• Ingen resultater fundet

Vie Hvnemd erne

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 158-168)

D e t er intet godt V a rse l, at v i, for at komme cr- dcnlig t ild e t g y l d n e S k i n d o g A r g o s Heltestare, maae begynde med A L o l o s , som allerede i O d y s s e en var en Vindm ager og blev i W n e i d e n t i l en bedrsvelig E n i

S

men da det aabenbar gialder om et S o t o g , bor det dog ikke komme J a s o n og hans S talb rod re . t i l nogen Skade paa gode N a v n og Rygte.

W o l o s var ne m lig, som v i her maae huste, efter B i b l i o t h e k e t , en af H e l l e n s S o n n e r med Nymphen O r s e i s (R a s te ), og han havde ikke mindre end syv S o n n e r, h vo ra f v i vel her kun har lid t med de T r e : A t h a m a s , S a l m o n e u s og K r e t h e u s at giore, men maae dog for Selskabs S kyld ogsaa ncevne S i sy pH o s i K o r i n t h , som den storfte L u r e n d r e i e r , Gråkerne kiendte, saa R ygtet gik endogsaa, at han efter D odcn skulde have narret P l u t o og gjort sig et Svinkeærende op t i l Jo rd e n , hvorfra han kom aldrig tilbage.

A t h a m a s , horer v i n u , va r Konge i B o o t i e n , og havde med sin forste D ro n n in g N e p h c l e ( S k y ) to B o r n : P h r i x o s og H e l l e , som fik Kadm os-Datteren I n o t i l S tifm o d e r, og havde det meget ondt, ja , skulde tilsidst, i Anledning a f en M is v e x t, som J n o selv med List havde frembragt, vceret opoffrede; men de frelstes dog as deres egen M o d e r, der var ligesom en G udinde, og havde faaet en V a d e r t i l dem af H e r m e s , som de kunde ride paa, hvorhen de vilde. D e red da lukt over H e l l e s p o n t , hvor H e l l e dog fa ld t af og druknede, og P h r i x o s fortsatte Reisen t i l K o l c h i s ved det S o rte H a v , hvor H e lio s-S o n n e n M e t e s herstede og gav ham en af sine D s ttr e , C h a l k i o p e , tila g te , og nu blev da V aderen offret, men G y l d e n s k i n d et a f den blev hangt op i A r e s - L u n d e n og bevogtet af en D rage.

O m nu denne P h r i x o s ( D ir r e ) selv flap Hjem

igjen t i l Groekenland, derom er Meningerne deelte; men allenfalds kom E n af hans S s n n e r, A r g o s , som var S kibsbygger, hjem med hans Rygte og gav Anledning t i l J a s o n s bersmte F a rt efter G y l d e n s k i n d e t .

F or at komme rig tig t i l J a s o n , maae v i im idle rtid lcere, at ALoliden S a l m o n e n s i E l i s , som kaldte sig selv Z e n s og efterabede hans Torden, men sank for hans L y n , havde en D a tte r, T y r o , som forsi med P o se i d o n

avlede P e l i as og siden med sin Farbroder, Kong K r e - t h e u s i det thessaliske J a o l k o s , Jasons Fader W s o n .

D e t var. da nu 2Eoliden P e l i a s , S o n af P o s e i - d o n , der udsendte J a s o n efter Gyldenskindet, og Skibet bygde A r g o s , S o n af P h r i x o s , men dog kun ved H je lp a f A t h e n e , som blandt Andet skaffede ham en

Planke af den m c e l e n d e B o g i D o d o n e , som skulde scette L iv i det Hele. Heltene var for en stor D eel V ild - svins-Jcegerne fra K a l yd o n , saa foruden S tyrm anden T i p H y s ( M a re n ), behover v i kun at noevne O r p h e u s og A s k l e p i o s, samt B oreas-S onnerne Z e t e s og Kas­

i a t s ; thi vel siger m a n , H e r a k l e s skulde ogsaa vceret m ed, men dels var han vel ikke sodt, dels ymter man om, at Skibet kunde i kke boere ham, og endelig tilstaae de, som holde stcerkest paa ham , at han lob fra dem

underveis.

N u at fortoelle hele Reisen frem og tilb a g e , vilde vcere a ltfo r kiedsommeligt, og at opregne J a so n s Helte- gierninger, det er reent u m u lig t, thi ved Ankomsten t il K o l c h i s bliver Kongedatteren M e d e a , som var dn stor Hex, strax Heltinden i hele Stykket, dysser D ragen

i . S o v n , mens man stjceler G y l d e n sk i n d e t , og stand­

ser sin Fader, som fletter efter Tyvene, i Farten.

Landingen paa L e m n o s og Besoget hos Kong P h i n e u s i S a l m y d e s s a er im id le rtid dog to liv lig e Trcek paa Udveien, som v i e tO ie b lik maae dvcele ved.

L e m n o s var nem lig j den mythisie T id ei blot beromt fo r sit Hephcestos-Vcerksted, men ogsaa berygtet fo r sine K vinders G rum hed, th i da A p h r o d i t e havde straffet dem med stinkende Aande, fo rdi de forsomde hen­

des Dyrkelse, og M andene desaarsag tog sig Medhustruer fra T h r ak i e n , saa sammenrottede Lemnierinderne sig og flog alle M andfolk ih je l, saancersom T h o a s , der blev skjult a f sin D a tte r H y p s i p y l e , og da dette blev op­

daget, drev de hende i Landflygtighed, skiondt hun va r deres D ro n n in g . H u n regierede dog endnu, da A r g o ­ n a u t e r n e kom, og blev ved J a s o n M oder t i l E v ­ ne o s (Heelbefaren), som solgde V in t i l de T r o j a n s k e Helte og faaer Bersmmelse derfor, saalangeJ l i ad en låses.

O m Kong P h i n e u s , som Harpyerne snappede M aden af M unden p a a , har v i allerede hort li d t , men maae dog ikke glemme det gode N a a d , han gav A r g o ­ n a u t e r n e , fo ra t de kunde flippe heelskindet igiennem ved S y m p l e g a d e r n e , som var to K lip p e r i Lobet, der havde den slemme V ane hverandet O ieblik at flaae sammen og knuse a lt Mellemværende. D e skulde nemlig, sagde P h i n e u s , lade en D u e flyve foran, og naar den flap igiennem , kun rast folge efter, og det lykkedes ikke blot, saa T u e n mistede kun lid t a f Halen og Skibet lid t

as Bagstavnen, men siden stod K lipperne smukt stille, saa E Lobet blev frit.

I D e t Sidste stemmer rig tig nok ikke med O d y s s e e n ,

^ » som paastaaer, at endnu efter A r g o s Lykke, som maa tilstrives H e r e , blev S y m p l e g a d e r n e ved at slaae

" D u e r ih je l, for ikke at tale om S k ib e , men blandt alle Skipper-Efterretninger maae vel O d y s s e e n s kaldes de allerupaalideligste.

S p o rg c r v i nu, hvad der blev af G y l d e n s k i n d e t , som hele Reisen var gjort fo r, da faae v i flet intet S v a r , men derimod en lang Fortæ lling om M e d e a s Hexe- Konster, forst i J a o l k o s , hvor hun stal have narret P e- l i a s - D o t t r e n e t i l at koge deres Fader for at faae ham ung igjen, og derpaa i K o r i n t h , hvor hun, ib la n d t andet, stal have slagtet sine egne B s r n , og endelig i A t h e n en, hvor hun stal vare kommet kiorende t i l gien- nem Luften paa en V ogn med vingede D ra g e r, som hun havde la a n t af sin F a rfa d e r' H e l i o s og kunde da sagtens bedaare den gamle Kong A L g e u s . Athenienserne stal im idle rtid dog have jaget Hexen paa D o re n , saa hun i maatte hjem t i l K o l c h i s ig ie n , og dermed er 2Even-

tyrct ude.

A t nu dette LEventyr er blevet saa la n g t og fo rv ir- I ret, kan ikke undre os, naar v i veed, at forst legede man flittig med det paa S k u e p l a d s e n i A t h e n e n , og siden blev det de A l ex a n d r i n ske Poeters Livstykke, som havde deres S tyrke i Vreden og tcenkde: jo mere Logn, des storre D ig t ; men hvad der ligger t i l G ru n d for det

Hele, er n a tu rlig v iis derved blevet meget vanskeligt at op­

dage, saa man kan godt vcere bckiendt at tage fe il derad.

D a v i im idlertid veed, at AL o l e r n e var fra A rild s ­ tid bekiendte som de Grceske U l k e , og da de A s i a t i s k e Plantestcedcr ligeop t i l det S o r t e H a v aabenbar er fra den M y t h i s k e T i d , der ikke lader sig maale med den Folgendes A len, saa kan det neppe feile, at det var M y - t h e n herom, O r p h e u s strcebde at omarbeide t il et stort m y s t i s k H e lte d ig t, hvori Hexeriet med al m ulig Edder og F o rg ift blev det rette Gyldenstind.

See v i derfor bort fra a lt det Langtrukne, M o d b y ­ delige og S m aglose, der um ulig kan hore t i l en cegte Grcest M y th e , da skimte v i i P h r i x o s de B o o t i ske ALoler, som har lad t sig drive t il S oes a f K a d m e e r n e , og ei helm et, fo r de med H e r m e s - V c e d e r e n , den gyldne S k ib s fa rt, naaede det S o r t e H a v , hvor C h a l - k i o p e (N abenstrallen), som P h r i x o s cegtede, ventelig stal betyde S i n o p e , d e r, efter en anden mythist V en­

d in g , var en D a tte r a f A s o p o s , som . A p o l l o forde sammesteds hen.

Argonauter-Toget f r a J a o l k o s stal da melde, at det levende Samkvem mellem G r c e k e n l a n d og de A s i a - . t i s k e Plantestceder ligeop t i l K o l c h i s , bragdes istand af de T h e s s a l i s k e ALoler, dog ikke uden H je lp af de Udvandrede, re r maatte lcere dem at bygge Skibe t il de lange Neiser, og dermed passer det godt nok, at J a s o n flytte r t i l K o r i n t h , som aabenbar har vceret den ypperste Sostad i Grcekenland, t i l A t h e n en blev det. G y l ­ d e n s k i n d e t stal da n a tu rlig v iis betyde Udbyttet og

det maae H o l t e e n d e r n e have kunnet fo le p a a sig, siden det var dem, der i deres opblomstrende S o fa rts og H a n ­ dels T id gjorde en R i d d e r o r d e n af det, der dog siden, ligesom A rg o -M yth e n , er faldet i forkerte Hcender.

Fabelen om S y m p l e g a d e r n e kan v i nu vist d ri­

stig lade forklare sig selv, som en god Form aning om, baade t i l Lands og t il V ands at passe Leiligheden og gribe O ieblikket, men den L e m n i s k e Knude er ikke saa let at l o f t , saa den v il v i her gaae fo rb i, men d o g - i Forbigaaende anmcerke, at er A t h e n e n og T h e s e u s virkelig blevet gicestet a f A m a z o n e r (H je rte lo ft), maa det vel have vceret af de L e m n i s k e , o g H e r od o t har virkelig en lille Historie om en Feide mellem A t h e n i e n s e r n e og L e m n i e r n e , som godt kunde tage den m y t h i s k e V e n ­ d in g , v i saae. Baade Z E s c h y l o s , S o p h o k l e s og

E u r i p i d e s har da ogsaa havt tra v lt med H y p s i p y l e ogalle de L e m n i s k e Fruer, saa det er maaskee dem selv, der har gjort Historien saa E ventyrlig.

T i l S lu tn in g maa det dog siges, at i S t a m t a v ­ l e n , som v i nu har den, nEvnes ikke blot J a s o n og,

hans besvErlige Neise, men ogsaa en S o n a f ham og M e d e a , som stal have hedt M e d e o s og veere blevet opfostret hos C h i r o n , men dels kommer der ikke videre ud a f det, og dels er det udentvivl en reen Forfalskning, da de G am le anfore et H e s l o d i sk V e rs , hvori C h i r o n NEvnes som J a so n s Fosterfader, og hvori den forfloine M e d e o s , som ellers gives en ganske anden Fader, nemt kunde indsmugles.

D a A l k m e n e (ALdelmodigheden), efter det mcerke- lige S a g n hos D i od o r, var den s i d s t e dodelige S k io n - hed, som Z e n s fandt elskværdig, og da H erakles-M ythen

virkelig flutter den Grcefle M y t h o l o g i , saa maa man vel sige: den ender, sem den begyndte, med et V i r v a r , th i et S a a d a n t, der leder om sin M a g e , er Herakles- M y th e n , i det M indste i den Skikkelse, v i finde den hos M ythographcrne, der har fo rta lt os Lost og Fast om denne Grcekernes A n d lin g , uden at giore mindste F o rflie l paa deres K ild e r og Hjemm el. A t G r c e s k , A L g y p t i s k og P h o n i k i s k her er sammenblandet endnu stcerkere end i B a c h o s - M y t h e n , det har allerede H e r o d o t gjort os opmcerksom paa, men baade han og hans Landsmcend har vceret ubarm hjertige nok t i l at overlade os hele U le jlig ­ heden med at hitte Nede i .F o rv irrin g e n , der omtrent maatte hoevet sig selv, naar H e r o d o t blot vilde fo rta lt vs, hvad han havde hort om den W g y p t i ske Herakles i M em phis og S a is , og hvad om den T y r i ske i Z o r og paa T h a s o . N u har v i derimod ingen anden Lede- traad end den almindelige Rettesnor, hvorefter A lt hvad der angaaer „lange R eiser", helst maa henfores t i l den T y r i ske, og A lt hvad der smager a f A l m a n a k k e n og Vandledningen t i l den AL g yp t i ske, men da dernuogsaa fra Theben er in d flyd t et T y r i sk og fra Argos og Kreta et A L g y p t i s k Element i den G roe ske Mythedannelse, kan v i dog selv med den storste Forsigtighed heri let tage feil.

D e t kan im idlertid aldrig feile, at jo R a m m e n er

^7^

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 158-168)