• Ingen resultater fundet

76 Halvguderne

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 117-127)

N a a r v i nu hore a f D i o d o r , at Z e u s havde i A lt s e x t e n jordiske Kicerester, hvoraf H e r a k l e s - M o - d e r e n Alkmene blev den S i d s t e , fordi Z e n s aldrig siden fandt Nogen, der var den ZEre vcerd, og vilde ikke scette en Bonde ovenpaa en Herremand, da stal v i deraf ikke blot lå n e , at v i nu kun har de Grceste H alvgude- M y th e r i en meget fo rv irre t Skikkelse, men isan , at det siedvanlige Begreb om Forbindelsen mellem Z e u s og Jorde ns D o ttre er ligesaa falst som det er slib rig t, og den arrigste M isforstand a f Grcekernes B i l l e d s p r o g , hvori a l inderlig Forbindelse betegnes ved O m f a v n e l s e og F o d s e l . Ligesom nu H a l v g u d e - T i d e n hos et­

hvert Folk varer ikke en D a g kortere eller lamgere end de staae i l e v e n d e V e x e l - V i r k n i n g med deres G u d e r , eller har levende T r o paa deres M y t h e r , s o m et g u d ­ d o m m e l i g t B i l l e d s p r o g ; saaledes er, ester A lt, hvad v i veed, fe m t i l sex Aarhundreder den n a t u r l i g e Lcengde a f en saadan A a n d s - N c e r v o e r e l s e s T i d , og ventelig har da hos G r e e l e r n e de s e x t e n Halvgudc-Fodsler be­

tegnet ligesaa mange M e n n e s k e - A l d e r e . Gaaer v i nu ud fra de f i r e h u n d r e d e A a r, som H e r o d o t siger, laae i det mindste mellem ham og H o m e r , der a lt havde H e r a k l e s - M y t h e n et godt Stykke bag sig, da faaer v i en m y t h i s k T i d s - R e g n i n g , der vist nok i det Enkelte er hoist usikker, men giver os dog i det Hele den sikkre og meget vigtige O p ly s n in g , at den y n g s t e af alle Grcekernes H a l v g u d e - M y t h e r er fodt omtrent t u s in d A a r s. C h., og var i m y t h i s k Forstand Aandens s id s te Livstegn, saa det har kun lid t at betyde, hvad Grcekernes

S k r i f t k l o g e mange Aarhundreder e f t e r M ythernes D o d glattede om Gudernes og deres S o n n e rs Fodsel.

A f alle de s e x t e n naturlige S s n n e r , Z e n s stal have h a v t, navner for Resten S t a m t a v l e n kun H e r ­ m e s , D i o n y s o s eller B a c c h o s , og H e r a k l e s , som da vel maae have vceret K ialedaggerne, og er saagodtsom de Eneste, v i veed noget m y t h i s k Mcerkvcerdigt om. D e l ncevnes ogsaa P e r s e n s i S t a m t a v l e n , som M e d u - s a s Banem and, men uden a l ncermere Betegnelse.

D e t er ikke meer end netop, at „ P h i l y r i d e n C h i ­ r o n " ncevnes i S t a m t a v l e n , og det endda paa et meget m istankcligt S te d , i Anledning a f J a s o n og M e d e a , hvis S o n M e d i o s han stal have opdraget; og det er da forst i B i b l i o t h e k e t v i laser, at C h i r o n var en tveartet eller tvetydig K e n t a u r , fodt af K r o n o s og P h i l y r a . E fte r samme Hjemmel boede han paa P e l i o n , hvor han op­

drog den ulykkelige A k t c e o n , A s k l e p i o s og A c h i l , men blev af Vanvare studt i Knceet med en forgiftet P i i l, da H e r a k l e s forfulgde de a n d r e Kentaurer, og onstede fig da selv D o d e n , som han ogsaa fik ved at bytte med

P r o m e t h e u s .

N a a r v i hertil la g g c r, at C h i r o n stal have op­

draget mange andre beromte Mcend og oplcert dem lige- saavel i Musiken og andre frie Konster, som i M edicinen, samt at han var g ift med Nymphen C h a r i kl o og havde en D a tte r, som hedd O k y r o e eller M e l a n i p p e , da er det A lt hvad der har naaet os om dette gaadefulde

Vcesen, der allerede som den e n e s t e H alvg ud fra K r o ­ n o s - D a g e n e maa tiltrcekke sig vor scerdeles Opmærk­

somhed.

D a nu C h i r o n s eget N a v n tydelig nok peger paa H a a n d e n , og h a n s M o d e r P h i l y r a s paa L i n d e b a r ­ k e n , som horde t i l S k r i v e r t s i e t , saa kan det aldrig feile, at han jo var Grcekernes m y t h i ske Udtryk for deres c e l d s t e S k r i v e k o n s t , som, e fte ri H e l t e t i d e n ' a t h a v e havt stor In dflydelse paa D a n n e l s e n i alle Retninger, u d d o d e med den. A t nu denne c e l d g a m l e S k r ift har vceret en B i l l e d s k r i f t af fremmed O prindelse, maa man gicette sig t i l , men det passer dog godt nok med, a t .

C h i r o n s LEgtcfcelle hedder C h a r i k l o (L ig n e lyst), og hans D a tte r O k y r o e (F ly d e fa rt) eller M e l a n i p p e (S o rte b lis ) ligner saa grangivelig B o g s t a v - S k r i f t e n med S o r t paa H v id t, at hun sikkert var den Prometheus, a f hvem han tilbyttede sig D o d e n .

D a man ikke veed, hvad N a v n e r „K e n ta u r" skulde betyde, kan man heller ikke sige, hvcraf C h i r o n kaldes saa, men det er Nart nok, hvorfor mam kunde kalde B i l - l e d - S k r i f t e n tveartet og tvetydig, og naar det hedder, at C h i r o n beroligede A k t c e o n s utrostelige M yn d e r ved at give dem en S k y g g e as h a m , va. er d e t, hvad vel ogsaa B o g s t a v - S k r i f t e n har gjort utallkge Gange, ved at troste Folk over det forstummede O r d , som de selv har vceret med at a fliv e , men hvad dog B i l l e d - S k r i f t e n , der sogde at a f m a l e O rd e t, syndes ret egenlig at vcere flabt og skikket til.

Ventelig har man for Resten i det gamle Grcekenland

i

havt to forskellige B illc d s trifte r: en E g y p t i s k og en p h s n i c i s k , og P h i l y r a er da, ligesom D uerne ved D o d o n e , af E g y p t i s k B y rd , th i derpaa henviser T o r ­ heden og saa at sige H a a n d g r i b e l i g h e d e n i a lt hvad

C h i r o n befatter- sig med.

A t l a n t i d e n M a i a og hendes S o n ved Z e n s , de U d o d e l i g e s H e r o l d , den navnkundige H e r m e s , NEvnes kun netop i S t a m t a v l e n ; men i D a g v e e r k e t seer v i ham troede i Virksomhed, baade som Olympisk S e n d e b u d og som R o e n k e s m e d , thi han narrer ikke blot E p i m e t h e u s t i l at modtage P a n d o r a , men har

selv indbloest hende Frcekhed og REnkespind.

H a n s ypperste m y t h i ske Dagvoerk er im id le rtid , efter den sa a k a l d t e homeriske H erm es-H ym ne og B i - b l i o t h e k e t , det fine K o t y v e r i paa M u s e b j e r g e t , som han begik i sin speede B a rn d o m , mens han endnu laae i S vobet, og gav A pollo-K iorene Sko paa, saa In g e n kunde spore dem. Herved forgreb han sig vel grovelig paa NoestcnsEiendom, men stiondt A p o l ogsaa snart opdagede T y v e n i den K y l l e n i s k e G rotte, kunde han dog hverken finde K o s t e r n e eller faae T yve n , der var Mester fodt, t il at skrifte Sandheden, da han blev ved at paastaae, med Skielmen bag O re t, at han var saa uskyldig som B a rn e t

i

Vuggen. A p o l tog da Krabaten og bar ham op paa O l y m p e n , hvor han endelig maatte gaae t i l Bekendelse og love at give A p o l sine M a lk e -K io r ig ie n , men T o af dem havde han allerede fortEret og gjort Strcenge af

deres T arm e t i l en S k ilp a d d e -S k a l, som derved blev en L y r e , og Resten a f Kiorene byttede ban sig t i l a f A p o l , som fik Lyst t il L y r e n . Saaledes blev H e r m e s da H yrde paa Musebjcrget, og da han for Morskabs S k y ld gjorde sig en S y r i n x eller R o rp ib e , fik A p o l l o og- saa Lyst t i l den, og kiobde den for sin G u l d s t a v , men H e r m e s var saa ncerig, at han vilde havt S p a a d o m s ­ g a v en ovcnikiobet, og stiondt A p o l fandt, at det gik for vid t, gav han ham dog A n v iis n in g paa en vis G i c e t t e - k o n s t , der lod sig lcere. Ester H y m n e n , som bcerer hans N a vn , og er ventelig den, de G am le tilskrev A l - kceos, v a r det tre Nym pher paa P a r n a s , altsaa M u ­ s e r , Hermes skulde gaae i Skole h o s, og lcere at gien- nemstue og beherske alle D y r e n e , fra Lammet t i l Loven.

Endelig > udncevnde Z e n s ham t i l H erolv og Sende­

bud mellem sig og de u n d e r j o r d i s k e G u d e r , og der­

ved bemcerker H y m n e n , at P l u t o , stiondt selv ubega­

ve t,, er dog ganske g a v m ild , ventelig efter O rdsproget:

den giver mest, som mindst formaaer.

D a v i nu veed, at H e r m e s hos G r c e k e r n e , l i ­ gesom T h o t hos Z E g y p t e r n e , var en halv m y t h o l o - g i s k og halv h i s t o r i s k Personlighed, hvem man takkede fo r mange snilde og nyttige O pfindelser, men i scer for B o g s t a v - S k r i f t e n , saa maae v i vente, at h a n s M y - th e ogsaa dreier sig derom , og v i skuffes ingenlunde i vor F o rve n tn in g ; men v il v i ret have Fornoielse a f B e ­ tragtningen, maae vi udvide vor Synskreds, og ikke blot, som hos C h i r o n , tcenke paa Forholdet mellem B o g s t a v - S k r i f t og B i l l e d - S k r i f t , men ogsaa paa det T ils v a ­

rende mellem H v e r d a g s - S p r o g og B i l l e d - S p r o g , eller Prosa og Poesi, og selv paa den finere Forskiel mel­

lem F a b e l o g M y t h e , som mellem Gioettckonst og S p a a - d'omsgave; thi paa a lt dette spiller S a g n e t om M e s t e r - T y v e n , som bestjal A p o l og endte en mager Proces med et fedt F o rlig , hvorved han b e h o l d t K o s t e r n e , og om M e s t e r - T o l k e n m e l l e m O l y m p i e r n e og d e U n - d e r j o r d i s k e , som forstaaer B e g g e s S p ro g . H e r ­ m e s -N a v n e t stal folgelig betyde B a a n d et, som han er, ikke blot mellem H a a n d og M u n d , men mellem O ly m p og H a d e s, A a n d e n s og S k y g g e r n e s V e rd e n , saa det tilsvarende Begreb er hvad v i med eet O rd kalde . L i t e r a t u r e n , og tale virkelig om , som et eget levende Vcesen, der bestandig er paa Fcerde, deels for at stjcele og deels for at bringe Budskab mellem smaa og store V e r­

dener. Forsaavidt man nemlig stjceler, naar man tager en Andens uden hans Vidende og V illie , da er jo i L i t e r a t u - r e n T y v e ri et nodvendigt O n d e , og er en cerlig S a g , naar v i gior vore S a g e r saa godt som h a n , der gav A pollo-Kiorene Sko paa t i l at lobe le t, og drev dem i H u n s ved A l p h e o s - F l o d e n , hvor man havde ligesaa ondt ved at finde dem, som v i endnu har ved at gienfinde B i l l e d - S k r i f t e n i A l p h a b e t e t . I Henseende t il at l o b e L E r e n d e r , baade for de olympiske og de un­

derjordiske G uder, kommer L i t e r a t u r e n ogsaa bestandig mere t i l at ligne H e r m e s , thi B o g t r y k k e r - K o n s t e n og D a m p e n har nu aabenbar givet den et P a r F o d - V i n g e r eller T a la re r, der svare t il dem, han afbildes med.

Toenke v i os nu en saadan L i t e r a t u r , som den

6

G r « r s k e , da kan v i godt forstaae, at h a n , der skulde gaae og gioelde for den, maatte have Z e n s ti l F a d e r , og at M o d e r e n heller ikke var ilde v a lg t, låner baade h e n d e s N avn og H u l e n s , hvor hun laae i Barselseng, th i M a i a betyder F i n g e r - F o l e l s e n o g K y l l e n e d e n h u l e H a a n d , som alle hurtige P e n n e maae kalde M o ­ der og Vugge.

Husker v i endelig, at M a i a var en D a tte r a fH im - melbcereren A t l a s , B rod er baade t il Prometheus og E pim etheus, den s u n d e og den s y g e F o rn u ft, altsaa L e g e m l i g b e d e n , der virkelig paa en M aade b c e r e r al t det A a n d e l i g e v i h a r, da seer v i at S l c e g t - R e - g i s t e r et er i sin naturlige O rd e n , og saaer meget bedre Tanker om S t a m t a v l e n end selv dens Lovtalere hid­

t i l har havt.

Betcenker v i nu paa den anden S id e , hvilken R olle S k r i v n i n g og R e g n i n g spiller i Handel og Vandel, og hvilken R olle Handelen med P h o n i c i e r n e maa have spillet i G r c e k e r n e s H isto rie , da forstaae v i le t, hvor­

ledes H e r m e s maatte blive den halv m y t h o l o g i s k e og halv h i s t o r i s k e P erson, som enhver oegte H a l v - G u d er, og medens han for de senere G roe ske Historie­

skrivere blev Id e a le t af en klog og snu K isbm and, brugde n a tu rlig v iis de s e n e r e D i g t e r e ham, som en „tjenstag- tig A an d^, man kunde give hvad. ALrende, man vilde, og tillocgge alle de F in te r, man nok vilde spille, men ikke svare for. Allerede i de H o m e r i s k e D igte er H e r m es en saadan V ind spiller med et Olympisk Echo, og loerer, som en Mestertyv i Tugtbus-Forstand, A u t o l y k o s paa

P a r n a s s e t baade at l y v e og s t j c e l e , uden at det bor komme ham t i l Skade paa hans mytbisie N a v n og R y g te , da det Forste er en blot Misforstaaelse af den T r o s k a b , hvormed han rogter alle O l y m p i s k e ZEren- dcr, og det Andet er reen B agtalelse, da A u t o l y k o s ( s e l v g j o r t U lv ) er nodt t i l at svare for sig selv. L sie r- lig t nok, for Resten, at det den D a g idag gaaer med L i t e r a t u r en ligesom med H e r m e s , at den faaer S k y ld for a lt det O nde, der skeer i L æ s e v e r d e n e n , og det er i denne Henseende ordenlig mcerkvcrrdigt, at selv naar A l t h e m e n e s (Lcegedommen) slaacr sin Syster A p e m o - s y n e (S undheden) ihjel, sial H e r m e s , efter B i b l i o - t h e k e t , igrunden ogsaa vcere S kyld i det. P a a den anden S id e ligner H e r m e s ogsaa Literaturen d e ri, at han faaer M rc n for meget, han um ulig kunde gio re, cg da iscer for detKonst-Stykke ei alene at have s tja a le tS e ­ n e r n e , T y p h o n siar af Z e u s , men at have sat dem paa igien, hvad netop er ligesaa tr o lig t, som a t M y t h o - g r a p h e r n e kan opvcekke de a f d o d e G uder.

Dersom ikke P a n baade i det udartede Grækenland og hos os var stumpet t il en meget uforskyldt mythologisi N avnkundighed, skulde den fule T ro ld med Bukkebenene her aldeles vcere forbigaaet med T a u sh e d ; men nu maa det dog i Forbigaaende oplyses, at hverken findes han i S t a m t a v l e n eller selv i de H o m e r i s k e D ig te , men dukker fsrst op i den aabenbar ucegte P a n s - H y m n e , og det kun som en S o n af H e r m e s , d e r, som sagt,

6

*

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 117-127)