Jeg saae i Skjulet Skcrbue^Lodden,
Blodig for B a l d e r , Barnet af O d i n ! M i s t e l t e n e n , myg og smakker,
Fager syndes med frodig V a rt.
Harmen voldtes ved Ho d e r s Arm.
S n a rt en Brodér vel B a l d e r fik, Og een Nat gammel Odins-Sonnen, Med Haand utvattet og Haar uredt, . Banesaaret gav B a l d e r s Fiende;
F r i g ga dog faldte i F e n s a l Taarer For V a l h a l s Vogter! veed I det nu?
Saaledes omtrent lod fordum den forunderlige Rost m idt i Nordens G ude-Kreds og gienlyder endnu giennem V o l u s p a , uden at det synes, selv Kcempe-Aanden vidste, hvorfra den kom, eller hvor den soer hen; men In d tr y k ket er uudsletteligt, og B a l d e r s D o d uforglemmelig, saalcenge Nordens H jerte slaaer.
Ved H jelp a f G y l f e l e g e n kan v i da ogsaa faae en meget liv lig Forestilling om denne mythologiste Hoved- Begivenhed, skiondt den der n a tu rlig v iis findes saa lystig fo rta lt og saa ftcerkt udsmykket, at man derved let taber
Aanden a f S y n e .
Baade B a l d e r og H o d e r , hedder, det nem lig, var S o n n e r a f O d i n og F r i g g a , men om H o d e r veed man kun, at han var blind og stcerk og blev sin Broders B a n e m a n d , saa A s e r n e kan knapt taale at hore ham ncevne, th i B a l d e r var saa deilig, at han straalede igien, han var v iis og veltalende, god og liv s a lig , og intet Urecnt kunde komme ham ncer.
D e t var A s e r n e s forste S o rg , at B a l d e r havde
tunge, urolige D rsm m e, der varslede ilde for hans L iv , og vel fik de alle T in g s Vcetter t i l at svcerge, de ikke vilde stade B a l d e r , men de glemde dog en V a a n d , som hedd M i s t el te e n , og da de siden engang stod og stiod t i l M a a ls efter B a l d e r , som de meende var s k u d f r i , da kom L o k e med M i s t e l t e en og stak det i Haanden paa den blinde H o d e r , ligesom for at ogsaa han skulde gisre ALre ad B a l d e r . Denne V a a n d , som blev t i l S p y d , giennemborede nu B a l d e r , saa han sank dod t i l Jorden
og efterlod alle A s e r utrostelige.
O m B a l d e r s - H e v n e r e n har G y l f e l e g e n , be
synderligt nok, ikke et O r d , stiondt det dog udtrykkelig siges i H y n d l a - S a n g e n og V e g t a m s - K v i d e n , at det er O d i n s og N i n d a s S o n V a l e fra Vester- leden, hvad ogsaa S k a l d a bekrcefter.
-D erim od har G y l f e l e g e n en egen Fortoelling om B a l d e r s - B a a l e t , som skulde anrettes paa B a l d e r - S k i b e t N i n g h o r n , men da alle A s e r n e ei kunde faae det t i l at lobe af S ta b e le n , maatte de sende B u d t i l J o t u n h e i m efter Hexen H y r r o k i n , som kom rivende paa en U lv , med en H ugorm t i l B iv s e l, og satte ved forste P u f Skibet i F a r t, saa der flo i I l d a f N ullerne og Jorde n skjalv. D a saa B a l d e r s L ig var la g t paa B a a le t, styrtede hans V i v , N a n n a , N efs D a tte r, dod ned a f S o rg og blev brcendt med h a m , og O d i n lagde
G uldringen D r y p n e r paa B a a le t, som derved fik den Egenstab, at otte nye Ringe dryppede fra den hver niende N a t.
Dette er aabenbar tild ig te t i en langt senere T id , 10
da S k j a l d e n tog den gamle M ythe bogstavelig og maalde A s e r n e med sin egen A le n , saa d e t t e B alders B a a l har kun mythist B etyd nin g som et B ille de paa den store L i g b e g u n g e l s e , der a ltid holdes af a a n d l o s e P ruster t i l de a s d o d e G uders 2Ere, og hvorved ganske rig tig H y r r o k i n (.Gudespotterstcn) spiller Hovedrollen, da kun hun kan paa cn M aade sutte L iv i de d o d e G uders Efterladenstab. D a brister n a tu rlig v iis det fromme H j e r t e a f S o rg og farer t il H e l med sine G uder, saa N a n n a har ogsaa verdenshistorist B e ty d n in g , men horer ikke t i l A s - D r a m e t , hvori B a l d e r ogsaa er for ung t i l at efterlade sig en anden Enke end sin utrostelige M oder.
M a n seer for Resten af V a f t r u d n e r s - M a a l , at der tid lig har hort et B a a l t i l B a l d e r s - M y t h e n , men hvis Hemmelighed var noget ganske Andet end N a n n a N efs D a tte r eller D r y p n e r , var „ O r d e t , som O d in hviskede sin S o n i O re t" og som n a tu rlig v iis gav ham O p s t a n d e l s e n s H a a b . Dette Haab er nemlig, efter B a l d e r s D o d , Asernes eneste Trost, som duer, thi naar D o d en har faaet In d p a s iA s g a a rd , da er G u d e -D ro m - men forsvundet, og Aserne er, selv med det lcengste L iv og de storste B e d rifte r, kun H a l v g u d e r , som engang maae dele alle Kcempers K a a r og falde seierlose.
A t det nu er gaaet hele M enneske-S lugten med A a n d lig e d a n , saa den kunde a ld rig , selv paa O l y m p e n , glemme det f o r s t e L ig , den saae i sin M id te , det er en verdenshistorist Kiendsgierning, som vel maa kaldes den Eneste i s itS la g s , og derfor e r B a l d e r s - M y t h e n igrunden ligesaavel G r u s k og E b r a i s k som N o r d i s k , da den rorer M e n n e s k e t under alle Himmelegne paa sit
omme S te d , og bar en forunderlig klar S id e for os alle som komme B a r n d o m m e n s G u ld a ld e r og dens F o r
styrrelse ihu. Under denne n a t u r h i s t o r . i s k e B e tra g t
ning speiler nemlig B a l d e r paa B r e i d e - B l i k sig i B a r n e g l c e d e n med de klare, spillende D in e , H e d e r i den b l i n d e T r o s k y l d i g h e d og M i s t e l t e e n i S p o t t e n , som fadder Glceden m id t i sit P a ra d is , og naar man blot veed, at M i s t e l e n er en trceagtig, rod
lo s S n y l t e v c e x t , af balgmork Oprindelse, som kan ud
suge det bedste F rugttrce, t i l det gaaer u d , da behover man ikke at vcere en Nordbo, men kun et Menneske med A a n v , for h o ilig at beundre den Nordiste Dybsindighed.
D a A s e r n e , stumme af S o rg , stod som forstenede paa Banetuen over B a l d e r s L ig , da var F r i g g a den Forste, som kom t i l Besindelse, tog O rd e t og udbed sin Hyllest og Naade t i l hvem der vilde ride t i l H e l og byde hende Losepenge for B a l d e r . D e t W rende paatog sig da strax E n a f O d i n s Tjenere, H e r m o d h in Rappe, som ogsaa paa S l e i p n e r kom t i l V ei-E nde, og strcebde at rore H e l s H jerte med Beskrivelsen af den almindelige S o r g , der var i Verden over B a l v e r s D o d . H e l gav da ogsaa sit M in d e t i l , at B a l d e r maatte komme igien, naar virkelig A l t i n g i Verden, baade Levende og D o d t , vilde grade for ham. Desaarsag sendte nu A s e r n e B u d t i l alle V a tte r om at grade for B a l d e r , og fik J a af dem A l l e , paa en gammel Hex n a r , ved N avn T h o k , som sad tv å r i sin H u le og brummede:
T h o k kun grcrder med terre Dine ^ For B a l d e r s Skcrbne og Banesaar,
M ig han ei baader, bleg eller rod,
H e l , som har ham, beholde ham kun!
Herved var da intet videre at giore, men H e r m o d havde dog ikke blot seet B a l v e r og N a n n a i Helhjem, men ogsaa hjembragt Vennegaver, fra B a l d e r nemlig R ingen D r y p n e r t i l O d i n , og fra N a n n a et S lo r t i l F r i g g a .
D ette S a g n i G y l f e l e g en finder v i ikke mindste S p o r t i l i E d d a s a n g e n e , hvor V e g t a m s - K v i d e n derimod beskriver et H e l r i d af O d i n selv f o r B alders D o d , hvorved han opmaner H e l s M o de r A n g e r b o d e (Ulykkesfuglen) og faaer a f hende Vished om> at B a l d e r kan ikke reddes, men stal blodig hevnes, og dette O d i n s H e lr id , seer man strax, vilde giore H e r m o d s utænkeligt, men det kan mythologist ikke forsvare sig selv, da Asernes T r y g h e d efter V atternes Edtagelse er havet over a l T v iv l. V egtam s-K viden er fo lg e lig , som alle K v i d e r n e , fra M i d - O d i n s T i d , eller fra vor he
d e n s k e M id d e la ld e r, da Aserne maatte sandes, som Præ sterne syndes, og H erm ods-S agnet er ganske anderledes p o e t i s k , men er desuagtet yngre, som alle Forsog paa at blcese L iv i de a f d o d e G uder.
I sit S la g s , som en F r i h a a n d s - T e g n ^ i n g af S o rg e n over B a l d e r , er im idlertid H erm ods-Sagnet en P e rle , opfistet fra D y b e t, th i trods den klare Umulighed
*
prover H j e r t e t dog a ltid engang paa at grcede sine Kicere op a f G raven, og naar A a n d en staaer bi, v in
der det a ltid derved et dyrebart M i n d e og den Overbe
v is n in g , at sad kun ikke Hexen L i g e g y l d i g h e d i en K rog og grced med torre O ine, da vilde Å n d in g e n s G ie n - komst ei heller findes um ulig.
Denne B etragtning behove v i nu blot at udvide t i l et F o l k e f c e r d s G raad for sin G u l d a l d e r , som gien- foder A a n d en med B i l l e d s p r o g e t , da seer v i alle
vegne H e r m v d ride t i l h e l paa S l e i p n e r og komme tilbage med N i n g e n og S l o r e t og med den T ro st, at svarer kun S a v n e t virkelig t il T a b e t , da stal selv det Umulige findes m u lig t.
Udvide v i endelig S y n e t t i l M e n n e s k e - S l c e g - t e n s G ra a d for s i t P a ra d is , da gicnnemtoner det ikke blot d m C h r i s t n e K i r k e , at der har fundet et g u d
d o m m e l i g t H e l r i d S te d , hvorfra Hjemkomsten var en T riu m p h , men i denne Kirkes Historie e f t e r M id d e la l
deren seer v i i M o r t e n L u t h e r en lyslevende H e r m o d , paa hvem v i kan anvende det Nordiste S a g n fra
Forst t i l S idst.
H vad nu ellers H e r m o d s mythiste Personlighed angaaer, da lader Udtrykket „ O d in s T je n e r" den meget ubestemt, og det nytter ikke, at S k a l d a v il mynte en O d i n s - S o n a f ham, da den ikke engang har en M o d e r t i l ham , men a f H y n d l a - S a n g e n og iscer a f B j o v u l f s - D r a p e n seer v i, han i de celdgamle S a g n h a r vceret en N o r d i s k H e l t , som dog ikke svarede t il de store Forventninger, man havde gjort sig om ham, og endte sorgelig sine Dage i J e t t e v o l d , saa dette har op
rindelig vceret hans H e l r i d , h v o rtil den senere S k ja ld
har givet ham modent ZErende, og hvorfra han har stmbt at fore ham med W re n tilbage. H vad Hjemmel E i v i n d S k a l d a s p i l d er har havt for at lade H e r m o d folges med B r a g e ud af V a l h a l for at modtage Hakon Adel- steen, kan det vel synes la tte rlig t at sporge o m , da det kun er med en aldeles uhjemlet F rip oftig he d, han viser H a k o n ti l V a l h a l l , men man tor dog vel deraf slutte, at H e r m o d saavelsom B r a g e har havt ret egenlig po e
t i s k Navnkundighed.
I G r i m n e r s m a a l , hvor Gude-Borgene opreg
nes, horer v i:
G l i tn e r, den Tiende, staaer paa Guldsulcr, Skinner saa vide med Solvertag,
Der det F o r s e t e s Scedd er at dvale, K iv han neddysser Dagene flest!
N a a r v i hertil foier G y l f e l e g e n s O p ly s n in g , at F o r s e t e er S o n af B a l d e r og N a n n a og har sin Lyst a f at forlige bvem der er usaattes, da er det A lt hvad v i veed, men S t o r t kunde der heller ikke vcere at sige om ham, der aabenbar kun er et mat E f t e r sk i n af sin F a d e r, ligesom G l i t n e r ( G lim t) a f B a ld e rs -B o r
gen B r e i d a b l i k (S tra a le g la n d s ). Ncevnes maa im id
lertid denne gamle F o rlig er eller Form ilder, fo rdi han er v e r d e n s h i s t o r i s k , og forliger scedvanlig kun a lt f o r ' l et F o l k e n e med deres Skcebne, naar de fo le , deres T a b er uerstatteligt.
I N o r d e n s Historie turde ellers F o r s e t e have