begrundelse finder vagtchefen det heller ikke relevant, at lægevagten fx skal kunne henvise direkte til røntgen eller tage blodprøver, hvilket ikke er muligt i Region Sjælland.
Lægevagten kan ifølge vagtchefen gøre det samme som i dagtiden: stixe urin, måle blodsukker og blodprocent, foretage graviditetstest og halspodning samt sy ved mindre skader. I lægevagtens biler findes desuden hjertestartere og ilt. I konsultationer beliggende på regionens hospitaler forefindes de samme muligheder, mens det i varierende omfang også gælder for konsultationer beliggende uden for regionens hospitaler.
Vagtchefen udtrykker tilfredshed med de nuværende handlemuligheder i vagten. Hans perspektiv på handlemulighederne udspringer af hans vurdering af lægevagtens rolle – både set i forhold til almen praksis i dagtiden såvel som i relation til hospitalernes akutfunktioner:
”Vi skal ikke have et tilbud, der er bedre end det, vi har i dagtiden. Det er ikke det, der er meningen med lægevagten. Vi skal ikke til at udrede patienter i lægevagten, det vil tage alt for lang tid. Hvis vi skal have taget blodprøver eller røntgen, så henviser vi til akutaf-delingen, og så er det dem, der overtager. Vi har selv valgt de diagnostiske muligheder, vi har i dag, og vi er godt tilfredse med dem”.
Vagtchefen vurderer desuden, at der er meget begrænsede muligheder for at afslutte flere patienter ved at inkludere flere diagnostiske muligheder i lægevagten.
Vagtaftalen understreger væsentligheden af at sikre et velfungerende samarbejde mellem vagt-lægeordningen og skadeklinikkerne i regionen:
”Der er enighed mellem parterne om, at lægevagten skal arbejde tæt sammen med onens skadestuer og skadeklinikker, således at lægevagten i de yderområder, hvor
regi-relevante akutafdeling, som tager stilling til det videre forløb, fx behov for røntgen eller anden diag-nostik, idet lægevagten ikke kan henvise direkte til røntgen. Hvis lægevagten – enten ved visitation, konsultation eller besøg – vurderer, at der er behov for, at patienten skal ses i skadesklinik, beder lægevagten patienten ringe til akuttelefonen, fordi lægevagten ikke kan give patienter en tid til ska-desbehandling – det kan kun akuttelefonen. Ligeledes oplever lægevagten, at hvis skadesklinik-kerne har nogen, de mener, at lægevagten skal tage sig af, så beder de borgerne ringe til lægevag-ten. Vagtchefen oplever dog meget få krydshenvisninger og peger på, at samarbejdet er velfunge-rende.
Samarbejdet med det øvrige sygehusvæsen opleves af vagtchefen som velfungerende, dog ople-ves samarbejdet med den akutte psykiatri som ”tungt”, ligesom samarbejdet med de kommunale hjemmeplejere opleves som ”ualmindeligt tungt i visse kommuner”. Vagtchefen oplever særligt, at det afhænger af, hvem fra kommunerne der har kontakten til vagtlægerne, og han fremhæver en-keltkommuner, hvor vagtlægerne oplever, at det er ”fagligt kompetente sygeplejersker”, der har kon-takten til lægevagten. Omvendt opleves det som tungt i de kommuner, hvor konkon-takten går gennem social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Han understreger, at samarbejdet er bedre i dagti-den, hvor der ofte er flere sygelejersker på arbejde.
4.6.5 Region Hovedstaden: Handlemuligheder i Akuttelefonen 1813
Akuttelefonen 1813 har følgende responsmuligheder (i parentes er tilføjet procentfordelingen for 2017 på de forskelige responstyper):
Rådgivning om egenomsorg (20 %).
Opfordring til at henvende sig til egen læge i normal åbningstid (20 %).
Udstedelse af recept (kun læger) (2 %).
Visitation til lægebesøg i hjemmet (2 %).
Henvisning til akutmodtagelse/akutklinik eller til børnemodtagelse (39 %). (Heraf er de 33 % henvist til behandlersporene skade eller sygdom og de 6 % henvist til vurderingsspor).
Henvisning til indlæggelse (7 %).
Henvisning til psykiatrisk telefonvisitation eller psykiatrisk akutberedskab (psykiatrisk ud-rykningstjeneste) (0 %).
Henvisning til tandlægevagt (ikke oplyst).
Henvisning til speciallæge (1 %).
Andet (bl.a. kommunale ordninger, herunder sundhedspleje, politi, ambulance/akutlægebil samt borgere, der har ringet forkert og ikke har behov for sundhedsfaglig vejledning) (8 % i alt.
Akuttelefonen 1813 oplyser desuden, at i ca. 3 % af alle opkald til Akuttelefonen 1813 blev der rekvireret en ambulance).
Note: Vær opmærksom på, at opgørelsen viser fordelingen på responstyper for alle opkald, også dagtid.
Kilde: Procentfordelingerne kommer fra Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstaden.
Som det fremgår ovenfor, henvises den største gruppe til AMAK til enten behandler- eller vurde-ringsspor (39 % i alt i 2017), mens 20 % henvises til at søge egen læge i dagtiden, og atter 20 % afsluttes til egenomsorg.
Akuttelefonen 1813 efterlyser ikke yderligere handlemuligheder, dog ser man også her et stort po-tentiale i et tættere og mere integreret samarbejde med de kommunale akutfunktioner i hjemme-sygeplejen, som er under udbygning i disse år. Akuttelefonen 1813 oplever, at der siden etablerin-gen er kommet et væsentligt tættere og mere velfungerende samarbejde med de kommunale syge-plejersker, men at der fortsat er et stort potentiale i at udbygge samarbejdet yderligere. Både i for-hold til at kunne foretage diverse målinger i hjemmet, herunder blodprøver, og foretage procedurer som fx kateterskift eller give intravenøs injektion i hjemmet, og i forhold til at kunne sikre løbende observation og udføre sundhedsfaglige opgaver, som kræver mere tilstedeværelse af sundhedsfag-lige kompetencer i hjemmet end et enkelt besøg.
Ved besøg medbringer lægerne udstyr, der muliggør en almindelig klinisk undersøgelse, herunder måling af temperatur, puls, blodtryk, blodsukker og saturation (iltmætning). Desuden er der hjerte-startere i de taxaer, som 1813’s læger benytter ved besøg.
Akuttelefonen 1813 vurderer ikke, at der er oplagte diagnostiske/behandlingsmuligheder, med hvilke væsentligt flere patienter kunne afsluttes efter besøg. Dog ses som nævnt et potentiale i et udbygget samarbejde med den kommunale sygepleje med henblik på fx mere kontinuer observation, behand-ling eller indbringelse på kommunal akutplads efter lægebesøg.