Ledelse og koordination i vagttiden

I dette afsnit beskrives den løbende ledelse og koordination, der sker i hver vagt – herunder de særlige koordinerede funktioner, som findes i alle fem regioner. Desuden beskrives, hvorvidt der i forbindelse med koordination og ledelse i vagten anvendes gps eller andre systemer til lokalisering af kørende læger.

4.4.1 Region Nordjylland: Ledelse og koordination i vagten

I vagtinstruksen er koordinationsvagtens funktion beskrevet (Praksisudvalget i PLO-Nordjylland, Region Nordjylland, 2012). Koordinationsvagten (i praksis en visiterende læge i Aalborg) fungerer som vagtens leder og har til opgave at overvåge, at alle læger møder ind. Én læge er i rådighed-svagt, og koordinator kan ved sygdom eller forfald kalde rådighedsvagten ind. Ifølge vagtchefen er koordinationsvagtens primære funktion at sikre, at besøg afvikles hensigtsmæssigt. Koordinator kan ved behov omfordele besøg mellem distrikter og flytte lægeressourcer mellem funktioner (fx bede kørende eller konsultationslæger foretage visitation, hvis ventetiden bliver for lang, eller flytte visita-tionsvagter til konsultation). Ved mindre aktivitet end forventet kan koordinator også give læger fri inden vagtens ophør, hvilket ifølge vagtchefen sjældent sker.

Det er ligeledes koordinationsvagten, som sygeplejerskerne konfererer med, hvis der er tvivl i for-bindelse med fordeling og prioritering af besøg blandt de kørende læger, og det er koordinators ansvar at overvåge fordelingen og afviklingen af besøg. Instruksen slår dog fast, at besøg afvikles i den rækkefølge, som den kørende læge skønner er mest hensigtsmæssig – både af hensyn til ruten såvel som af hensyn til eventuelt hastende besøg (Praksisudvalget i PLO-Nordjylland, Region Nord-jylland, 2012).

Ved kombinerede besøgs- og konsultationsvagter er det lægen selv, som vurderer, hvorvidt en kon-sultation mest hensigtsmæssigt kan aflægges som et besøg (fx hvis lægen er tættere på patientens bopæl end på konsultationen) (Praksisudvalget i PLO-Nordjylland, Region Nordjylland, 2012).

Såvel koordinator som de øvrige visiterende læger kan se, hvor mange der venter i telefonkøen, men ikke hvor lang den aktuelle ventetid er. Sygeplejersker og koordinator kan se, hvor mange besøg der er sat til hvilken kørelæge, og dermed hvor mange der venter på besøg. De kan se, hvor kørende læger sidst har været, men ikke hvor de aktuelt befinder sig, idet der ikke er gps-lokalise-ring i lægevagtens biler.

4.4.2 Region Midtjylland: Ledelse og koordination i vagten

Alle visiterende læger har via deres it-system et aktuelt overblik over aktuel ventetid på telefonerne i visitationslokalerne.

En af de visiterende læger i hver vagt har rollen som koordinator. Koordinationsvagtens funktion er beskrevet i vagtinstruksen (Region Midtjylland, PLO Midtjylland, 2017). Koordinator fungerer som leder i sin vagt, og de øvrige læger i vagten har pligt til at følge koordinators anvisninger.

Det er koordinators opgave at overvåge, at alle møder ind og ved udeblivelse enten indkalde rådig-hedsvagt eller løse det på anden vis. Vagtchefen forklarer, at der i aftenvagt er flere i vagt, og derfor er der mere elastik i forhold til at kunne klare fravær, mens rådighedsvagten oftere kaldes ind, hvis der er fravær i nattevagter, hvor der er færre i vagt. I ca. 10 % af døgnene indkaldes rådighedsvagten for en del af døgnet, oplyser vagtchefen. Lægevagten afholder et koordinatorkursus, som ca. 100 læger har deltaget i.

Koordinator overvåger løbende besøg og afviklingen af dem, og hvis koordinator skønner, at der er opstået for lange ventetider, kan vedkommende ændre bemandingen og hidkalde assistance – en-ten fra konsultationerne eller fra de kørende læger. Ligeledes kan koordinator flytte visitationsvagter til konsultation eller besøg, hvis der er behov for det. Vagtchefen forklarer desuden, at det ikke er ualmindeligt, at nogle læger i løbet af vagten bliver sendt hjem inden vagtens skemasatte ophør, når det bliver roligt ud på aftenen.

Ud over den fleksibilitet, som koordinator kan skabe ved at flytte læger mellem funktioner og kalde rådighedsvagten ind, så er lægernes bemanding til en vis grænse også fleksibel i forhold til de ske-masatte funktioner: Nogle vagter er skemasat som blandede køre-konsultationsvagter – dem der dækker distrikter med behandlersygeplejersker i akutklinikker. Ligeledes starter en del konsultati-onsvagter på de to visitationssteder med en times telefonvisitation fra kl. 16:00-17:00, inden konsul-tationsvagterne går i konsultation – dette fordi der er pres på telefonerne fra kl. 16:00, mens der først er patienter i konsultationerne omkring kl. 17:00. Noget af fleksibiliteten er således indbygget i skemalægningen, mens anden fleksibilitet skabes ad hoc via de muligheder, som koordinatoren har.

I kørselsudbudsmaterialet har Region Midtjylland stillet krav om, at "Bilerne skal være udstyret med opdateret gps-system. Region Midtjylland skal have adgang til data fra gps-systemet". Der er såle-des gps-lokalisering i de biler, som køres af vognmænd, og regionen kan efter behov efterspørge denne data hos vognmændene. Men da lægerne i Region Midtjylland også har mulighed for at køre i egen bil, er der ikke gps-lokalisering i alle biler. Desuden kan regionens kontaktperson oplyse, at der ikke de seneste 3 år (minimum) har været efterspurgt gps-data fra regionens side.

Region Midtjylland oplyser, at det har været drøftet med lægevagten, om de kunne investere i gps-trackere til de mobile pc'er, således at den koordinerende vagtlæge kan følge lægerne på et elek-tronisk kort, hvilket de i dag ikke har mulighed for. Der er dog kun tale om drøftelser, og der er endnu ikke truffet nogen afgørelse i sagen.

Det er ikke læger i rådighedsvagt, som kan kaldes ind ved akut opstået sygdom eller pludseligt forfald af andre årsager. Det er ansvarshavende koordinator, som i tilfælde af manglende fremmøde har ansvaret for at omstrukturere bedst muligt. Det er ligeledes ansvarshavende, som har kompe-tencen til at træffe beslutninger, der sikrer, at vagten afvikles hensigtsmæssigt, herunder er det ansvarshavende eller vagtsekretariatet, som skal godkende det, hvis der under vagten sker en ud-tynding – at nogen går hjem før tid som følge af lav aktivitet.

Der har tidligere været installeret gps-lokalisering i lægevagtens biler, så det var muligt at se, hvor bilerne befandt sig, men vagtchefen beskriver, at der var udfordringer med systemet i form af udfald mv. Så man besluttede, at det ikke var væsentligt, og at vagtsekretariatet via informationer om af-viklede besøg og nye besøg på listen havde information nok om lægernes position til at kunne løse deres opgaver omkring planlægning af ruter og tildeling af besøg til de kørende læger. Derfor er der i dag ikke gps-lokalisering i bilerne.

4.4.4 Region Sjælland: Ledelse og koordination i vagten

I hver vagt findes en visitator, som også er koordinator. Vedkommende sørger for at sikre beman-dingen, kan indkalde de to standby-vagter ved behov og overvåger fordelingen af besøg og konsul-tationer samt ventetider. Via skærme er alle visiterende læger fuldt orienteret om aktuel ventetid og antal ventende patienter i telefonkøen. De kan også se, hvor mange borgere der er sat til i de enkelte konsultationer, og hvor mange der venter hvert sted, og det samme gælder for de kørende lægers belastning, når der visiteres til besøg. Besøg og konsultationer fordeles automatisk til et bestemt område på baggrund af postnummer, og det er koordinators opgave at flytte belastningen i det om-fang, der er behov for det – andre kan og må ikke flytte aktivitet. Koordinator skal tilstræbe, at ven-tetiden ikke overstiger 3 timer fra besøget er visiteret, jf. servicemål.

Inden for hvert distrikt er det den kørende læge, som afgør rækkefølgen af egne besøg ud fra hen-synet til rationel planlægning af ruten og eventuelt hastende besøg, idet det af visitators information skal fremgå, om besøg er hastende. Ligeledes kan konsultationslægerne selv vurdere, hvilken ræk-kefølge patienterne skal tilses i – uagtet hvilken rækræk-kefølge de er tildelt tid i.

Der anvendes ikke gps til at lokalisere bilerne, men der findes en kortfunktion, hvor det er muligt at se, hvor sidste besøg er aflagt, og hvor kørende læge er på vej hen. I 2007 var det intentionen at indføre gps-lokalisering i lægevagtens biler: ”Som en obligatorisk ordning transporteres alle besøgs-læger med vognmand i egnede biler, som udstyres med gps m.v.”(Region Sjælland, Praksisudval-get i Region Sjælland, 2007a). Og i 2015 gennemførte man et testprojekt: ”Projekt gps-positionering og gps-smartphone kommunikation” i den kørende lægevagt. Formålet var at undersøge mulighe-derne for at benytte gps-smartphone kommunikation i lægevagtsbiler, således at en lægevagtsbil med hjertestarter kunne deltage i genoplivning i forbindelse med hjertestop: En lægevagtsbil med hjertestarter kunne af Alarmcentralen søges visiteret til at deltage i den basale primære genoplivning i forbindelse med hjertestop, hvis lægevagtsbilen kunne være fremme ved patienten inden for 10 minutter og mindst 5 minutter før nærmeste præhospitale enhed (ambulance, akutbil eller nødbe-handlerenhed). Forsøget kørte i et halvt år, men det viste sig, at der i forsøgsperioden ikke var et eneste opkald fra AMK til lægevagten, hvorfor projektet ifølge den regionale kontaktperson ikke blev videreført.

4.4.5 Region Hovedstaden: Ledelse og koordination i vagten

Alle visiterende medarbejdere – læger og sygeplejersker – har via deres it-system et overblik over aktuel ventetid på telefonerne, hvor mange patienter der venter i telefonkø, samt ledige tider på de forskellige hospitalsmatrikler (AMAK).

Der er altid en vagtleder på vagt. Vagtlederne udgøres af en mindre gruppe sygeplejersker, som har særlige opgaver og kompetencer ud over kompetencer som sygeplejefaglig visitator. Vagtleders opgaver er at fordele besøg på lægebilerne. Derudover har vagtleder et særligt ansvar for koordi-nation af den samlede drift. Ved behov er det også vagtlederen, som kan justere antallet af læger, der kører, og antallet der tager telefoner (visiterer), men der er dog sjældent behov for at ændre fordelingen af ressourcerne, oplyser Akuttelefonen 1813.

Vagtleder kan via gps-lokalisering se, hvor de kørende læger befinder sig, mens medarbejdere på 112, der sidder i samme lokale som vagtleder og resten af 1813, har det fulde overblik over, hvor alle akutberedskabets køretøjer, inkl. ambulancer, befinder sig.

Ud over vagtleder findes altid to rådgivende læger til stede i vagttiden. De rådgiver de sygeplejer-sker, der fungerer som sundhedsfaglige visitatorer, og foretager visitation til besøg (hvilket kræver lægelig beslutning). Desuden håndterer de rådgivende læger de laboratoriesvar på prøver taget i dagtiden i almen praksis, som det vurderes ikke kan vente til dagen efter i almen praksis. Ud over disse opgaver tager de to rådgivende læger også opkald fra indringere.