Helios, Selene og Eos

Heste under een T o m m e , men forstod ikke sin Konst og havde desuden, som alle unge Kudste, en urim elig Lyst t i l at bruge S voben, hvor den ikke behovcdes, saa det gik splittergalt, Hestene lob lobsk, og Verden maatte forgaaet, hvis ikke Z e u s endnu i rette T id havde nedlynet P h a e - t o n , saa han fa ld t af og druknede i Floden E r i d a n o s , hvor hans S ystre, H e l i a d e r n e , siden staacr, forvand­

lede t i l S o lv p o p le r, og groeder N a v t a a r e r for ham.

A f S e l e n e er det eneste Livstegn i Tidens Lob hendes dunkle Forhold t i l E n d y m i o n , en S o n eller Sonneson a f Z e u s , som stal have udbedt sig'denNaade at slumre a ltid , uden at doe eller celtes, th i ham stal S e l e n e have broendt for og kysset isovne. E fte r et lost N ygte stal de ogsaa have havt halvtredsindstyve D o ttre sammen, men H e r s e (D u g g e n ) er dog den Eneste, man veed N avn paa, og sagtens var hun da M oder t i l den

„ S o n af H e r s e " , K e p h a l o s , som E o s forelskede sig i.

E o s var im id le rtid , efter S t a m t a v l e n , ordenlig g ift med T ita n e n A s t r c e o s og ved ham M oder t il alle de tindrende S tje rn e r, samt t i l Z e p h y r , N o t o s og B o ­ r e a s , og hendes andre Forbindelser viser, hun var yderst letsindig, men havde ogsaa H eld derefter; th i hendes fsrste Elsker, O r i o n , kom snart galt af D a g e , den Anden, T i t h o n o s , blev hende snart for gammel, hvad der var saameget voerre, som hun havde faaet ham gjort u d o d e ­ l i g , og den T re d ie , K e p h a l o s , synes snart at vcere blevet kied a f hende og at have stjaalet sig bort.

Denne tredobbelte L y s - M y t h e horer ikke t i l de dy­

beste, men dog gienkiender man i H e l i o s , S e l e n e og

E o s Lysets tre Egenskaber: G la n d s , V arm e og Lethed, og hvis E n d y m i o n (In d e rlig h e d e n ) svarede t i l sit N a v n , havde den Grceffe S e l ene uncegtelig W re baade a f sit K ys og af sin D a tte r H e r s e .

Me d P h a e t o n er det ogsaa hoist moerkeligt, at naar man v il have ham t i l at vcere Andet end Helten i et Am m estue-ALventyr, da bliver han af sig selv et over­

raskende tro Forbillede paa den glimrende men falske O p ­ l y s n i n g , som man vel allerede saae Nok a f i G r æ k e n ­ l a n d og R o m , men som v i dog forst har lce rta t kiende tilg a vn s og seet gaae tilb u n d s, saa hvad enten man tager E r i d a n o s for P o eller for O f t er s o e n , kan v i pege paa P haeton-S ystrene, som fortrceede grceder over ham, saa den eneste Forstiel er, at Taarerne ligner h v e rlln G u ld

eller N a v , men snarere B ly .

H vad det derimod skulde betyde, at E o s var M o de r t i l Z e p h y r , N o t o s og B o r e a s , det maae A L g y p - t e r n e vide, thi da S t a m t a v l e n ordenlig lcegger Vcegt paa, at det k u n var dem, som var saa hoibyrdige, me­

dens de andre, altsaa de o s t l i g e , V in d e var t y p h o - n i s k e og odelceggende, baade t i l Lands og V a n d s , saa kan v i ikke tvivle paa, det jo var efter den Z E g y p t i s k e A l m a n a k , der omtrent falder sammen med den ALgyp- tiste M y t h o l o g i . - *

S k io n d t S t a m t a v l e n ncevner H e s t i a forst mel­

lem K r o n o s - D o t t r e n e , synes hun dog siden glemt som en gammel J o m fru , dod for V erden, saa man finder end

ikke et o f s e n l i g t B ille de a f hende ncevnti Grækenland, undtagen i det magelos fromme A t h e n e n , s o m P a u s a - n i a s kalder det, hvor baade H e l e v s (B arm hjertighed) og AL d o s (Undfeelsen) havde deres A ltre .

E fte r en as de s a a k a l d t e Homeriske H ym ner t il A p h r o d i t e havde im idle rtid baade A p o l o g P o s e i d o n beilet t il H e s t i a , men faaet A ffla g , og da H e s t i a hoi- tidelig tog S lo re t, gav Z e n s , paa hvis Hoved hun ved N onne-Loftet lagde sin H a a n d , hende H o i s c e d e t i, alle G uders og Menneskers H u s e .

D a nu H ' e s t i a betyder A r n e n , saa forklarer hen­

des M ythe forsaavidt sig selv, at man strar seer, det var H j e m l i g h e d e n , der i hende forgudedes; thi at A r n e n hos de G am le var H u s g u d e r n e s P la d s, folger af sig selv; men at H j e m l i g h e d e n , som noget i n d v o r t e s Menneskeligt og Guddom m eligt, er H j e r t e l i g h e d e n , det maae v i selv lcegge t i l , thi det har ikke blot M ythogra- pherne ovcrseet, men det seer v i af Grcekernes hele Histo­

rie, svcevede kun meget dunkelt for dem.

D e t var derfor en folgelig S a g , at H e s t i a - M y - t h e n maatte synes u f r u g t b a r , men naar v i l betcenker at A r n e n , Hestias Hoiscede, var i Grækenland et F r i­

sted for mange Ulykkelige og en H e llig d o m , hvor Vuggen gik baade med G i c e s t e - V e n s k a b * o g F c e d r e n e l a n d s - K i c e r l i g h e d , da seer v i dog, at Hjemlighedcns Grceske G udinde, den gamle Husholderske allevegne, jelv i D e l ­ p h i og paa O l y m p e n , havde idetmindste smukke P l e i e - b o r n og afslog kun de ringere Guders H aand, fordi hun folde sig hemmelig forbundet med den H o ie re ?

61

Ester S t a m t a v l e n blev T ita n e n K r i o s g ift med P ontos-D atteren E n r y b ia og ved hende Fader t i l tre S o n n e r: A s t r c e o s , P a l l a s og P e r s e s , men de to Sidste vilde for lcenge siden vceret glemte, dersom ikke P a lla s bavde faaet den celdste Okeanide S t y x t i l F rue, eg P e r s e s havt den Lykke at blive Fader t i l H e k a t e , thi kun de reddede deres ZEre og Vcerdighed under det store S kibbrud, hvorved T i t a n e r n e gik tilgrunde.

S a a sn a rt nemlig den store T i a a r s k r i g udbrod, lod K r o n i d e r n e giore v itte rlig t, at hvem a f alle Guderne, der vilde holde med dem, skulde beholde den Vcerdighed, de h id til havde h a v t, og var de sat tilside under K r o ­

n o s , kunde de vente O p rejsn in g og Forfremmelse, og nu var S t y x den Allerforste, som, paa sin F a d e r s N aad, indfandt sig med alle sine B o rn paa O l y m p e n , hvor hun n a tu rlig v iis blev modtaget med aabne A rm e , og fik den dobbelte Forret, at ved h e n d e alene skulde G u d e r n e s v c e r g e , og hendes B o rn vare uadskillelige fra Zeus,

som det ly d e r:

M an aldrig dem savnrr, hvor Z e n s er tilstcede,, Thi ncrst efter ham har de Gang, har de Scede!

D e t Sidste var nu intet U nd er, thi Bornene hed Z e l o s og N i k e (Nivkicerhed og S e ic r) K r a t o s og B i a (.M a g t og S ty rk e ), saa naar de svarede t i l deres N a v n , da fulgde det af sig selv, at Z e u s holdt hvad han lo ­ vede dem og vilde aldrig stilles ved dem , og det Forste er heller ikke ufo rkla rlig t, thi .da S t y x , ester N avnet at domme, er M o d b y d e l i g h e d e n selv, kan v i nok forstaae,