H ovedet, hvis man ikke lcegger Mcerke t i l , at det Hele dog kun lober derpaa ud, at H e k a t e . f i k Lov ti l at v i r r e den hun v a r , og beholde hvad hun havde:
E i Vold hun led, eller ringeste Tab, Paa hvad hende for var tilfaldet,
Ved gammel Udskiftning af Fcrllcsskab, T i t a n e r n e s Skielsatning kaldet.
S agen er nemlig den, at, som eneste D a tte r af P e r s e s (Tcerningkasteren) og A s t e r i a (Stjernekigersken),, va r H e k a t e Begges A rv in g , altsaa efter gammel Regning
„ L y k k e n " selv, og nu begriber v i godt, baade hvi hun var saa v e l k o m m e n paa O l y m p e n , o g h v o r d a n Z e u s kunde virre saa urim elig g a v m ild , uden at der dog gik noget fra h a m , da man jo aldrig kan give for meget for at have L y k k e n me d s ig . D e t er derfor kun Skielm en af Skjalden, naar han trcekker os ved Ncescn rundt om
kring baade t i l Lands og V an ds, og forsikkrer, at baade paa Marken og paa T o rve t, i S trid e n og i S ta ld e n , m a der H e k a t e for L y k k e n , ja , har baade G uders og M e n neskers Skcrbne i sin H aand, th i det er en fslgelig S a g ,
at der stal L y k k e t il A ltin g , selv t i l at gisre Ulykker.
H e k a te -M y tb e n , som ved forste Oiekast synes bcelg- mork, er da egenlig a l t f o r k l a r , gienncmstuet, saasnart den opdages, og siden med sin so le k l a r e Tomhed ingen
T in g vcerd, undtagen t i l at lcere os, at K l a r h e d e n i og for sig selv er ingen H erlighed, saa for D y b d e n s S kyld er det klogest, in d til videre, at forlige sig med D u n k e l h e d e n , som, det har ingen N od, jo v il klare sig med T iden.
I G r æ k e n l a n d bar for Resten den E g y p t i s k e Lykkedises Lykke vceret tynd nok, th i naar v i undtage D e- m e t e r - H y m n e n , hvor den vildfarende M oder l y k k e - l i g v i i s moder H e k a t e og kommer derved paa det rette S p o r, da moder v i aldrig ellers L y k k e n under det fr e m m e d e N a vn , men derimod hvert D ieblik under det cegte Gråske „ T y c h e " , som P i n d a r stal have forceret hende.
Hermed havde han vel ikke havt isinde at stille H e k a t e ved sin ALre og V a rd ig h e d , men det -le v dog Folgen, th i den ny U tin g , d e r, ligesom „ T i l f a l d e t " hos os, var uden F a r e r , uden M o d e r og uden Slcegtregister, fortrcengde snart hende, som efter S t a m t a v l e n havde B re v paa Lykken, og H e k a t e blev t i l en gammel H e r, som vel sagtens kunde malke sit Strom pedaand, men blev dog ikke seed deraf.
A lt hvad S ta m ta vle n melder os om P o s e i d o n , den m e l l e m s t e Kronide, er at han i Barndommen blev flu g t af sin Fader K r o n o s , men kom dog op ig ie n , horer, med sine B ro d re Z e u s og P l u t o , t il det store K love r- -la d , hedder Buldcrbasse, Jordklemmcr og Jordryster, og er g ift med N e r e i d e n (H a v fru e n ) A m p h i t r i t e , som har sin S tyrke i at stille de oprorte B o lg e r, og har fodt P o s e i d o n en guddommelig S o n ved N a vn T r i t o n , der boer hos sine klare F o ra ld re i det gyldne S lo t paa H a v sens B u n d .
H e ra f maae v i da slutte os t i l P o s e i d o n s konge
lige Indflydelse paa H a v e t , thi hverken finder v i i S ta m -5
tavlen Noget om den beromte D e l i n g af Herredommet, ikke heller spores engang den vceldige T r e f o r k , som alt- saa synes at vcere et-senere Arbeide. D a nu desuden den gamle O k e a n o s , efter M ytherne, maa tcenkes i fuld Besiddelse a f sin forrige Vcerdighed, og v i heller ikke hore noget t i l at Uranos - B r o d e r e n , den celdgamle P o n t o s, har taget D eel i den store S t r id , saa maa vor Forestilling om P o s e i d on s S tillin g vcere temmelig fo rv irre t, t il v i besinder os paa, at det var dog egenlig M e n n e s k e - N a t u r e n , de Gr c e s k e G uder enten stredes eller strcebde at enes om, i den Forudscetning, at Resten maatte folge af sig selv. N a a r vi derimod lcegge Manke t il de i n d v o r t es O pbrusninger og Rystelser, som har deres B i l l e d e i Jcrdsticelvene og det oprorte H a v , da seer v i , at L i d e n s k a b e l i g h e d e n u d gisr P o s e i d o n s naturlige Kon
gerige, hvis Grcendser vel, som H avets, er vanskelige at scette, men hvis Virkelighed dog er sikker, og hvis Beskaffenhed er Uendelig nok. Herpaa hentyder da ogsaa baade P o s e i d o n s N avn og den V o l d s o m h e d , der er i alle hans m y t h i s k e Bevcegclscr, selv naar de stal vcere af det kicer- ligste S la g s , og naar vi lcegger vel Manke til, at det er A m phitrite, som, med sine Systre K y m o d o k e (B o lg e fa v - nerste) og K y m a t o l e g e (B o lg e jc e v n e rs te ),.b e ro lig e r baade S torm en og Havets B ru se n , da seer v i, han va r godt g ift, thi uden saadan en Medhjelp bliver al L id e n s k a b e l i g h e d grcendselos odelceggende. Sonnen T r i t o n , om hvem v i m y t h i s k slet ikke veed A ndet, end at han kiont blev hjemme hos sine kiane Forceldre og i det Hoieste blceste B olgerne et Stykke i sin M u slin g sta l, udtrykker da
B e r o l i g e l s e n selv, som F r u g t e n a f det lykkelige ALg- tefkab, og A m p h i t r i t e s N a v n lader sig oplyse a f de tre Verdensdele, dcr ikke blot o m r i n g e M i d d e l h a v e t , men ogsaa beroliger det i S am m enligning med den
S p a n s k e S o ; thi det Sam m e gior hun ved at o m f a v n e P o s e i d o n .
V i l v i nu see nogle voldsomme Udbrud a f P o s e i - d o n s Lidenskabelighed, der i Menneskelivet svare t i l J o rd skælv og H avets O p r o r , da stiller M ytherne os dem for D ie i hans S o n n e r: de formastelige A l o id e r : O to s og Ephialtes, samt O r i o n , som havde sin G ang paa H a v e t , og med den Sidstes M o d e r E u r y a l e (V idflakke), som va r en af G o r g o n e r n e , stal v i nu strax stifte ncermere Bckiendskab.
S e lv T r e f o r k e n , hvormed P o s e i d o n siges at oprore H a v e t, er ingenlunde grebet a f L u fte n , th i d m voldsomme Lidenflabelighed, der oprorer Menneske-Natu
ren, har virkelig t r e G re ne , eftersom M a g t , Z E r e og F o r n o i e l s e ind flutter i sig A lt hvad man kan rase for.
P o n t o s , d m celdgamle H a v m a n d , har vineppe havt Leilighed t i l at ncevne, siden vi strax i Begyndelsen horde, at han og U r a n o s var G c e a s forste fadcrlsse B o r n ; m m nu maae v i dog nodvendig huske paa ham, da vi i H a l v g u d e - M y t h e r n e immer stode paa hans A flo m , som det er um uligt at hitte Nede i , n a a r-m a n ilke har faaet O ie paa S tam faderen, der afsides fra
5*
U r a n i o n e r n e har en vel dunkel, men dog selvstændig Tilvæ relse.
S t a m t a v l e n lcerer os da ogsaa, at Pontos havde tre S o n n e r med Gc e a , som hedd N e r e u s , T h a u m a s og P h o r k y s , og to D o ttre : K e t o og E u r y b i a , a f hvilke den Sidste, ved at cegte U r a n i o n e n K r i o , blev
M o de r t il A s t r c r o s , P a l l a s og P e r s e s , og fra P o n - t o s - S o n n e r n e nedstammede igien t r e S lcegter, som v i omhyggelig maae stille a d , da de var hinanden meget ulige.
D en ZEldsle, N e r e u s , faaer nemlig i S t a m t a v l e n den magelose Lovtale:
M an kalder ham G u b b e n , i Retvished snild, Sandscerdiq, oprigtig, ustyldig og mild,
og han har, med O k e a n i d en D o r i s , ikke mindre end h a l v t r e d s i n d s t y v e D o ttre , de bersmte N e r e i d e r (H a v fru e r), hvoraf vel kun den Ene N e m e r t i s (Uskyl
digheden) er hans udtrykte B illede, men som v i dog alle maae forestille os under en blid og elskelig Skikkelse. V i bar ogsaa nylig h o rt, at det er N e r e i d en A m p h i
t r i t e , som med to af sine Systres H jelp beroliger S to r men og H avet hos P o s e i d o n , og, Nereiden T h e t i s med S o l v f o d d e r n e er ved J l i a d e n endnu blever langt navnkundigere, og fortiener virkelig at ncevnes, om ikke fo r hvad J l i a d e n siger, saa for hvad den fo rtie r, at bsade Z e u s og P o s e i d o n havde beundret hendes Skionhed, og kun overladt hende t i l en D o d e l i g , fordi
T h e m i s eller P r o m e t h e u s , eller maaskee Begge, havde spaaet, at hendes S o n skulde o v e r g å ae sin F a d e r .
D e n anden P o n t i d e T h a n m a s faaer derimod i S t a m t a v l e n ingen anden Roes end at han er stor, ncevnes aldrig stden og har med O k e a n i d e n E l e k t r a t r e D s ttr e , der vel alle udmcerke sig ved deres H u r
t i g h e d :
Som Fugle just
De fare og som Aandepust,
men er dog ingenlunde A lle af det gode S la g s ; th i kun I r i s farer O l y m p L e r n e s ZErinder, mens hendes S y stre: A e l l o o g O k y p e t e , farer om paa deres egen H aand
og g io r U l y k k e r allevegne, og derfor kalder man dem H a r p y e r eller D r a g e d u k k e r .
Ligesom nu T h a u m a s er m idt imellem Begge, saaledes er den t r e d i e Pontide P H o r k y s rundt ud den S l e m m e , thi S t a m t a v l e n kalder ham t r o d s i g , og d e rtil svarer hele hans Astom med sin S ysler K e t e . H a n havde nemlig to H old stemme D o ttre : N ogle, som baade G uder og Mennesker kaldte g ra a , fordi de va r g r a a af M o d e rs liv , men som ellers hedd P e p h r e d o med det klare og E n n y o med det gule S l o r , og A n d re , som er blevet frygtelig navnkundige under N a v n a f G o r g o n e r , men hedd for Resten S t h e i n o , E u r y a l e og M e d u s a . D e n Sidste, som var den eneste D o d e l i g e , blev igien,
ved P o s e i d o n , en ulykkelig Oldemoder t i l mange U h y r e r , som s i d e n stal opregnes, og E u r y a l e blev, ogsaa
ved P o se id o n , M oder t il O r i o n , hvis loierlige H i storie v i nu stal hore.
Som m e har vel gjort O r i o n t i l en U tin g , der paa en cekkel M aade var stabt a f Z e u s , P o s e i d o n og H e r m e s , ja , maastce a f A p o l l o med; men stiondt Grovheden ikke er u v ittig , seer man dog strax, det er kun S p a s , mens h a n , ester den ordenlige Fortæ lling hos A p o l l o d o r , som sagt, var en S o n as P o s e i d o n og E u r y a l e , og lå n te a f sin Fader at gaae paa Havet.
H a n stak vel den letsindige F ru E o s i O inene, men synes ikke at have cendset hende synderlig, thi forst var han g ift med den kalkunste F ru S y d e , som vilde maale sig med H e r e og kom derfor hovedkulds t il H a d e s , og siden beilede han, nok ikke a lt for fin t, t i l O n o p i o n s D a tte r M e r o pe, hvad dog kom ham d yrt at staae, th i Faderen, som man kan see paa Navnet, var vant t i l Mosten, drak ham under B ordet og stak saa begge hans O ine ud. D e t var paa C h i o s , og hvordan han flap derfra t i l L e m - n s s , det veed man ikke, men der havde H e p h c e s t o S dengang sit Veerksted, og gav ham en af sine Drenge t i l Ledsager, som satte sig op paastrcevs og viste V e i mod O s t e n , som O r i o n befalede. H a n gik nu saalamge med S o le n i O in e n e , t il han fik sit S y n igien, og kom saa tilbage t i l C h i o s , men her maa enten han eller M y - thographen have gjort et halsbrækkende S p r in g , th i, efter et forblommet O rd om at han bygde sin Fader et P a lads under Jorden som et H e p h c e s t o s - V c e r k , snapper E o s ham lige med eet og forer ham t i l D e l o s , hvor A r t em is enten siaaer T r ille med ham t i l han styrter.
eller styver ham , uven at v i hore, hvorfor. F ra anvre K anter har man im ivle rtid forstiellige R ygter om G ru n den t i l Gudindens Vrede, saa Nogle siger hun stiov ham,
fo rv i han vilve forgribe sig paa henve eller E n a f henves Ncermesie, og Anvre at hun lo v en S korpion stikke ham, fo rv i han var saa Uvenskabelig en S k y tte , at han vilde udrydde alle Dyrene.
A t nu O r i o n tid lig er blevet sat ibla nd t S tje r nerne og har saaet en vis himmelst Navnkundighed, der
endnu vedvarer, det er noksom bekiendt; men den P o n - t i s k e M y t h e k r e d s , h v o rtil han horer, ligger i et uigien- nemtrcengeligt M orke for os, in d til det lynslaaer os, at i G r c e k e r n e s B i l l e d s p r o g har H a v e t en d o b b e l t B e ty d n in g , saa vel afbilder det i sin o p r o r te T ilsta nd L i d e n s k a b e l i g h e d e n , men i sin r o l i g e og klare Skikkelse afbilder det M e n n e s k e - F o r s t a n d e n og dens naturlige Virksomhed. Ved den f o r s t e Green af P o n - t o s - S t a m m e n maae v i derfor scette os tilbage i H a vets og Menneskelivets G u l d a l d e r , forend P o s e i d o n blev fodt og begyndte at rore op med sin Trefork, th i d a er G u b b e n N e r e u s fodt, den r e t v i s e S a n d s i g e r , som v i scedvanlig kalde S a m v i t t i g h e d , men gicnkiende under alle N a vn e , og da har h a n , med en tilsvarende Okeanide fra Hjertedybet, avlet alle de milde og vittige H a v f r u e r (N ereiderne), som endnu i P o s e i d o n s - T i d e n strcebe at stille Skyerne ad og berolige Elementerne.
N u seer v i G runden t i l Svogerskabet mellem P o - s e i d o n og N e r e u s , og selv A m p h i t r i t e s beromte S ysler, T h e t i s med S o l v f o d d e r n e , lcere v i at
for-staae, naar v i lcegge vel Moerke t i l Spaadom m en, at h e n d e s S o n , dodelig eller ubodelig, stulde o v e r g a s e sin F a d e r , thi hun udtrykker altsaa den adle N y f i g e n h e d eller V i d e l y s t , og er den naturlige M o d e r til F r e m s k r i d t e t i Kundskab og Forstand, som de g a m l e G uder endnu scedvanlig er meget bange for. D en been- r a p p e Achil bavde da G ru n d nok t i l at vcere-stolt af sin M oder, men hun havde ogsaa G ru n d nok t i l at groede over ham, ikke b lo t'fo rd i han f o r l o b sig, men isser fordi hendes t v u n g n e G isterm aal med en D o d e l i g slet ikke svarede t il det L o b , hendes N a vn betegner og hendes H u stod til. Hendes M a a l var nemlig med Nodvcndighed den fulde K l a r h e d , derfor havde hun S o l v f o d d e r , som, naar man ret seer paa dem, fordunkler H e r e s G u l d t o f l e r .
Vender v i os nu t i l den anden P o n to s -S o n T h a u - m a s og hans Frue, O k e a n i d e n E l e k t r a , da seer vi strax paa N a v n e n e , at s t o r t skulde det vcere, baade u n d e r l i g t og g l i m r e n d e , som naar F o r s t a n d e n hcever sig t il et hoiere O v e r b l i k , men bliver da lettelig kun stor i sin e g e n I n d b i l d n i n g . Ved de tre f l y v e n d e H a v fru e r: I r i s (Synskredsen) A e l l o (H v irv e l) og O k y p e t e (F lyg tig h e d ), maae vi da tcenke paa de saa- kaldte h o i e r e A n s k u e l s e r , cg sinder det da v ittig t nok, at G r c e k e r n e kaldte de to Trediedele H a r p y e r og gav dem S kyld for A lt hvad der blev pludselig borte, ligesom v i siger, d e t-flo i bort m e d ' V i l d g i ces sene, men v i finde det ogsaa i sin O rd e n , at I r i s , som traadte i O l y m - p i e r n e s Tjeneste, er en Undtagelse, thi saaledes kan
F o r s t a n d e n endnu ved A a n d en s H je lp hceve sig t il et virkeligt og gavnligt O v e r b l i k .
A t nn ogsaa virkelig I r i s , som O l y m p i e r n e s S endebud, havde et a a n d e l i g t W rende at ro g te , det seer v i . vistnok, ikke i I l i ad e n , hvor hun kun er en magelos letbenet T e rn e , men desbedre i S t a m t a v l e n , hvorefter det er hendes K a ld , hvergang G u d e r n e skal giore Eed eller, i a lt F a ld , naar de har forsvoret sig, at hente det fa rlig k l a r e V an d hos S ty x i Guldkanden, altsaa at oplyse og anvende M o d s i g e l s e n s G r u n d s æ t n i n g .
O m Harpyernes m y t h i s k e Virksomhed har v i der
imod kun et lo ft N ygte, i S a g n e t om A r g o n a u t e r n e , hvorefter de snappede M aden af M u nd en paa Kong P h i n e u s i S a l m y d e s s a , men blev af B o r e a s - S o n n e r n e Zetes og K a la is (F ire og H ale eller S l i p - og T a g fa t) enten odelagte eller dog nodte t i l at tcemme Snaphanc-Lysten, og det maae v i da helst lade staae ved sit V cerd; th i vel var det a f de selvgjorte hoiere Anskuel
sers Historie nemt at godtgiore, at H a r p y e r n e har snap
pet M aden af M unden paa bedre Spaamcend end Kong P h i n e u s synes at have vceret, og B o r e a s - S o n - n e r n e har ogsaa ganske rig tig vceret efter dem, men enten maa der have vceret lan gt flere H a r p y e r , end S ta m tavlen ncevner, eller de maa vcere sluppet heelskindet, th i
man kan tydelig nok spore de R o v f u g l e endnu den D a g idag.
Kommer v i nu endelig t i l den t r o d s i g e P h o r k y s , som med sin egen S ysler avler de G r a a og G o r g o
-n e r -n e , da seer v i strax paa Afkomme-ns Beskrivelse, at dette er Vanskudet paa P o n t o s - S t a m m e n , der enten, som i de G r a a af M o d e r s l i v (G a m m clfo dte ) cr a l
deles ufrugtbart, eller, som i G o r g o n e r n e , boerer kun M e d u s a - H o v e d e r . V i kiender desvcene, ogsaa nu
omstunder kun a lt for godt F o r s t a n d e n s tilsvarende V i r k e - K r e d s , hvori Sioelen dels med tomme, orkeslose G ru b le rie r stroeber at opmaale den bundlose A f g r u n d , og dels i l i d e n s k a b e l i g M i s f o r s t a n d (gorgonisk Forbindelse med P o s ei d o n ) b rn g e r idel M i s f o s t r e t i l Verden.
O m M e d u s a selv og hendes gruelige Afkom stal v i im idle rtid siden tale, og om O r i o n , den vilde Jceger, som en S o n af P o s e i d o n og Gorgonen E u r y a l e (S to rv ild fa re ls c n eller V i d t l o f t i g h e d i slet Forstand) maae v i helst fatte os saa kort som m u lig t; thi hvem der har noget Bekiendstab med P h i l o s o p h i e n s H i s t o r i e og S y n for Gangen deri, v il let gienkiende O r i o n , og hvem der, som de Fleste, fattes enten begge D ele eller blot en af dem , v il selv de tydeligste Kiendemcerker ikke nytte. K u n som V in k for hvem der forstaaer en halvkvce- den Vise, v il v i da bemcerke, at han, der spanker saa stolt paa H a v e t, gifter sig forst med S y d e (O verdrivelsen) og forgriber sig saa paa M e r o p e (Tungem aalet eller Mennesterosten) forblindes as O n o p i o n (P u fe n ) og fa l
der af sig selv, naar han kommer t il D e l o s (Aabenba- rin g e n ), ligner paa et H a a r den pantheistiske N a tu rp h ilo - sophi, der, for et O ieblik siden, strcebde at giore hele V e r
den forrykt. Ogsaa H e p h c e s t o s - D r e n g e n , der red