Kroirider, Giganter og Typhon

den d a g l i g d a g s V a n tr o , Formastelse og Bespottelse af de D s d e l i g e , som ikke blot K r o n i d e r n e , men alle

Guddomme nodvendig er udsatte fo r , da G u d sfryg t t i l alle T id e r og under alle Himmelegne n a t u r l i g hviler paa T r o e n , og T ro e n , som en H j e r t e s a g , ei lader sig beherske a f Guderne. D e t er ogsaa et dybt T ra k , at E e n af G iganterne, ved N a v n A l k y o n e u s , var u d o - d e l i g , saalcenge han blev paa sit E g e t, thi netop saa- lcdes er det med den V i t t i g h e d , der kan vare i B e ­ s p o t t e l s e n , og hcrpaa hentyder selv N avnet A l k y o ­ n e u s (S a lts y d c r), thi skiondt ikke a lt S a lt er „A ttis k "

betyder det dog V ittighed paa alle B i l l e d s p r o g . A t endelig G u d e r n e maa kalde et M e n n e s k e t il H je lp .o r at faae D o d paa G ig a n te rn e , klinger vel meget fat­

tig t, og naar man seer, hvad det h ja lp , at de h e r s k e n d e K i r k e r kaldte den v e r d s l i g e A r m t i l H je lp mod F o r­

mastelse og Bespottelse, da fristes man t i l at beklage de stakkels K r o n i d e r , hvis T hroner stod saa lose; men stiondt det n a tu rlig v iis kun er A f g u d e r , som staae og falde med F o l k e t r o e n , saa maae dog ganske rig tig ogsaa de a a n d e l i g e Vaaben, hvormed Giganterne tilga vns stal bekcempes, a ltid fores af d o d e l i g e Helte.

T a rta ro s -S o n n e n T y ' p h o n , seer man le t, er den k l a r e U g u d e l i g h e d , udrustet med alle de Krcefter, som frcek Selvforgudelse og fuldkommen Trcedsthed kan anmasse eller tilsnige sig, og stiondt det folgcr af sig selv, at den s a n d e Guddom fceldcr ogsaa denne Fiende, saa skeer det rig tig nok, som S t a m t a v l e n ymter o m , kun ved en V erdens-Forstyrrelse, der ligner Undergang, og

^ .

«s

- - ^

1

l-i ^ U

L

H

hvad alle s a a d a n n e G uder, som K r o n id e r n e , angaaer, da lcerer ikke blot Verdenshistorien, at de overvindes a f T y p h o n , men det er soleklart, at P H a n ta si en unur- lig kan forsvare sig og sine H j e r n e s p i n d mod en v a n ­ t r o F o rn u ft, der ikke skyer Gudsfornægtelse og lader kun det H a a n d g r i b e l i g e gioelde. Konststykket at helbrede den lemlcestede Z e u s kan derfor um ulig lykkes nogen H e r- m e s og P a n , uden f o r s a a v i d t som al S a n d h e d s A fm agt er kun tilsyneladende og helbredes virkelig ved a a n d e l i g Forstand.

D e tre K ro n o s -D o ttre H e s t i a , D e m e t e r og H e r e stal aabcnbar svare t i l de tre Kronos - S o n n e r P l u t o P o s e i d o n og Z e u s , og maae da sagtens betyde H j e m ­ l i g h e d e n , T r a v l h e d e n og H o i t i d e l i g h e d e n , der ogsaa kigcr ud as deres N a v n e ; men stiondt man da kan finde det rim e lig t nok, at Z e u s , som den h e r s k e n d e In d b ild n in g s -K ra ft, vcelger den g u l d s k o e d e H e re , som hun alene kaldes, t il sin D ro n n in g , saa hore v i dog, at det holdt haardt, fo r G ifte rm a alct kom istand, og at det, som hvad man kalder et F o rn u ft-G ifte rm a a l, eller rettere et S ta ts - LEgtestab, ikke var af re Lykkeligste. V e l staaer de H o m e r i s k e D ig te , hvorefter Z e u s og H e r e lever med hinanden som Hunde og K atte, m y t h i s k t a lt , flet ille t i l T roen de , saa efter saadanne lose R ygter to r v i ikke beskylde D ronningen for den Majestcets-Forbrydelse at ville have bagbundet K ongen; men at hun, efter S t a m ­ t a v l e n , kun bliver hans Gem alinde t i l S y v e n d e og

S id s t, saa bun cr flet ikke M o de r t i l hans y p p e r s t e B o rn , det rober noksom K u l d e n paa.hans S id e , og at hun havde enten alle sine B o rn , eller dog sin Kiceledcegge H e p h c e s t o s , paa sin egen H a a n d , det viser uncegtelig, at V arm en paa hendes S id e var heller ikke synderlig stor.

Kommer nu he rtil H e r c s grcendselose Mistcenkelighed og rasende S kinsyge, som slet ikke kan dolges, da seer man le t , at Z e u s um ulig kunde have nogen H u s fre d , uden at tage den med Staalhandster, og det er derfor ikke u r i­

m e lig t, at han engang, som T h e t i s forteeller i J l i a - d e n , maatte lade den h u n d r e d a r m e d e B r i a r e u s hente op for at holde S t y r . D e r fo r, uagtet v i ingen­

lunde maae tcenke, at dette naturlige M is fo rh o ld mellem Ungdoms-Aanden og den stive Hoitidelighed,. eller, som v i kalde det i jordiske Paladser, „C erem oniellet" var Sjcelen i den Grceste M y th o lo g i, saa nodes v i dog i det F o l- gende ofte t i l at berore det, isoer ved alle de Forbindelser, Z e u s knytter med M e n n e s k e n s D o t t r e , da de n a tu r­

lig v is i H e r es D in e er ligesaameget u n d e r hans V æ r ­ d i g h e d , som imod hendes Eneret.

I vore D in e er im id le rtid Z e u s ' s andre Forbin­

delser nok saa n a t u r l i g e , som den med H e r e ; thi overalt hvor Menneske-Livet stal rore og udvikle sig, veed v i a f E rfa rin g at I n d b i l d n i n g s - K r a f t e n er uund­

v æ rlig , og kun som Despot kan den finde det nodvendigt at omgive sig med den stive H o itid e lig h e d , hvormed den intet S to r t kan udrette og hvoraf den nodvcndig maa hindres i sin f r i og kraftige Bevcegelse. D e t beromte G ifte rm a a l mellem Z e u s og H e r e er altsaa igrunden

M y t b e n s O vergang t i l T r o e s - A r t i k e l , hvorved den kun vinder en vis H s i t i d e l i g h e d baade paa Sandhe­

dens og Frihedens Bekostning, og blive r S k a lk e -S k ju le t for et bestandig grovere og mere aandlsst A fg u d e ri, og det er Folelsen d e ra f, som har gjort P a a f u g l e n t i l H e r e s S in d b ille d e , th i man behover blot at tcenke sig denne parret med O r n e n , som tilhorde Z e u s , for at

see det Olympiske G ifte rm a a l i sit rette L ys.

N a a r der saaledes gaaer et Lys op for os over det ulykkelige, men efter O m s t æ n d i g h e d e r n e uundgaaelige Wgteskab, da see v i, blandt andet, ogsaa G runden t i l de forskiellige M eninger om F r u g t e r n e a f Wgteskabet, da Som m e paastod, at H e r e havde alle sine B o rn , A ndre, at hun havde slet ingen a f dem med Z e u s , th i da der n a tu rlig v iis ingen „ A a n d " er i dem , kan man soge G runden d e rtil enten i at de var Z e u s uvedkommende eller i G ifterm aalets A a n d l o s h e d .

E fte r S t a m t a v l e n v a r im idle rtid baade den O ly m - - piske J o r d e m o d e r J l i t h y a , A r e s , den store H u g a f, og den guldlokkede H e b e Foelles-B srn, saa H e r es eget ALg var kun Kroblingen H e p h c e s t o s , som et la tte rlig t Sidestykke t il P a l l a s A t h e n e ; th i da hun . var fodt a f sin Faders H je rn e , vilde H e r e vise, hun var ogsaa s e l v s t æ n d i g og fodte den store K o n s t n e r , som kun havde V i n d e n t il Fader.

A t der nu ogsaa er ganske god M e ning i denne M y th e , seer man let, thi naar den mythiske H s i t i d e - l i g h e d v il vare selvstændig, da forstener den sig ganske rig tig i et aandlsst, grovt A f g u d e r i , som paa et H a a r

24

' ( ^

i ^- j