Bellerophon, Pegasos og Ehimoera

M ythographen eller en daarlig D ig te r t i l S tam fad er, thi F o d v i n g e r n e eller Luftsiierne havde jo H e r m e s selv at laane u d , o g H y l l e h a t t e n pleiede han at borge hos H a d e s , hvem den ogsaa i S k j o l d d r a p en udtryk­

kelig hjemles, saa det kunde i det Hoieste vcere K i b i s - S k r a t t e n , han skulde fare v ild om.

I B i b l i o t h e k e t anmcerkes kun loselig, at a f den docnde M e d u s a udsprang baade Vinge-Heften P e g a ­ s o s og G eryons-Faderen C hrysaor, som begge styldte P o s e i d o n deres Tilvoerelse; men i S . t a m t a v l e n finde v i ikke blot at P e g a s o s soer i eet S p rin g op paa O l y m p e n , hvor Z e u s bruger ham t i l at treelke T o r ­ den-Vognen, men ogsaa at C h r y s a o r ved O k e a n i d en K a l l i r r o e blev S tam fad er t il en heel m y t h i s k Slcegt, der vel var meget styg, men dog hoist mcerkvcerdig. D e t var nemlig G e r y o n og E c h i d n a , K e r b e r o s o g O r - t h r o s , det Lerneeiske H y d r a og C h i m o e r a , S p h i n x eller P h i x o g d e n N e m c e i s k e L o v e , som de solgende Helte og iscer Perseiden H e r a k l e s var beskikket t il at udrydde.

A t M e d u s a - H o v e d e t forstener sine' Skaadere sial for Resten n a tu rlig v iis sige, at der er et g r u b l e n d e D o d b i d e r i , hvorved Livskilden bliver bundfrossen, og det er en S andhed, som Philosophiens, Historie kun a lt fo r klarlig stadfcester.

E fte r S t a m t a v l e n v a r E c h i d n a (O g le n ) en D a t­

ter a f C h r y s a o r og K a l l i r r o e , hcelvten deilig Pige og hcelvten gruelig S la n g e , som i sin Nsverkule formcelede

sig mcd den T y p h o n i s k e V in d , altsaa O s t e n v e i r e t , og fodte, blandt andre Uhyrer, den ildsprudende C h i m c e r a med tre H oveder: en Loves, en Geds og en D ra ges, men om P e g a s o s og B e l l e r o p h o n siges der ikke

mcer end netop at de gav C h i m c e r a Banesaar.

E fte r B i b l i o t h e k e t er nu B e l l e r o p h o n kun en Sonneson af S i sy pH os i K o rin th , som er blevet mest beromt af den store S te e n , han i Skyggeriget bestandig forgiceves maa trille op ad Bakke, men af P i n d a r hore v i, han havde dog ogsaa O rd fo r at vcere en S o n af P o s e i d o n , og noget saadant maatte han vel vcere for at bestaae den fortvivlede Kam p.

H vo rd a n nu P e g a s o s , som skulde bcere ham h o it tilv e irs , var dalet efter det store S p rin g , han ved Fodse­

len gjorde lukt op paa O l y m p e n , derom veed v i intet, kun viser man os i K ilden H i p p o k r e n e (Hestekilden) paa M u s e b j e r g e t H e liko n , et S p o r af hans H o v , da han traadte dybest; men hvordan B e l l e r o p h o n , eller, som han egenlig stal have hedt H i p p o n o o s (Hestehu), kom paa Ryggen a f ham , det fortcellcr P i n d a r meget

o rd e n lig ; thi efter hans Sigende var det A t h e n e , som forst ved en D ro m vakde den slumrende I E o l i d e t i l D a a - den, og siden laande ham G u l d b i d s e l e t , som P e ­ g a s o s maa lystre.

O m Kampen selv med C h i m c e r a horer v i .ikke an­

det end hvad der fulgde af sig selv, at det var en F cr g t- n i n g i L u f t e n , og siden blev Helten kun alm indelig bekiendt ved den hemmelighedsfulde M in e , hvormed I l l a ­ d e n begrceder

G

Hans tause Omvanken, af Guder forhadt, Paa Vileereds-Marken, alene, forladt;

men ogsaa her kommer P i n d a r os tilhje lp med den vig­

tige O p ly s n in g , at H elten, da han troede sig fast i S a ­ delen paa den vingede Hest, vilde paa egen Haand have svunget sig op t i l Guderne paa O ly m p , hvad n a tu rlig v iis bekom ham meget ild e :

Paa sin Olympiske Herrefcerd

GrcrSrytter blev han ved Jorden her!

A t han nu derved har faaet en Skrue los og har siden tolket cellevild om, t i l han dode, det er rim e lig t nok, men at han ikke blev et advarende Exempel for de utallige Grcesryttere, P e g a s o s siden har g jo rt, det lader sig v ift nok kun forklare a f de gode T a n ke r, maadelige Hoveder

gierne har om sig selv.

M a n seer for Resten le t, at B e l l e r o p h o n eller H i p p o n o o s udtrykker S t o r a g t i g h e d e n , der scettcr sig op at ride paa H o i t r a v e n h e d e n , og hvad han skulde bekcrmpe med H eld maatte da nodvendig vcere et L u f t - K a s t e l , som v i endnu efter Franskmandene kalde en „C him cere", og at Grcekerne, uagtet den frygtelige B e ­ skrivelse, omtrent har meent det samme, to r v i nok slutte saavel a f Chimoeras v i n d i g e B y rd , som a f hendes utæn­

kelige Skikkelse og Overvindelse i Luften. H vordan dette passer sig med hendes A flo m : S p h i n x e n og den N e - mcei ske L o v e , faaer v i siden at see.

O .

Allerede i S t a m t a v l e n leeser v i , at K a d m o s blev g ift med A r e s og A p h r o d i t e s D a tte r H a r m o ­ n i a og havde med hende en S o n , P o l y d o r , . og fire D o ttre : J n o og S e m e l e , den rosenkindede A g a u e og A u t o n o e , som fik den langskæggede A r i s t c e o s .

O m det end derfor kan synes os rim eligere, hvad et andet S a g n m elder, at H a r m o n i a var fra S a - m o n d r a k i (S a m o th ra k e ), saa var dog sikkert i B s o ­

t i e n , hvor M y t h e n har hjemme, dens Sam m enhang om trent, som v i finde den i B i b l i o t h e k e t og nu skal hore.

K a d m o s va r paa Faders S id e Sodskendebarn med D a n a o s , eftersom de Begge havde P o s e id o n og L y ­ b i a t i l Bedsteforaldre, men medens B e l o s lle v i T E g y p t e n , vandrede hans B rod er A g en o r ud og gif­

tede sig i det Fjerne med T e l e p h a s s a , som fodte ham S o n n e rn e : K a d m o s , P h o n i x og K i l i x og D atteren E u r o p a . D a im idle rtid E u r o p a forsvandt, saa jog A g en o r baade Moderen og Sonnerne ud at lede hende

ep , v g , hvis det ikke lykkedes, da aldrig mere at komme for hans L in e , hvorfor de da ogsaa blev borte, og da de ikke kunde finde E u r o p a , gik hver sine Veie. P h o ­ n i x g ik ti P h o n i c i e n , K i l i x til K i l i k i e n o g K a d r m o s gik med T e l e p h a s s a t i l T h r a k i e n / men efter

Moderens D o d t i l G r a k e n l a n d , hvor han adspurgde det D e l p h i s k e O r a k e l om E u r o p a , og fik t i l S v a r, at hende skulde han ikke bekymre sig om, men tage

7

en K o t i l V e iv iftr og bygge en B y , hvor hun lagde sig.

D e t gjorde han da ogsaa, fulgde tro lig .e n af P e la g o n s K io r , som blev ved at bisse foran ham ligefra P H o k i s m id t ind i B o o tie n og styrtede saa, hvor T h e b e n nu lig g e r, og hvor han bygde B orgen K a d m e a . T a han im id le rtid vilde ofsre Koen t i l A t h e n e og sendte E n af sit Folge t i l A r e s - K i l d en for at hente V a n d , da laae der en D ra g e , S o n eller Tjener af A r e s , og drcebde alle hvem der kom t i l K ild e n , hvorover K a d m o s blev bister og gav D ragen sit Livsbrod, men saaede efter A t h e n es Naad dens Teender, og saae da snart en heel Flok Kcemper i fuld Rustning m ylre op af Jorden.

S om m e siger, han blev selv bange for dem og stred S teen efter dem, hvorover de, som ikke vidste hvor Stenene kom f r a , blev usaattes og odelagde hverandre, men alle er enige om, der blev a f de saakaldte S p a r k e r kun F e m levende igien, ved N a vn E c h i o n , U d c e o s , K t h o n i o s , H y p e r e n o r og P e l o r .

V e l maatte nu K a d m o s i otte A a r tjene A r es fo r D ragen, han havde drcebt, men saa siaffede A t h e n e ham Kronen og forligde ham med Z e u s og alle O l y m - p i e r n e , saa de ikke blot gav ham A r e s ' s og A p h r o - d i t e s D a tte r tilcegte, men forlod Himmelen og kom A lle ­ sammen t i l hans B r y llu p i K a d m e a . S e lv forcerede han sin B ru d et S lo r og det beromte H a l s b a a n d , et Arbeide a f H e p h c r s t o s , som K a d m o s enten havde faaet a f ham selv eller paa anden og tredie Haand gien- nem Z e u s og E u r o p a .

H vilken O psigt nu iscer dette Olympiske B ry llu p i

T h e b e n maa have gjort i Græ kenland, kan v i allerede slutte deraf, at, efter P i n d a r , istemdes Brudesangen a f alle M u s e r n e i C h o r , og, efter Andres Sigende, kunde Folk endnu huske det V ers a f S a n g e n :

Mellem A lting, stort og smaat, Ledt er ondt og K la rt er godt;

ja , endnu i Keisertiden, melder P a u s a n i a s , der var dem i T h e b e n , som vidste at fortcelle, hvorpaalav M u s e r n e

O

havde staaet, da de sang.

T ro d s A lt dette havde K a d m o s og hans Afkom 'dog saa lidet Lykken med sig, at „Kadmeiste S e ire " blev i Grcekenland et staaende Udtryk for hvad der vel syndes glimrende H eld , men var dog igrunden ubodelig Skade, og hermed stemmer de T h eb a n ske S a g n , hvorefter K a d ­

m o s og H a r m o n i a selv paa deres gamle Dage maatte gaae i Landflygtighed t i l E n c h e l e e r n e (A a le n e ), hvor de selv blev t i l S l a n g e r , og Ulykken blev ved at for- folge deres Afkom, t i l den uddode i B o o t i en med de u n a t u r l i g e B rs d re E t e o k l e s og P o l y n i k e s .

H vad nu iscer de fire K adm os-D ottre angaaer, da har v i allerede h s rt, hvilken S o rg A u t o n o e fik, th i hun var den ulykkelige M o de r t i l A k ^ c e o n , som blev cedt af fine egne Hunde, og v i stal strax hore, hvor d y r t . S e m e l e maatte kiobe sin glimrende Hoihed, medens I n o druknede sig selv i V a n v id , for at blive t il en H a v f r u e , o g A g a u e sonderrev sin egen S o n , som hun tog for et R ovd yr.

A t nu dette er en h i s t o r i s k M yth e om en P h o - n i c i s k In d v a n d rin g eller Landgangi B o o t i e n , omtrent samtidig m e d d e n W g y p t i s k e paa P e l o p o n n e s , derom

tvivlede ikke engang H e r o d o t , og v i har langt mindre Fristelse d e r til; men naar H e r o d o t meende, at det var iscrr B o g s t a v - S k r i f t e n , Grcekerne havde Kadmos at

takke fo r, og som han igicn maatte takke for sin V igtighed, da er det ligesom naar man hos os tilsirive r B o g t r y k - k e r - K o n s t e n allehaande Umulighcder. S k r i b e n t e n indbilder sig nemlig gierne, at med ham springer A t h e n e immer i fuld Rustning ud a f K r o n i d e n s P ande, men E r f a r i n g loerer os, at selv uden Pen og Blcek o g B o g - trykker-Svcerte kan A a n d e n udrette store T in g , men at u d e n A a n d kan de Andre slet I n t e t giore, som er vandt at ncevne. S kio n d t det derfor er tro lig t nok, at P h o - n i c e r n e , saavelsom ^ E g y p t e r n e , har bragt B o g s t a v ­

s k r i f t med sig t i l Grækenland, saa viser dog K a d m o s - M y t h e n os, at hvad der ved denneLeilighcd gjorde O p ­ sigt, var noget ganske Andet, nemlig den store m y t h i s k e V e x e l-V irk n in g , som opstod mellem det I n d e n l a n d s k e og det F r e m m e d e , var forst aabenbar f j e n d t l i g , og syndes vel siden at blive saa kioexlig, som noget A L g t e - skab kunde vcere, men bar dog S p ire n i sig t i l uophor- lig S p lid og alsiens Ulykke. Ligesom derfor T e l e p h a s sa b c ty d e rD u e n fra det Fjerne, altsaa den fremmede S p a a - d o m , saaledes er F o r l i g e t mellem de Gr oeske og O s t e r l a n d s k e M y th e r afprceget i S v o g e r s k a b e t med O l y m p i e r n e , selv om Navnet K a d m o s ikke betyder S v o g e r e n og H a r m o n i a S a m m e n f s i n i n g e n ; og M u s e - C H o r e t s S a n g ved B ry llu p p e t forklarer sig selv fom denne P o e t i s k e V irk n in g , d e n m y t h i s k e F o r b i n ­ d e l s e nodvendig maatte have. D e ulykkelige Folger

r

- ^

7 ^

L.' ,^L

f

I