Kommunikation mellem aktører og sektorer

I dette afsnit beskrives, hvordan kommunikationen mellem aktører og sektorer foregår i vagten både internt mellem funktioner i lægevagten og Akuttelefonen 1813 og med aktører i andre sektorer.

4.5.1 Region Nordjylland: Kommunikation mellem aktører og sektorer

Den visiterende læges notat går elektronisk videre til kørende læge eller konsultationslæge – alt efter, hvad patienten er visiteret til. Vagtinstruksen beskriver, at det er konsultationslægen, som anvender notatet til at bestemme den rækkefølge, som patienterne skal tilses i. Hvis en visitator ønsker, at en patient skal tilses øjeblikkeligt efter ankomst i konsultationen, skal visitator informere konsultationslægen om dette (Praksisudvalget i PLO-Nordjylland, Region Nordjylland, 2012).

Ved indlæggelse ringer vagtlægen til hospitalets centrale visitation. Sekretariatschefen i Lægefor-eningen Nordjylland påpeger dog, at der både er en medicinsk og en kirurgisk central visitation, at nogle medicinske områder (fx kardiologi og børneområdet) ligger uden for den centrale medicinske visitation, og forskellige specialer behandles på forskellige sygehusmatrikler – og at det således er en opgave for lægevagten at navigere i dette system.

Vagtlægerne kan afkrydse i MedWin, hvis de ønsker at modtage kopi af epikriser på patienter, de har indlagt. Vagtchefen oplyser dog, at der er store tekniske udfordringer med dette i praksis, men at han finder det relevant, at vagtlæger har mulighed for at få epikriser, fordi det kan give læring.

Kontakt til kommunernes hjemmesygepleje og akutfunktioner kræver også telefonisk kontakt, ifølge vagtchefen. Lægevagten oplever dog, at dette er tidkrævende og kompliceret. Både fordi det er svært at få fat i de rigtige telefonnumre til de enkelte kommuner, og fordi hver kommune kan have

kommunale (akut)sygepleje, som måske kunne have afværget en konsultation eller et besøg, og derfor vurderer han, at det fravælges i et vist omfang, idet lægen i stedet prioriterer at tage flere visitationer. Vagtchefen har derfor et ønske om et mere enstrenget og tættere samarbejde mellem lægevagten og de kommunale akutfunktioner i vagttiden. Han vurderer, at de kommunale (akut)sy-geplejefunktioner kan være en relevant fremskudt enhed, som lægevagten kan kontakte med hen-blik på at få en (akut)sygeplejerske ud og vurdere, om borgeren bør ses af en læge, eller om det er noget, der kan håndteres i kommunalt regi eller i almen praksis dagen efter.

Alle vagtlægernes notater sendes til egen læge, både vedrørende visitation, besøg og konsultation.

4.5.2 Region Midtjylland: Kommunikation mellem aktører og sektorer

Kommunikation fra visitator til besøgs- og konsultationslæger om konsultationer og besøg sker elektronisk. Vagtchefen forklarer, at formen på visitationsnotater er individuel, og at det er det samme, lægerne gør i dagtiden, når de fører journaler, bortset fra at deres notater i dagtiden ofte kun læses af dem selv eller deres kompagnoner. I vagten er det en læge, de ikke kender, som skal tage besøget eller konsultationen på baggrund af deres visitationsnotat. Derfor er det et område, som ”vi hundser lidt med”, som vagtchefen udtrykker det. Med det mener han, at det er vigtigt, at visitationsnotaterne gøre rede for, hvorfor en patient skal ses i en konsultation eller på et besøg, og ikke blot at de skal ses.

Tilkald af ambulance sker telefonisk direkte til den regionale vagtcentral.

Ved indlæggelse sendes en elektronisk henvisning via lægevagtsystemet, og lægen ringer og mel-der patienten til visitationen på det sygehus, som patienten hører til, og aftaler med dem, hvilken sygehusafdeling patienten skal indlægges på. Bagefter skal lægen kontakte AMK for at lave en aftale om transporten, hvis det er nødvendigt. Den samme procedure gælder også, hvis en læge sidder i en lægevagtskonsultation og skal have taget fx røntgen.

Ved behov for kommunal kontakt skal vagtlægerne ringe. Vagtchefen oplever, at der de seneste år er kommet flere akutteams og sygeplejersker, som kan køre ud og fx tage prøver eller måle værdier. Et eksempel er sygeplejersker, som vagtlægen beder om at køre ud til en borger for at tage blodprøver eller anden paraklinik eller måle værdier og herefter give lægevagten besked. Vagtche-fen oplever, at lægevagten generelt kan få (akut)sygeplejersker i kommunerne til at tage paraklinik og måle værdier, omend der er stor variation kommunerne imellem. Men det er vagtchefens indtryk, at området er under kraftig udbygning, og at det fungerer bedre og bedre.

Egen læge modtager elektronisk alle vagtlægernes journalnotater vedrørende deres patienter.

Tilsendelse af epikriser til indlæggende vagtlæger har haltet rigtig meget, ifølge vagtchefen. Han forklarer, at når vagtlæger laver en henvisning til indlæggelse, så skal de sætte et flueben, hvis de ønsker epikrisen. Men der har været det problem, at vagtydernumre ikke havde et lokationsnummer, som epikriser kunne sendes til. Og mange af de yngre almene medicinere og uddannelseslæger, som netop kan have god brug for epikriser i læringsøjemed, har vagtydernumre. Nu er der fundet en teknisk løsning, hvor epikriserne lægges ind på en lukket hjemmeside, som kun lægerne i vagten har adgang til. Det fungerer dog stadig ikke helt optimalt ifølge vagtchefen, men der arbejdes på at finde tekniske løsninger på udfordringerne.

Desuden oplever vagtchefen, at der har været udfordringer med at få udarbejdet epikriser til indlæg-gende læge. Hertil kommer, at mange patienter indlægges på en akutafdeling og er der kort tid, hvilket betyder, at den epikrise, som indlæggende læge får, ofte blot lyder ”indlagt af vagtlæge for

’det og det’, overflyttes til ’den og den’ afdeling”, plus en medicinliste. Det er ikke relevant set i et

læringsperspektiv – og gælder både epikriser på patienter indlagt i dagtid såvel som i vagttid. Det væsentligste i et læringsperspektiv er, at epikriserne forholder sig til den problemstilling, patienten er indlagt for, så indlæggende læge kan se, om hun har vurderede korrekt. Vagtchefen peger på, at disse udfordringer er bragt op, og at der arbejdes på at løse dem.

4.5.3 Region Syddanmark: Kommunikation mellem aktører og sektorer

Visiterende læge skriver et visitationsnotat. Ved behov for konsultation eller besøg indeholder det visiterende læges vurdering af, hvorfor der er behov for en kontakt, samt yderligere relevant infor-mation til den modtagende læge. Desuden lægger den visiterende læge en besked ind i det elek-troniske system, som vagtsekretæren ser, og hun lægger det efterfølgende ud på den relevante læges computer. De kørende læger tager besøg/konsultationer i den rækkefølge, der er angivet fra sekretariatet. Det er således vagtsekretariatet, som er det ”logistiske mellemled” i Region Syddan-mark, ifølge vagtchefen.

Ved ønske om indlæggelse ringer lægen altid selv og sender indlæggelsesnotatet elektronisk til afdelingen. Lægerne ringer for at få en dialog med afdelingen – det kan være såvel sygeplejersker som læger, denne dialog foregår med. Formålet er at få en dialog om indlæggelse, og som vagt-chefen beskriver det, så opleves det ”ikke sjældent, at modtagende afdeling ikke er af samme op-fattelse som os”. Undtagelser er fx akutte hjertepatienter, hvor lægevagten rekvirerer en ambulance direkte.

Efter indlæggelse modtager vagtlægerne i nogen tilfælde epikriser, men vagtchefen oplever store udfordringer med dette. Såvel hospitalssektor som lægevagt finder det relevant, men det har vist sig meget vanskeligt at få det til at fungere i praksis, selvom der har været arbejdet med det i alle årene, ifølge vagtchefen. Lægevagten ønsker muligheden for at få epikriser tilsendt, fordi vagtchefen vur-derer, at der er et stort læringspotentiale i det for indlæggende læger. De første udfordringer var af juridisk karakter og omhandlede, hvorvidt det var tilladt at indlæggende læge – og ikke kun egen læge – fik tilsendt epikriser. Denne udfordring er afklaret, og det er gjort teknisk muligt, men det fungerer ikke i praksis, oplever vagtchefen. Han henviser til tekniske udfordringer med den arbejds-gang, der skal til, som kræver, at såvel indlæggende læge som hospitalets ansatte skal gøre noget bestemt, for at det virker. Og det gør det sjældent, vurderer vagtchefen. Men han understreger, at udfordringerne er tekniske/logistiske. Det er ikke juridiske problemer eller uvilje mod det.

Alle vagtlægernes notater sendes til egen læge, både vedrørende visitation, besøg og konsultation.

4.5.4 Region Sjælland: Kommunikation mellem aktører og sektorer

Den visiterende læges notat går elektronisk videre til konsultations- eller besøgslæge. Det er helt op til den enkelte visiterende læge at vurdere, hvad der skrives i notatet, idet lægevagten har valgt ikke at have en fast skabelon for, hvad der skal stå.

Ved indlæggelse ringer vagtlægen til den relevante akutafdeling eller vagthavende læge, og ved

der arbejdes på sagen, og der er lovning på, at det vil komme til at køre korrekt. Vagtchefen finder det vigtigt i uddannelsesøjemed, at særligt yngre læger kan få epikriser tilsendt. Og hvis det nuvæ-rende system kom til at fungere i praksis, ville det løse behovet, vurderer han.

4.5.5 Region Hovedstaden: Kommunikation mellem aktører og sektorer

Når der visiteres fra 1813 til et af de tre spor i AMAK, sendes en elektronisk henvisning fra Logis CAD til hospitalernes it-system, Sundhedsplatformen. Derudover medsendes oplysninger om bor-gerens placering i køen og 1813’s journalnotater.

Akuttelefonen 1813 oplyser, at der ved ydelse af lægelig telefonkonsultation automatisk sendes journalnotat fra Akuttelefonen 1813 til egen læge. Journalnotatet sendes som MedCom korrespon-dancemeddelelse. Ifølge gældende lovgivning sker dette uden samtykke fra borgeren.

Akuttelefonen 1813 oplyser desuden, at hvis sygeplejerskerne på 1813 vurderer, at et journalnotat er relevant for egen læge, og patienten giver samtykke, sendes journalnotatet på samme vis til egen læge. I henhold til gældende lovgivning kan sygeplejerskerne dog, hvis de vurderer, at det er nød-vendigt af hensyn til patientsikkerheden i et aktuelt behandlingsforløb, sende journalnotatet til egen læge uden patientens samtykke, oplyser ledelsen af Akuttelefonen 1813.

Ved indlæggelse – enten direkte fra 1813 eller i forbindelse med besøg – ringer indlæggende læge til hospitalets centrale visitation.

Ved besøg har lægen adgang til Logis CAD og lægen kan se aktuelt journalnotet fra 1813, 112 samt tidligere kontakter. Hvad der skrives i Logis CAD, kan ses af alle i akutberedskabet samtidig.

Hverken læger eller sygeplejersker på 1813 modtager som standard epikriser eller anden feedback fra hospitalerne i forbindelse med indlæggelse. Ledelsen på 1813 oplever dog, at der nogle gange er medarbejdere, som har et fagligt ønske om at følge et forløb og vide, hvad der videre skete, typisk hvis de har stået med en patient, der har været tvivl om. Hvis en patient visiteres til AMAK, kan medarbejderne selv slå op og se, om patienten er blevet indlagt. Og hvis de har rekvireret en kørsel A (udrykning), kan de også se, om det har været en kørsel A, når ambulancen kørte derfra. Der holdes løbende øje med dette på aggregeret niveau – altså hvorvidt patienternes faktiske tilstand afviger fra den melding, der er afgivet – og det stemmer i 90 % af tilfældene. Og i de 10 % af kørslerne (som er rekvireret primært via 112, men også via 1813), kan patientforløbene gennemgås manuelt. Dette sker ugentligt, men også i forbindelse med audit. Ledelsen af 1813 ser dog et læ-ringspotentiale i en mere systematisk tilbagemelding til alle personalegrupper, både læger og syge-plejersker, efter indlæggelse/rekvirering af kørsel. Når det ikke sker i dag, peges der primært på juriske grænser for adgang til og deling af sundhedsdata.