• Ingen resultater fundet

vtz B yie^SyM M eieM er

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 180-188)

^ Arildstiden, i Im ers Dage,

For M i d g a a r d bygdes, det B o r - S o n n e r S Voerk, D a var ikke Himmel, Hav eller Sand,

D a fandtes ei Jorden fjern eller ncer,

Og Grcrs der ei groed i G i n n u n g g a b ; MaanenS Syster, hin klare S o l,

Kiendte end ei sin Gyldenstol, Og af alle de Stjerner smaa

Ingen vidste, hvor de skulde staae, Maanen drev sine Dage hen,

E i han kiendte sin Styrke end!

Solen skinned paa sorten M uld,

Gron blev Jorden, med Grces bekladt, Ny og Nåde fik Navne da,

Aften og Morgen, Aar ogsaa.

Som de gaves i Guders Naad.

A s k e r og E m b l a , evnelose,

. Laae end paa Marken, leved knap, Forend dem andsed Aser trende,

Kraftens Sonner med kicerlig H u :

Aand gav O d i n og Indsigt Hc r n c r - Farve gav Lod er og Faverhed!

S aaledes omtrent synger V o l a om Verdens S k a ­ belse, og alle de S p o rg sm a a l, man herved kan opkaste, er unyttige, da In g e n kan besvare dem, th i v i bliver slet ikke klogere paa Verdens og Menneskets Oprindelse ved G y l f e l e g e n s Fortcelling om Koen O d - H u m l e , der va r jævnaldrende med I m e r Jettefader, og flikkede saa lcenge paa Nimstcne, t i l der blev en M a n d af, som hedd

B u r og var Farfader t i l O d i n , V e og V i l e , der stabde Verden af Arners Jettekrop, og enedes om at giore Mennesker a f Trcrklodsene, A fle r og E m bla, saa den Ene gav A and, den Anden V id og Rorelse, den Tredie Aasyn, M a lle , S y n og Horelse. N a a r im id le rtid he rtil kommer, hvad a lt findes i G r i m n e r s m a a l , at J o r d e n blev stabt a f Am ers K i o d , K l i p p e r a f hans B e e n , H a v a f hans B l o d , H i m m e l a f hans H o v e d s k a l og M i d - g a a r d a f hans O i e n b r y n t i l M enneske-Bolig, da er det saagodtsom A lt hvad E d d a siger om T i d e n s

F o d s e l .

D e t sidste O r d , som ogsaa egenlig er det Forste (ar v a r allela), maae v i iscer lcegge Mcerke til, th i ligesom det i den N a t u r l i g e M y th o lo g i er S t a d e t og det S t a d i g e , saaledes er det i den H i s t o r i s k e M yth o lo g i T i d e n og det T i m e l i g e , det gicelder om. D e rfo r horer v i ogsaa i V o l u s p a , at det Forste, Guderne raad- flog o m , var passende N a v n e t il A a r og D a g , N y og Ncede, og ligesaadan maa Skabelsen af A m e r s

Arilds-Tiden og Bor-Sonnerne. ^ 135

K rop forstaaes, saa v i deraf lade os loere, at a lt det H a a n d g r i b . e l i g e hedd paa Gudernes S p ro g forncevnte D ele af en uhyre J e t t e k r o p ; thi blandt Andet beviser S k a l d a , det var mythisk Skik i N o r d e n forst at give A ltin g gaadefulde N a v n e og siden d e rtil at knytte gode eller flette Fortæ llinger, som skulde lose Gaaden.

M i d g a a r d (m illllsnZ oarcl) betyder nu vel paa A n g el sk hele V erden, men da den mythologisk kaldes Arners T i e n b r y n og er M a n d h j e m i Modscetning t il J o t u n h j e m , saa seer v i, derved stal forstaaes H v i ­ d e r n e med de store U d s i g t e r , hvorfor M id g a a rd ogsaa i G y l f e l e g e n lignes ved en B o r g , hvorfra man over­

seer J e t t e l a n d e t med den flakke S t r a n d b r e d d. N u at tage dette b o g s t a v e l i g , vilde a ltid virre u p o e t i s k , og ret aabcnbar u n o r d i s k , da S t r a n d k a n t e n var vore Gam le meget for kicer t i l at overlades Fienden, men tager v i re t historist-poetisk om T i d e n , hvis Begyndelse og Ende er Je tte ro v, medens M i d t e n kun beherskes og benyttes af G uderne, da tage v i neppe feil ad den m y- thiste M i d g a a r d , og kan da godt forstaae den hyppige men ellers hoist urimelige Talebrug „ u n d e r M id g a a rd " om hvad der sees eller skeer blandt G uder og Mennesker.

H vordan det hamger sammen, at H « n e r og L o d e r i G y l f e l e g e n kaldes V e og V i l e , kan v i saameget mindre oplyse, som Menneske-Dannelsen er den eneste Lej­

lighed, hvorved L o d er ncevnes, og H een e r ligeledes for­

svinder t i l e f t e r Nagnaroke, saa v i maa noics med den Mærkelighed, at vore Gamle ei hos Mennesket vilde noies med S j c e l og L e g e m , men vilde have A a n d t i l , og

det var vist beller ingen S kade; th i man sige om A a n d hvad man v il, saa er den dog det S am m e for S j cel en, som A a n d e for Legemet, og folgelig t il et rig tig t M e n ­ n e s k e - L i v uundvcerlig.

H vad endelig O d i n s og alle A s e r s Nedstammelse fra Koen O d - H u m l e angaaer, da maae alle G ia tn in - ger om et saa loselig henkastet O rd nodvendig vcere meget lo ft, men naar man ogsaa her fremfor A lt tager „ T id e n "

i B e tra g tn in g , og tanker paa N o r d i s k , at det er immer med M u n d e n , man navner og deler T id e n , da oversatter man helst O d - H u m l e (efter det Islandske u m la ) ved M u m l e r - sken og I m e r (ester ved S k r a a l e r e n - saa Rosten naacr forst sit M a a l, bliver et ordentligt T u n g e - M a a l , hos B u r eller B o r , S on ne n af den rig e M u m - lerske, som da igien b live r Fader t i l H eltene, der dråbe I m e r , dele T id e n og danne Mennesket. E n saadan M u m ­ len og S kraalcn er nemlig den dunkle B aggrund i ethvert

F o l k e l i v , og Nordboen, som opfattede A lt h i s t o r i s k , maatte da tanke sig en Lignende i M enneske-Slag tens Levnetslob. Folgen heraf vilde blive, at man tankde sig B o r-S o n n e rn e som de tr e T i d e r , guddommelig lysle ­ vende, veltalende og virksomme, og efter D elen, de tog i

M enneske-Dannelsen, maatte O d i n blive F o r t i d e n s , H a n e r F r e m t i d e n s og L o d e r N u t i d e n s S j a l eller V a tte . M ed denne lo ft G la tn in g kan man ogsaa godt noies, t il man finder en Bedre, th i da alle disse mythiske Personer, paa O d i n n a r , forsvinder med det Sam m e, g io r M eningen om dem ingen videre Forstiel.

Endnu bor det vel n a vn e s, hvad G y l f e l e g e n

^jgdrasil og Nornerne. 137

m elder, at B s r-S o n n e rn e satte Dvcergene O s t e r og V e s t e r , S o n d e r og N o r t i l at boere H i m m e l e n , th i i a lt F a ld tager det sig bedre ud med disse sire Hoved­

p ille r end med den bredskuldrede A t l a s , og desuden be­

bover man ogsaa her kun at tage T i d e n i B e tra g tn in g , for at finde, det slaacr t il. N a a r man n e m lig , som det sig b o r, ved H i m l e n toenker paa den hoiere L iv s -A n ­ skuelse, da begynder den v e r d e n s h i s t o r i s k aabenbar i O s t e n og gaaer s o l r e t o m , fra In d ie n og Paloestina t i l S pa nie n og E ngeland, saa n u gicelder det kun, om v i i N o r d e n kan holde paa den, saa den ikke gaaer Krebsgang i N o r d o s t .

Asken jeg tiender, I g d r a s i l kaldt, Vandet med Vådsker hvide ilon,

Duggen i Dale deraf nedrinder,

Im m er den gronnes ved N r d a s Vceld.

Moer hoivise moder man der, Trende i Tallet trcede af S a l,

U r d a og V e r d a n vandre med S k u l d a , Lovgiverinder ligne de mest,

Riste paa Kicevle, raade for Liv.

Tolke og Skcrbnen for Tidernes Born.

Saaledes indledes v i i V o l u s p a i i l den gaadefulde Ask og de klaroiede N o r n e r , og om de Sidste findes hverken i de andre E d t a s a n g e eller i G y l f e l e g e n nogetm ccrkeligtTillccg, uden Navnet N o r n e r eller N o d -

n e r (N o d e rn e ), og den Bemcerkning, at det er d e m ,

der vander Asten a f U r d a v c e l d e t ; men om N g d r a - s i l faae v i noermere Besked i G r i m n er s m a a l , hvor det blandt andet hedder:

IgdrasilS-Asten under sig har

Redderne trende, Trekant de flaae,

Hvcrlve sig over H e l og N i m t h u s s e r , Og derimellem M i d g a a r d S - F o l k e t .

Igdrasils-Asten altid maa doie Mere Nlempe end Mennesker veed:

Kronvildt afnipper Knopperne fine, Troste fortcerer Trcrvedden god, N i d h o g en gnaver forneden flink.

Baade ncevnes derhos de ncerige H jo rte , fire i T a l, og Endel a f de skadefro O rm e , G r a v v i d n e r s B o rn , som hjelpe D ragen N i d h o g ved Helroden at undergrave A sten, og endelig ncevnes en O r n i Astctoppen, og et E g e r n i Grenene, der, som en S kielm , farer op og ned mellem O rnen og Orm ene.

Foruden a lt D ette ncevncr G y l f e l e g e n ikke blot en ubetydelig H s g, Deirhane eller V in d sp ille r kaldt, som sid­

der mellem Oinene paa den gamle O r n , men ogsaa et P a r mcerkelige S v a n e r , som svsmme i U r d a - V c e l d e t ,

/

og endelig giver den lid t noiere Besteed baade om dette Vceld og M i m e r S - B r o n d e n , saa v i h o re , at U rda- K ild e n , hvoraf Asken vandes, udspringer a f M i d g a a r d s - N o d e n , men at M i m e r s - B r o n d e n , hvori Vidstaben ligger skjult, er ved Noden over J o t u n h e i m .

Nem t er det nu baade seet og sagt, at den saalcdes

beskrevne Kcempe-Asi er et Uhyre at see t i l , som man flet ingen Forestilling kan giore sig om, og siiondt Nordens S kjalde, saavelsom O d in s Ravne, maae iscer holde sig t i l O r e t , er det dog altid en stor poetisk F e il ved et B i l ­ l e d e , naar det flet ikke er for O i e t ; men den F e il har

Asien N g d r a s i l ikke heller, som den staaer i V o l u s p a

„im m ergron over U rdas K ild e ," saa det er kun de senere Tillceg, der, ved at ville giore den a lt for Uendelig, har taget den a f S y n e . I V o l u s p a tales nemlig ikke et O rd om Asiens S t o r r e l s e eller Uvstrcekning', saa v i har Lov at tcenke os den i n a tu rlig Skikkelse, uden at den derved taber det mindste af sin Bekvemhcd t il, som G u ­ ders og Menneskers S t a m t r c e , at afbilde L i v e t , der

varer T i d e n u d , fo rdi det vedcrkvceges og fornyes, giennem Forsyns-Haanden, ved de hellige Vande af U r d a s K ilde. S e lv Tillceget om A lt hvad Asien maa doie, af T r o s k e n , a f H j o r t e n e og af O r m e n e ved Noden fordunkler ingenlunde S y n e t, men afrunder B ille d e t, saa det viser os den tredobbclte K am p, Aande-Livet maa friste, med A L l d e n eller Tidens T a n d , der svcekker L iv s k ra f­

terne, med de v i l d e og graadige B e g i c e r l i g h e d e r , som forspilde dem , og med alsiens D o d b i d e r i , som nodvendig er aandssortcerende. D a man derimod gav Asien N g d r a s i l tre Noddcr og gjorde hver af dem' stor nok t il at dallke en heel Verden, da rykkede man B ille d - Asien op af Jorden og plantede den i Lusten, hvor den hverken kunde sees eller flaae N oddcr, men kun svceve som et uhyre H jernespind, hvis verdenshistoriske B etydning,

la n g tfra , som man dromde, derved at blive h a a n d g r i be­

l i g , meget mere omtaagedes og gik ad Glemme.

Toenke v i os nu N g d r a s i l , som en B i l l e d - A s k af n a tu rlig S tsrrelse, da tabe de tre J o m fru e r, der duk­

kede op a f Urdavceldet og v ift nok skulde pleie Asken, ogsaa den ubyre Taage-Skikkelse, de maatte faae, naar Asken voxde i det U e n d e l i g e , og a f b i l d e smukt det F o r s y n , der vaager over L ive t og styrer dets G a n g ; men her er allerede i V o l u s p a indlobet den h i s t o r i s k e F e il, at Jom fruerne tillcegges selv den S tyrelse af Livet, de kun skulde afbilde og i B ille d -S p ro g e t kundgiore.

A f de tre Askemoers N a vn e : U r d , V e r d a n d i og S k u l d er det Forfte og det Sidste klare nok, da U r d ( A . S . n '^ rc l) betyder „v o rd e " og passer godt paa hende, der a ltid noevnes som P r o p h e t i n d e n , og S k u l d , af

„s ta l" i alle nordiste M u n d a rte r, betegner U d f o r e l se n s N orne, som derfor ogsaa folger med V a l k y r i e r n e , men V e r d a n d i er dunkelt og klarer sig forsi, naar man be­

tænker, at imellem P lanen eller Anlceget og Ud forelsen ligger ved ethvert Storvcerk F o r h i n d r i n g e n , saa V e r­

dandi ( a f A . S . vvorllau o : forbyde) maa vcere Forhin­

dringens Norne, der slaaer alle Knuderne i det store V e r­

dens-D ram a.

'B e tra g te v i nu fremdeles U r d a v c e l d e t , med hvis dunkle Vcedste Asten vandes, som et B i l l e d e paa det dunkle S p a a d o m s -O rd , der befrugter Menneske-Livet, og M i m e r s b r o n d e n , fy ld t med Duggen t il et klart S p e il fo r Asten, som et B i l l e d e paa den klare V id sta b , der maa udvikle sig giennem V erdens-H istorien, da afrunder

Guld-Alderen og Grcendse-Foestningen. 141

S y n e t sig og afhjemles hos M i m e r ( A . S . m e o m o r), som betyder h u k o m m e n eller ham med den stcerke H u ­ kommelse.

D e r kunde endnu vcere meget at sige om den hardtad a lt for rige Askc-Mythe, der, ligesaa kolossalsi, som man har tcrnkt sig Ig d ra s il, strceber at omfatte hele Live t baade i sin hemmelige K ild e , og i sin store U d viklin g ; men da den just derfor rim e lig v iis er as fremmed (phonicisi) O p ­ rindelse, vilde B idtloftigheden her vcere paa urette S te d .

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 180-188)