^7^
H e r a k l e s gik. nu vel fra Forstanden, da han op
dagede sin haarde Sksebne, men fandt sig dog omsider i den, da det D e l p h i ske O r a k e l aabenbarede ham , at han maatte trcelle for Euryftheus i to lv A a r, men skulde saa ogsaa derved vinde U d o d e l i g h e d .
H vad for nogen af de mange Heltegierninger, man tilskri
ves Herakles, der nu var de T o l v A r b e i d e r for Herren i M y k e n e , derom er man vel ikke ganske enig, men v i veed dog fra P a u s a n i a s , at de var afbildede i O l y m p i a s bcromte Tem pel omtrent ligesom de opregnes i B i b l i o - t h e k e t , hvorefter det blev ham paalagt at droebe d e n N e - m E l s k e Love og den L e r n s e i s k e Vandsnog, at fange den E r y m a n t h i s k e Vildbasse, den G u l d h o r n e d e K ro n h jo rt og den K r e t e n si ske T y r , at forjage de S t y m -
p h a l i s k e T ra n e r og at rense A u g i a s - S t a l d e n , at lose T h r a k e r - K o n g e n Diomedes Heste og A m a z o n - D r o n n i n g e n H ip p o lita s Boelte, og endelig at hente G e - r y o n s O x e r , H e s p e r i d e r n e s Guldsebler og Helved
hunden K e r b e r o s .
A f a lt dette ncevner S t a m t a v l e n kun de.tre A r bejder med L o v e n , V a n d s n o g e n , og G eryons O x e r , og af H eltens andre B e d rifte r kun Losningen af P r om e- t h e u s .
Foruden dette gaadefulde Storvoerk tillE gger derimod B i b l i o t h eket ham en heel D eel, paa f r i H aand, saasom Indtagelsen a f P y l o s, S p a r t a og T r o j a , OdelEggelsen
a f K e n t a u r e r n e , og da isser magelose Kampe baade f o r og i m o d de O l y m p i s k e G uder.
O m
den uundvErlige
B istand, H e r a k l e sgjorde
O l y m-p i e r n e i S trid e n med G i g a n t e r n e har v i im id le rtid allerede hort, og maae da kun bemcerke, det skal baade have vceret med A r e s , P o s e i d o n , P l u t o og A p o l , han provcde S tyrke, i hvilken Anledning P i n d a r siger ret a rtig :
G ude-N id e r.T ro ld e -V id , ^ P ral deraf er Galenskab!
Disse Heltegicrninger maa v i da vel kalde langt mindre grceske end c e g y p t i s k e , og det Sam m e er T i l fa ld e t med den Sidste, der ncevnes; th i det er Kamven med Flodguden eller S trsm ka rle n A c h e l o o s i T y r e - S k ik kelse, som v il giore ham G ifterm aalet med O n e u s -D a tte ren D e i a n i r a stridig, men mister E t a f sine H o rn , som han da maa kiobe a f H e r a k l e s igjenm ed A m a l t h e a s O v e rflo d ig h e d s-H o rn . S e lv kiober dog Helten D e ia n ira endnu dyrere, th i h u n , som er S yster t i l M e l e a g e r , giver ham en forhexet Kappe, hvoraf han broender op, og maa da troste sig med O l y m p e n , hvor han ogsaa 'fra
B a a le t sial vcere steget op og have cegtet H e b e .
B etrag ter v i nu dette nogne O m rid s , da behove v i neppe engang at vide, at H e r a k l e s ogsaa kalvtes S t i f teren af de O l y m p i s k e L e g e , f o r a t s e e , det v a r A L r e s -
F o l e l s e n og L e g e m s - S t y r k e n , Groekerne i h a m lo f- tede t i l Skyerne, altsaa, med eet O r d , hvad de i deres Billedsprog kaldte Loven, thi herpaa hentyder ikke blot Lo- vehuden, som Helten egenlig gik hverdag m ed, men og
saa hans G r c e s k e N a v n A l k c e o s (Lovehale) og sagtens tillig e h a n s la a n te N a v n H e r a k l e s , dcr paa Osterlandsi netop kan betyde L o v e h u d .
H vad enten v i nu fremdeles tomler paa S a m s o n eller paa S t o e r k o d d e r , som H e r a k l e s aabenbar har nogen Lighed med, da ledes v i t i l den Tanke, at W re s - Folelse og Legem s-S tyrke virkelig er det S i d s t e hoset F o lk , der lader sig giore en H alvgud af, og det endda da arlig nok, da han bestandig, som H e r a k l e s , fristes t il at misbruge sin S tyrke og foretroekke sin e g e n ZEre, iste- denfor kun at sce paa G u d e r n e s . D ette maatte nu saameget mere vare T ilfa ld e t med H e r a k l e s , som G r å k e r n e s W re s -F o le ls e var la n g tfra at vare d m f i n e s t e , og Helten nodvendig maatte tabe ZErefrygten for O l y m - p i e r n e , naar han horde af A t h e n e s egen M u n d , at han var dem aldeles u u n d v a r l i g , saa det bor flet ikke undre os at hore meget om H e r a k l e s , som baade Z e u s og han havde S kam af, og at see ham spande B uen mod O l y m p i e r n e selv, naar de vilde gaae strangt irette med ham. D ette var nu is a r T ilfa ld e t, da han havde begaaet det store N i d i n g s v a r k at flyde sin uskyldige Giasteven J p h i t o s i G raven ved T ir y n t , efter A lt at domme, blot fo rd i han i den „H o im o d ig e " saae en fa r
lig M cdbeiler paa ALrens B a n e ; th i da fa ld t han i en svar indvortes S ygdom og da han spurgte det D e l p h i sk e O rakel t i l N aads, vilde P y t h i a flet ikke svare ham, men saa tog han T r e f o d e n med V o ld og M a g t og truede med at stifte et O r a k e l for sin egen M u n d , og nu gik O lym pierne paa F o rlig med ham, paa det V ilk a a r, at han virkelig skulde salge sig t i l T r a l paa tre A a r og give Kiobesummm i Mandebod. Ved denne ^Lejlighed va rd e t han kampede med A p o l , t il, som Bibliothcket siger, Zeus
siilte dem ad ved en Lynstraale, eller, som det ordenlig stod afbildet i D e lp h i, t i l A t b e n e fik ham beroliget, mens L e t o og A r t e m i s holdt paa A p o l . H e r seer man klar
lig , det var a f de D age, da A p o l og A r t e m i s spcendte hver sin klangfulde B ue mod N i o b e s B o rn , saa de sank i S to v e t, og naar H e r a k l e s ophoies t i l N ang med de forældede G u d e r, da er det kun en hoflig Talemaade, th i det er aabenbar dem, der fornedres under h a m , som deres Beskytter, han bliver ikke udodelig med dem, men de doer med h a m , og det er i fin O rd e n , at trods hans glimrende H im m e lfa rt finder O d y s s e u s ham klynkende i Skyggeriget. Egenlig burde han fundet Z e u s , A p o l og alle O l y m p i e r n e hos ham, og besmykket den grue
lige Opdagelse med S pasen, at det var n a tu rlig v iis k u n deres S k y g g e r , th i efter H erakles-D agene g a a e de aabenbar kun i g i e n med den s i d s t e H a l v g u d , som deres Skytsaand, i I l l a d e n , O d y s s e e n , P i n d a r s H ym ner og de A t t i s k e Tragedier, som er det
M y t h i s k e H a d e s , der ender sig hos L u k i a n i det bogstavelige T a r t a r os. Hermed staaer da ogsaa den glimrende, men tomme Formceling med H e b e i noieste Forbindelse, thi da hun ved O l y m p e n s Skiamkebcrd a f- loses af den smukke T ro ja n e r-D re n g G a n y m e d , er det aabenbar ikke lamger N e k t a r , men fordcervet K y p r i s k V iin , der flyder i K r o n i d e n s Bceger, saa G r c e k e r n e maatte troste sig med, at ligesom H e r a k l e s fik H e b e , saaledcs vandt deres verdslige Poesi den gode S m a g, M y - thologien tabde.
126
D e
E genlig, sagde E l e e r n e , var det den J d c e i s k e e l - er K r e t e n s i s k e , altsaa den M g y p t i ske Herakles, som med fire andre D a k t y l e r (Haandvccrkere) var kommet t i l E l i s og havde indrettet Legene e f t e r ' Fem finger-R eg
ningen, og da disse D aktyle r, efter K r e t e n s e r n e s S i gende, var de selvsamme K ureter, som opfostrede Z e n s , saa kunde de dristig lcegge t i l , at K r o n o s og Z e u s holdt egenlig selv den forste O l y m p i s k e L e g , da de brodes om V e rd e n s -K ro n e n , og at Z e u s efter Seieren ordenlig indstiftede Legene, hvorved Seierherren skulde krones med den fredsoelle O lie g re n .
D a v i im idle rtid selv i de H o m e r i s k e D ig te I n tet hore t i l de O l y m p i s k e L e g e , hvor A ltin g , undtagen den ubegribelige 2Ere, fa ld t i Sandserne, saa va r det aa- benbar forst meget senere, de ordenlig hvert femte A a r for
kortede T id e n og forstionnede Livet.
S agen er nemlig den, at L e g e m s - S t y r k e med.
Fcerdighed i alle L e g e m s - O v e l s e r og en vi s A L r e s - F o l e l s e var fra A rild s T id i A r g o s og paa K r e t a , saavelsom ved N ile n , det hele H e l t e - B e g r e b , der af al M a g t strcebde at giore sig giceldende i G r c e k e n l a n d , men det varede lcenge, inden denne L o t o s - P l a n t e ret vilde smage H e l l e n e r n e , og fo r havde det na tu rlig - vits heller ingen rig tig A r t med de O l y m p i s k e L e g e , der lcenge fordunkledes a f de P y t h i ske i D e l p h i , hvor Poesi og Musik i Forening beilede t il Laurbcrr-Krandsen.
H va d den A r g i v i s k e S paam and Amythaon (M y th e lo s ) havde stilet p a a , ncermede sig vel med Kcempeskridt, da
L e g e m s - S t y r k e n og Z E r e s - F o l e l s e n forgudedesi H e r a k l e s , Alkmenes S o n , men hans M y th e, som endte med Optagelsen t i l O l y m p , svcevede dog endnu ho it over Vceddelobene ved O l y m p i a , og stiftede en ganske anden O l y m p i s k L e g , som v i endnu med Fornoielse betragte i de H o m e r i s k e D i g t e . Illa d e n , som begynder paa O lym pen, ender im idlertid saagodtsom ved O ly m p ia , med Lceddekiorsel og Fugleskydning, ved en Ligbegcengelse, v i vel maa kalde Heltenes, da det virkelig er H e lte -M y th e r- ncs, som siden kun gaaer igien hos P i n d a r for at krone
Seierherren i de haandgribelige Olympiske Lege.
E ris ncevncs vel nu i S t a m t a v l e n somen D a t
ter as S t y r og M o d e r t il A t e , men kun paa det aa- benbar ucegte S te d , og af D a g v c e r k e t seer v i, a tG rc e - kerne paa den H e s i od i ske S id e har havt en deilig poe
tisk Forestilling om en E r i s med to Ansigter, det Ene ligesaa smukt, som det Andet var stygt, men M y t h o - g r a p h e r n e har udelukkende holdt sig t i l det S tyg g e , saa det er L e x i k o g r a p h e r n e v i maa takke for den O p ly s
n in g , at „ E r i s " paa Grcesk, omtrent ligesom „ T v is t "
paa Dansk, kan betyde baade O n d t og G odt, og er i sidste F a ld en cedel K a p p e l y s t .
D e n ene E r i s , hedder det i Dagvcerket, en D a tte r af den bcelgmorke N a t, foder, med K iiv og S p lid , al Verdens Ulykke, men den A n d e n , som stammer fra Z e u s ,
vcekker cedel Kappelyst overalt hvor hun kommer:
HoS dem, som plante 0g hos dem, som ploie, Hos Pottemager og hos Tommermand,
Hos dem, som Ordene t il Velklang foie, Hos hver en Alder og hos hver en S ta n d !
O m denne O l y m p i s k e E r i s mindes v i ifte blot ved de Pythiske og Olympiske Lege, men ved hele den Gr c e s k e U d v i k l i n g , der, saalcenge A a n d e n gav den K ra ft og F rihed, kastede en magelos G la n d s paa Folke
liv e t, saa v i maatte onste at d e n n e E ris levede op m idt ib la n d t os.
D e n T a r t a r i ske E r is , som v i kiende a lt for godt, er im id le rtid paa den H o m e r i s k e S id e ene om N avnet, kaldes kiodelig S yster t i l A r e s og skildres somen T ro ld - hex, der i et O ieblik kan voxe fra Jorden t i l Skyerne, og v a r n a tu rlig v iis S k y ld baade i den Trojanske K rig og i a l Grækenlands Ulykke, ester det sande O rdsprog: splid
agtige R ig e r forgaae, og splidagtige Huse forfalde; men skulde hun have havt en ordenlig m y t h o l o g i s k Skikkelse,, maatte hun aabenbar have vceret crldre end baade A r es og Z e u s , vceret en D a tte r af U r a n o s, tvetydig sra B e gyndelsen.
H vad nu A t e (Forblindelsen) angaaer, da er hun i Illa d e n en saadan tvetydig D a tte r a f Z e u s , som for
forer ham t i l at prale fo r tid lig med sin Helteson H e r a k l e s, saa hans Fodselsdag bliver robet og forsinket, men t i l S t r a f greb da Zeus uden a l Barm hjertighed A te i
hendes gule Lok og smed hende ned t i l Jo rd e n , hvor hun . stroer Torne paa alle de D odeliges V e i, og kan det sag
tens, siger D igte ren , da hun selv
E i trcrdcr paa Jorden ru og brat, Men strider oS hen over Issen glat!
D ette er uncegtelig smukt sagt om Forblindelsen, som et S e l v - B e d r a g , og her har v i da et Exempel paa den m y t h i ske F a b e l hos Grcekerne paa begge S id e r a f Hellesponten, hvoraf v i see, at A lv o r og Sandhed var paa den E u r o p æ i s k e , men M unterhed og hoiere S v in g paa den A s i a t i s k e S id e , men at Guderne var b o r t e paa begge S id e r , fom H e s i o d o s selv klager i D g g - v c e r k e t :
Op paa Olympen, t il Gudernes S a l,
Svang under S lo r sig fra Jorderigs D a l YEdos og N e m e s i s , dcilige To,
Bilde ei langer blandt Mennesker boe!